”Og som så mange andre andengenerationsindvandrere, er jeg vokset op med vold i hjemmet”.

Sådan sagde en ung mand til mig, da jeg mødte ham i sidste uge. Han er ikke et af byens bedste børn – tidligere bandemedlem – nu i et exitprogram efter at have udstået en fængselsstraf for nogle af de forbrydelser, han har begået.

Volden i familien havde været en del af dagligdagen. Han fik tæsk. Både af sine forældre og af sine ældre søskende.

Ingen havde grebet ind. Ingen reagerede på volden. Man kiggede væk. Lod det passere.

Det gør mig vred – både at volden trives, men også at samfundet, staten og kommunerne accepterer det.

For det er sådan, det er.

Alt for mange indvandrere fra de muslimske lande opdrager deres børn med vold. Vi kender tallene. Vi kan se konsekvenserne i samfundet. Og alligevel vender alt for mange det blinde øje til.

”fem børn på række og en far med en kølle

flergræderi og en pøl af pis

vi stikker skiftevis en hånd frem

for forudsigelighedens skyld

den der lyd når slagene rammer

søster der hopper så hurtigt

fra den ene fod til den anden

pisset er et vandfald ned ad hendes ben

først den ene hånd frem så den anden

går der for lang tid rammer slagene vilkårligt

et slag et skrig et tal 30 eller 40 til tider 50

og et sidste slag i røven på vej ud ad døren”

Sådan skrev Yahya Hassan i 2013. Hele det kulturradikale parnas faldt på halen over hans debutdigtsamling. Mere end 120.000 eksemplarer blev solgt.

Men har Yahya Hassans barske digte fået politikerne til at løse problemet?

Har politikerne sat konsekvent ind med straf og udvisning over for de udlændinge, der mishandler deres børn for at forhindre, at volden slår rod?

Har de stoppet tilstrømningen af mennesker fra den voldsparate kultur, som spreder sig i parallelsamfundene?

Nej.

Hver femte dreng i indvandrermiljøerne fortæller til Børnerådet om vold med flad hånd, knyttet hånd eller spark som en del af deres opdragelse.

Hver femte.

Volden gennemsyrer de muslimske parallelsamfund.

Og når børnene opdrages med vold, så bringes volden videre til næste generation og ud i samfundet, hvor den rammer os alle.

Grove overfald på unge i nattelivet. Sagesløse danskere, der bliver slået ned af indvandrere i flok. Og skud i gaden fra mørke BMW’er, der i leaset luksus for sorte penge cruiser gennem ghettoen.

Socialrådgivere, pædagoger, kommunale gadeplansmedarbejdere og alle de andre menige i velfærdsstatens hær vrider deres hænder og aner ikke deres levende råd.

Milliarder af gode skattekroner hældes ud over mislykkede integrationsprojekter.

Og venstrefløjens politikere gentager messende, at stigende ulighed og social deroute skal afhjælpes med flere penge og højere ydelser.

For venstrefløjen er svaret altid flere penge. Ikke et ord om kultur, værdier og personligt ansvar.

Fængslerne fyldes til op over kanten. Fangerne bor i dag i kosteskabe og sover i lag, for indvandrernes volds-børn bliver dømt igen og igen og igen.

Er det billede, jeg beskriver sandt?

Er det det, vi står med i hænderne 20 år efter Anders Fogh og Pia Kjærsgaard i 2001 dannede par for at gøre op med de foregående årtiers udlændingepolitik skrevet af Radikale Venstre og Socialdemokratiet?

Ja, det er det.

Lappeløsningernes vagtparade har ikke løst problemerne. Højst forsinket de svenske tilstande.

Der sidder mange benægtere her i salen, som helt i tråd med deres sædvane vil fastholde, at ”das schaffen wir”.

Men så kig på tallene.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør samlet set knap 9% af befolkningen. Men:

  • 25 procent af samtlige registrerede bandemedlemmer i politiets efterretningsdatabase er ikke-vestlige efterkommere.
  • 29 procent af sagerne hos ungdomskriminalitetsnævnet handler om børn af indvandrere.
  • Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 45 procent af voldtægtsdømte.
  • Og hele 94 procent af dømte bandemedlemmer har indvandrerbaggrund.

Det er gruopvækkende tal, som taler deres eget tydelige sprog.

Med migrationen fra de islamiske lande følger den islamiske voldskultur.

Det er ødelæggende for vores trygge og frie samfund. Og det er hundedyrt.

Har man oprindelse i et ikke-vestligt land yder man i gennemsnit pr. leveår absolut ingenting til de offentlige finanser. Tværtimod.

Den gennemsnitlige borger med ikke-vestlig baggrund er en voldsom udgift.

Nettobidraget står på minus 31.000 kroner om året for personer med oprindelse i et ikke-vestligt land.

Til sammenligning bidrager dem med oprindelse i et vestligt land med 20.000 kroner om året – EFTER trækket på den offentlige service er trukket fra.

Sådan er de faktiske forhold i udlændingepolitikken.

Når vi i Nye Borgerlige siger, at udlændingepolitikken skal løses fra bunden, så er det på grund af disse fakta og en hel masse andre kendsgerninger, der entydigt peger i samme retning.

Kendsgerninger, som tegner et dystert billede af Danmarks fremtid, hvis ikke politikerne tager sig sammen og handler på den viden, vi har.

Nye Borgerlige er stiftet med ét meget eksplicit formål: Vi vil redde Danmark. Vi vil have skiftet det dystre billede af Danmarks fremtid ud med et lyst og lovende.

Der er ikke noget andet, der er vigtigere.

Danmark går ikke under på grund af ændringer i klimaet. Klimaændringerne kan vi tilpasse os.

Danmark går ikke under, selvom skatterne er for høje og reglerne for mange. Det gør os fattigere, men det er til at rette op på.

Men løser vi ikke udlændingepolitikken fra bunden, så går det frie og trygge Danmark, vi elsker og holder af, til grunde. Det er irreversibelt.

Og vi har ikke al tid i denne verden. Det haster.

Fra 1980 til 2020 har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samt børn af ikke-vestlige efterkommere stået for næsten 70% af den samlede befolkningstilvækst.

Danskere har kun stået for 3% af befolkningstilvæksten i samme periode.

Og nej, det er naturligvis ikke alle indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande, som aktivt modarbejder vores frihed og fællesskab.

Men alt alt for mange gør. Og lader vi den udvikling fortsætte, vil skaderne på det danske samfund vokse år for år – og vi ender i en situation, hvor der ingen vej er ud af problemerne.

De politikere, der sidder i salen i dag, synes måske ikke, at det er deres ansvar. Det må de næste generationer tage sig af.

Og dem, der sidder ovre hos venstrefløjen, glæder sig måske ligefrem til den fremtid, hvor det folkelige fællesskab baseret på danske værdier forsvinder som sand mellem fingrene på os.

Jeg kan ikke ignorere, at der er en betydelig andel af politikere i Folketinget, som er villige til at ofre næsten alt for at fastholde deres drøm om et multikulturelt samfund, hvor islamiske værdier sidestilles med demokratiet, kristendommen og folkestyret.

Det er en naiv drøm. Og de politiske idéer, der ligger bag, er farlige for vores frihed og fællesskab.

At redde Danmark er en politisk kamp.

At redde Danmark er en borgerlig kulturkamp for danske værdier, demokrati og folkestyre over for en venstrefløj, som ikke giver en døjt for det, de er rundet af.

Det er derfor, vi i Nye Borgerlige fastholder vores krav til en kommende borgerlig statsministerkandidat:

Løs udlændingepolitikken fra bunden.

– Indfør et nyt asylsystem

– Sørg for, at udlændinge, der opholder sig her i landet, forsørger sig selv.

– og udvis kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom.

Vi skal ikke acceptere, at den islamiske voldskultur slår rod og spreder sig i vores samfund. Vi skal redde Danmark. Det er det, vi er valgt til.

At passe på vores land, danskernes frihed og vores danske værdier er og bliver en borgerlig kulturkamp.