Det har har vi i Nye Borgerlige ment, siden vi stiftede partiet. Og nu ser det ud til, at flere partier rykker i vores retning.

På baggrund af weekendens grusomme terrorangreb mod Israel og det israelske folk har jeg i dag genindsendt vores tidligere forslag til Folketinget om at stoppe bistanden til palæstinenserne. Og meget tyder nu på, at vi kan få flere partier med.

Da vi stillede forslaget sidst, stemte Inger Støjberg og DF for. Og det lader til, at både Venstre og Liberal Alliance nu bakker op. Det er vigtigt!

For selvfølgelig skal vi ikke sende danske skattekroner til folk, der opfordrer til, hylder eller begår terror. Står det til Nye Borgerlige, skal ulandsbistand i øvrigt stoppe helt. Man bliver måske ikke et stort parti af at være de første på bolden.

Nogle gange bliver man ligefrem udskammet eller ekskluderet fra det gode selskab for at sige det rigtige og åbenlyse. Men hvad gør det, hvis vi i Nye Borgerlige kan være den modige stemme, der bid for bid kan trække Danmark i en bedre retning?