Udlændingepolitik

Bevar det danske værdifællesskab

Sådan løser vi udlændingepolitikken fra bunden

Danmark er et gammelt land med en 1.000-årig historie. Vi skal forblive et selvstændigt land, hvor danskerne kan leve i frihed og tryghed, bevare vores rødder i den kultur, vi er rundet af og udvikle os i samspil med omverdenen.

Danmark skal kunne tiltrække de dygtige, som vil bidrage positivt og øge vores velstand, så vi kan aflevere et rigt og trygt samfund til vores børn og børnebørn.

Men de udlændinge, som ikke ønsker at tilpasse sig livet i Danmark på danskernes værdier og ikke evner at forsørge sig selv, skal vi slet ikke lukke ind.

Politikerne har igennem mange år forsøgt at reparere på den skade, som udlændingeloven fra 1983 har påført det danske samfund. De har kaldt det stramninger. Men problemerne er ikke blevet løst. De er kun blevet lappet på.

Vi foreslår at gennemføre en udlændingepolitik, der griber fat om nældens rod og løser problemerne fra bunden. Lappeløsninger skal høre fortiden til.

Danmark skal kunne tiltrække de dygtige, som vil bidrage positivt og øge vores velstand, så vi kan aflevere et rigt og trygt samfund til vores børn og børnebørn.

Men de udlændinge, som ikke ønsker at tilpasse sig livet i Danmark på danskernes værdier og ikke evner at forsørge sig selv, skal vi slet ikke lukke ind.

Politikerne har igennem mange år forsøgt at reparere på den skade, som udlændingeloven fra 1983 har påført det danske samfund. De har kaldt det stramninger. Men problemerne er ikke blevet løst. De er kun blevet lappet på.

Vi foreslår at gennemføre en udlændingepolitik, der griber fat om nældens rod og løser problemerne fra bunden. Lappeløsninger skal høre fortiden til.

De tilpasningsdygtige er velkomne

Danmark skal være et attraktivt land for tilpasningsdygtige udlændinge, der kommer for at arbejde. De gør Danmark rigere og tilfører samfundet ny viden, nye input og forbinder os til omverdenen.

Men de udlændinge, som ikke ønsker at tilpasse sig livet i Danmark på danskernes værdier og ikke evner at forsørge sig selv, skal vi slet ikke lukke ind.

De kriminelle udlændinge skal vi skille os af med resolut og konsekvent. Det kan lyde hårdt, men det er nødvendigt for at reparere på 40 års fejlslagen politik.

Derfor mener Nye Borgerlige at:

  1. Der skal indføres et nyt asylsystem med stop for spontan asyl
  2. Udlændinge her i landet skal forsørge sig selv
  3. Og udlændinge, der dømmes for kriminalitet, skal udvises konsekvent og efter første dom.

Vi kan, hvis vi vil

Vi kan løse udlændingepolitikken fra bunden – hvis vi vil. Det kræver politisk vilje, brud med gamle dogmer og samarbejde på tværs af partier. Men gevinsten for Danmark og danskerne vil være stor.

Vi skylder dem, der før os byggede Danmark, og vi skylder vores børn og børnebørn, der skal overtage efter os at få det gjort.

I alt for mange år har udlændingepolitikken nok været til gavn for de migranter og indvandrere, Danmark har lukket ind – men ikke til gavn for danskerne og det danske folkelige fællesskab.

  • Den mislykkede udlændingepolitik har kostet danskerne alt for mange penge
  • Den har ført parallelsamfund præget af vold og undertrykkelse med sig
  • Den har skabt utryghed, fremmet en dominanskultur og øget bandekriminaliteten
  • Den har kostet det tillidsbaserede nationale værdifællesskab dyrt
  • Den har svækket vores nationale sammenhængskraft.

Vi kan, hvis vi vil

Vi kan løse udlændingepolitikken fra bunden – hvis vi vil. Det kræver politisk vilje, brud med gamle dogmer og samarbejde på tværs af partier. Men gevinsten for Danmark og danskerne vil være stor.

Vi skylder dem, der før os byggede Danmark, og vi skylder vores børn og børnebørn, der skal overtage efter os at få det gjort.

I alt for mange år har udlændingepolitikken nok været til gavn for de migranter og indvandrere, Danmark har lukket ind – men ikke til gavn for danskerne og det danske folkelige fællesskab.

  • Den mislykkede udlændingepolitik har kostet danskerne alt for mange penge
  • Den har ført parallelsamfund præget af vold og undertrykkelse med sig
  • Den har skabt utryghed, fremmet en dominanskultur og øget bandekriminaliteten
  • Den har kostet det tillidsbaserede nationale værdifællesskab dyrt
  • Den har svækket vores nationale sammenhængskraft.

Magten tilbage til Folketinget

Vi vil gøre folkestyret stærkere, øge sammenhængskraften i samfundet og styrke de værdier, der binder os sammen som et folk i vores eget land.

For at kunne gennemføre en løsningsorienteret udlændingepolitik uden lappeløsninger, skal ændringer i udlændingepolitikken altid kunne besluttes i det danske Folketing.

På afgrænsede områder vil Folketinget derfor være nødt til at fravige fortolkninger af konventioner. Det kan vi godt, hvis vi vil, uden at Danmark lider skade internationalt.

Politikerne må erkende, at konventioner, som måske var gode nok i deres oprindelige ordlyd, i de efterfølgende fortolkninger og afgørelser er gået for langt. De har udvandet folkestyret og berøvet Folketinget muligheden for at gøre det rigtige og fornuftige.

Det har f.eks. aldrig været meningen, at der skulle føres udlændingepolitik med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Folketingets love skal uimodsagt gælde for:

  • Hvem der tildeles ophold og statsborgerskab i Danmark
  • Hvilke forhold, der medfører udvisning
  • Hvordan sociale sikringsordninger for udlændinge organiseres.

Det er ikke antallet af stramninger, der er afgørende

Den evindelige konkurrence om at indføre flest stramninger har ført politikerne på afveje.

Men det nytter ikke at indføre stramninger, hvis de ikke virker og løser problemerne.

I bestræbelserne på at berolige danskerne er der blevet ført megen symbolpolitik og indført mange lappeløsninger, som ikke har løst udlændingepolitikken fra bunden.

Tværtimod er problemerne blevet større, og tilmed har mange af de såkaldte stramninger medført ulemper for almindelige lovlydige danskere og svækket det tillidsbaserede samfund, som vi har bygget vores velstand og nationale solidaritet på.

Vi vil have et opgør med lappeløsningerne og symbolpolitikken, og vi opfordrer til en rationel og fornuftsbetonet debat om løsninger, der fremtidssikrer Danmark, styrker dansk kultur, national samhørighed og danske værdier.

Det er ikke antallet af stramninger, der er afgørende

Den evindelige konkurrence om at indføre flest stramninger har ført politikerne på afveje.

Men det nytter ikke at indføre stramninger, hvis de ikke virker og løser problemerne.

I bestræbelserne på at berolige danskerne er der blevet ført megen symbolpolitik og indført mange lappeløsninger, som ikke har løst udlændingepolitikken fra bunden.

Tværtimod er problemerne blevet større, og tilmed har mange af de såkaldte stramninger medført ulemper for almindelige lovlydige danskere og svækket det tillidsbaserede samfund, som vi har bygget vores velstand og nationale solidaritet på.

Vi vil have et opgør med lappeløsningerne og symbolpolitikken, og vi opfordrer til en rationel og fornuftsbetonet debat om løsninger, der fremtidssikrer Danmark, styrker dansk kultur, national samhørighed og danske værdier.

Hvor finder vi flertallet?

En løsningsorienteret udlændingepolitik kan kun gennemføres, hvis der er et flertal i Folketinget for den.

En samlet plan, som løser problemerne fra bunden

Der er behov for en samlet plan for en løsningsorienteret udlændingepolitik, som ikke indeholder lappeløsninger, men griber fat om nældens rod og løser udlændingepolitikken fra bunden.

En løsningsorienteret udlændingepolitik kommer i vores analyse ikke uden om at skulle røre ved de konventioner og aftaler, som Danmark er en del af.

Politikerne må indse, at udlændingepolitikken skal hjemtages til Folketinget, så det er Folketingets vilje, der udtrykkes gennem forvaltningen og retsafgørelser – og ikke som i dag en vildtvoksende hæk af forgrenende afgørelser fra udenlandske domstole, der lukker folkestyret ude.

40 års ørkenvandring ovenpå den fatale udlændingelov fra 1983 bør mane til nytænkning.

Vi tilbyder konstruktiv og åben dialog uden fordomme

Vi er klar over, at andre partier ikke alle har samme fokus på at løse udlændingepolitikken fra bunden, som Nye Borgerlige har.

Nogle partier har levet godt og længe af at foreslå lappeløsninger. Det vil kræve en nyorientering at gå ind på Nye Borgerliges tanker om at løse problemerne til bunds.

Vi vil derfor invitere til en konstruktiv og åben debat med vores partnere i politik, der deler vores bekymring ved at lade stå til, så vi i fællesskab kan finde løsningerne.

Fordele

Der er store fordele for danskerne såvel som for udlændinge ved en løsningsorienteret udlændingepolitik

Lavere kriminalitet

Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom.

Målsætningen med en løsningsorienteret udlændingepolitik er, at overrepræsentationen i kriminalitetsstatistikkerne skal afløses af en statistik, der viser, at udlændinge, uanset hvilket land de kommer fra, er mindre kriminelle end danskere i samme aldersgruppe.

Målsætningen vil kunne nås på relativ kort tid, da den præventive effekt i konsekvent at udvise kriminelle udlændinge vil være stærk.

Vold og utryghed er blevet kendetegnende for en mislykket udlændingepolitik. Det skal vi, og det kan vi ændre på. Både til gavn for trygheden i samfundet og til gavn for de udlændinge, som godt kan opføre sig ordentligt.

I takt med, at kriminelle udlændinge udvises konsekvent efter første dom, og der stilles krav til alle udlændinge om selvforsørgelse, vil gruppen af udlændinge i Danmark ændre sig i en positiv retning.

De kriminelle vil blive sendt ud af landet. De, der ikke ønsker at bidrage, må rejse et andet sted hen. De tilbageværende vil i langt højere grad have et incitament til at overholde loven og opdrage deres egne børn til gode medborgere, hvis de vil blive boende i Danmark.

Opløsning af parallelsamfund

De sociale boligbyggerier er bygget og betalt af danskerne for at give almindelige familier uden høje lønninger et godt sted at bo og deres børn et godt sted at vokse op. Sådan kan det blive igen, når vi løser udlændingepolitikken fra bunden.

Parallelsamfundene i de såkaldte ghettoområder er bygget op om indvandrersamfund baseret på islamiske normer og værdier. De er kendetegnet ved lav selvforsørgelsesgrad og stor afhængighed af offentlige ydelser.

Der er høj kriminalitet, og familierne præges ofte af social kontrol og vold i hjemmet.

Når de kriminelle udlændinge udvises, og de tilbageværende udlændinge ikke længere kan leve af offentlig forsørgelse, og vi samtidig sætter ind over for islams indflydelse i samfundet, vil karakteren af ghettoområderne forandre sig.

Der vil blive ledige lejligheder, som kan overtages af danske familier og tilpasningsdygtige udlændinge. Danskerne vil igen være i flertal i alle de sociale boligforeninger.

Man kan forudse, at ghettoerne i det store og hele vil forsvinde. Et langt bedre alternativ end at rive hele boligblokke ned for at sprede utilpassede indvandrere ud i andres boligområder.

Den løsningsorienterede udlændingepolitik vil på den måde skabe bedre resultater i et hurtigere tempo i de udsatte boligområder, end skiftende regeringers ghettopakker har evnet.

Større tillid og mindre kontrol i samfundet

Det danske samfund bør være kendetegnet ved høj tillid og lav kontrol. I de senere år oplever mange, at det er gået i den forkerte retning. Meget i den udvikling skyldes den fejlslagne udlændingepolitik.

Når udlændinge ikke længere skal have bistandshjælp og andre sociale ydelser, vil det være muligt at afvikle det meget rigide kontrolsystem, som er bygget op omkring jobcentrene.

Vi vil så få mulighed for at genindføre et system bygget på tillid og national solidaritet mellem danskerne, og de umulige jobcentre, der plager de syge og nedslidte, kan lukkes

Bandekriminaliteten vil få sværere vilkår, og den forråelse, som uintegrerede indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande har ført med sig, vil blive mindre.

Det giver mulighed for at afvikle mange af de meget indgribende tiltag såsom zoneforbud og intensiveret overvågning, som i dag også rammer lovlydige borgere.

Udlændinge bliver en gevinst frem for en byrde

Med en løsningsorienteret udlændingepolitik, der kun tiltrækker de tilpasningsdygtige udlændinge, der overholder loven og forsørger sig selv, vil danskerne igen kunne møde udlændinge i Danmark med den venlighed og imødekommenhed, der falder de allerfleste danskere naturligt.

Det kan ikke skjules, at årtiers fejlslagne udlændingepolitik har ført til en polarisering i det danske samfund, og at udlændinge i dag ofte bliver set skævt til eller oplever stigmatiserende behandling fra danskere.

Der er statistisk belæg for at være kritisk overfor indvandringen, som den er foregået. Både i forhold til den voldsomme kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande og i forhold til denne gruppes træk på de offentlige kasser.

At det afspejler sig i mødet med den enkelte udlænding, som nødvendigvis ikke har gjort noget forkert, er ikke ønskeligt, men dog forklarligt.

Danskerne er generelt et åbent og tolerant folkefærd, og ansvaret for stigmatiseringen og polariseringen påhviler de politikere, der i årtier har afvist at løse udlændingepolitikken fra bunden.

Udlændinge vil gøre Danmark rigere og ikke fattigere

Udlændinge skal forsørge sig selv og ikke leve af offentlig forsørgelse.

Løser vi udlændingepolitikken fra bunden, vil udlændinge i Danmark gøre os rigere og samtidig gøre det muligt at sænke skatter og afgifter.

I dag belaster den mislykkede udlændingepolitik med en gennem årene massiv indvandring fra de muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika de offentlige finanser med 33 milliarder kroner om året.

Udlændinge fra vestlige lande, der kommer for at arbejde, yder derimod i gennemsnit et positivt nettobidrag til statens finanser og et væsentligt bidrag til vores BNP.

Adgang for udlændinge fra udvalgte lande knyttet til arbejdsmarkedet er således en god forretning for det danske samfund og også til fordel for udlændingen selv.

Hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme gennemsnitlige bidrag til statskassen som vestlige indvandrere, ville statsfinanserne kunne forbedres med op til 30 mia. kr.

Det fortæller noget om det økonomiske potentiale i en løsningsorienteret udlændingepolitik, som her er beskrevet.

Spørgsmål & svar

Hvem skal vi give ophold i vores land?

De, der deler vores værdier, overholder vores love, forsørger sig selv og vil tilpasse sig et liv i Danmark.

Det nuværende asylsystem fungerer ikke og er frygteligt inhumant.

Migranter fra fjerne lande sendes ud på farefulde rejser, hvor mange omkommer undervejs. Det hjælper kun de få på bekostning af de mange, der sidder tilbage i FN’s flygtningelejre.

Vi skal afskaffe retten i udlændingeloven til at søge spontan asyl i Danmark, medmindre man kommer fra Danmarks nærområde. Og vi skal samtidig afskaffe de bestemmelser, der giver opholdstilladelse afledt af Flygtningekonventionen eller EMRK.

Vi skal også udtræde af Dublin-forordningen, som forhindrer os i at sende illegale migranter tilbage, når de ulovligt krydser grænsen fra vores sikre nabolande.

Flygtninge skal som en altovervejende hovedregel hjælpes i nærområderne. Danmark bør i forbindelse med et stop for spontan asyl øge sit bidrag til FN’s flygtningesamarbejde.

Når vi har gennemført reformen og løst udlændingepolitikken fra bunden, kan vi åbne for at modtage kvoteflygtninge i samarbejde med FN på en årlig kvote.

Det skal i så fald være fra kulturer, der er forenelige med danske levevilkår og i form af hele familier med potentiale til at blive assimileret ind i det danske samfund.

Kvoteflygtninge modtages med henblik på permanent bosættelse i Danmark og assimilation ind i det danske samfund.

Behovet for et nyt asylsystem er indlysende og står klart for de fleste på tværs af det politiske spektrum.

Migranter, som blot søger et bedre liv, men ikke er forfulgte, fylder op i asylcentre i alle vestlige lande og kan kun med besvær udsendes igen.

Erfaringerne viser, at migranter, der får midlertidig beskyttelse, bliver til indvandrere, får familiesammenføring og skaber varige og voldsomme integrationsproblemer for de samfund, de ankommer til.

Sådan har det været i 40 til 50 år, og det bliver ikke løst, før vi erkender, at det nuværende asylsystem skal erstattes af et helt nyt. Lappeløsninger virker ikke.

For at skabe værdi både for sig selv og for det danske samfund skal udlændinge her i landet forsørge sig selv og ikke kunne leve af offentlig forsørgelse.

Sådan er reglerne i Danmark for udenlandsk arbejdskraft, der kommer fra lande udenfor EU. Det er fornuftige regler, som bør gælde for alle udlændinge med opholdstilladelse i Danmark.

Derfor skal opholdstilladelse til udlændinge som en hovedregel altid knyttes til arbejdsmarkedet. Har man ikke et arbejde eller en forsikring mod arbejdsløshed, der dækker ens leveomkostninger, skal man miste sin opholdstilladelse og rejse tilbage til sit eget land.

For EU-borgere eksisterer der dog et krav om at blive omfattet af sociale sikringsordninger efter fem års ophold med selvforsørgelse. Det kan Danmark ikke komme udenom med vores nuværende tilknytning til EU.

Ved at afskaffe øvrige bestemmelser i udlændingeloven, der kan give ret til ophold, vil mange udlændinge, som i dag lever på nærmest livslang offentlig forsørgelse, fremover skulle opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet og evne at forsørge sig selv, for at kunne blive her i landet.

Når vi vedtager de nye regler, vil det være rimeligt, at udlændinge, der på det pågældende tidspunkt allerede er her i landet, får en frist på to år til enten at skabe sig et arbejde eller skaffe sig et arbejde, før de mister deres opholdstilladelse og må rejse ud.

Undtagelsen fra hovedreglen om altid at knytte arbejde og opholdstilladelse sammen kan gælde flygtninge fra nærområder til Danmark, udenlandske studerende, medrejsende ægtefæller og det danske mindretal i Tyskland.

Alle opholdstilladelser bør gives som midlertidige for to eller fem år ad gangen. Adgang til permanent opholdstilladelse bør som hovedregel afskaffes.

Det er adgangen til permanent opholdstilladelse i lovgivningen, der gennem årtier har gjort flygtninge og migranter til indvandrere.

Permanent opholdstilladelse bliver i dag også uddelt til familiesammenførte ægtefæller.

En stor del af problemerne i udlændingepolitikken stammer fra bestemmelsen om permanent opholdstilladelse.

Der bør i fremtiden kunne gøres undtagelser, hvis man er af dansk afstamning, har været dansk statsborger tidligere eller tilhører det danske mindretal syd for grænsen.

Udlændinge, der kommer for at arbejde, giver et vægtigt bidrag til dansk økonomi. Når udlændinge kommer fra vestligt orienterede lande eller fra lande i Fjernøsten, kommer de som oftest for at arbejde og falder godt ind i det danske samfund og giver sjældent problemer.

Når migranter kommer fra muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika er vores erfaringer meget dårlige. De er ofte ude af stand til at forsørge sig selv, og de og deres børn optræder oftere i kriminalitetsstatistikkerne. Desuden er deres kultur, når den er baseret på islamiske værdier, i stærk opposition til den danske.

Der er for mange kedelige sager, hvor velfungerende udlændinge bliver ramt af lappeløsninger, som politikerne har vedtaget – dog uden den store effekt – for at dæmme op for migrationen fra de lande i Stormellemøsten, der giver os problemer.

Lappeløsningerne rammer i flæng og velfungerende udlændinge sendes ud af landet, selvom de ikke gør nogen skade, men tværtimod bidrager positivt.

Det er på tide at kalde en spade for en spade og indrette reglerne derefter.

Der skal indføres et stop for spontan asyl. Man skal ikke kunne krydse den danske grænse efter at være rejse igennem flere sikre lande og søge om asyl her.

Til gengæld vil vi give lettere afgang for virksomhederne til at ansætte udlændinge på to betingelser:

  1. Udlændinge, der kommer for at arbejde, skal overholde vores lovgivning. Gør de ikke det, skal opholdstilladelsen inddrages, og så må de rejse hjem igen.
  2. Opholdstilladelsen skal være knyttet til arbejdsmarkedet. Udløber ens kontrakt, eller mister man sit arbejde, skal man være forsikret, og finder man sig ikke hurtigt et andet job, må man rejse ud.

På den måde sikrer vi os, at udenlandsk arbejdskraft bidrager positivt og ikke bliver en byrde for de danske skatteydere.

Man bør så regulere, hvor høj en løn man skal have afhængig af, hvilket land man kommer fra.

På den måde kan man lette adgangen for arbejdskraft fra de vestlige lande og gøre det sværere for arbejdskraft fra landene i Stormellemøsten, som vi har dårlige erfaringer med.

Det er der opbakning til fra partierne Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance – men desværre ikke fra Socialdemokratiet – så det kunne vi ikke kommer igennem med under det røde flertal.

Det vil vi arbejde for med et borgerligt flertal.

Som dansker skal man kunne gifte sig med en udlænding og kunne bo sammen i Danmark.

De mange lappeløsninger på udlændingepolitikken har ramt almindelige danskere, der forelsker sig i en udlænding, hårdt.

Der er sat mange forhindringer op for at begrænse indvandringen fra de muslimske lande, men fordi politikerne ikke vil kalde en spade for en spade, rammer forhindringerne også de familier, som ikke udgør noget problem for samfundet overhovedet.

Målet med en løsningsorienteret udlændingepolitik er at fjerne lappeløsningerne og løse problemerne fra bunden.

Som udlænding gift med en dansker skal man dog ikke kunne leve af offentlig forsørgelse, men vil skulle forsikre sig privat.

Ophører samlivet vil ens fortsatte opholdstilladelse – som for alle andre udlændinge – være betinget af tilknytning til arbejdsmarkedet, overholdelse af lovgivningen og evnen til selvforsørgelse.

Udlændinge, der har arbejde her i landet, bør kunne få opholdstilladelse til deres ægtefælle og fælles børn, så længe arbejdskontrakten løber under forudsætning af, at de bliver forsørget af deres ægtefælle eller forældre og overholder landets love.

For at undgå fortsat migration fra lande, der erfaringsmæssigt giver store problemer, vil der fortsat skulle sættes værn op, så man undgår familiesammenføringer fra MENAPT-landene i Mellemøsten og Nordafrika.

Den kan være i form af krav til den familiesammenførtes alder, parrets samlede tilknytning til Danmark eller ægtefællens hjemland, krav til bolig, bankgaranti, uddannelsesniveau, vurdering af proforma og andet.

En forskelsbehandling på baggrund af geografi er allerede indarbejdet i eksisterende lovgivning, hvor der er lempeligere adgang for familiesammenføring fra de nordiske lande og fra EU-området.

Det bør derfor ikke give anledning til principiel modvilje at udvide forskelsbehandlingen ved at indføre en positivliste for en større gruppe af lande og opstille flere begrænsninger for lande i Stormellemøsten og Nordafrika.

Man skal som udlænding med opholdstilladelse i Danmark tegne en forsikring mod arbejdsløshed, der giver en selv tryghed i hverdagen og fritager danskerne for at skulle forsørge udlændinge, som ikke tjener deres egne penge.

Udlændinge med en arbejdstilladelse bør kunne blive medlem af en dansk A-kasse, kunne tegne tillægsforsikringer på samme vilkår og spare op til pension på samme vilkår som danskere.

Udlændinge bør hverken kunne modtage folkepension eller førtidspension. Derfor bør der skabes skattemæssig mulighed for, at udlændinge kan spare op og forsikre sig privat i stedet for.

Det kan ske igennem et øget beskæftigelsesfradrag eller et fradrag for forsikringspræmien.

For udlændinge med opholdstilladelse, der allerede er tildelt førtidspension eller modtager folkepension, vil det være rimeligt at lade dem fortsætte på samme vilkår som danske statsborgere, da de ingen mulighed har for at blive selvforsørgende.

Nye Borgerlige vil dog have en gennemgang af alle førtidspensioner tildelt udlændinge for at sikre, at førtidspensionen ikke er givet på falske forudsætninger.

De samlede udgifter til pensioner til udlændinge vil så falde over tid, når udlændinge med Nye Borgerliges politik fremover vil skulle forsikre sig til førtidspension og selv spare op til pension.

Hvem skal udvises?

De udlændinge, som forbryder sig imod danske love – konsekvent og efter første dom.

At blive dømt for overtrædelse af love såsom straffeloven, våbenloven, udlændingeloven, skattelovene eller narkolovgivningen bør uden undtagelse føre til en dom med tab af opholdstilladelse og efterfølgende udvisning.

I dag kan udlændinge i stor stil slippe for udvisning, selvom de gentagne gange bliver dømt for alvorlig kriminalitet. Det sker typisk med henvisning til afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ifølge konventionens artikler 3 og 8 eller ved henvisning til Flygtningekonventionens artikel 33.

Det er til stor skade for det danske samfund, der lider under udlændinges ofte voldsomme kriminalitet og skader også lovlydige udlændinges anseelse blandt danskerne.

Udvisning af selv voldtægtsdømte udlændinge forhindres ofte med henvisning til internationale konventioner. Det er nedbrydende for retsfølelsen i befolkningen.

Udvisningsregler bør derfor formuleres, så dansk lov i alle tilfælde ved domme i en dansk ret vil stå over fortolkninger af konventioner og afgørelser ved udenlandske domstole.

Der bør indføres en bagatelgrænse, så f.eks. enkeltstående rapseri i en butik eller bøder for brud på færdselsloven ikke nødvendigvis i første omgang fører til udvisning.

Bagatelgrænsen kan bestå i, at en forseelse, der i lovgivningen ikke kan give højere straf end en bøde, undtages fra bestemmelserne om udvisning efter første dom.

Man skal som udlænding ikke kunne leve af offentlig forsørgelse.

Kan man som udlænding ikke længere forsørge sig selv enten ved egen indtægt, med hjælp fra familie eller venner eller ved at være forsikret mod arbejdsløshed, skal man miste sin opholdstilladelse og må rejse ud af Danmark.

Man kan ikke benytte offentlige ydelser til at finansiere sit ophold.

Rejser man ikke frivilligt inden for en angiven frist, vil man blive betragtet som illegal migrant.

Udrejsecentre skal indrettes med én dør ud, og det er døren ud af Danmark.

For at virke afskrækkende og forebyggende er det vigtigt, at de udvisningsdømte effektivt afskæres fra resten af samfundet og relativt hurtigt forlader landet.

De nuværende udrejsecentre løser ikke opgaven. Meldepligten er ikke tilstrækkeligt til at sikre lokalsamfundet og i øvrigt også alle andre danskere imod den kriminalitet, som de udviste begår og den utryghed, som de skaber.

Politiets Efterretningstjeneste advarer desuden imod, at udviste udlændinge på udrejsecentrene udgør en terrorrisiko, fordi der foregår en islamisk radikalisering blandt de udviste. Den trussel er det myndighedernes pligt at beskytte danskerne imod.

Udrejsecentre skal findes i to kategorier.

  1. For kriminelle udviste skal der være hegn omkring, bevogtning og lås på porten. Der vil ikke være mulighed for kontakt til det danske samfund. Den eneste vej ud vil være en tur til lufthavnen og en enkeltbillet ud af landet.
  2. For andre, der blot har mistet deres opholdstilladelse eller er afviste migranter, kan forholdene være mere åbne. F.eks. kan man forsynes med en GPS-overvåget fodlænke og få begrænset sin bevægelsesfrihed til nogle få kvadratkilometer af det danske territorium i et tyndt befolket område, hvor udrejsecentret placeres, så kontakten til det danske samfund holdes på et minimum.
    Overtrædes vilkårene for fodlænke, frihedsberøves den udviste, indtil udrejsen af Danmark.

En lovgivning, der udviser konsekvent og afskærer de udviste fra det danske samfund, vil utvivlsomt få en stærk præventiv effekt.

Kriminaliteten blandt udlændinge vil falde betragteligt og dermed over tid løse problemet med kriminelle udlændige, der i dag optager mere end halvdelen af alle pladser i de lukkede fængsler.

Desværre er der afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som giver udviste ret til at bevæge sig frit i samfundet. Det vil være nødvendigt på dette område at tage et forbehold i dansk ret for disse afgørelser.

Udlændinge, der tidligere har opnået opholdstilladelse i Danmark, men ikke viser evne eller vilje til at forsørge sig selv, vil to år efter disse nye reglers vedtagelse miste deres opholdstilladelse og skal udrejse.

For at lette udlændingens planlægning af returnering til sit eget land stilles der en udrejsepræmie i udsigt. Men det gøres samtidig klart, at der ikke vil være mulighed for at vende tilbage til Danmark.

Præmiens størrelse vil afhænge af udlændingens opholdstid i Danmark. Jo længere ophold, jo større præmie. Er man indrejst illegalt, har man ingen mulighed for at få en præmie.

Udbetalingen betinges af, at vedkommende udrejser inden for den frist, der er givet. Jo længere man venter med at udrejse, jo lavere bliver den præmie, man får med sig.

Præmien skal være stor nok til at kunne dække rimelige udgifter ved at skulle etablere sig med et nyt liv i sit eget fædreland. Her kan man tage udgangspunkt i niveauerne for den nuværende repatrieringsydelse.

Denne udrejsepræmie adskiller sig væsentligt fra den eksisterende repatrieringsydelse, idet at der ingen mulighed vil være for at opgive på halvvejen og komme tilbage til Danmark.

Systemet med udrejsepræmie kan først træde i kraft, når adgangen til at søge spontan asyl i Danmark er fjernet. Ellers risikerer det i sig selv at tiltrække lykkeriddere.

Illegale migranter blander sig i dag med flygtninge på ruterne ind i Europa. De har med de gældende regler for asyl allerede ingen krav på beskyttelse, men de koster voldsomt mange ressourcer, som ellers kunne være brugt på at hjælpe reelle flygtninge i nærområderne.

Indrejser man i Danmark uden gyldig opholdstilladelse, skal myndighederne have mulighed for at frihedsberøve den illegale migrant, indtil vedkommende vælger at udrejse eller kan udsendes med tvang.

Der skal indrettes særlige lukkede opholdssteder uden forbindelse til det danske samfund, hvor illegale migranter kan være, indtil de rejser ud. Det kan med fordel være i en lejet facilitet uden for Danmarks grænser.

I den forbindelse er det altafgørende, at Danmark opretholder en grænsekontrol, der gør det sværere for illegale migranter at komme ind i Danmark. Grænsekontrollen skal også foregå ud af landet, så omrejsende kriminelle bander får sværere ved at slippe ud af landet med tyvekoster.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention står her i vejen for effektivt at kunne afskærme samfundet for de illegale migranter. Hvis en udvist tilstrækkeligt længe nægter at udrejse, kræver afgørelser ved Menneskerettighedsdomstolen nemlig, at den udviste sættes på fri fod.

Disse fortolkninger er dybt skadelige for retsfølelsen. Danmark må her afvige fra konventionen eller tage et forbehold, således at dansk ret står over afgørelser ved domstolen i Strasbourg.

Hvad med mennesker, der bliver forfulgt?

Når udlændingepolitikken er løst fra bunden, kan Danmark modtage en kvote af flygtninge med henblik på permanent bosætning fra lande og kulturer, som passer ind i Danmark.

Vi lever i en urolig verden med mange konflikter. Det er i Danmarks interesse, at FN kan håndtere de flygtningestrømme, som konflikterne skaber.

En effektiv og human håndtering af flygtninge i nærområderne er med til at dæmpe konflikterne og afbøde et migrationspres, som skaber ustabilitet langt udenfor konfliktområdet.

Danmark har derfor en interesse i at bidrage økonomisk til opretholdelse og udvikling af et humant og effektivt internationalt system til håndtering af flygtninge med et midlertidigt beskyttelsesbehov.

Vi foreslår, at Danmark fordobler sit bidrag til FN’s flygtningeprogram igennem UNHCR og samtidig opfordrer andre lande til at gøre det samme.

Når vi med vores politik får løst udlændingepolitikken fra bunden, åbner det muligheden for, at Danmark kan modtage en årlig kvote flygtninge fra FN-systemet.

Det skal være hele familier og fra kulturer, der er forenelige med den danske. Her kan man have en særlig opmærksomhed på forfulgte kristne.

Kvoteflygtninge skal udvælges med henblik på, at de har potentiale til at blive assimileret i det danske samfund.

Integrationsprocessen går i gang allerede inden familierne ankommer til Danmark. Ansøgere bliver grundigt orienteret om livet i Danmark, om dansk levevis, kultur og arbejdsmarked.

Undervisning i det danske sprog indledes allerede i FN-lejren, og eventuelle mindreårige børns skolegang overvåges, så der kan sættes ind med ekstra hjælp, så børnene fagligt er på niveau med jævnaldrende ved ankomsten til Danmark.

Det er vigtigt, at kvoteflygtningene, som modtages med henblik på permanent bosættelse i Danmark, er fuldt oplyst, inden de giver tilsagn og forpligter sig på at gøre en personlig indsats for at blive assimileret.

Det er ligeså vigtigt, at de danske myndigheder igennem samtaler med de potentielle kvoteflygtninge-familier bliver overbevist om, at familierne har et stærkt assimilationspotentiale.

Udvælgelsen af kvoteflygtninge begynder i god tid før ankomsten til Danmark. Denne tid bruges på at forberede flygtningene så godt som muligt.

I Danmark parres flygtningefamilier med en dansk virksomhed, som indgår arbejdskontrakter med familiens forsørgere.

Dermed er familien fra første dag sikret arbejde, der giver mulighed for selvforsørgelse og en god start på rejsen mod assimilation ind i det danske samfund.

Når familiens forsørgere har tegnet en arbejdskontrakt, er det kommunens pligt i god tid at sørge for boliganvisning til en passende lejebolig udenfor de eksisterende parallelsamfund med stor andel af indvandrere.

Frivillige foreninger i civilsamfundet engageres i forhold til integration af de nytilkomne i foreningslivet.

Hvordan bliver man dansker?

Ved at tage de danske værdier til sig, assimilere sig ind i det danske samfund og udvise loyalitet og troskab overfor sit nye fædreland.

Ønsker man som udlænding at bosætte sig i Danmark permanent, bør man kunne det, hvis man deler vores værdier, overholder vores love og kan forsørge sig selv.

Man begiver sig i så fald ud på en rejse, hvor man skal integrere sig, lære Danmark og danskerne at kende og i sidste ende assimilere sig ind i dansk kultur, samfundsliv og nationale værdifællesskab.

Man er integreret, når man har lært sproget, har fået danske venner, deltager i foreningslivet, bor udenfor parallelsamfundene, passer sit arbejde, betaler sin skat og overholder lovene.

Assimileret bliver man, når man optager dansk kultur, arv, historie og national solidaritet i sig. Når man ser sig selv som en del af danske folk og føler samhørigheden med andre danske.

Det er først, når man har assimileret sig, at det kan komme på tale af opnå dansk indfødsret.

Det er et personligt ansvar at gennemføre rejsen, og der bør hverken være tvang eller tilskyndelse fra statens side til at tage det næste skridt.

At skifte nationalitet eller vælge at leve med to nationaliteter er i sig selv et personligt valg, og man kan sagtens arbejde som udlænding i Danmark, uden at skulle blive dansk.

Derfor bør lovgivningen stille skrappe krav til opnåelse af dansk indfødsret. Det er ikke noget, man skal komme let til.

Det er en langsommelig proces at vurdere, om en ansøger er assimileret, men der må ikke gås på kompromis med sagsbehandlingen af den grund. Hellere én for lidt end én for meget.

I praksis vil man derfor være nødsaget til at sætte et loft over antallet af årligt tildelte statsborgerskaber til f.eks. 1.000.

Har man haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 10 år og er blevet assimileret, bør man som voksen kunne søge om dansk indfødsret.

Der kan som i dag opstilles en række objektive kriterier, man skal opfylde for at kunne komme længere i processen.

Når man opfylder de objektive kriterier, skal man indkaldes til en samtale med fem af medlemmer af Folketingets indfødsretsudvalg, der igennem en samtale skal vurdere, om man har assimileret sig i tilstrækkelig grad ind i det danske samfund.

Det samlede indfødsretsudvalg indstiller derefter en til enten afslag eller tildeling af statsborgerskab.

Ved alvorlige forbrydelser, som medfører en ubetinget frihedsstraf, skal et ved lov tildelt statsborgerskab blive ophævet ved dom.

Hvad med konventionerne?

Danmarks udlændingepolitik skal fastsættes i Danmark, bestemmes af danskerne og vedtages af politikere, der kan afsættes ved frie, direkte valg.

Konventioner er ikke hellige skrifter. Konventioner er internationale aftaler. Deres indhold er ikke bedre, end de resultater de medfører, og når de – eller domme der af – medfører urimelige og uønskelige udfald, skal de genforhandles, opsiges, eller fraviges.

Når Danmark med en løsningsorienteret udlændingepolitik tager kontrollen med udlændingepolitikken tilbage fra internationale konventioner, er der tale om en afgrænset handling, som er forsvarlig og som baner vejen for et humant og ordnet asylsystem underkastet løbende demokratisk kontrol.

Danmarks status som en troværdig og udadvendt nation bliver ikke anfægtet af et afgrænset opgør med domstols-aktivisme og forældede aftaler.

For de internationale konventioner er blevet fortolket og anvendt til at føre udlændingepolitik. Oftest er det sket i strid med den oprindelige ordlyd og helt uden demokratisk kontrol.

I dag dækker konventioner, der var tiltænkt menneskerettighedsbeskyttelse, over en udlændingepolitik, som er inhuman, ineffektiv og uden demokratisk kontrol eller legitimitet.

Danmark underskrev som det første land i verden Flygtningekonventionen i 1952. Det var udslag af ansvarlighed i kølvandet på Anden Verdenskrig, der efterlod Europa med millioner af internt fordrevne.

Men efter 70 år ser verden anderledes ud, og det er igen tid til at tage ansvar.

Med Flygtningekonventionens regime flytter ressourcerne væk fra nærområderne, mens integrationsproblemerne bliver værre i Vesten.

Indkvartering, underhold og personale til registrering af asylsager koster cirka 300.000 kr. pr. asylansøger i Danmark om året. Disse penge kan hjælpe flere og også mere sårbare flygtninge, hvis man i stedet fokuserede på nærområderne.

Flygtningekonventionen behøver man ikke nødvendigvis at opsige for at løse udlændingepolitikken fra bunden, men det vil sikkert være at foretrække.

Flygtningekonvention er med tiden blevet udvidet til at give et positivt krav om asyl i dansk ret, selvom teksten ikke nævner ordet ‘asyl’ én eneste gang. Flygtningekonventionen forpligter alene stater til ikke at sende en flygtning tilbage til et sted, hvor de risikerer forfølgelse. Konventionen forpligter ikke Danmark til at tildele sociale ydelser til udlændinge, der ikke har lovligt ophold.

Ved at fortolke Flygtningekonventionen udvidende som en adgang til formelt opholdsgrundlag i Danmark har Flygtningekonventionen gjort det attraktivt for migranter at tage farefulde rejser til Europa, for det er kun ansøgere, der fysisk møder op, som omfattes af Flygtningekonventionen. Derved umuliggøres en udlændingepolitik med ordnede og humane forhold.

Selvom der kan tages et opgør med spontan asyl uden at opsige Flygtningekonventionen, skal vi dog også udfordre Flygtningekonventionens stærkt forældede rammer, for de skaber og opretholder flygtningestrømme fremfor at skabe ordnede forhold og hjælpe i nærområderne.

Derfor kan opsigelse blive aktuel, hvis ikke en genforhandling kan sikres.

Formålet med Dublinforordningen er, at en ansøgning kun skal behandles i én medlemsstat. Til det formål fastsætter Dublinforordningen kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl.

Ved at fastslå, at enhver asylansøgning skal behandles, uanset om ansøger ankommer fra et sikkert naboland, bidrager Dublin-samarbejdet til migrantstrømmene. Farlige rejser belønnes med behandlingskrav, uanset om der er et beskyttelsesbehov.

Dublinforordningen har aldrig virket efter hensigten og bidrager i sig selv til at skabe og opretholde en inhuman udlændingepolitik. Ofte ender det med, at udlændingen hverken kan udsendes af Danmark eller Europa.

Dublinforordningen bør opsiges med almindeligt varsel. Danmarks retsforbehold eksisterer ikke for at blive udvandet – men for at blive anvendt.

Vi er ikke imod menneskerettigheder, men Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) var aldrig tiltænkt at skulle udgøre en omfattende og indgående regulering af udlændingepolitikken i Danmark.

Den konvention, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har læst ud af teksten, er reelt en helt anden, end den Danmark forpligtede sig til i 1950’erne.

Løsningen er, at Danmark fraviger EMD’s fortolkninger af EMRK i national ret på udlændingeområdet. Fremover bør Danmark ikke forpligte sig til at følge EMRK som fortolket af EMD i udlændingesager.

Det vil navnlig sige områderne familiesammenføring, beskyttelsesstatus, udvisning af kriminelle udlændinge, frihedsberøvelse af udvisningsdømte og fri bevægelighed for personer i udsendelsesposition samt begrænsninger i bevægelsesfriheden for illegale migranter.

Kriminelle udlændinge, der er dømt til udvisning, skal kunne frihedsberøves til udsendelsen kan foretages, og bevægelsesfriheden på udrejsecentre skal kunne begrænses, så lokalsamfundet ikke belastes af kriminalitet,

En fravigelse er i national ret klart forudsat i tiltrædelsesloven og i litteraturen, og EMRK fraviges løbende af lande, vi sammenligner os med. Der vil altså ikke være noget afgørende forandrende i, at Danmark på konkrete og udvalgte områder vælger at fravige afgørelser fra domstolen i Strasbourg.

Der er ingen formelle sanktioner forbundet med at fravige afgørelser fra EMD. Der kommer politisk kritik, men den kan imødegås med saglige og ansvarlige modsvar. Derudover sker der ikke noget.

EU-retten sætter særlige grænser for EU-borgere, som kan udvises og nægtes sociale ydelser – men kun indenfor snævre rammer. Disse rammer kan udfordres og adresseres ved forhandling og med tiden igennem dansk udtræden af den politiske union til fordel for en frihandelsaftale med EU.

Statsborgerskab er genstand for en række internationale konventioner. Visse af disse sætter uhensigtsmæssige eller direkte skadelige rammer for tildeling af statsborgerskab.

Et eksempel er Statsløsekonventionen, hvis hensigt det var at sikre statsborgerskab til personer, der ellers blev statsløse, men som først og fremmest har medført, at uintegrerbare grupper uden vilje eller evne til assimilation har opnået statsborgerskab i Danmark uden at opfylde selv de mest rimelige og enkle krav.

Løsningen er en gennemgang af forpligtelserne på området, hvor visse konventioner oplagt kan opsiges.

F.eks. Statsborgerretskonventionen, der ikke er tiltrådt bredt af andre lande, mens andre kan opsiges eller gentiltrædes med forbehold. F.eks. Statsløsekonventionen og Europarådskonventionen om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerskab.

Visse aftaler er fuldstændig uden gavn for Danmark og kan opsiges med almindeligt varsel. Marrakesh-aftalen er et eksempel på en sådan.

Hvad med islam?

Mennesker må tro og mene, hvad de vil, men islam skal ingen indflydelse have i samfundet.

Jo mere islam fylder i et samfund, jo mindre plads er der til tolerance, frihed og folkestyre. Den politiske del af islam er i opposition til de frihedsrettigheder, som er grundlæggende værdier i det danske samfund. Religionsfrihed betyder også den enkeltes ret til at være fri for religion. Islam skal derfor ingen indflydelse have i samfundet. Privat må alle dyrke deres tro inden for lovens rammer.

Islam er i opposition til demokrati og frihedsrettighederne. Derfor skal muslimske trossamfund ingen særlige privilegier have i samfundet såsom vielsesret, mulighed for at modtage skattefri bidrag og mulighed for at importere prædikanter på en særlig opholdstilladelse.

Vi vil ikke tillade offentlig særbehandling af muslimer. Hverken i svømmehaller, daginstitutioner, på uddannelsessteder, sygehuse, plejehjem eller andre steder i det offentlige rum. Ingen badeforhæng, halalmad, bederum eller anden form for særbehandling.

Udbredelsen af islam skal ikke understøttes med offentlige midler. Vi vil derfor ikke give tilskud til muslimske gymnasier og skoler. Islam undertrykker de demokratiske værdier, det danske samfund bygger på, og de muslimske skoler skal derfor ikke have offentlig støtte.

Vi vil fjerne den særlige opholdstilladelse til religiøse prædikanter. Imamer fra de muslimske lande må søge om ophold på lige fod med andre udlændinge fra samme område.

Opfordring til vold er allerede strafbart, men politi og anklagemyndighed skal have bedre værktøjer og beføjelser til at kunne skride ind overfor islamiske prædikanter, der forkynder de afsnit i koranen, som opfordrer til vold og drab på kvinder, homoseksuelle, jøder og kristne. Vi vil ikke acceptere, at imamer kan opfordre til vold under dække af deres religion.

Islams symboler i form af store moskeer skal begrænses. Det offentlige skal ikke medvirke til deres udbredelse. Med lov skal det sikres, at muslimske stater og rigmænd ikke direkte eller via stråmænd finansierer moskeer i Danmark og derigennem kan propagandere for demokratiets afvikling i vores land.

For at tænke frit må vi kunne tale frit, og for at gendrive holdninger må vi have dem frem i lyset. Vi skal frit kunne kritisere religioner og andre grupper og ikke lægge unødvendige bånd på det frie ord. Synspunkter og holdninger skal imødegås med ord – ikke med forbud. Vi vil derfor begrænse den såkaldte racismeparagraf 266b i straffeloven, som i de senere år er blevet udvidet i en grad, så den er ødelæggende for ytringsfriheden og den fri meningsudveksling.