Med sin evigt moraliserende, løftede pegefinger angriber Mette Frederiksen endnu engang danskerne. Denne gang for vores arbejdsmoral. At tid med familien skaber værdi for mange af os, er åbenbart noget, vi skal skamme os over. Pisken svinges, hvis ikke vi løber stadig stærkere i velfærdsstatens hamsterhjul.
Hvor er det dog ensporet og kortsigtet af statsministeren. Jeg prioriterede selv tiden med mine drenge højt, da de var små. Vi valgte at arbejde mindre. Til gengæld kørte vi dengang i en gammel rusten bil og gik i genbrugt tøj.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var en god investering i mine drenges liv og opvækst. I landet med verdens højeste skattetryk bliver vi hverken rigere eller lykkeligere af hovedløst at løbe stærkere for at finansiere en af verdens største offentlige sektorer.
Det bliver vi til gengæld af at forvalte skattekronerne med omhu, gøre tingene klogere og prioritere den dyrebare tid, vi har til rådighed. Af at være mere produktive over et helt liv.
I Nye Borgerlige ønsker vi et borgerligt samfund med respekt for familierne og friheden. Vi skal ikke være skaffedyr for velfærdsstaten.
Vi skal være frie borgere med ret til at bestemme mere i vores eget liv – og over flere af vores egne penge. Derfor foreslår vi at gøre de første 90.000 kroner du tjener skattefri og indføre en lav, flad skat på 37% for alt, hvad du tjener derover.
Vi foreslår også, at det for jer med børn i vuggestuealderen skal være muligt at få et forhøjet beskæftigelsesfradrag, hvis I ønsker at passe jeres egne små børn selv. Og endeligt har vi med vores økonomiske politik finansieret at gøre hverdagen billigere for danskerne med en afskaffelse af registreringsafgiften og arveafgiften samt sænkede afgifter på bl.a. el og benzin.
Det vil – ifølge økonomerne – sjovt nok få flere til frivilligt at arbejde mere. Og med vores forslag om at lukke jobcentrene, privatisere DR samt sikre en gennemgribende regelforenkling i det offentlige – hvor antallet af administrative medarbejdere nu har rundet 100.000 – vil vi frigive titusindvis af medarbejdere til kernevelfærden og til de private virksomheder.
Mette Frederiksens bør lægge pisken til side, finde guleroden frem og stikke sin evigt moraliserende løftede pegefinger i lommen. Så længe vi betaler for det selv, så skal vi ikke skamme os over at prioritere tiden sammen.
I stedet skal den økonomiske gulerod være større, når vi giver den en ekstra tørn.
Det skal kunne betale sig – og være økonomisk muligt – at give den gas som ung, drosle ned, når man stifter familie, sætte turbo på karrieren, når børnene er store og leve godt, når alderen trykker.
Flid skal belønnes – ikke brandbeskattes.
