Den 1.juni i år blev der vedtaget en tekst af et stort flertal i folketinget, som skal sikre at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Med andre ord vil det sige, at politik ikke må forklædes som videnskab, der må ikke opstå ensretning i forskningen eller overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer. Jeg og Nye Borgerlige stemte selvfølgelig for forslaget.
Forventeligt udløste forslaget et ramaskrig fra de venstreorienterede forskere, som allerede dagen efter vedtagelsen havde fået indsamlet flere underskrifter i et brev, som protesterer imod vedtagelsen. Forskerne mener, at denne vedtagelse er en indskrænkning af forskningsfriheden, og at det kan føre til selvcensur.
Spørger du mig, er denne vedtagelse essentielt for at sikre kvaliteten i forskningen, og dermed også på sigt sikre kvaliteten på arbejdsmarkedet.
Forskning må ikke præges af personlige synspunkter
Der skal ingen tvivl herske om, at når man som forsker ønsker at gå i dybden med et konkret emne, sker det på baggrund af en erkendelsesinteresse eller et ønske om at opsøge sandheden. Denne erkendelse er til dels præget af subjektivitet, hvilket er naturligt.
Der er heller ikke et problem med erkendelsesinteressen, men problemet opstår når ens egne personlige synspunkter pakkes ind i forskningen. Når vi for eksempel kan se, at en svensk forsker mener, at mælk er et symbol på hvidt overherredømme, kan vi i særdeleshed sætte spørgsmålstegn ved formålet af forskningen. Disse personlige synspunkter kan være medvirkende til at sænke kvaliteten af forskningen samt undervisningen på danske universiteter.
Fakta fremfor mavefornemmelser
Jeg er selv uddannet ingeniør og har en Ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet, så jeg ved fra egen erfaring med forskning, hvor vigtigt det er at adskille fakta fra ens egen mavefornemmelse. Helt specifikt når der er tale om forskning der vedrører etnicitet, køn og kultur, som ofte fremstår teoretisk ensporet og aktivistisk, og som ikke er teknologisk eller naturvidenskabelig forskning.
Derudover er det også vigtigt at pointere, at forskning aldrig må være hævet over enhver debat. Det er vigtigt at vi forholder os kritisk til forskningen, og hvorvidt den bidrager og gavner vores samfund.
