I år 1970 var antallet af offentligt ansatte 382.000.
Det fik en kontroversiel advokat til at tale om papirnussere og skrankepaver. Han erklærede, at han ville være minister for afvikling af offentlig virksomhed.
Men sådan skulle det ikke gå.
Papirbjergene og regeltyranniet fortsatte med at vokse uhæmmet. Og antallet af timer, der bruges på administration, er eksploderet.
Er samfundsværdien så vokset tilsvarende?
Nej. Danmark er på alle kendte parametre dumpet ned ad ranglisten.
Siden Glistrup har skiftende socialdemokratiske og liberale regeringer gennemført et væld af centraliserende reformer.
De har nedlagt amterne, skabt storkommuner, afskaffet nærpolitiet, sammenlagt retskredse og lukket sygehuse i hele landet.
De har indført New Public Management i forventning om, at tillid og sund fornuft kunne erstattes af djøfferi, excelark og kontrolskemaer.
Listen over ‘geniale’ tiltag til effektivisering kan sikkert fortsættes, men det ændrer ikke konklusionen.
Mængden af bureaukrati er eksploderet.
Det samme er skattetrykket, regeltyranniet og antallet af administrative medarbejdere i det offentlige.
Det hæmmer virkelysten, kreativiteten og innovationen. Det kvæler vores kultur. Og det svækker værdien i tilværelsen.
For når staten med verdens højeste skattetryk fratager os halvdelen af udbyttet for vores arbejde, så afgiver vi det eneste, som vi ikke kan få mere af: tid!
Tid vi kunne have tilbragt med vores familier, i foreningslivet eller i andre frivillige fællesskaber.
Tid vi kunne have brugt på meningsfuldt at være noget for hinanden.
Vi kan ikke deponere vores sociale ansvar i en skattebillet.
Uanset hvor stor staten bliver, så vil den aldrig kunne erstatte den kærlighed og omsorg, den følelse af forankring og de kulturelle bånd, vi oplever gennem familielivet, foreningslivet og de frivillige forpligtende fællesskaber.
Til gengæld kan staten blive så stor, magtfuld og menneskefjendsk, at den kvæler alt det, der skaber mening og værdi i tilværelsen.
Det er det, der er ved at ske. Og meget tyder desværre på, at SVM-regeringen fortsætter i samme spor.
En helligdag er allerede afskaffet for at presse flere arbejdstimer ud af danskerne. Og nu er regeringens grønthøster nået til vores uddannelser.
Huk en hæl og klip en tå, så passer skoen nok. Det synes at være mantraet for regeringen, der åbenlyst har mere øje for form end for indhold.
Alt skæres til, så det passer til arbejdsmarkedet og statens behov.
Pyt med familierne, kulturen og værdierne.
I Nye Borgerlige vil vi en anden vej. En borgerlig vej. Staten skal være til for borgerne, ikke omvendt.
Derfor har vi udarbejdet en økonomisk plan, der gør det lettere at være familie i Danmark – og som passer på vores kultur og værdier.
Vi skal stadig betale vores kernevelfærd over skatten. Og de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.
Men der skal rettes op på balancen. Staten, reglerne og systemet skal fylde mindre. Der skal luges ud i regeljunglen.
Det så Glistrup i 70’erne. Det forstår mange danskere nu.
Danmark har brug for en borgerlig værdikamp. For familierne, kulturen og værdierne.
Danmark har brug for Nye Borgerlige
