“Vil ministeren redegøre for, hvor mange tilfælde af sygdom der er registreret grundet pesticider i grundvandet i de seneste 25 år? …”
Jeg stillede for nylig miljøministeren et skriftligt spørgsmål.
Ministeren slap for at svare på spørgsmålet ved at tale udenom:
“Sundhedsstyrelsen har oplyst, at de ikke foretager en løbende sygdomsregistrering i Danmark for pesticider i grundvandet.”
Vi ved alle, at tallet naturligvis er nul. At vi bruger uanede mængder at penge på et ikke-eksisterende problem.
Men jeg er ikke valgt til Folketinget for at lade mig spise af med et ikke-svar. Så jeg vil omformulere mit spørgsmål igen og igen, indtil det ikke længere er muligt at svare udenom.
SE OGSÅ: Derfor er kernekraft den rigtige løsning for Danmark
Pesticider i grundvandet er ikke et problem
Vi har et generelt problem med manglende proportionssans indenfor miljøområdet. Ikke-eksisterende problemer pustes op uden grund, og det har store økonomiske konsekvenser.
Det konkrete eksempel er lovforslag (L 31), som strammer kommunernes kontrol med drikkevandsboringer.
Fremover skal miljøministeren kunne pålægge kommunerne at foretage kontrol med alle såkaldte BNBO områder, i modsætning til i dag, hvor kommunerne selv vurderer, om de mener, at der er behov for kontrol.
Det er at skyde gråspurve med kanoner. For vi har reelt ingen problemer med persticider i vores grundvand.
Det fremstilles ofte som om, vi har store problemer med grundvandet i Danmark. Det har vi ikke. Når der findes rester af pesticid er det ikke i mængder, som har nogen sundhedsmæssig betydning.
Vanvittigt ikke at lave sundhedsmæssig vurdering
Grænseværdierne for pesticider i grundvandet er ikke fastsat ud fra en sundhedsmæssig vurdering. Det er sat ud fra hvilke målemetoder, som er tilgængelige. Det er besluttet, at der ikke må være pesticider i grundvandet. Det betyder, at grænseværdierne er sat ud fra, hvad man kan måle, ikke ud fra hvad der har sundhedsmæssig betydning.
I takt med at målemetoderne bliver bedre, reduceres grænseværdierne. I sidste ende vil et enkelt molekyle i en drikkevandsboring betyde, at den skal lukkes.
Det er vanvittigt. Vi lukker drikkevandsboring og lægger restriktioner på landbruget, ikke fordi det har nogen sundhedsmæssig betydning, men fordi måleteknikerne bliver bedre.
Det er en problematik, som er vigtig at tage op.
Hvis Roundup (glyphosat) bliver forbudt, vil det have store konsekvenser for landbruget – og dermed også for en eksportindtægt på 160 mia. kr. om året, altså noget som også har betydning for velfærdssamfundets finansiering.
Peter Seier Christensen
Miljøordfører, Nye Borgerlige
Spørgsmålet til ministeren samt svar kan ses her:
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L31/spm/9/index.htm
