PLANEN
– For et mere borgerligt Danmark
Politikerne skal bestemme mindre. Danskerne skal bestemme meget mere selv – også over flere af deres egne penge.
Velstanden, som vi har arbejdet os til, giver os muligheder for at leve i tryghed, give vores børn en uddannelse, behandle de syge, give de ældre en værdig alderdom og tage vare på dem blandt os, der ikke kan klare sig selv.
Men politikerne har en pligt til ikke at fråse med de penge, vi betaler i skat. Det sker i alt for stort omfang i dag.
Når politikerne spilder vores penge, går det ud over kernevelfærden og danskerne, som tvinges til at betale en langt højere skat end nødvendigt.
Det borgerlige samfund med de borgerlige løsninger er den bedste vej til at få vendt bøtten og sikre, at Danmark i fremtiden vil forblive blandt de rigeste lande og danskerne blandt de frieste folk i verden.
Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark bygger på et fundament af værdier. Økonomisk politik er nemlig også værdipolitik. Vi har samlet værdierne i et katalog under overskriften ”Borgerlig Renæssance”
Målsætningen – hvor vil vi hen?
I et styrket borgerligt samfund bestemmer borgerne meget mere over deres eget liv og deres egne penge. Politikerne bestemmer tilsvarende mindre. Det er den vej, vi vil med planen for et mere borgerligt Danmark.
- Mindre stat – mere menneske kalder vi det, når vi f.eks. foreslår at fjerne en del af formynderiet ved at lukke jobcentrene og befri de syge og nedslidte for nedværdigende og ydmygende behandling.
- Politikerne får mindre magt, når vi f.eks. fjerner for 10 milliarder kroner af de erhvervstilskud, som politikerne deler ud med den ene hånd, mens de opkræver skatter og afgifter hos erhvervslivet med den anden. På den anden side sænker vi tilsvarende skatter på erhvervslivet med 10 milliarder kroner.
- Når vi systematisk vil nedbringe politikernes frås med skattepengene med 6 milliarder kroner om året i stat, regioner og kommuner, er det fordi, vi skal gøre kernevelfærden bedre.
- Vi afsætter 43 milliarder kroner til at forbedre kernevelfærden i takt med, at der bliver flere ældre.
- Men vi kan ikke tillade, at politikere spilder penge på alt muligt og ansætter horder af folk, som ikke skaber værdi, når det halter i ældreplejen, og der er ventelister på sygehusene. Frås skal vi til livs.
Alle vores konkrete forslag i planen sigter mod at gøre Danmark rigere og danskerne friere. Et samfund præget af borgerlig solidaritet, hvor der altid er en hjælpende hånd til dem, der ikke kan klare sig selv – et borgerligt samfund bygget på danske værdier.
Konkrete forslag
Planen indeholder rigtig mange forslag til forandringer, som trækker Danmark i en mere borgerlig retning. Den borgerlige solidaritet betyder meget. Vi har et fælles ansvar for de svagest stillede danskere.
- Vi hæver ældrechecken med 1.000 kroner om måneden for de pensionister, som har mindst.
- Vi forbedrer kvaliteten i børnepasning, uddannelse og ældreomsorg ved at lade pengene følge borgerne – giver danskerne valgfrihed.
- Vi giver et frihedsbrev til institutionerne, for vi tror på, at konkurrence slipper kreativiteten og innovationen løs.
- Vi reducerer regelstyring og centralisering til gavn for de plagede frontmedarbejdere i den offentlige sektor, som skal have frihed til at bruge deres faglighed.
- Vi fremmer det private initiativ til gavn for vækst i alle egne af landet.
- Vi tager magt og penge fra politikerne og giver tilbage til danskerne.
Vi ønsker et samfund, hvor politikerne ikke fråser med pengene, og hvor beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt – helst af borgerne selv.
Det er ikke nogen revolution – men et mærkbart sving i en borgerlig retning. Samlet set fjerner vi politikernes adgang til godt 137 milliarder kroner ud af de 1.100 milliarder, der opkræves i dag.
Til gengæld vil der blive skabt 233.000 nye jobs i den private sektor, og Danmark vil blive 80 milliarder kroner rigere, end regeringens fremskrivning viser.
Nedenfor kan du læse mere om de enkelte forslag og klikke ind på en del af dem for en uddybende forklaring.
Højere vækst og større velstand
Der skabes alene i kraft af skatte- og afgiftslettelserne i Nye Borgerliges plan godt 80.000 nye jobs i den private sektor.
I alt vil den private sektor med Nye Borgerliges plan vokse med 233.000 jobs frem mod 2035.
Det dækker over, at vi reducerer den offentlige fuldtidsbeskæftigelse fra ca. 720.000 personer i dag til ca. 620.000 personer i 2035. Det svarer til ca. 100.000 færre offentlige fuldtidsansatte end i dag. Samtidig aflyser vi regeringens plan om at øge den offentlige beskæftigelse med yderligere ca. 50.000 fuldtidspersoner frem mod 2035. Hertil kommer de positive effekter af vores plan, som løfter beskæftigelsen med yderligere godt 80.000 personer. Dermed løftes den private beskæftigelse med rundt regnet 233.000 personer i 2035 i forhold til regeringens plan.
Brug for flere folk i arbejde
Hvis vi ikke over de næste år slanker den offentlige sektor ved at skære frås væk og bremse politikernes detailstyring, kan den private sektor ikke vokse. Der kommer til at mangle folk.
Så må man enten importere endnu mere arbejdskraft udefra eller vinke farvel til den velstand, som den private sektor skaber.
Der er allerede i dag mangel på arbejdskraft, som truer et økonomisk opsving. Hvis man, som regeringen planlægger, ukritisk lader den offentlige sektor vokse med 50.000 flere offentligt ansatte, vil Danmark helt uden for diskussion blive et fattigere land, end vi har mulighed for.
Både de skattelettelser, afgiftslettelser og besparelser, som vi har med i Nye Borgerliges plan, gavner arbejdsudbuddet og giver mulighed for flere jobs i den private sektor.
Det er gavnligt og nødvendigt.
Derfor indeholder vores plan også en udfasning af efterlønnen. Det alene vil give 12.500 nye jobs i den private sektor.
Arbejdsudbud private sektor (fuldtidsjob) | |
Mindre offentligt forbrug | 100.000 |
Aflysning af regeringens plan for flere off. ansatte | 50.000 |
Effekt af skatte- og afgiftslettelser | 44.500 |
Effekt af besparelser heri udfasning af efterløn | 38.500 |
Øget beskæftigelse i den private sektor | 233.000 |
Vi begynder med at nedlægge jobcentrene, privatisere DR og DSB samt slanke centraladministrationen, hvor der i dag er knap 44.000 medarbejdere. Det frigiver medarbejdere til de første to til tre år.
Parallelt hermed sikrer vi, at offentligt ansatte, der leverer kerneydelser, sættes fri, så de ikke skal bruge op mod halvdelen af deres tid på administration og møder.
Det giver flere timer med borgerne, bedre service og mindsker risikoen for, at det offentlige fremover skal lægge beslag på en uansvarligt stor del af arbejdsstyrken.
Det er ikke nogen let øvelse at gøre den offentlige sektor mindre. Men jo før, vi går i gang, jo bedre.
Vi vil hvert år fremlægge konkrete forslag til, hvor og hvordan den offentlige sektor kan slankes over de næste 14 år med godt 7.000 mennesker om året.
Efterhånden som vi får afdækket og afviklet frås med danskernes penge og fjerner politikernes detailregulering, vil der blive frigivet en masse tid og en masse penge i den offentlige sektor.
Naturlig afgang til pension eller et andet job betyder, at man i langt de fleste tilfælde kan nøjes med ikke at genbesætte en stilling, der bliver ledig.
Men det er klart, at de mange mennesker, der i dag er ansat i f.eks. integrationsprojekter, ulandsprojekter eller til andre opgaver, politikerne spilder penge på, vil blive afskediget og skal finde sig et nyt job i den private sektor.
Nye Borgerlige er bevidste om, at der kommer flere ældre de kommende år. Derfor afsættes 43 mia. kr. i planen til at sikre, at det offentlige forbrug grundlæggende set følger med kernevelfærden.
Det svarer til godt 50.000 flere SOSU-assistenter, sygeplejersker og læger, der arbejder direkte med udsatte borgere.
Der er i alt 840.000 ansatte i den offentlige sektor i dag. Regeringen agter at fylde endnu mere på og vil lade den offentlige sektor tage yderligere 50.000 mennesker ud af den private sektor inden 2035.
Det, mener vi, er helt uansvarligt at planlægge efter.
Samlet set vil den private beskæftigelse ifølge Nye Borgerliges plan blive forøget med 233.000 frem mod 2035 og Danmark blive 80 mia. kroner rigere, end regeringen lægger op til.
Det vil over de kommende år blive endnu værre, hvis Socialdemokratiet får lov til at fortsætte med at regere sammen med venstrefløjen.
Nye Borgerliges plan går i den modsatte retning.
Ved at fjerne frås og gøre den offentlige sektor mindre bliver der mulighed for at sænke skatter og afgifter, så væksten bliver højere, flere vil arbejde mere, investeringerne vil stige og Danmark samlet set blive rigere.
Regnet efter samme principper som i Finansministeriet vil Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark løfte velstanden i samfundet med 80 mia. kroner.
Nye Borgerliges plan sikrer, at udgifter til sundhed og ældreomsorg kan følge med udviklingen. Vi afsætter 43 milliarder kroner mere frem mod 2035.
Der er en ubalance i befolkningssammensætningen, som følger af, at de store årgange, som blev født efter Anden Verdenskrig, nu skal på pension. Generationerne i den arbejdsdygtige alder er mindre.
Det lægger et større pres på de offentlige udgifter til sundhed og ældre de næste par årtier. Derefter retter det sig op igen, og der kommer efter 2040 en bedre balance mellem unge og ældre.
Vi løser en del af udfordringen ved at fjerne meget af det frås, politikerne er skyld i. Så bliver der flere penge til at løfte opgaven.
Men fordi balancen retter sig efter 2040, finansierer vi også en del af de ekstra udgifter til sundhed og ældre i de næste 15 år ved at acceptere, at staten i 2035 vil have et underskud på 0,3 procent af BNP.
Ser man lidt længere frem end til 2035, vil underskuddet blive vendt til et overskud, når balancen mellem yngre og ældre i samfundet retter sig op.
Regeringen har i sin fremskrivning et underskud i 2035, der er næsten fire gange større end det, Nye Borgerliges plan indregner.
Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark viser også på det punkt større ansvarlighed end regeringen
Det er tosset at lægge ekstra skat på arbejde. Vi skal tværtimod sørge for, at skat på arbejde er så lav som muligt.
Arbejdsmarkedsbidraget betales af alle i arbejde.
At afskaffe arbejdsmarkedsbidraget er det største enkelt-initiativ i Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark. En skattelettelse på 48,5 mia. kroner.
Det vil bidrage med 20.800 nye jobs i den private sektor og vil løfte den samlede velstand i Danmark med mere end 15 mia. kroner.
Det vil være en milepæl for et borgerligt Danmark, hvor den gode borgerlige sætning om, at det skal kunne betale at bestille noget, vil få et reelt og positivt indhold for alle danskere.
Det kan kun lade sig gøre, hvis politikerne bestemmer mindre og lader danskerne bestemme meget mere selv.
Den offentlige sektor skal være mindre ved, at vi skærer frås og spild væk med 6 mia. kroner hvert år de næste 14 år.
Det er ikke en uoverkommelig opgave.
Halvdelen af det, vi sparer på frås, sender vi tilbage til at styrke sundhed og ældreomsorg. Den anden halvdel sender vi tilbage til danskerne i form af skattelettelser.
Væk med frås – større respekt for andres penge
Halvdelen af de penge, vi alle sammen sparer ved at fjerne frås, fører vi i Nye Borgerliges plan tilbage til kernevelfærden, som vi styrker med 3 mia. kroner om året hvert år de næste 15 år.
Den anden halvdel sender vi tilbage til danskerne i form af lavere skatter og afgifter.
Vi accepterer ikke de andre politikeres klagesang
Vi ved godt, at de fleste andre politikere begynder at vride hænder og sende himmelvendte blikke, hver gang man taler om, at politikerne skal holde op med at bruge så mange af vores penge.
De lader som om, at hver en krone bliver brugt fornuftigt og rigtigt i dag, og at den eneste løsning er at bruge endnu flere penge.
Det accepterer vi ikke i Nye Borgerlige som en politisk naturlov. Vi påtager os gerne opgaven med at samle og vise konkret, hvor der fråses med danskernes penge. Det løber op i mange milliarder kroner hvert år.
Vi skal tage et opgør med frås
Frås betyder overdrevent misbrug af materielle goder. Det er én af de syv dødssynder og i Nye Borgerliges optik hovedårsagen til, at den offentlige sektor i dag er for dyr og for dårlig.
- Det er frås, når politikerne bliver ved med at bruge milliarder af kroner på integrationsprojekter, selvom de ikke virker.
- Det er frås, når jobcentrene holder 9.000 sagsbehandlere osv. beskæftigede uden at få nævneværdigt mange i job, men blot piner og plager de syge og nedslidte.
- Det er frås, når politikerne tilbageruller besparelser på Danmarks Radio, samtidig med at de psykiatriske patienter ikke får behandling på grund af mangel på sengepladser.
- Det er frås, når politikerne vedtager en folkeskolelov, der gør undervisningen dårligere og dyrere samt dagligdagen for de ansatte lærere mindre produktiv.
Listen kan fortsættes i nærmest det uendelige.
Hvis vi ikke tager et opgør med frås – altså fjerner politikernes fingre fra kagedåsen – vil den offentlige sektor blive ved med at vokse, men levere en stadig dårligere kernevelfærd til danskerne.
Det har taget overhånd
Politikerne har med god hjælp fra statslige embedsmænd, kommunale forvaltninger, stærke interesseorganisationer og fagbevægelsen gennem årtier centraliseret en stadig større del af magten.
Love og regler er skudt ud i alle retninger og er i dag så komplicerede og indgribende, at de færreste er i stand til at overskue konsekvenserne af selv små ændringer.
Politikerne blander sig i danskernes liv, i de offentlige ansattes dagligdag og i virksomhedernes drift helt ned i detaljen.
Politikerne bruger enormt mange penge på projekter, tilskud, styring og kontrol, som ikke skaber værdi, men kun gør livet mere besværligt – og i sidste ende danskerne fattigere.
Det kan ingen være tjent med. Hverken vores folkestyre eller de næste generationer, som skal overtage en tilsandet og dysfunktionel velfærdsstat, der hænger som et møllehjul om halsen på danskerne – og ikke leverer den kernevelfærd, vi bør kunne forvente.
Det er Nye Borgerliges klare opfattelse, at man kan øge produktiviteten eller reducere frås i det offentlige så meget, at lavere bevillinger ikke medfører ringere service. Uafhængigt af dette, så gennemføres der hvert år en besparelse i det offentlige forbrug på 1,2 pct. på årets finanslov. Frem til 2035 giver det en budgetforbedring på ca. 85 mia. kr.
Men ingen politikere har rigtig gjort noget ved det. For hvis man skal lade konkurrencen virke, er politikerne nødt til at bestemme mindre og lade danskerne, som jo bruger den offentlige service, bestemme meget mere selv. Politikerne har hidtil ikke haft lyst til at afgive magten.
I Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark har vi netop som målsætning, at politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.
Vi har intet problem med at overlade indflydelsen til danskerne og lade dem selv bestemme, hvor deres barn skal gå i skole, hvilken type daginstitution de vil vælge osv.
Forskellige mennesker har forskellige behov. Den tvangsfordeling af for eksempel gymnasielever, som regeringen gennemfører, bygger på en tanke om ensretning og formynderi.
Stivheden i det offentlige system gør det nærmest umuligt for ældre at planlægge selv, hvornår de vil flytte i plejebolig og hvor.
Det private er langt bedre til at skabe mangfoldighed og fleksibilitet – og også til en mere konkurrencedygtig pris.
Vi vil lade danskerne stille krav til institutionerne om kvalitet i kernevelfærden, lade pengene følge borgeren, lade dårlige institutioner lide døden i konkurrencen og lade de gode blomstre.
Det vil gøre kernevelfærden både bedre og billigere. Og vigtigst af alt – danskerne vil få den velfærd, de selv efterspørger frem for den ensrettede pakkeløsning, som politikerne vælger for dem.
Vi kalder det frås, når politikerne ved at kvæle den fri konkurrence gør den offentlig service dyrere og dårligere.
- Alene at trække politikerne ud af ældreplejen, have færre proceskrav og lade konkurrencen virke vil reducere udgifterne med 6,6 mia. kroner.
- En forenkling af folkeskoleloven og et frihedsbrev til skolerne vil kunne spare 4,5 mia. kroner om året.
- En frisætning af børnehaver og vuggestuer ville gøre driften 3 mia. kroner billigere.
Op mod 15 milliarder kroner spildes i dag på kerneområder i kommunerne, fordi politikerne insisterer på at bestemme i stedet for at lade danskerne bestemme mere selv. Det er frås.
Det er muligheder, som Produktivitetskommissionen har redegjort for. I Nye Borgerlige tror vi på, at det kan blive til virkelighed, hvis man har den politiske vilje til at gennemføre det.
Og det slutter langt fra der. Der er overadministration, projektmageri, unyttige puljer og tilskud. Der er en myriade af mulighed for at trække penge ud af kommunekassen til alt muligt, der ikke skaber værdi for danskerne.
I Nye Borgerlige vil vi påtage os at anvise frås for 6 mia. kroner om året hvert år de næste fjorten år. I alt vil vi finde og dokumentere frås for 85 mia. kroner.
Det kan man se, når man sammenligner kommunernes udgifter til administration og drift af skoler, dagtilbud, plejehjem osv.
Alene på administration bruger kommunerne 8,3 mia. kroner for meget. Det er frås med 8,3 mia. kroner af danskernes penge.
Nogle kommuner gør det langt bedre end andre. Alle kommuner kan inden for enkelte områder forbedre sig.
Hvis alle kommuner blev drevet lige så godt og effektivt som Vejle Kommune, der ligger i top, ville danskerne kunne få 31 mia. kroner tilbage i skat.
Det betyder, at din trækprocent ville være 3 procentpoint lavere.
Hvis du tjener 30.000 kroner om måneden, vil du i dag typisk betale 10.600 kroner i skat og få 19.400 udbetalt.
Hvis dine politikere i kommunen oppede sig og gjorde deres arbejde ordentligt, ville du med en løn på 30.000 kr. om måneden få cirka 1.000 kroner mere udbetalt til dig selv.
Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark bygger på, at vi systematisk gennemgår politikernes sløsede måde at bruge penge på, afslører frås og reducerer frås for 6 milliarder kroner om året frem mod 2035.
Alene ved at reducere overadministration i kommunerne vil man kunne spare 8 mia. kroner hvert år og frigive mellem 4.-5.000 mennesker til gode produktive jobs i den private sektor.
Vi er klar over, at de andre partier har meget svært ved at acceptere, at de i alt for mange år har sløset og fråset med danskernes penge. Venstrefløjen nægter alt og vil tværtimod have endnu flere penge ind i systemet.
Så det er op ad bakke, men hvis man ikke angriber på stigningen, kan man ikke vinde.
Alt, de skal gøre, er at skrive sig op i en A-kasse, når de bliver færdige. Det koster statskassen 2,6 mia. kroner om året.
I Nye Borgerlige mener vi, det er misbrug af offentlige midler at forsørge unge mennesker, der sagtens kan klare sig selv.
Det er helt urimeligt over for dem, der aldrig får en universitetsuddannelse, men som kommer ud at arbejde og betaler skat fra dag ét, at de skal betale til, at unge og rørige akademikere får dagpenge og ikke bare tager det job, de kan få.
Alle andre skal være i arbejde og betale kontingent til en A-kasse i mindst et år, før de er berettigede til dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse. Det samme bør gælde for dimittender fra de videregående uddannelser.
Beskeden bør være, at de kan tage det job, der er, tjene deres egne penge, betale deres skat og melde sig ind i en A-kasse.
Samfundet har betalt deres uddannelse og givet dem SU undervejs i studierne. Det må være nok.
Udover, at det er frås med danskernes penge at betale for at forsørge unge mennesker, der ikke fejler noget, vil de sparede penge kunne gøre godt andre steder, hvor der et langt større behov.
Nye Borgerliges vil anvende de sparede penge til at hæve ældrechecken med 1.000 kroner om måneden før skat for de pensionister, der har mindst og fjerne modregningen i pensionsydelser for lønindkomst.
De, der kan, skal forsørge sig selv. De, der ikke kan mere, skal have en ordentlig hjælp. Det er et godt borgerligt princip.
Der er ansat 2.387 medarbejdere, hvoraf cirka en 1/3 er journalister. Det vil sige, at der er flere statslønnede journalister på DR end på de seks største dagblade tilsammen.
TV2, som finansieres via reklameindtægter, klarer sig med halvt så mange journalister og producerer med det antal medarbejdere nyheder til både TV2’s hovedkanal og til TV2 News.
DR dominerer både økonomisk og journalistisk mediebilledet i Danmark.
Det er ikke sundt for et levende demokrati, at staten har en dominerende position inden for de medier, som skal holde øje med staten på borgernes vegne.
DR som statsejet mediemastodont er en forældet konstruktion, som bør afvikles eller sælges hurtigst muligt.
Man kan forsøge at sælge DR og lade DR fortsætte som en abonnementsbetalt virksomhed. Det vigtigste er, at staten stopper finansieringen og lader medier i Danmark konkurrere ærligt og frit på pris kontra indhold.
Public-service pulje
Nye Borgerlige foreslår, at der afsættes penge på finansloven til en public-service pulje.
En public-service pulje skal bevilge penge til:
- at sikre kulturarven i form af DR’s arkiver
- at producere medieindhold af national kulturel værdi, som ikke kan produceres kommercielt
De medievirksomheder, som modtager støtte fra public-service puljen, skal forpligtes til at gøre de støttede produktioner gratis tilgængelige for alle danskere.
Puljens størrelse fastlægges i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Nye Borgerlige vil foreslå en pulje i størrelsesorden 3-400 millioner kroner årligt.
DSB skal på private hænder
Man kan betragte skinner og anlæg af jernbane som en kritisk infrastruktur, der bør blive i offentligt eje, men der er ingen fornuftig grund til, at staten skal eje og drive et selskab, der kører med tog på skinnerne.
Det er en driftsopgave, som vil kunne løses mindst lige så godt i privat regi og formentlig både til en lavere pris og i en højere kvalitet.
Staten bør derfor så hurtigt som muligt afhænde DSB eller sende DSB’s drift af tog i udbud.
Borgerlig solidaritet – mindre formynderi
Nye Borgerlige vil hæve ældrechecken med 12.000 kroner, svarende til 1.000 kr. om måneden før skat. Det er en forøgelse af ældrechecken med 65 procent i forhold til i dag.
Det, synes vi, er rimeligt i betragtning af, at mange af de pensionister, som er afhængige af ældrechecken, ikke har haft mulighed for at spare tilstrækkeligt op til deres egen pension.
Folkepension med tillæg for en enlig er i dag på 13.853 kr. om måneden. Ældrechecken er på 18.400 kr. årligt, svarende til 1.533 kr. om måneden. Dvs. en samlet folkepension på cirka 15.400 kroner, man skal betale skat af.
Det beløb vil Nye Borgerlige hæve med 1.000 kroner om måneden før skat, så ældrechecken for denne gruppe bliver på 2.533 kroner om måneden.
Desuden vil du med Nye Borgerliges plan få lov til at fortsætte med at arbejde og tjene penge uden at blive modregnet i ældrechecken. Den modregning afskaffer vi.
Der vil fremover kun ske modregning i forhold til supplerende pensionsindkomst.
At hæve ældrechecken med 1.000 kroner om måneden og fjerne modregningen i pensionsydelser skal finansieres med 2,2 mia. kroner.
Her kommer pengene fra
Hvor skal de penge komme fra, vil nogen måske spørge. Svaret er afskaffelse af den såkaldte dimittendsats.
Nyuddannede universitetskandidater, som har fået SU gennem hele deres uddannelse, er – den dag de forlader universitetet med eksamensbeviset i hånden – berettigede til at få udbetalt 13.644 kroner om måneden i op til to år uden at røre en finger.
Det koster statskassen 2,6 mia. kroner om året.
I Nye Borgerlige mener vi, det er misbrug af offentlige midler at forsørge unge mennesker, der sagtens kan klare sig selv.
At fjerne modregningen vil give et løft i beskæftigelsen på det, der svarer til 2.000 mennesker på fuld tid. Det bliver der brug for i fremtiden, og på den måde vil også de folkepensionister, der vil og kan, bidrage positivt til at gøre Danmark rigere.
At hæve ældrechecken med 1.000 kroner om måneden og fjerne modregningen i pensionsydelser skal finansieres med 2,2 mia. kroner.
Her kommer pengene fra
Hvor skal de penge komme fra, vil nogen måske spørge. Svaret er afskaffelse af den såkaldte dimittendsats.
Nyuddannede universitetskandidater, som har fået SU gennem hele deres uddannelse, er – den dag de forlader universitetet med eksamensbeviset i hånden – berettigede til at få udbetalt 13.644 kroner om måneden i op til to år uden at røre en finger.
Det koster statskassen 2,6 mia. kroner om året.
I Nye Borgerlige mener vi, det er misbrug af offentlige midler at forsørge unge mennesker, der sagtens kan klare sig selv.
Politikerne har udviklet et system, der piner og plager de syge og nedslidte danskere, sætter udlændinge på livslang offentlig forsørgelse, men reelt set ikke skaffer ret mange arbejdsløse et job.
Det er virkeligheden i de kommunale jobcentre. Derfor skal de lukkes.
Jobcentrene koster alene i administration mere end 5 mia. kroner om året. Hele den mislykkede indsats i jobcentrene, der kun skaffer jobs til ganske få, løber op i mere end 14 mia. kroner om året.
Det er et frygteligt frås med danskernes penge, som bør stoppes.
Jobcentrene er udtryk for en ekstrem udgave af kontrol og formynderi, som efterhånden kendetegner en alt for stor del af den offentlige sektor.
Det er ikke en situation, som de ansatte eller borgerne har efterspurgt, men sådan er det blevet, fordi politikerne vil bestemme så meget, og fordi de tror, at kommunen og staten kan løse alt med regler og penge tilsat en hær af sagsbehandlere og DJØF’ere.
Nye Borgerlige mener, at man skal lukke jobcentrene og begynde forfra. Tillid og respekt skal være de bærende byggesten. Det har danskerne fortjent:
- Udlændinge skal forsørge sig selv
- Syge og nedslidte kontanthjælpsmodtagere skal have upartisk hjælp af læger
- Tildeling af førtidspension til danskere skal gå hurtigere og mere smidigt
- Formynderiet skal afløses af tillid
- De raske og rørige skal tage ansvar for deres eget liv
For det første skal udlændinge slet ikke modtage offentlige ydelser. De må forsikre sig privat mod arbejdsløshed, og vil eller kan de ikke forsørge sig selv, må de tage hjem eller et andet sted hen.
Det vil lette byrden på danskernes skuldre gevaldigt. Vi taler om en besparelse i størrelsesorden 8 – 10 mia. kroner om året – eller til sammenligning udgiften til at lønne 16 – 18.000 sosu-assistenter, som tager sig af de ældre.
For det andet skal syge og nedslidte danskere på kontanthjælp ikke pines og plages. De skal have hjælp og ud af kontanthjælpssystemet.
Det er umenneskeligt og uværdigt, at man i systemet i dag insisterer på at presse to til fem timers arbejde ud af folk, der reelt set ikke magter det. Det gør ikke noget godt for de mennesker, og samfundsøkonomisk er der ingen gevinst i det.
Vi giver dem hellere en midlertidig eller en permanent førtidspension.
Den vurdering skal kunne gives hurtigt og inden for få måneder efter, man har ansøgt.
Det vil formentlig føre til, at flere danskere end i dag får en højere ydelse på førtidspension end den kontanthjælp, de er på i dag.
Det, synes vi, er rimeligt. Hvis man ikke kan arbejde, skal man have en værdig behandling og en førtidspension på et niveau, man kan leve fornuftigt af.
For at sikre, at de, der kan, får mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal det være muligt at tjene de første penge uden at miste retten til førtidspension og uden at blive modregnet i pensionen.
Det er Nye Borgerliges opfattelse, at hvis man er rask og rørig, skal man tage ansvar for sit eget liv. Så skal man ikke være klient i det offentlige system.
Derfor vil vi fjerne de raske og røriges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal ikke rende til møder, deltage i kurser, arbejdsprøvninger, modtage løntilskud osv.
De får friheden til at leve, som de vil. De må tage til gengæld ansvar for deres eget liv.
Jobcentrene bliver lukket. De raske og rørige får deres kontanthjælp. I begyndelsen på det niveau, det er i dag, men hver tredje måned sættes kontanthjælpen ned, indtil man rammer Ydelseskommissionens grundsats.
En trappemodel for kontanthjælp vil tilskynde til at finde sig et arbejde hurtigt, og samtidig forsvinder behovet for kontrol og formynderi.
For forsørgere med børn vil der være et børnetilskud, der forbliver på samme niveau og ikke sættes ned hver tredje måned.
For at hjælpe arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, som gerne vil have et arbejde og forsørge sig selv, udleveres et tilgodebevis på hjælp til jobsøgning. Med det i hånden kan man hyre professionel privat hjælp til jobsøgning. Dog med den betingelse, at betalingen kun falder, hvis indsatsen fører til et job.
Alle i arbejde bør forsikre sig mod arbejdsløshed
Trappemodellen vil gøre det attraktivt for alle i arbejde at forsikre sig gennem en A-kasse mod arbejdsløshed.
Det er vores forventning, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i løbet af få år vil falde betragteligt. Både fordi tilskyndelsen til at tage et arbejde vil blive større, fordi flere vil tegne en arbejdsløshedsforsikring, og fordi Nye Borgerliges plan vil føre til 233.000 nye jobs i den private sektor, så der bliver brug for alle raske hænder og hoveder.
Nye Borgerlige vil arbejde for, at arbejdsmarkedets parter i større omfang tager ansvar for arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning. Dagpengesystemet er sandet til i love og regler, fordi politikerne har sat sig så tungt på det.
Vi er overbeviste om, at hvis arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning i fællesskab blev organiseret af arbejdsgivere og lønmodtagere, ville man få større fleksibilitet, et mere enkelt system og også et betydeligt billigere og mere effektivt system.
Civilsamfundet er bedre til at organisere og løse udfordringer end politikerne.
For det første, fordi de mennesker med handicap og deres pårørende i dag oplever, at kommunerne i alt for mange tilfælde administrerer ulovligt, så de ikke får den hjælp, de har krav på.
Henved halvdelen af alle sager er behæftede med fejl, og 42 procent af de sager, der ender i Ankestyrelsen, enten omgøres eller sendes tilbage til kommunen til en ny behandling.
Sagsbehandlingstiderne er meget lange, og fristerne overskrides rutinemæssigt.
Det kan vi som samfund ikke acceptere stiltiende. Der skal gøres noget. Systemet skal brækkes ned, og noget nyt skal bygges op.
Rettigheder man kan tage med sig
Nye Borgerlige vil give alle mennesker med handicap en ensartet behandling. De vilkår, der gælder for støtte og hjælp, skal være de samme for det enkelte menneske med handicap, uanset om man bor i Gedser eller Skagen.
Og hvis man flytter hen over en kommunegrænse, skal man kunne tage sin hjælp med sig og ikke starte forfra med at søge igen i den nye kommune.
Til erstatning for kommunernes lemfældige og fejlbehæftede sagsbehandling vil vi oprette et nationalt fagligt råd, som vil få ansvaret for at tildele hjælp og ydelser til mennesker med handicap.
Ydelser og hjælp finansieres over staten og tages dermed væk fra den kommunale kassetænkning. Rådet etablerer sig med teams i hele landet, så der aldrig er langt til den nærmeste.
Vi vil under det nationale faglige råd ansætte teams af fagpersoner til at møde og vurdere den enkelte som et helt menneske, hvor alle aspekter af ens situation inddrages med hensyn til pårørende, venner, boligsituation, funktionsnedsættelse, job, uddannelse osv.
Det samme team følger den enkelte helt til dørs, bevilger den nødvendige hjælp og følger op med jævne mellemrum for at tilpasse hjælpen efter behovene. Der skal være slut med et hav af kommunale sagsbehandlere, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør.
De enkelte teams bør være selvorganiserende og selvstyrende under ansvar for loven og det nationale råds koordinering.
Ikke dyrere – men bedre
Isoleret set vil et nyt system, der bygger på en stærkere faglighed i sagsbehandlingen, blive dyrere. Færre omgørelser i Ankenævnet og fjernelse af kommunernes mulighed for at spekulere i at give mennesker med handicap mindre, end de har krav på, vil andet lige føre til, at flere får mere, og afgørelserne vil komme hurtigere.
Men der er også en anden side af mønten, hvor mere enkle regler, korrekte og hurtigere afgørelser vil hjælpe det enkelte menneske med handicap til en hurtigere afklaring og i mange tilfælde til en højere grad af selvforsørgelse.
Og de pårørendes økonomiske tab i form af tabt arbejdsindkomst, når kommunen trækker tilbud om hjælp i langdrag, hvor de pårørende i lange perioder må passe familiemedlemmet selv, giver også et samfundsøkonomisk tab og reducerede indtægter fra skatter og afgifter.
Samlet set vil det ikke blive dyrere for samfundet at skabe et bedre system, hvor politikerne bestemmer mindre og fagligheden sættes i højsædet.
Det vil blive en win/win/win, hvor både det enkelte menneske med handicap, de pårørende og resten af samfundet får noget godt ud af det.
Frihed og faglighed i kernevelfærden
Pengene skal følge borgerne, men stadigvæk finansieres over skatten.
Politikerne skal bestemme mindre, og danskerne skal bestemme meget mere selv. Så får vi mere for pengene.
Eksempelvis viser undersøgelser, at ansatte på førskoleområdet kun bruger omkring halvdelen af tiden sammen med børnene.
Generelt fortæller offentligt ansatte i kernevelfærden den samme historie. De spilder meget af deres tid på unyttige opgaver, der ikke har ret meget med deres egentlige arbejde at gøre.
Frihedsbrevet vil give ledelsen på institutionen og brugerne mulighed for at indrette og drive netop deres institution på den måde, de synes, er bedst.
Frihedsbrevet vil medføre, at mange love skal forenkles, og at mange regler helt skal afskaffes. For eksempel vil folkeskoleloven kunne stå på 15 sider i forhold til de mere end 100 sider, den fylder i dag.
Fælles pensum og årsprøver skal give forældrene garanti for, at deres børn lærer det, de skal.
Nye Borgerlige vil ikke øge brugerbetalingen. Det skal fortsat være sådan, at skoler finansieres over skatten, og at dagtilbud har et max. på 25 procent forældrebetaling.
Men pengene skal følge borgeren, således at staten udsteder et tilgodebevis til forældrene, som så selv kan købe en plads til børnene i en daginstitution eller på en skole – helt efter deres eget valg.
I dag kører et hjul, som år efter år fører til mere kontrol, mindre faglig frihed, flere regler og endnu mere kontrol.
Ved at bryde hjulet og give danskerne frem for politikerne direkte indflydelse på, hvad de vælger – og vælger fra – vil vi få meget mere for pengene.
Samlet set vil større frihed, øget konkurrenceudsættelse, færre proceskrav, forenkling af reglerne og fokus på kerneydelsen kunne veksles til en besparelse på det offentlige forbrug på mellem 14 – 18 milliarder kroner frem mod 2035.
Det er de muligheder, som Produktivitetskommissionen pegede på, som vi tror på i Nye Borgerlige, at vi kan gennemføre, hvis den politiske vilje er til stede.
Penge, der kan sendes tilbage til danskerne. For når politikerne bestemmer mindre og danskerne mere selv, får vi mere for pengene.
Vuggestuer, børnehaver, skoler, ældrecentre og plejehjem bliver i Danmark som oftest drevet af kommunerne.
De selvejende institutioner er underlagt snærende driftsoverenskomster med kommunen, der begrænser selvejet til noget nær et pesudo-selveje.
Det er kommunerne, der ned i detaljen bestemmer, hvordan de ansatte ledere skal tilrettelægge arbejdet. Styringen foregår både gennem budgetlægningen, hvor pengene øremærkes og med direkte pålæg om at udføre arbejdet på én bestemt måde.
De ansatte pålægges i stor stil indberetninger, kontrol og dokumentation, som kun kommunens egen forvaltning eller politikere har gavn af.
Og kommunerne opfinder uafbrudt nye ’strategier’ og ’særlige indsatser’, der griber direkte ind i de enkelte institutioner.
Den stramme styring har en masse negative effekter:
- Innovation og udvikling bremses
- Sund konkurrence om at levere bedst kvalitet er ikke til stede
- Ledelsen på institutionerne er amputerede i deres ledelsesrolle
- Personalet tager ikke ejerskab til deres egen præstation og arbejdsplads
- Brugerne har minimal indflydelse på det tilbud, de benytter
Konsekvensen af kommunal detailstyring bliver dyrere og dårligere institutioner.
Bureaukratiet vokser. Meget af arbejdet i institutionerne bliver udført for at tilfredsstille forvaltningen og politikerne på rådhuset frem for de borgere, der skal serviceres.
Pengene skal følge borgerne – stadigvæk finansieres over skatten.
Frihed til institutionerne i kernevelfærden – som for eksempel plejehjem og ældrecentre – betyder, at de vil indrette sig på borgernes betingelser i stedet for, at det er borgerne, der skal danse efter kommunens pibe.
Nye Borgerlige vil gøre det lettere at oprette friplejehjem og private plejehjem.
Dels ved at give et frihedsbrev til alle de kommunale plejehjem, så det i stedet for politikerne og forvaltningen på rådhuset bliver ledelsen på det enkelte plejehjem, der i samarbejde med beboerne og de pårørende bestemmer, hvordan plejehjemmet skal drives og budgettet anvendes.
Dels ved at give bedre muligheder for, at private og selvejende organisationer kan bygge og drive flere plejehjem og ældrecentre.
Politikerne skal lære at holde fingrene væk, bestemme mindre og give større frihed til ledere, personale, beboere og pårørende.
Hvis man for eksempel ønsker at bruge mere tid med sit barn i de første, vigtige år eller føler, at ens barn endnu ikke er klar til vuggestue eller dagpleje, skal der være bedre mulighed for at vælge at passe børnene selv eller organisere sig med privat eller bedsteforældrepasning.
Dette vil vi sikre ved at give dig, din ægtefælle eller samlever et beskæftigelsesfradrag – altså lavere skat på arbejde – hvor I sparer op til 9.100 kr. om måneden efter skat og samtidig sparer den egenbetaling, man normalt betaler til en vuggestue- eller dagplejeplads.
9.100 kroner om måneden svarer til den udgift, som kommunerne gennemsnitligt sparer ved ikke at skulle tilbyde en vuggestueplads.
Fradraget er dermed udtryk for, at når man ikke bruger det offentlige tilbud, skal man betale mindre i skat af familiens samlede lønindkomst.
Det giver valgfrihed til familierne og er samtidig med til at sænke det offentlige forbrug.
Fradraget kan fås, når man har børn i hjemmet i alderen 6-35 måneder. Både enlige og par vil derfor kunne få gavn af forslaget.
Vores udspil giver tre fordele i en: Du får mulighed for at passe dit barn hjemme, det letter skattetrykket og sænker det offentlige forbrug – alt sammen uden at stille nogen ringere end andre.
Skatterabatten er et tilbud om et alternativ til dagpleje og vuggestue. Det er således helt frivilligt for jer som familie at benytte jer af det.
Fradragets – og dermed skatterabattens størrelse – er afhængig af, hvor meget I betaler i skat af jeres lønindkomst. Familien vil kunne få op til 109.200 kr. årligt, men det forudsætter, at I betaler mindst 109.200 i indkomstskat. Betaler I eksempelvis kun 80.000 kr. i indkomstskat af lønindkomst, vil fradragsværdien være 80.000 kr.
Den hjemmegående, der passer den lille, kan ikke samtidig være på offentlig overførselsindkomst (fx SU, førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, mv.)
Derfor er det kun rimeligt, at akademikerne ikke skal have SU de sidste to år af deres uddannelse. Det kan de godt finansiere selv med lån og ved at supplere indtægten med et studiejob ved siden af studierne.
Nye Borgerlige foreslår derfor at spare de 2,4 mia. kroner, som det i dag koster staten at give SU til studerende på kandidatdelen.
Beregninger viser, at det som en ekstra bonus vil give et øget arbejdsudbud på 2.700, som vil resultere i lige så mange nye jobs i den private sektor, hvis man følger Nye Borgerliges plan.
Vi ændrer ikke på SU til studerende på andre måder – bortset fra at fjerne retten til SU for udlændinge.
Lavere skat og afgifter – mest i bunden
Det er enkelt og til at forstå. Enhver vil med et enkelt skattesystem kunne regne sin egen skat ud.
En typisk arbejderfamilie med to børn vil gennem Nye Borgerliges samlede plan få 5.900 kroner mere om måneden til forbrug.
Det større bundfradrag betyder skattelettelser for godt 18 milliarder kroner i den nedre ende af indkomsten.
Den flade skat på 37 procent, som vi også indfører, betyder skattelettelser for godt 58 milliarder kroner.
Det er klart, at den enkelte dansker med en høj løn i kroner og øre får en større skattelettelse end den lavtlønnede. Det hverken kan eller bør være anderledes.
Men ved at sikre, at ingen betaler skat af de første 90.000 kroner og fjerne arbejdsmarkedsbidraget sikres det, at alle i beskæftigelse får mærkbart flere penge til sig selv.
En typisk arbejderfamilie med to voksne og to børn vil med Nye Borgerliges samlede plan få hævet den disponible indkomst med 3.900 kroner om måneden.
Dertil skal lægges værdien af de afgiftslettelser, som Nye Borgerliges plan indeholder. Afgiftslettelserne betyder i gennemsnit 500 kroner mere i disponibel indkomst per dansker, svarende til 2.000 kr. for en familie på fire.
Arbejderfamilien vil altså med Nye Borgerliges plan få op mod 5.900 kroner om måneden mere til familiens forbrug.
Det betyder, at der fremover kun bliver én skattesats at regne med. Af de første 90.000 i lønindkomst betaler man ingenting i skat. Derefter betaler man 37 % af resten.
De 37 % er et gennemsnit for Danmark. Kommunerne har lidt forskellige skattesatser.
Der er mange fordele i en flad skat.
For det første gør det skattesystemet mere enkelt.
For det andet betyder det, at flere vil arbejde mere, når de får mere ud af det til sig selv.
Faktisk så meget mere, at det svarer til knap 30.000 jobs. Det vil gøre Danmark knap 30 milliarder kroner rigere.
Forenklingen af skattesystemet bliver tydeligt med denne figur:
Man skal ikke lægge skjul på, at en flad skat vil give større skattelettelser til dem, der tjener flere penge end til dem, der tjener færre. Sådan er det. Det er der hverken noget forkert eller uretfærdigt i.
Tværtimod er det tosset at fastholde det nuværende system, når man ved, at det koster 30.000 jobs og gør Danmark 30 mia. kroner fattigere.
Bilen har i årtier været beskattet som om, det var en luksus at have bil. 150 procent i afgift betaler du i dag af de sidste kroner, en bil koster. Og vel at mærke betaler du ikke alene afgift af bilen. Du betaler også afgift af sælgerens fortjeneste og af momsen. Altså betaler en afgift af en anden afgift.
Det er alt for meget, og afgiften er også enorm skadelig for Danmarks økonomi.
Bilen er desuden ikke et luksus-gode. Bilen er et helt nødvendigt transportmiddel for almindelige familier, der bor uden for de større byer. Uden bil kan hverdagen for rigtigt mange familier simpelthen ikke hænge sammen.
Nye Borgerliges plan for et borgerligt Danmark fjerner registreringsafgiften helt.
Registreringsafgiften er en af de mest skadelige og forvridende afgifter, politikerne har indført.
Det kan man se af Finansministeriets beregninger over, hvad der sker, når man fjerner den.
Skatteministeriet forventer, at registreringsafgiften i 2021 vil give 19,5 milliarder kroner i statskassen, men hvis man fjerner den, mister statskassen kun 10,6 milliarder kroner.
Der ’forsvinder’ altså over 8 milliarder kroner undervejs mellem de penge, du afleverer til staten, og det staten får ud af det.
Hvordan kan det gå til?
Det er fordi, dyrere biler gør danskerne mindre mobile, og når man ikke bruger sine penge på at betale registreringsafgift, kan man jo bruge dem på noget andet, der skaber større værdi for samfundet.
Finansministeriet har regnet ud, at der rent faktisk vil opstå det, der svarer til 9.100 nye jobs, hvis man fjerner registreringsafgiften. Jobs, som genererer indkomstskat til kommunen og staten. Folk i arbejde, der køber varer, betaler moms og holder hjulene i gang.
Danmark bliver med andre ord rigere, hvis man fjerner registreringsafgiften.
Hvad så med miljøet, vil nogen måske indvende. Hvem skal betale for forureningen?
Dertil er der kun at sige, at bilisterne – udover registreringsafgiften – betaler ejerafgift og benzinafgift, dieselafgift og elafgift. Bilisterne betaler afgifter, der både dækker miljøomkostninger og sundhedsomkostninger via benzinafgiften og ejerafgiften.
Man skal også tænke på, at det især er de lavtlønnede, som rammes af de absurd høje elafgifter. Afgifterne vender så at sige den tunge ende nedad.
Nye Borgerlige vil sænke elafgiften til det minimum, som er tilladt ifølge EU-reglerne. Vi vil gerne have den helt væk, men det må Danmark ikke for EU.
En gennemsnitsdansker bruger 1.600 kwh om året og betaler 3.400 kr. for el. En gennemsnitsdansker vil spare cirka 1.600 kroner om året på elregningen. Penge, man kan bruge, som man selv finder bedst frem for at lade politikerne bestemme over dem.
Betaler I i jeres familie i dag, som de fleste gør, f.eks. 9.500 kroner i el om året, vil I med Nye Borgerliges plan spare 4.300 kroner om året på elregningen.
En familie på fire sparer i gennemsnit 4.300 kroner om året på elregningen
Når elafgiften sænkes så meget, kan vi også fjerne den såkaldte grønne check. Det er et underligt system, hvor politikerne kræver afgifter op med den ene hånd – og så giver lidt af det tilbage med den anden.
Ved at sænke afgiften får politikerne mindre at bestemme. Danskerne kan til gengæld selv bestemme mere over, hvordan de vil bruge deres penge.
Det er umoralsk, at staten tager en andel af de værdier, som man allerede har betalt skat af én gang og gerne vil give videre til sine efterladte.
Når man som borgerlig betragter familien som fundamentet under samfundet, er arveafgiften et overgreb på nogle af de grundlæggende værdier.
Hvis man er socialdemokrat eller socialist, anser man staten for at være fundamentet snarere end familien. Derfor mener socialdemokrater og socialister, at det er helt retfærdigt med en skat på arv.
Det bliver her meget tydeligt, at skattepolitik også er værdipolitik.
For familieejede virksomheder er det et endnu større problem, fordi generationsskifter betyder, at der skal trækkes store værdier ud af virksomheden og betales til staten.
Dansk erhvervsliv er bygget op af familieejede virksomheder. Det er produktion og arbejdspladser, som er skabt gennem generationer og er blevet en del af dansk kultur.
Det er en kultur af iværksætteri, arbejdsomhed, lokalt engagement og socialt ansvar, der kendetegner rigtig mange af de danske familieejede virksomheder – herunder landbrugsejendommene, som også lider under politikernes umoralske afgifter.
Nye Borgerliges plan fjerner arveafgiften for både personer og virksomheder. Det bliver finansieret med 3,7 mia. kroner i planen.
Ved at lade værdierne blive i virksomhederne styrker vi den familieejede del af dansk erhvervsliv.
Men i realiteten er forbrugsafgifter blot en måde at opkræve ekstra skat på nogle af de varer, omtrent alle danskere har et forbrug af.
Nye Borgerlige vil nedsætte og helst helt afskaffe forbrugsafgifter.
Desværre står EU i vejen for helt at afskaffe afgifterne på øl og spiritus. EU har en lovbefalet minimumssats, som vi ikke kan gå under, så længe vi er medlem af EU.
At nedsætte eller fjerne forbrugsafgifter har flere positive virkninger.
- For det første og vigtigste giver det alle danskere flere penge til forbrug.
- For det andet giver det friheden til danskerne, så de selv kan prioritere. Uden afgift får man varen til den pris, den koster i stedet for til den pris, politikerne bestemmer.
- For det tredje påhviler opkrævningen af afgifterne erhvervslivet. Der er forskellige satser for alle varegrupper. Det skaber en masse bureaukrati og besvær for erhvervslivet
- For det fjerde vil alle de kontrollanter, som i dag arbejder i SKAT med at opkræve afgifterne, kunne frigøres til gode produktive jobs i den private sektor.
- For det femte vender forbrugsafgifter den tunge ende nedad. Forbrugsafgifter udgør en noget større del af budgettet for lavtlønnede end for højtlønnede.
Især de danskere med små penge mærker politikernes adfærdsregulering hver eneste dag.
Afgifter på vin sender manden med stationcar syd for grænsen, hvor han køber stort ind. Det er upraktisk og besværligt, men det er en måde at slippe af politikernes krog på.
Hvis han har endnu flere penge, så betaler han bare afgiften på de knap 10 kroner, der er lagt på en flaske rødvin. Det betyder alligevel ikke så meget, når Amaronen står til 475 kroner i kataloget.
Men manden uden bil og uden mange penge betaler afgiften på 10 kroner på rødvinen til en 50’er nede i Netto – og sparer andre steder eller køber mindre vin.
Nye Borgerliges plan vil fjerne eller sænke forbrugsafgifter for 4,8 mia. kroner, som finansieres i planen.
Udlændinge skal forsørge sig selv
De sparede milliarder betaler for, at ingen skal betale skat af de første 90.000 kroner, de tjener. Desuden vil vi sænke elafgiften, så elregningen for en almindelig familie med to børn falder med 4.300 kroner om året.
De 27,8 mia. kroner sparer vi ved:
- At kræve at udlændinge forsørger sig selv
- At stoppe med at bruge skattekroner på mislykkede integrationsprojekter
- At udvise kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom
- At stoppe for spontan asyl
- Og at stoppe for nytteløs ulandsbistand og koncentrere os om at hjælpe flygtninge i nærområderne
Besparelser på udlændinge | Mia. |
Udlændinge forsørger sig selv | 8,1 |
Ingen SU til udlændinge | 0,5 |
Stop for lovpligtige integrationsprogrammer | 1,5 |
Stop for øvrige integrationsprojekter (anslået) | 4,0 |
Stop for tildeling af førtids- og folkepension til udlændinge (kan ikke beregnes) | |
Stop for frås med ulandshjælp | 13,7 |
I alt | 27,8 |
Der udbetales omkring 20 mia. kroner i offentlig forsørgelse til udlændinge om året. Nye Borgerlige vil lukke kassen i for alle andre end danske statsborgere.
Det er svært at beregne, hvordan det vil påvirke de offentlige finanser efter det, der hedder ’adfærd og tilbageløb’, som er metoden, man regner med i nationaløkonomi.
Vi er nået frem til et konservativt skøn, der siger 8,1 mia. kroner, som kan spares hvert år på kontanthjælp mv. til udlændinge. Det er formentlig et større beløb.
Det kan ikke ske fra den ene dag til den anden. Når vi ændrer loven, vil vi give udlændinge, der allerede er her i landet lovligt på permanent opholdstilladelse, to år til enten at skaffe sig et arbejde eller skabe sig et arbejde, så de kan forsørge sig selv.
Lykkes det ikke, må de rejse ud. Vil de ikke det, vil de blive anbragt i et udrejsecenter på lommepenge med kun én dør ud – døren ud af Danmark.
For nytilkomne udlændinge vil det gælde fra første dag, at de skal have et job eller penge på lommen til at forsørge sig selv – ellers kan de ikke få opholdstilladelse.
Vi er ikke modstandere af udenlandsk arbejdskraft, men vi skal selv bestemme, hvem vi lukker ind i vores land og på hvilke betingelser, de er her.
Vi er villige til at sænke beløbsgrænsen for arbejdskraft uden for EU fra lande med en kultur og arbejdsmoral, der passer til den danske, men opholdstilladelsen skal hænge sammen med det job, man er ansat i.
Vi vil også kræve at udlændinge forsikrer sig mod arbejdsløshed, så danskerne ikke alligevel kommer til at hænge på regningen.
Alene på grund af EU-reglerne bliver den danske statskasse nu drænet for cirka 500 millioner kroner om året.
I 2010 var der 1.600 udenlandske studerende, der fik SU efter EU-reglerne. Det tal blev på ti år tidoblet. I 2020 var der 16.400 udenlandske studerende på SU efter EU-reglerne.
Nu taler politikerne om, at man for at få udgiften ned skal holde op med at tilbyde undervisning på engelsk på universiteterne.
Det er godt nok en dårlig løsning i en globaliseret tidsalder, hvor også danske studerende rejser ud og tager internationale uddannelser på udenlandske universiteter.
Den enkle løsning er at reservere retten til SU til danske statsborgere.
Dels vil det spare udgifterne til SU til udlændinge. Dels vil det sikre, at de udenlandske studerende, der kommer til Danmark, kommer for uddannelsens skyld og ikke for at kunne blive forsørget af de danske skatteydere.
Det er sikkert i strid med EU-retten, men for os i Nye Borgerlige er det udlændingepolitik. Det er det danske Folketing, som skal bestemme udlændingepolitikken i Danmark – ikke EU.
Danmark har et forbehold i EU-traktaten, der undtager os for den fælles udlændingepolitik i EU. Det forbehold skal ikke kunne udvandes, fordi EU-domstolen beslutter sig for at kalde det en sag om vandrende arbejdstagere.
Det bliver de langt fra i alle tilfælde i dag, og desuden bliver en udvisningsdom i mange tilfælde ikke fuldbyrdet.
Det er nedbrydende for retsfølelsen og ganske uretfærdigt over for såvel danskere som lovlydige udlændinge, der bor og arbejder i Danmark.
Og så er det frygtelig dyrt.
Under halvdelen af de indsatte i de lukkede fængsler var ved en optælling i november 2018 af dansk oprindelse.
28 procent af alle indsatte i fængsler og arresthuse var på den dato ikke danske statsborgere.
Danske skatteydere betaler 3,6 mia. kroner om året til Kriminalforsorgen, som driver fængslerne og forsøger at få de kriminelle til at blive lovlydige borgere.
En stor del af de 3,6 mia. kroner bliver – som man kan læse af tallene – brugt på at fængsle og forsøge at resocialisere udlændinge.
De penge kan vi spare. Det er svært at sige hvor mange, men udgifterne vil helt sikkert blive markant mindre, hvis kriminelle udlændinge udvises konsekvent og efter første dom.
For det første slipper fængselspersonalet for at se den samme kriminelle udlænding igen og igen. De skal fremover kun straffes én gang. Efter udstået straf er det ud af landet.
For det andet er der ingen grund til at ofre dyre fængselspladser med resocialiseringstilbud på udlændinge. De skal ikke resocialiseres. De skal bare ud af landet.
For det tredje vil en konsekvent udvisning efter første dom have en umådelig stærk præventiv effekt, der vil sænke kriminalitetsniveauet blandt udlændinge ganske kraftigt. Det vil både spare ressourcer hos politi, domstole, kriminalforsorg og i kommunerne.
Vi har ikke taget nogen besparelse med i vores tabel, for det er umuligt at regne ud, hvordan adfærden vil ændre sig hos udlændinge, hvis de blev mødt med konsekvens.
Hvad nu hvis de ikke rejser ud frivilligt?
Det spørgsmål får vi tit. Hvis en udvist ikke forlader landet af egen drift, skal de opsamles i et udrejsecenter, hvor der kun er én dør ud – døren ud af Danmark.
Der vil de få det mest nødvendige – tag over hovedet, mad i munden, tøj på kroppen og et mindre beløb i lommepenge til personlige fornødenheder.
Den danske stat vil gerne hjælpe med en enkeltbillet ud af landet og med at udfylde visumansøgninger osv.
Men er man udvist, skal man ud. Danskerne skal ikke risikere at møde dem på gaden igen.
Det kan aldrig blive en offentlig opgave at forsøge at integrere udlændinge. Man har forsøgt i årtier og spilder stadigvæk milliarder af kroner hvert år på at gøre noget for mennesker, som de burde gøre selv.
Det skal vi holde op med.
De lovpligtige integrationsprogrammer koster danskerne mellem en og to milliarder kroner om året, men derudover bruger man ude i kommunerne et stort milliardbeløb hvert år på integrationsprojekter, kommunerne selv sætter i værk – ofte med tilskud fra statslige puljer.
Det er ikke muligt at få en samlet opgørelse over, hvor mange af danskernes penge der hvert år spildes på kommunale integrationsprojekter. Ingen ved det, for der føres ikke regnskab med det.
Et forsigtigt – men kvalificeret skøn – siger fire milliarder kroner på alt fra at lære indvandrerkvinder at cykle til særlige mentorordninger, kulturarrangementer, informationspjecer, indvandrercaféer osv. Kun fantasien sætter grænser. Kommunens pengekasse står åben – du betaler.
Nye Borgerlige vil indføre et totalt stop for spontan asyl. Så sparer vi den milliard, som vi vil lægge oveni de cirka 2,3 mia. kroner, vi allerede giver i dag til flygtningearbejdet gennem FN.
Ulandshjælp er frås
Men resten af den såkaldte ulandsramme, mener vi, er frås og bør afskaffes.
Danmark har gennem 60 år forsøgt at hjælpe ulandene til en højere levestandard ved at give ulandshjælp. Det virker ikke. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at ulandshjælp ingen positiv effekt har – måske snarere tværtimod gør dét det hele meget værre.
Det, der virker, er frihandel. Og det vil vi i Nye Borgerlige meget gerne have meget mere af.
I vores plan sparer vi således 13,7 mia. kroner på ulandshjælpen, når der er afsat ekstra penge til hjælp til flygtninge i nærområderne.
Færre love og enklere regler
I år 2000 – året før Anders Fogh Rasmussen blev statsminister – bestod de statslige love og bekendtgørelser af 11 millioner ord. Tyve år senere var regelmængden vokset til 21 millioner ord. Næsten fordoblet – og det fortsætter.
Nye Borgerlige vil halvere regelmængden igen. Vi vil forenkle lovgivningen med 10 millioner ord inden 2035
Færre love og regler betyder behov for færre skattekroner og færre ansatte til at administrere reglerne.
For eksempel omfatter lovgivningen for dagpenge og jobcentre nu mere end 29.000 sider. Det er helt håbløst.
Nye Borgerlige vil skære igennem og lukke jobcentrene. På jobcentrene arbejder flere end 9.000 mennesker med at administrere de mange tusinde love, bekendtgørelser, vejledninger osv.
I ministerierne arbejder et andet lag af bureaukrater med at udfærdige nye regler. Der produceres tre siders nye regler til jobcentrene hver dag.
Mængden af regler og love er i sig selv udtryk for, at politikerne centraliserer magten og bestemmer mere og mere. Nye Borgerlige vil vende udviklingen ved at gå systematisk til værks.
Inden 2035 skal mængden af regler reduceres til det samme niveau som ved årtusindeskiftet – altså halveres.
- Vi vil indføre én regel, som betyder, at hver gang, der laves en ny regel, skal der afskaffes to.
- Vi vil forpligte politikerne i Folketinget til at halvere antallet af lovforslag til max 100 om året.
- Vi vil reducere antallet af ministre og ministerier i en kommende borgerlig regering til max. 12.
- Vi vil øge anvendelsen af solnedgangsklausuler i lovgivningen.
Nye Borgerlige vil selv leve op til kravet og hvert år foreslå to love og regler afviklet for hver ny, vi fremsætter i Folketinget.
Vi vil desuden gå systematisk til værks og ved hvert års begyndelse fremsætte forslag om afvikling af love og regler, som står i vejen for, at danskerne kan blive rigere og friere.
Kun ved at forpligte sig på hinanden kan det lykkes. Der er blevet talt om afbureaukratisering i 50 år, uden at der er sket andet, end det er blevet værre.
I Nye Borgerlige anerkender vi ikke, hvad andre politikere betragter som politiske naturlove. Hvis man har viljen, kan man også nå sine politiske mål.
Det gælder her i forhold til regelforenkling. Det gælder i forhold til at gøre den offentlige sektor mindre, og det gælder ikke mindst i forhold til at løse udlændingepolitikken fra bunden.
Også i udlændingepolitikken har politikerne i årevis lovet at løse problemerne. Alligevel bliver problemerne bare år for år langsomt større.
Det er viljen, der mangler. Den har vi i Nye Borgerlige – og vi deler gerne ud af den til de andre partier.
Antallet af lovforslag ligger langt over 200 om året. Det er flere, end politikerne kan nå at behandle ordentligt og grundigt.
Det er langt fra alle love, der gør noget godt for danskerne eller skaber værdi for samfundet.
Der er behov for en langt mere restriktiv tilgang til regeringen og embedsapparatet.
Nye Borgerlige vil indgå en aftale med de andre borgerlige partier om, at når der er borgerligt flertal i Folketinget, vil der aldrig blive behandlet mere end højst 100 lovforslag om året.
Men et max. antal på 12 ministre i en regering er alligevel et godt signal til både Folketing og befolkning om, at regeringen vil være tilbageholdende med at producere flere love og regler.
Det giver også en direkte besparelse i administration og kan bane vejen for også at reducere antallet af styrelser efterhånden som regelmængden bliver mindre.
At rulle den regelstyrede velfærdsstat baglæns bliver ikke let. Der vil være stor modstand fra både embedsværket, lobbyister og store organisationer, som har opnået stor indflydelse og magt gennem arbejdet med at udvikle stadigt flere og mere komplicerede love og regler.
Men hvis man ønsker, at politikerne skal bestemme mindre og danskerne mere selv, så er det et slagsmål, der skal tages – og vindes.
Mindre offentligt – mere privat
I Danmark bruges omkring halvdelen af al den værdi, der hvert år skabes i samfundet på den måde, som beskrives i nederste felt til højre. Politikerne bruger andres penge på andre mennesker. Det giver en høj pris og lav kvalitet.
Der er altså meget at vinde ved at flytte en større del af samfundskagen til felterne i øverste række.
Nye Borgerliges politik bygger på, at politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.
Ved i stort omfang at lade de penge, der opkræves i skat, følge borgerne, så det bliver borgerne og ikke politikerne, der ‘køber’ den offentlige service, flytter vi den ‘dårlige kvalitet’ nederst til højre til ‘god kvalitet’ øverst til højre.
Ved at fjerne frås og politisk slendrian kan vi give en del af skatten tilbage til danskerne. Så flytter pengene fra ‘høj pris, dårlig kvalitet’ nederst til højre op øverst til venstre, hvor man opnår ‘god kvalitet til en lav pris’.
- Den første måde er at bruge dine egne penge på dig selv. I dette kvadrat efterstræber du den lavest mulige pris til den højest mulige værdi. Du jagter tilbud og køber kun det, du ved, du vil have.
- Den anden måde at bruge pengene på er i kvadratet øverst til højre. Her har du fået mulighed for at bruge andres penge – oftest skatteydernes – på dig selv. Du skal ikke længere tage hensyn til, at prisen er lav. Men fordi pengene bruges på dig, går du op i, at det er lige præcis det, som du ønsker, at du får.
- Den tredje måde at bruge penge på er kvadratet nederst til venstre. Du bruger dine egne penge på andre end dig selv. Her er du stadig interesseret i at holde udgifterne nede, da du ikke vil gældsætte dig unødigt. Til gengæld så går du mindre op i, om det, du køber, er det bedst mulige for pengene til den person. Du stiller dig hurtigere tilfreds.
- Den sidste måde at bruge penge på er kvadratet nederst til højre. Her kan du bruge andres penge på andre end dig selv. I den danske velfærdsstat bruges godt halvdelen af alle midler på denne måde. I dette kvadrat er der ikke fokus på at sikre sig, at der ikke er spild. Samtidig går man knap så meget op i, om det, der købes, reelt er det, som den anden har brug for.
Det betyder, at de næste generationer vil kunne opnå en levestandard, der er dobbelt så høj i forhold til den fremskrivning, som regeringen regner efter.
Det er væksten, der har fjernet fattigdom i Danmark. Velfærdsstatens omfordeling har kun gjort lidt godt for de lavtlønnede.
Ændringen i fordelingen af indkomst fra 1916 til 2016 kan højst forklare en tiendedel af indkomstfremgangen for de 40 pct., som tjener mindst.
Over halvdelen af disses indkomstfremgang skyldes den økonomiske vækst direkte, mens resten skyldes, at væksten har øget det, der er at omfordele af.
Jo rigere et samfund bliver, jo bedre er det i stand til at løse de udfordringer, det står over for.
Det gælder fx klimaforandringer og naturkatastrofer. Store dele af såvel Holland som Bangladesh ligger under havets overflade, men i Holland er der råd til at bygge diger.
Med større velstand er der bedre råd til at ombygge og beskytte. Det gælder også udfordringer for Danmarks sikkerhed: større velstand sikrer bedre råd til at sikre dansk forsvar med det bedste materiel.
Det gælder sundhed, hvor højere velstand sikrer bedre råd til indkøb af apparater og medicin. Og det gælder også for den enkelte: med flere penge er der bedre råd til at løfte sin livskvalitet.
Fordi et højt BNP per indbygger er efterstræbelsesværdigt har Nye Borgerliges reformer som mål at forvandle Danmark fra et højskatteland til et højvækstland. På den måde mener vi, at tilværelsen for flest mulige danskere forbedres på bedst mulig vis.
Væksten er et udtryk for ændringen i samfundets samlede produktion af varer og tjenesteydelser over en given tidsperiode. Væksten kan således være positiv (som i årene umiddelbart frem til 2020) eller negativ (som i 2020).
Den samlede produktion af varer og tjenesteydelser går under betegnelsen BNP (bruttonationalprodukt) inden for en given tidsperiode (oftest årligt – men nogle gange kvartalsvis).
Bemærk, at BNP er et mål for produktionen. Med andre ord: jo større værdi, der produceres (opgjort i værdi per enhed samt mængde), des rigere siger vi, at vi er.
Rigdom og velstand inden for nationaløkonomi udtrykkes således ved, hvor flittige og opfindsomme et lands indbyggere er. Rigdom er ikke en beholdning eller formue, men hvad et lands indbyggere er i stand til at skabe inden for en given tidsperiode.
Grunden til, at vi i Danmark har valgt, at det skal udbydes af det offentlige, udspringer af et ønske om, at betalingsevne ikke skal stå i vejen for, at man kan tage en uddannelse eller modtage behandling på et sygehus.
Det ønske deler vi i Nye Borgerlige, men for at det ikke skal blive for dyrt og dårligt, skal vi finde en anden måde at organisere det på.
Blot fordi en opgave finansieres af det offentlige, indebærer det ikke nødvendigvis, at opgaven partout skal produceres af offentligt ansatte eller organiseres og styres af politikere.
Ved at give de offentlige institutioner i kernevelfærden et frihedsbrev – og ved at lade pengene følge borgerne – får vi forbedret den fordyrelse og forringelse, som ellers altid er forbundet med offentlig service finansieret over skatten.
Profitmotivet er vigtigt
Den væsentligste forskel på de private og offentlige arbejdspladser er, at de private er sat i verden for at skabe et overskud til virksomhedsejerne.
Den offentlige sektor er ikke afhængig af at skabe et overskud. Den skaffer sig ressourcer gennem skatteopkrævningen af den økonomiske aktivitet, der foregår ude i samfundet. Til gengæld leverer den ydelser – såkaldte offentlige goder – som politikerne har bestemt.
Bagsiden er, at fordi man ikke skal betale for, hvor meget man bruger ydelsen, vil mange borgere være tilbøjelige til at bruge ydelsen mere end ellers.
De forskellige behov og ønsker afgør i sidste ende, hvad der er optimalt for den enkelte at »forbruge« af offentlige goder. Betaler man selv for ydelsen, vil man sikre sig, at man kun forbruger ydelsen i netop det omfang, som er mest hensigtsmæssigt.
Når ydelsen betales af skatteyderne, bruger man ydelsen mere, og det betyder, at skatteyderne skal sætte flere penge af til at imødekomme den højere efterspørgsel. Det betyder et højere skattetryk.
Til gengæld sikrer man, at alle borgere har adgang til den mængde uddannelse og sundhed i det omfang, de har lyst til.
Optimal udbud af offentlige ydelser
Fordi private virksomheder er underlagt et profitmotiv, har de altid en tilskyndelse til at optimere deres produktion og minimere spild.
Hvis de er i stand til dette, kan de i en konkurrencesituation tilbyde en lavere pris end konkurrenterne og erobre markedsandele.
Profitmotivet får ofte en hård medfart, men det bygger på en misforståelse, idet mange tror, at profit blot er en ekstra omkostning for forbrugeren, man betaler for, når man køber et gode. Sandheden er imidlertid, at profitmotivet – under forudsætning af fri konkurrence – tilskynder virksomheder til hele tiden at nedbringe omkostningerne, idet de ellers ikke ville være konkurrencedygtige.
Så længe man som forbruger kan vælge mellem alternativer, vil den virksomhed, hvis goder giver mest værdi for pengene i forbrugernes øjne, stå stærkest. Virksomheder, hvis goder ikke giver lige så god værdi for pengene, vil miste markedsandele og omsætning.
Profitmotivet og fri konkurrence tilskynder således til en kamp om hele tiden at få mere ud af ressourcerne, så omkostninger og spild nedbringes. Pga. konkurrence, som fremmer kreativitet, innovation og effektivitet, vil forbrugerne drage nytte af denne fordel ved at vælge det gode, der giver mest værdi for pengene.
Offentlige organisationer er ikke underlagt et profitmotiv og har ofte monopolstatus. Det betyder, at kunderne ikke har noget alternativ, hvis de synes, servicen er ringe, og at de får dårlig værdi for pengene.
Konsekvensen ser vi alt for ofte inden for det offentlige:
- Ringe undervisningskvalitet i folkeskolerne
- Daginstitutioner uden tid til børnene
- Dårlig pleje af de ældre på plejehjem
- Ventelister i det offentlige sundhedsvæsen
Ved at give de offentlige institutioner i kernevelfærden et frihedsbrev – og ved at lade pengene følge borgerne – får vi forbedret den fordyrelse og forringelse, som ellers altid er forbundet med offentlig service leveret af det offentlige og finansieret over skatten.
Forestil dig, hvad der ville ske, hvis man gjorde restaurationsbranchen til en offentlig service med ens menukort alle steder og politikerne bestemte, hvor restauranterne skulle ligge, hvornår de skulle have åbent, og hvad retterne skulle koste.
Eller spørg nogen om besværet med bilsyn, da det kørte i et statsligt monopol. Det var både dårligere og dyrere med ventetider og korte åbningstider.
Styrket forsvar
Et troværdigt forsvar går derfor forud for næsten alt andet. Den første pligt for enhver regering er at skabe sikkerhed og tryghed for borgerne.
Det danske folks selvstændighed bag vores egne grænser i vores eget land er i dag betinget af, at vi er i alliance med andre, der vil kæmpe sammen med os for at forsvare vores land.
Vi er medlem af NATO. Det er vores sikkerhedsgaranti. Den skal vi holde fast i.
Det er ikke gratis. Vi skal betale vores andel. Vi skal have et troværdigt forsvar, der kan bidrage med det, vi har lovet.
Det gør vi ikke i dag. Det kan vi ikke i dag.
Nye Borgerlige afsætter penge i vores plan for et mere borgerligt Danmark, så vi kan opfylde vores forpligtelser til NATO og genopbygge dansk forsvar, så det kan levere den lovede indsats, når det bliver nødvendigt.
Det er en stor post – 17 mia. kroner – men det er nødvendigt og rigtigt at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP, som det er aftalt i NATO.
Hæren bør råde over en fuld stående brigade og to mobiliseringsbrigader.
Danmark bør etablere en væsentlig og permanent militær tilstedeværelse i Arktis, som omfatter ubåde, isforstærkede skibe, tunge transportfly, en militærlufthavn og uddannelses- og træningsfaciliteter for specialtropper til kamp i arktiske områder.
Værnepligten bør udvides. Flere skal indkaldes og i længere tid. Værnepligtige skal efter endt uddannelse kunne indgå i et troværdigt mobiliseringsforsvar. Det vil fordre en uddannelsestid på ikke under ni måneder for menige og tolv måneder for befalingsmænd.
Værnepligten er vigtig både af hensyn til forsvarets troværdighed og for den folkelige forankring af forsvarsviljen. Tidligere regeringer har forandret tidligere kasernebyer til asylcenterbyer. Den udvikling skal vendes, så kasernebyer genetableres over hele landet.
Den folkelige forankring af Forsvaret geografisk spredt ud over hele landet, er også vigtig for forsvarsviljen. Danskerne skal kunne se deres forsvar og møde soldaterne der, hvor de bor.
I alt regner vi i vores plan med, at der frem mod 2035 skal anvendes 17. mia. kroner mere på Forsvaret og ansættes op mod 5.000 flere soldater.
Det er både Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet og Civilforsvaret, der skal styrkes. Og værnepligten skal udvides betragteligt, så Forsvaret igen vil få en mobiliseringskapacitet.
Hær (op til 2.000 ekstra årsværk og kraftig øgning af værnepligt)
3-4 brigader, der kan danne rammen om en komplet division.
1 brigade som stående styrke.
1 brigade som uddannelsesbrigade til produktion af enheder til reserven.
1-2 mobiliseringsbrigader.
Søværn (1.000 årsværk og kraftig øgning af værnepligt)
Udvidet ballistisk forsvar. Flere skibe med tre forskellige fokus;
- Arktis
- Dansk suverænitetshævdelse og anvendelige kapaciteter i fælles allianceregi.
- Støtte til piratindsats for det blå Danmark.
Flyvevåben (500 ekstra årsværk og genetablering af værnepligt)
Flere kampfly – måske op til 50.
Strategisk løftekapacitet. Så vi kan flytte os selv i langt højere grad end i dag. Eksempelvis 2 C17 fly, der både kan blive en vigtigt dansk kapacitet – men også en vigtig brik til NATO-samarbejdet.
Nyt, rigsfælleskabsdækkende missilforsvar samt tidssvarende jord-til-luft-forsvarssystem i samarbejde med hær og søværn.
Flere helikoptere til brug for hastig indsættelse og understøttelse af hærens mobilitetsevne.
Civilforsvar (500 årsværk og øgning af værnepligt)
Kraftig udvidelse af civilforsvaret på både materiel og personelsiden, så de kan levere et solidt beredskab i tilfælde af naturkatastrofer, miljøulykker, krige etc.
Hjemmeværn (300 årsværk og flere frivillige)
Udvidelse af hjemmeværnets antal frivillige.
Færre tilskud og større frihed til erhvervslivet
Med den ene hånd opkræver politikerne skatter og afgifter fra erhvervslivet, og med den anden hånd deler de ud af subsidier og tilskud til projekter, brancher og virksomheder, som politikerne synes, det er godt at støtte.
Nye Borgerlige vil fjerne erhvervstilskud og sænke selskabsskatten tilsvarende.
På statsregnskabet optræder for 2019 en post på 40 milliarder kroner i subsidier og tilskud.
Nye Borgerlige vil gå systematisk til værks og inden 2035 fjerne så meget som overhovedet muligt af subsidier og tilskud.
De sparede penge i tilskud og subsidier vil vi give tilbage til erhvervslivet i form af skattelettelser.
I første omgang har vi udpeget for 10 mia. kroner i subsidier inden for erhvervstilskud og erhvervsfremme, som det er nærliggende at begynde med.
Det er en langt bedre måde at føre erhvervs- og vækstpolitik, end ved at politikerne blander sig, starter håbløse projekter, forsøger at se i krystalkuglen og i sidste ende spilder danskernes penge på frås.
At sænke selskabsskatten til 15 procent i stedet for at give tilskud på 10 mia. kr. vil øge arbejdsudbuddet med det, der svarer til 2.100 fuldtidsjobs samt hæve BNP med 20,5 mia. kroner.
Det er en rigtig god forretning for alle danskere at sørge for, at politikerne bestemmer mindre.
Det er en forenkling og en lettelse på samme tid, som vil føre til 3.000 flere arbejdspladser og gøre Danmark 3,4 mia. kroner rigere.
Det er en langt bedre måde at føre erhvervs- og vækstpolitik, end ved at politikerne opkræver skat med den ene hånd og giver tilskud med den anden.
Dansk landbrugs indsats udgør en hjørnesten i Danmarks moderne historie, hvor landbruget blev grundlaget for velstanden i Danmark.
I dag er dansk landbrugs viden og kompetencer respekteret og efterspurgt i hele verden.
Nye Borgerlige vil hjælpe til at genskabe respekten for og anerkendelsen af dansk landbrug og danske landmænd i Danmark som de vigtigste naturforvaltere og naturbeskyttere.
Vi ønsker at skabe rammerne for et moderne højteknologisk landbrug, der får en fair mulighed for at genvinde tabte markedsandele, udvikle produktionen og formindske aftrykket på miljøet.
Med bedre rammer for landbrugsproduktion og de tilknyttede virksomheder kan landbrugserhvervene blive en vækstmotor for landdistrikterne, som i dag trues af affolkning og stagnation.
Pengene passer
PLANEN for et mere borgerligt Danmark i 2035 fjerner politikernes råderet over 137 milliarder kroner ud af de godt 1.100 milliarder kroner, de opkræver i skat i dag. .
1: Det er Nye Borgerliges klare opfattelse, at man kan øge produktiviteten og/eller reducere frås i det offentlige så meget, at lavere bevillinger ikke medfører ringere service. Uafhængigt af dette, så gennemføres der hvert år en besparelse i det offentlige forbrug på 1,2 pct. på årets finanslov. Frem til 2035 giver det en budgetforbedring på ca. 85 mia. kr.
2. Inflationsregulering omfatter ikke førtidspension, folkepension eller boligydelse.
3. Modregningsreglerne for ældrechecken tilpasses, så man fremover beregner ældrechecken direkte på baggrund af indtægterne ved siden af folkepensionen frem for indirekte gennem den personlige tillægsprocent. Ældrechecken modregnes med 56 pct. af indtægterne over 35.600 kr. (2021-niveau) for enlige eller med 28 pct. af indtægterne over 70.600 kr. for gifte/samlevende folkepensionister. Bortfaldsgrænsen følger dermed fradragsbeløbet for pensionstillægget på 89.700 kr. eller 179.700 kr. for hhv. enlige eller gifte/samlevende – også fremover i takt med, at satsen for den midlertidige forhøjelse af fradrag ved pensionstillæg og personlig tillægsprocent ændres.
4: Ingen skat af de første 90.000 kr. svarer til, at satsen for beskæftigelsesfradraget hæves fra 10,65 til 100 pct. og skal gælde såvel kommune- og kirkeskat som bundskat (dvs. skatteværdien øges fra ca. 25 pct. til ca. 37 pct.), og at loftet for beskæftigelsesfradraget forhøjes, så summen af personfradrag og det maksimale beskæftigelsesfradrag er 90.000 kr. (2025-regler, 2021-niveau). Indfasningen af beskæftigelsesfradraget starter ved en lønindkomst på på 46.100 (2025-regler, 2021-niveau).
5: Ved afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget forudsættes såvel §20-reguleringen i personskatteloven samt satsreguleringstallet uændret. Det gælder fx også personfradraget.
6: Forslaget om 25% renteskat gælder såvel positiv som negativ kapitalindkomstbeskatning. Samtidig afskaffes investorfradrag og aktiesparekonto.
Anm.: Beregningerne er udført af CEPOS. Det har ikke været muligt for CEPOS at vurdere provenueffekten af forslaget “Udlændinge forsørger sig selv” eller ”Skatterabat for at vælge offentlige pasningstilbud fra”. Besparelsen på ca. 8 mia. kr. fra ”Udlændinge forsørger sig selv” samt udgiften på ”Skatterabat for at vælge offentlige pasningstilbud fra” på 1,5 mia. kr. er Nye Borgerliges egen vurdering, som er behæftet med væsentlig usikkerhed.
Kilde: CEPOS
PLANEN for et mere borgerligt Danmark i 2035 er overfinansieret med 17,6 mia. kroner.
Det har vi gjort, fordi en del af beregningerne er forbundet med en vis usikkerhed, og fordi det er svært at se 15 år ud i fremtiden.
Hvis udviklingen går som forventet, vil den offentlige saldo, som er beregnet til -0,3 % af BNP, gå i plus før 2035 og dermed bidrage til gældsafviklingen.
Overfinansieringen betyder også, at der formentlig vil være plads til yderligere lettelser for danskerne inden 2035.
Blandt andet har Nye Borgerlige en ambition om at fjerne brugerbetalingen på Storebæltsbroen. Der er netop indgået en aftale mellem alle Folketingets partier om infrastruktur for de næste 15 år.
I denne aftale lykkedes det ikke for Nye Borgerlige at overtale de andre partier til at fjerne brugerbetalingen, men skulle de andre borgerlige partier komme på bedre tanker, har vi finansieringen på plads.
Nye Borgerlige har påtaget sig at påvise frås for 6 milliarder kroner hvert år i de 14 år, som Planen for et mere borgerligt Danmark løber.
Du kan se de årlige forslag for de forskellige finanslovsår her:
2022: https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L1/bilag/11/2503834.pdf
2023: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L65/bilag/37/2704571.pdf
2024:
Titel | Konto | Bevægelse | Mio. kr. |
– Danmarks Radio beskæres | 21.81.01 | Kontoen nedskrives | –1.000 |
– Tilskud på indenrigsområdet fjernes. Bortfald af integrationsforpligtelser frigør 700 mio. kr. i kommunerne. | 16.71.09 | Kontoen nedskrives | –700 |
– Budgetregulering: Jobcentre lukkes, og opgaveporteføljen omfordeles | 16.71.09 | Kontoen nedskrives | –2.000 |
– Budgetregulering: administrative besparelser i kommunerne | 16.71.80 | Ny konto | –1.500 |
– Reserver Budgetregulering: besparelse på administration og ledelse i staten |
35.11.83 | Ny konto | –1.000 |