En opgørelse over børnehandicapområdet i 2019 viser, at kommunerne træffer forkerte afgørelser i over halvdelen af sagerne, som borgerne klager over. Det betyder, at mange danskere har en svag retssikkerhed, fordi fejl først bliver opdaget, når der klages. Det skal ændres.
Hvad vil Nye Borgerlige?
Retssikkerheden skal tilbage, så en borger ikke skal klage for at være sikker på at få den hjælp, de har krav på. Nye Borgerlige har stillet forslag om en kompensationsordning til borgerne for kommunernes sagsbehandlingsfejl og fristoverskridelser på handicapområdet. Nye Borgerlige ønsker desuden helt at fjerne handicapområdet fra kommunerne, så mennesker med handicap kommer fri af kommunens klør. Du kan her læse vores forslag om en retfærdig socialpolitik.
Hvad viser tallene?
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på børnehandicapområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. På særlige bestemmelser på børnehandicapområdet var omgørelsesprocenten på 51 % i 2019, hvilket dækker over andelen af realitetsbehandlede klagersager, som ændres, ophæves eller hjemvises.