13.01.2017 Forsvaret af Danmark som et frit og selvstændigt land er den vigtigste forpligtelse for enhver regering.

Jeg er ikke bange for, at russerne angriber Danmark i morgen, men det vil være helt uansvarligt ikke at tage den aggressivitet, som Putins Rusland optræder med, alvorligt.

Derfor skal vi udvide og modernisere vores forsvar. Vi skal kunne forsvare os selv, og vi skal kunne gøre det sammen med de lande i Nato, som vi deler værdier med.

Putins værdier er ikke mine værdier

Rusland er en stor nabo. For Ruslands nabolande er sovjetimperiet stadig i frisk erindring med ufrihed, besættelse og undertrykkelse.

Jeg var for nylig gæst hos de fire ambassadører fra Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Det var lærerigt og også opmuntrende. De centraleuropæiske lande har erindringen om ufriheden med sig, og de forstår derfor også, at friheden kan mistes igen, hvis man ikke er villig til at kæmpe for den.

De fire lande ser mod øst med bekymring. Putin er ikke nogen tryg nabo. Hans fremfærd i Ukraine er voldelig. Hans slet skjulte trusler mod de baltiske landes suverænitet vækker dårlige minder i lande, som har haft sovjetiske tanks i gaderne.

Den måde Putin regerer på i øst er autokratisk og diktatorisk.

Men de fire lande kigger også mod vest mod Bruxelles med bekymring. For EU’s stadig stærkere indgreb i landenes selvbestemmelse og EU’s forfærdelige og katastrofale håndtering af migrantkrisen er ikke noget godt alternativ heller.

De central- og østeuropæiske lande vandt deres frihed fra Sovjet. Nu vil de ikke opgive den igen, hverken til Bruxelles eller Putin.

Jeg fandt ud af, at jeg deler mange værdier med ambassadørerne fra de fire lande i øst. Friheden til at leve i sit eget land og national suverænitet er vigtige for os.

Betænkeligheden ved EU, som mere og mere ligner et imperium, deler vi også, og troen på frihandel og åbne liberale økonomier er fælles gods. Der er meget at bygge på.

Alle fire lande er medlemmer af NATO

NATO er vores tryghed og frihed

Siden middelalderen har Danmarks uafhængighed som et frit og selvstændigt land hængt på, at de danske konger forstod af indgå de rigtige alliancer med andre og stærkere magter.

Sådan har det også været i moderne tid. Det gjorde alle konger og regeringer ikke lige godt. Napoleonskrigene og de slesvigske krige kostede Danmark dyrt.

I tiden op til og i begyndelsen af Anden Verdenskrig vaklede den danske regering også i sit alliancevalg. Det er ikke med stolthed, man som dansker ser tilbage på samarbejdspolitikken med nazisterne.

Men efter krigen opgav Danmark sin neutralitet. Den 4. april 1949 underskrev Danmark sammen med 11 andre lande den Nordatlantiske Traktat. NATO var født.

NATO blev en sikkerhedsgaranti for Danmarks fremtid som et frit og selvstændigt land.

NATO blev også en forpligtelse til at modernisere vores forsvar og en forpligtelse til at komme andre medlemslande til undsætning, skulle de blive angrebet af en fremmed magt.

NATO er ikke som EU ude på at overtage landenes suverænitet, og NATO er ikke ude på at dominere os og knægte vores frihed som Putin. NATO er en god allieret, der respekterer hvert land for sig.

Vi skal pleje og udvikle NATO. For vores egen skyld.

Forsvaret skal styrkes og moderniseres

Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen fra Venstre har i dag sagt, at truslerne mod Danmark er alvorlige, og at forsvaret skal styrkes.

Det er godt, han siger det. Vi skal ikke stikke hovedet i busken. Men jeg tvivler på, at han har viljen til at betale regningen.

I september 2014 indgik den danske regering en aftale med de andre NATO-lande om at hæve forsvarsindsatsen til 2% af BNP. Det er vores forsikringspræmie for at sikre Danmarks frihed og tryghed.

Det betyder i tørre tal, at forsvaret skal have tilført 19,6 mia. kroner mere end de 21,3 mia., vi bruger i dag. Altså næsten en fordobling.

I sidste forsvarsaftale skar regeringen forsvaret ned med 3 mia. I Venstres 2025-plan planlagde man at give 800 mio. af dem tilbage. Det forslår jo ingen steder.

Nye Borgerlige mener, at Danmark over en årrække skal modernisere og udvide forsvaret, så vi opfylder NATO-målsætningen.

Og i modsætning til Venstre ved vi også, hvor pengene skal komme fra. De skal spares på udlændingepolitikken.

Ved at gennemføre Nye Borgerliges udlændingepolitik sparer staten 30 mia. kroner om året.

Ved at investere en god del af de penge i et styrket forsvar vil vi øge vores tryghed og gøre Danmark til en troværdig NATO-partner, der viser vilje og evne til at løfte sin del af byrden.

Men så længe regeringen ikke vil indføre et asylstop, ikke vil kræve at udlændige skal forsørge sig selv, ikke vil udvise kriminelle udlændige efter første dom og fortsætter med at bruge over 8 mia. kroner om året af danskernes skattepenge på mislykket integration, så kan regeringen og Folketinget kun finde penge til forsvaret ved at skære ned på skoler, børn og gamle.

Hvis Nye Borgerlige sad i Folketinget ville vi koble udlændingepolitik med forsvarspolitik. Det er to sider af samme mønt.

Vi skal forsvare os mod fjender udefra og vi skal beskytte os indadtil og de værdier, vi holder af, som gør os danske.

Danmark er værd at passe på

Danmark er skrumpet siden fordums storhedstider, da danske konger regerede over store områder omkring Østersøen, Norge var en del af dobbeltmonarkiet og Island dansk.

Men siden 1920 har Danmarks territorium været det, vi kender i dag som Kongeriget Danmark.

Vores land fylder ikke meget på globussen, men det er værdifuldt for os danske, der hører til her.

Danmark er noget særligt, fordi det er vores nationale hjem. Det er vores kulturs arne. Det er her, vi taler dansk, som det eneste sted på jorden.

Danmark er værd at passe på som et selvstændigt land for det frie folk, der er det danske.

Det har en pris – Nye Borgerlige mener, vi skal investere i friheden.