10.04.2019 Kan man stole på, at de mener det?
Mette Frederiksen har siden februar 2018 med jævne mellemrum fortalt, at hun vil afvikle retten til at søge spontan asyl i Danmark. Så sent som i går gentog hun det i Folketinget.
I Socialdemokratiets politiske udspil står der: ”Fremover skal det kun være muligt at få asyl i Danmark som kvoteflygtninge gennem FN”.
Hun har også meget klart pointeret, hvorfor det er nødvendigt at indføre et asylstop:
”Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer her til”.
Det kunne jeg selv have sagt, men det var altså Mette Frederiksen, som sagde det for godt og vel et år siden til Dagbladet Information.
Og i samme interview sætter hun ord på advarslen: ”I 1980 havde én procent ikke vestlig-baggrund. Nu er tallet lidt over otte procent. Så hurtigt har befolkningen ikke ændret sig på noget andet tidspunkt i nyere tid”.
Politikere siger så meget
Det er tal, jeg kender, og de bekymrer også mig. Når vi ved, at omtrent fire ud af ti herboende muslimer ønsker, at dansk lov skal bygge på koranen, så skal de ikke blive flere. Så skal de blive færre.
Men når Mette Frederiksen siger det, kan man så regne med, at hun handler på det, hvis hun bliver statsminister?
Jeg er ikke sikker. Slet ikke.
Politikere siger desværre så meget, som de ikke vil stå på mål for, når det gælder. Det er nærmest en vedtaget politisk lov her i landet, at man som politiker ikke må stå fast.
Derfor bliver vi i Nye Borgerlige også konstant mistænkeliggjort på grund af vores tre ufravigelige krav, hvoraf netop stop for spontan asyl er et af dem.
Men Nye Borgerlige er ikke som de andre. Vi kommer til at stå fast på alle tre. Vi kommer ikke til at pege på en statsminister, som ikke indvilger i at opfylde kravene og løse udlændingepolitikken fra bunden.
Jeg vil have klar besked
Jeg ser det som min opgave at få klar besked fra Mette Frederiksen, inden danskerne skal stemme til folketingsvalget. Hver gang jeg får muligheden, vil jeg skubbe på for at afdække, om det er bluff eller ærligt ment.
Men klar besked er noget af det sværeste at få fra politikere.
I går i Folketinget debatterede Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen netop spørgsmålet om spontan asyl.
Mette Frederiksen spurgte: ”Vil regeringen være med til at arbejde for, at flygtninge ikke længere skal rejse til Danmark og søge om spontan asyl, men at vi fjerner den mulighed og flytter dem til nærområderne”?
Statsminister Lars Løkke Rasmussens svarede: ”Det ville være langt bedre, hvis der ikke kom nogen spontant, og at man så kunne bruge UNHCR-systemet til at tage kvoteflygtninge ind”.
Umiddelbart lyder det som om, de er enige. At det med at rejse gennem en masse lande for så at få lov til at søge asyl i Danmark er en skidt ordning.
Hvorfor gør de ikke noget ved det?
Hvorfor i alverden gør de så ikke noget ved det? Tilsammen har regeringen og Socialdemokratiet flertal, og de kunne når som helst, siden Socialdemokratiet i februar 2018 fremsatte forslaget, have ændret lovgivningen og afviklet asylsystemet.
Statsministeren kan endda pege på det skriftlige grundlag for hans egen regering, hvor man i november 2016 skrev: ”Regeringen ønsker et nyt asylsystem” og at ”Vi skal væk fra et system, der giver fortrin til asylansøgere, som har penge og kræfter, og som understøtter menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel”.
Taget for pålydende er der fri bane til at få gennemført et asylstop, og man fristes til at udbryde: Så gør det dog!
Men sådan fungerer det ikke. De gør det ikke nu, og de gør det heller ikke efter et valg, hvis de kan slippe og alligevel beholde magten.
Politikerne vil hellere have magt
For politikerne vil helst være fri. Fri for kritik fra EU, fra Merkel, fra venstrefløjen, fra alle dem i krydsfeltet mellem DR, Politiken og Information, som i årtier har udskammet alle, der har vovet at sætte Danmark og danskerne først.
Politikerne i Danmark virker desværre mere optagede af at have magten end at bruge den til at gennemføre, hvad de anser for rigtigt og nødvendigt. End ikke DF har haft viljen til at stå fast på et krav.
Derfor er det så meget mere påkrævet, at Nye Borgerlige kommer i Folketinget og får vist, at ærlighed og loyalitet overfor vælgerne er vigtigere end magten.
Hvis vi ikke stiller vores tre ufravigelige krav til politikerne nu, så bliver de aldrig stillet. Og så bliver problemerne ikke løst.
Politikerne skal stilles stolen for døren. De skal tvinges til at gribe om nældens rod. Og det skal være nu.
Mange hilsner
Pernille Vermund
