Omkostningssyge i det offentlige
Da offentlige serviceudbydere ofte har monopolstatus, har borgerne ikke reelle alternativer, hvis ydelsen er af dårlig kvalitet. Hertil kommer, at serviceudbydere ikke må tjene på den service, de leverer. Dermed har de ringe incitament for at holde omkostninger i ave. I stedet opstår bureaukrati og pseudoarbejde, der ikke skaber værdi for den enkelte eller for samfundet. Udgifterne for dette væltes over på skatteyderne, som oplever, at den offentlige velfærd bliver dyrere uden at blive bedre.
Hvad vil Nye Borgerlige?
Produktivitet og fremdrift skabes i det private. I et frit marked får ingen virksomhed succes, hvis ikke de udbyder noget, som borgerne og forbrugerne efterspørger. Derfor skal pengene til offentlig service i højere grad følge borgeren. Velfærdsydelser skal stadig finansieres over skatten, men det skal stå borgerne frit for at vælge, hvem de vil købe ydelserne af. Når borgerne har kontrollen med pengene, kan de vælge gode løsninger til og dårlige fra.
Hvad viser tallene?
Tallene viser, at antallet af offentlige lønmodtagere er vokset fra knap 270.000 i 1966 til knap 830.000 i 2019.
Kilde: Danmarks Statistik
