Peter Seier Christensens blog 12.10.2017
Lederen af Loyal to Familia, Shuaib Khan, er netop blevet dømt endnu en gang. Han har en række domme bag sig, blandt andet en dom på 8 års fængsel for dødsvold. Khan er pakistansk statsborger. I forbindelse med sin seneste dom fik han en betinget udvisning. Det er ikke første gang, han bliver betinget udvist.
Det skyldes menneskerettighedsdomstolen. Der sidder nogle ikke-folkevalgte dommere og laver deres egen retstilstand ved at fortolke nogle løse principper ud i det absurde. Vi finder os i det. Folketinget accepterer det. Det skal vi naturligvis ikke. Nogle amok løbne dommere skal ikke have lov til at sidde i deres elfenbenstårn og medvirke til mere kriminalitet i Danmark. For det er jo det, som er konsekvensen. Der er ingen, der kan være i tvivl om, at Khan vil lave mere kriminalitet, når han er på fri fod igen.
Kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom – konsekvent og uden undtagelse. I min optik findes der ikke et gangbart argument imod det. Udlændinge har, i modsætning til statsborgere, ikke noget krav på at opholde sig i Danmark. Hvorfor skal vi så give kriminelle lov til det? Det giver ingen mening.
Hvad nu hvis deres hjemland ikke vil tage imod dem, vil nogle spørge? Ja, så må de blive i Danmark indtil det er muligt at komme af med dem. Indespærret vel at mærke. I mange tilfælde skyldes den manglende hjemsendelse, at den udviste ikke vil samarbejde om udvisningen, og at hjemlandet kun vil tage imod vedkommende, hvis han rejser frivilligt. I praksis betyder det, at den kriminelle kan forhindre sin udsendelse og fortsætte sit liv i Danmark uforstyrret, idet han ikke fængsles.
Det går naturligvis ikke.
Nogle politisk korrekte vil hyle op om, at han får en ”ekstra” straf, at det er ikke-proportionalt osv. Jeg er ikke så optaget af de kriminelles ve og vel. Jeg er optaget af ofrene og af at forhindre, at der kommer nye ofre. I øvrigt kan den kriminelle jo bare vælge at rejse.
Peter Seier Christensen
