04.02.2018 Kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom – konsekvent og uden undtagelse. Det mener vi i Nye Borgerlige.

Som det er i dag, bliver langt de fleste ikke udvist. I mange tilfælde får kriminelle udlændinge lov til at blive i Danmark selv efter meget grov og gentagen kriminalitet. Det skyldes menneskerettighedskonventionen. Vi retter os efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme.

Det er som regel med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv, at kriminelle får lov til at blive i Danmark. Men hvad står der i den konvention, som Danmark har tilsluttet sig? I artikel 8 står:

”1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og korrespondance.

  1. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed”

Som jeg læser teksten, burde vi kunne udvise enhver kriminel udlænding med henvisning til at ”forebygge forbrydelse” eller ”af hensyn til den offentlige tryghed”. Det er bare ikke den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ser på tingene.

Den giver udlændinge ret til undgå udvisning for selv grove forbrydelser, hvis de har boet her længe og har familie i landet.

Og dette er netop problemet med de mange af de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. De fortolkes ud i det absurde og bruges til politiske formål, som aldrig var meningen, da vi skrev dem under.

For menneskerettighedskonventionens vedkommende sidder ikke-folkevalgte dommere og træffer vidtgående politiske beslutninger uden demokratisk kontrol.

Et andet eksempel er flygtningekonventionen. Der var ikke meningen, at den skulle bruges som løftestang for masseindvandring fra den tredje verden til Europa og Danmark.

I Danmark er det den danske befolkning, som skal bestemme lovgivningen. Hvis internationale konventioner forhindrer dette med urimelige konsekvenser til følge, skal de opsiges.

 

Peter Seier Christensen