Rusland har overfaldet Ukraine og truer med at tage ukrainernes ret til at bestemme i deres eget land fra dem.

Det er et brud på alle principper om at respektere andre landes grænser og national suverænitet.

Ukraine er et selvstændigt land, som løsrev sig fra undertrykkelsen under Sovjetunionen, da kommunismen i øst brød sammen. I 1991 stemte 90% af ukrainere for selvstændighed fra Rusland.

Ruslands overgreb på Ukraine skal fordømmes, og det bliver det heldigvis også af både den danske regering, vores allierede i NATO og af de øvrige lande i vestlige verden.

Det er vigtigt. For princippet om at respektere grænser og national suverænitet er det mest grundlæggende, hvis vi skal gøre os håb om at kunne leve i blot nogenlunde tryghed.

Og ukrainerne skal vide, at vi støtter dem i deres kamp.

Trussel mod Baltikum
Det er ikke kun Ukraine, der lider nu. Trygheden er væk i de baltiske lande, som også var republikker under Sovjetmagtens åg og først fik deres frihed med kommunismens fald.

De er truet på deres frihed. Bliver de Putins næste ofre?

Finland har en smertelig historie med krig, undertrykkelse og tab af land til Rusland. Meget forståeligt søger mange i Finland nu i retning af NATO som garanti for deres lands selvstændighed. De skal være velkomne i alliancen.

Det samme ser vi i Sverige, hvor et flertal i befolkningen nu ønsker, at Sverige opgiver neutralitet til fordel for NATO-medlemskab.

Danmark er medlem af NATO. Vi skal være klar til at forsvare de lande i vores alliance, som bliver udsat for trusler fra Rusland.

Dansk forsvar skal styrkes
Det ærgrer mig, at skiftende regeringer igennem mange år har forsømt dansk forsvar. Der mangler både materiel og mænd for, at vi kan leve op til, hvad vi har lovet de andre i alliancen at bidrage med.

Det er på høje tid og forhåbentlig ikke for sent, at politikere fra flere partier nu har erkendt forsømmelsen, og at de medgiver, at Danmark selvfølgelig skal opfylde vores løfte til NATO om at investere 2% af vores BNP i det fælles forsvar.

Men selvom de kunne være større og bedre udrustede, så indgår de danske militære styrker i NATO-alliancens fælles forsvar, og vi skal under denne krise ikke tøve med at bidrage med materiel og soldater i NATO-regi til indsættelse, hvor det vil være nødvendigt for at forsvare vores frihed.

Det er bedrøveligt, at forholdene mellem lande i øst og vest af Europa bevæger sig i retning af konflikt – igen.

Rusland har udviklet sig til et diktatur
Vi har meget kultur og historie til fælles med russerne. Faktisk er russer en betegnelse for svenske vikinger, der grundlagde de riger langs de store floder, der senere blev til Rusland.

Men Rusland har ikke bevæget sig i retning af frihed og demokrati siden den kolde krigs afslutning. Rusland er under Putin gået i retning af diktatur med stadigt hastigere og længere skridt.

Så hvad der efter kommunismens fald kunne være gået helt anderledes godt, er gået skidt. Jeg vil dog ikke tøve med at lægge ansvaret for overfaldet på Ukraine på Putins skuldre. Det er Rusland, der er aggressoren, og det er Rusland, der skal fordømmes for konflikten.

Og det er fuldstændig rimeligt, at Vesten nu indfører kraftige sanktioner mod Rusland.

Det må også stå klart for de fleste, at vi ikke kan fortsætte med at være afhængige af russisk gas. Jeg har længe talt for, at kernekraft skal spille en langt større rolle som basisenergikilde for os i Danmark og gerne også i andre lande i Vesten.

Vi kan ikke forlade os på vind og sol, for i så fald slipper vi aldrig ud af afhængighed af Putins gas.

I går brød der kampe ud, og mens jeg skriver dette, fortælles der om træfninger, bombninger og om russiske besættelsesstyrker på vej ind i Ukraines byer.

Ingen ved hvor voldsomt, det bliver. Ingen ved hvor længe, det vil vare, og ingen ved, hvilke konsekvenser det vil få på længere sigt.

Mennesker jages på flugt af Putins krigsmaskine
Der er mennesker, der nu jages på flugt af Putins krigsmaskine. De skal have hjælp af os i de vestlige lande. Vi ønsker ikke at lade dem i stikken.

Det vigtigste nu er, at det ukrainske folk midt i katastrofen oplever, at de ikke er alene. Vi støtter ukrainerne i deres kamp for national selvstændighed og deres ret som folk til at leve bag sikre og trygge grænser.

I første omgang må vi forsøge at få hjælp frem til de internt fordrevne i Ukraine og sikre mad, husly og tryghed til dem, der har måttet forlade deres hjem.

De mennesker, som Putin nu jager ud af deres eget land, skal vi i første omgang hjælpe så tæt på Ukraine som muligt. Det er en humanitær opgave, som Danmark bør tage medansvar for.

Danmark bør sende assistance til de lande, der grænser op til Ukraine, hvor flygtningene søger hen. Det kan være både økonomisk hjælp, men også i form af materiel og personale til at hjælpe med at give flygtningene beskyttelse og sikre dem mad, sundhed og husly.

Også i denne situation gælder det, at det er langt bedre at hjælpe mange så tæt på konflikten som muligt, frem for de meget færre, der kan komme hertil.

Men Danmark må også være parat til at huse flygtninge fra Ukraine, hvis byrden for nabolandene bliver for stor.

Det vil i så fald være mest fornuftigt, at Danmark modtager en kvote fra nabolandene til Ukraine, som kan komme til Danmark under ordnede forhold og hurtigt får tildelt bolig og blive integreret på arbejdsmarkedet.

Tak til de danske soldater
Mine tanker går i disse timer og dage til de ukrainske familier, som frygter for deres fremtid, for deres børns sikkerhed og for den vold og ødelæggelse Putin har kastet ned over deres land.

Mine tanker går også til de danske soldater, som skal forsvare vores og vores NATO-allieredes frihed. Nogle af jer bliver nu sendt ud på mission. Kom sikkert hjem igen.

Kærlig hilsen
Pernille