Man kan ikke være to steder på én gang.
Det er en ret indlysende konstatering, men ikke desto mindre noget, som de EU-begejstrede partier argumenterer for, godt kan lade sig gøre.
I løbet af den seneste måned har jeg gang på gang hørt fra de EU-begejstrede partier i debatterne op til folkeafstemningen, at dansk deltagelse EU’s militære missioner ikke vil koste noget og ikke vil betyde en nedprioritering af vigtigere opgaver i forsvaret af Danmark.
Man giver indtryk af, at man kan overkomme det hele med det samme materiel, personel og budget.
Det kan man selvfølgelig ikke. Der skal prioriteres. Det er at stikke danskerne blår i øjnene at påstå andet.
Og når der skal prioriteres, er der ingen tvivl i mit sind om, at forsvaret af Danmark og Danmarks territorium skal prioriteres langt, langt højere end de militære operationer i f.eks. Afrika, som i dag står under EU-kommando.
Der kan jeg slet ikke se, at danske soldater har noget at gøre.
Forsvaret har i rigtig mange år været forsømt på alle måder. Der er uddannet for få værnepligtige. Der mangler officerer i alle tre værn. Materiellet er nedslidt, forældet og indkøbt i for små mængder.
Det danske forsvar er i dag i en så ringe forfatning, at vi ikke vil kunne holde stand til hjælpen fra vores allierede i Nato når frem.
Det er helt uacceptabelt i en tid, hvor ingen længere kan være i tvivl om, at vi skal kunne forsvare vores land, at forsvaret skal have en styrke, så en fjende vil tøve med at angribe.
Den naive forestilling om, at krige i Europa og den kolde krigs trusler var forsvundet for altid, er død.
Sidste år stillede jeg og Nye Borgerlige forslag i Folketinget om at hæve forsvarsbudgettet til to procent af BNP, som vi har lovet i Nato, og som er nødvendigt for, at vi troværdigt kan påstå, at vi er parate til at forsvare vores eget land.
Det stemte både Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti imod.
De kunne ikke se nogen grund til at bruge flere penge på forsvaret af vores eget land.
I dag er de vendt rundt på en tallerken. Nu vil de gerne bruge flere penge, men de vil bruge dem på bl.a. at sende danske soldater på missioner til afrikanske lande, hvor de under EU-kommando skal tjene EU’s interesser.
Jeg tror ikke, danskerne synes, det er en god idé, at når man endelig beslutter sig for at bruge pengene på militær, så fokuserer man på EU-missioner i stedet for på forsvaret af Danmark.
Der gælder det samme for skattepenge. De kan kun bruges én gang. De penge, man bruger på missioner under EU-kommando, kan hverken bruges på det hjemlige forsvar, på bedre kvalitet i velfærden eller på at sænke skatter og afgifter.
Stem nej på onsdag.
Kærlig hilsen
Pernille
