12.11.2016 Tusind tak fordi I er kommet. Hvor er det fantastisk, at vi er så mange. Tænk, hvor langt vi er nået på bare et år. Og vi er kun lige begyndt.

Jeg føler mig overbevist om, at vi kan, hvad vi vil. Når vi står sammen er der ingen overligger.

Sammen kan vi forsvare de danske værdier. Og sammen kan vi give danskerne magten og ansvaret tilbage.

For godt et år siden sad Peter og jeg i sofaen hjemme hos Peter. Vi havde gennem sommeren og efteråret set de store migrantstrømme, som vandrede op gennem Europa.

Den danske regering så stiltiende til, da migranter fra Nordafrika og Mellemøsten strømmede ind over grænsen og vandrede ind i landet på de danske motorveje.

Det var barskt at være vidne til. Og det skubbede os det sidste stykke.

Så den torsdag aften i sofaen gav vi hinanden håndtryk på, at vi ville stifte et nyt parti.

Og efter en god flaske rødvin var vi enige om, at det værste, der kunne ske, var, at vi ville blive til grin.

Peter og jeg har været sammen om det her fra første dag. Og vi har brugt utallige timer i hinandens selskab på at få partiet søsat og gjort sødygtigt.

Uden Peter havde jeg ikke klaret det. Uden Peter var der ikke vokset et stærkt parti frem, som er blevet til Nye Borgerlige.

Det er altid mig, I ser i fjernsynet, hører i radioen og læser om i bladene. Men det, der er bagved, er mindst ligeså vigtigt.

Jeg vil gerne sige tak til dig, Peter.

Tak, fordi du rejste ned igennem Europa og dokumenterede migrantstrømmene, da de nærmede sig.

Tak, fordi du hele tiden holder fast, har modet og viljen til at gøre det svære.

Og tak fordi du skubbede på for det, der endte med at blive en fælles beslutning om at stifte Nye Borgerlige.

Tak Peter

Vi gjorde det rigtige

Når jeg ser ud over salen i dag, er jeg ikke i tvivl. Vi gjorde det rigtige – og vi blev ikke til grin.

For vi var tydeligvis ikke alene om at ønske en anden kurs for vores dejlige land.

Vi er rigtig mange, der har fået nok. Nok af lappeløsninger. Nok af symbolpolitik. Nok af politikere, der finder det vigtigere at holde fast i internationale aftaler og konventioner end at forsvare Danmarks sikkerhed og fremtid.

Nye Borgerlige vil have gjort op med 35 års forfejlet udlændingepolitik.

I Jyske Lov fra 1241 hedder det: ”…ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land.”

Hvad der var indlysende i 1241, er i dag blevet tabu og nærmest en umulighed på grund af vores tilslutning til internationale konventioner.

Nye Borgerlige vil udtræde af flygtningekonventionen og have et asylstop. Den ukontrollerbare tilstrømning af migranter fra Mellemøsten og Nordafrika har skabt store problemer for vores samfund. Økonomisk og kulturelt. Flygtninge skal derfor hjælpes i deres nærområder. Det er mest humant.

Nye Borgerlige vil have kriminelle udlændinge ud af landet – konsekvent og efter første dom. I Danmark skal vi ikke acceptere, at vores gæstfrihed misbruges af kriminelle udlændinge, der svindler, stjæler, voldtager og dræber. Kan udlændinge ikke overholde landets love, har de intet at gøre i Danmark.

Og Nye Borgerlige vil kræve, at ALLE udlændinge, der bor her, forsørger sig selv. Retten til offentlig forsørgelse skal knyttes til det danske statsborgerskab. Kommer udlændinge hertil for at arbejde, skal de kunne tegne en forsikring imod arbejdsløshed og trække den fra i skat.

Det er tre enkle punkter i en retfærdig udlændingepolitik, der virker. Det er Nye Borgerliges politik. Og den vil vi have gennemført!

30 års lapper på udlændingepolitikken

I mere end 30 år har politikerne syet lapper på den forfærdelige udlændingelov fra 1983, som åbnede Danmarks grænser.

Skiftende regeringer har ladet det hele sejle. Symbolpolitik og lappeløsninger har været svaret på danskernes bekymringer.

Ingen – og jeg mener ingen – har haft viljen til at gribe fat om nældens rod og løse problemerne rigtigt og fra grunden.

Før hvert valg praler de forskellige partier af, hvor mange stramninger, de har gennemført. Og de står nærmest i kø med hver deres symbolforslag.

Men det nytter ikke noget med lapper, og det handler ikke om antallet af stramninger. Det handler om at gøre det rigtigt – første gang.

Så i dag er mit budskab til politikerne i de øvrige partier; Stop lapperiet. Lad os sammen løse problemet. Én gang for alle.

 

 

Danmark er danskernes land

Danmark er danskernes land, det er vores værdier, det er vores kultur og vores historie – vi skal passe på Danmark. Hvis ikke vi gør det, er der ingen, der gør det.

Jeg vil kæmpe for Danmark; gøre det rigtige og retfærdige. Uanset, hvad de politisk korrekte siger. Uanset, hvad de siger i Bruxelles. Uanset, hvad Merkel mener.

For hvis ikke vi kæmper for det, vi har kært, så mister vi det.

Og vi HAR meget at miste.

Danmark er et gammelt land. Danskerne er et gammelt folk med en historie, der fortæller om et 1000årigt nationalt værdifællesskab.

Der er meget, der binder os sammen. Det meste af det er ufortalt.

Det ligger i vores vaner, vores traditioner, i sproget, indlejret i vores historie, i måden vi omgås hinanden på, i den tillid, som vi møder hinanden med, vores respekt for loven og vores retfærdighedssans som byder os at yde, hvad vi kan og sige tak for det, som vi får.

Der har i den seneste tid kørt en debat om danskhed. Hvem er dansk og hvem er ikke?

Personligt føler jeg ingen trang til at presse udlændinge, som for en periode bor i landet, til at blive danske.

Hvis man overholder vores lovgivning, respekterer vores værdier og forsørger sig selv, så vil jeg ikke kræve af nogen, at de skal aflægge sig deres nationale identitet, fordi de bor i Danmark.

Det er heller ikke noget hverken staten eller kommunerne skal blande sig i. Vi skal ikke forsøge at gøre nogen danske, som hellere vil forblive det, de er.

Høje krav til statsborgerskab

Men den dag, en indvandrer kommer og søger om dansk statsborgerskab, så vil jeg blande mig og stille krav. Høje krav.

Der står i Grundloven, at det kun er Folketinget, som kan tildele indfødsret til udlændinge. Men politikerne på Christiansborg tager ikke den opgave seriøst nok.

Man har i årtier tildelt dansk statsborgerskab til indvandrere fra de muslimske lande, der ikke er assimilerede i vores kultur.

At blive dansk statsborger er at træde ind i et fællesskab, hvor vi er forpligtede over for hinanden. Det kan man være født ind i med de pligter og rettigheder, der følger med.

Men man kan også blive dansker, hvis man i hjertet føler sig dansk, hvis man identificerer sig med danske værdier, dansk historie, kultur, sprog og måden at leve på i frihed og respekt for loven og frihedsrettighederne.

Folketingets politikere har pligt til at sikre sig, at ALLE, der tildeles indfødsret ved lov, lever op til de forventninger. Er man i tvivl, må man som medlem af Folketinget tage et møde med ansøgeren og lære ham eller hende bedre at kende, så usikkerheden forsvinder.

Og klog af skade bør vi være særligt omhyggelige med ikke at tildele indfødsret til indvandrere, som sætter deres religion over demokratiet, retsstaten og frihedsrettighederne.

Islam har det ikke godt med demokrati og frihedsrettigheder

Islam er i opposition til vores værdier. Islam er i opposition til demokratiet, til kvinders ligestilling, til homoseksuelles rettigheder, til jøders ret til at leve frit – ja, til friheden i det hele taget.

Derfor skal islam ingen indflydelse have i samfundet.

Men det betyder ikke, at der ikke er plads til muslimer i Danmark. Det betyder heller ikke, at muslimer ikke kan være gode danske medborgere.

Dét er der gudskelov mange muslimer, der er.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at vores kritik af islam ikke skærer alle muslimer over én kam.

Vi skal bedømme det enkelte menneske på hans eller hendes personlige holdninger og handlinger – ikke på baggrund af, hvilken Gud de tror på.

Men islam har det ikke godt med demokrati og frihed.

Al erfaring viser, at jo mere islam fylder i tilværelsen, jo mindre plads bliver der til demokratiet og frihedsrettighederne.

Og jo mere demokratiet og friheden betyder, jo mindre plads bliver der til islam.

Derfor skal islam ingen indflydelse have i Danmark.

Udlændingepolitikken er afgørende

At få gennemført en retfærdig udlændingepolitik, der griber fat om nældens rod og løser problemerne, har absolut førsteprioritet for Nye Borgerlige.

Hvis ikke vi får løst de udfordringer, så kan alt andet være lige meget.

Derfor har jeg også sagt i medierne, at hvis vi ikke kan vinde gehør for de tre centrale punkter i vores udlændingepolitik, så kan vi ikke skrive under på et regeringsgrundlag og indgå i et fast samarbejde med en blå regering.

Jeg siger det så klart, fordi det skal være klart. Vi mener det. Det er altafgørende for Danmarks fremtid.

De seneste mange måneder er nye partiforeninger vokset frem over hele landet. Jeg har deltaget i en del stiftende generalforsamlinger, og det har hver gang været en fantastisk oplevelse.

Mange har de seneste uger spurgt mig, hvordan fremgangen føles. Og jeg kan med hånden på hjertet ærligt sige, at ingen meningsmåling og intet resultat slår følelsen af at møde alle jer.

For det er jer, der bekræfter mig i, at vi ikke bare kan stoppe – men også kan vende udviklingen.

I, medlemmer fra hele landet, som brænder for det samme. Brænder for at forsvare vores værdier og for at give danskerne magten og ansvaret tilbage.

Vi vil det samme. Og vi vil det sammen.

Det mærker jeg, hver gang vi mødes – uanset om det er i Aarhus, Aalborg, Kolding, København, Allerød, Maribo eller nu i Fredericia.

Vi vil kæmpe for at forsvare vores danske værdier.

Og vi vil tage kampen op imod den alt for dominerende stat.

Vi skal være det parti, der stopper den centralisering og DJØF’isering, som er ved at tage livet af velfærdssamfundet.

Vi er ikke et politisk parti, som de andre af dem simple grund, at vi er sat i verden for, at politikerne skal bestemme MINDRE og danskeren bestemme MERE. Danskerne skal have ansvaret tilbage.

Opgør med regeltyranniet

I Nye Borgerlige har vi et slogan: Mindre Stat – Mere menneske.

Da Anders Fogh blev statsminister i 2001 var der 4.229 DJØF’ere ansat i centraladministrationen.

Da Lars Løkke blev statsminister sidste år var der 7.198 DJØF’ere ansat i centraladministrationen.

Det betyder, at hvor der i 2001 sad 4 DJØF’ere på et kontor for at løse en opgave, sidder der i dag 7 DJØF’ere for at løse den samme opgave.

Er det den samfundsudvikling, vi ønsker? Nej. Det er det ikke.

Nye Borgerlige vil gøre op med regeltyranniet og DJØF’iseringen. Vi vil gøre op med den centralisering af magt og administration, som har stået på i 30 år.

For servicen er hverken blevet bedre eller billigere af at blive centraliseret. Tværtimod. Den er blevet både dyrere og dårligere.

Og centraliseringen fører også flere regler med sig. Alene dagpengereglerne fylder i dag 29.000 sider og vejer over 70 kilo.

Systemet er blevet så omfattende og kompliceret, at den enkelte er magtesløs over for det offentlige.

Og læger, pædagoger, hjemmehjælpere, skolelærere, politibetjente, sygeplejersker – alle dem, der er ansat til at levere kerneydelser til borgerne, bruger en større og større del af deres tid på at servicere politikerne og DJØF’erne. Og det vel at mærke på bekostning af den dyrebare tid, de er uddannet og ansat til at bruge på at servicere borgerne.

I indledningen til Jyske Lov står blandt andet:

’’Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger.’’

Med andre ord fandt magthaverne det allerede i 1241 afgørende at bygge landet på en enkel og let forståelig lovgivning. Men i dag er love og regler blevet så komplicerede og omfattende, at det kræver en specialuddannelse at finde rundt i dem.

Alt for mange love og regler

Siden 1980 er der produceret 65.000 danske regler, cirkulærer, love og bekendtgørelser.

Og ved siden af det, er der 564.000 EU-love og regler, som man også skal forholde sig til. Det er mere end en halv million love.

Man siger, at borgerne har pligt til at kende loven. Ukendskab til loven er ingen undskyldning, hvis man bryder den.

Det er et godt princip – men det kan bare ikke lade sig gøre længere.

Ingen kan kende indholdet af de 29.000 sider, der gælder for A-kasser og dagpengemodtagere. Og ingen kan følge med i det tempo, som reglerne bliver lavet om og nye kommer til.

Det er ikke bare på dagpengeområdet. Det er alle vegne i det offentlige system.

Når politiet ikke har tid til at rykke ud til grove forbrydelser og plejepersonalet ikke har tid til at drage omsorg for de ældre, så er det tegn på, at samfundet er ved at bryde sammen.

Det går ikke længere. Derfor siger vi STOP.

Det er tid til et folkeligt oprør imod regeltyranni, mod ensretning og kontrol.

Decentralisering og regelreduktion

Et godt modsvar til centralisering er decentralisering.

Et godt modsvar til regeltyranni er regelreduktion.

Nye Borgerlige vil gøre begge dele.

Vi vil have magten tilbage fra EU og give den til Folketinget.

Vi vil have magten tilbage fra Folketinget og give selvstyret i kommunerne nyt liv.

Og vi vil give magten tilbage til befolkningen ved at lade danskerne beholde flere af deres egne penge og bestemme mere over deres egen tid og deres eget liv.

Politikerne skal bestemme mindre

Politikerne skal vise respekt. Det er voksne og myndige menneskers penge de forvalter og liv de tiltvinger sig ret over, når de inddriver skatter og afgifter for at finansiere offentlige udgifter.

Derfor har vi lagt en økonomisk plan frem, som vil reducere den offentlige sektor med 15% og sænke skatter og afgifter med 10%.

Skatten skal sænkes i både top og bund, vi vil sænke afgifter på el, vand og varme, som vender den tunge ende nedad og så vil vi afskaffe de mest væksthæmmende skatter, så vi kan få gang i hjulene og virksomhederne kan skabe danske arbejdspladser.

Vores økonomiske plan vil skabe 100.000 nye danske arbejdspladser.

Jeg hørte i fjernsynet i går, at Socialdemokratiet mener, at planen er udansk. Altså, det er udansk at skabe 100.000 nye danske arbejdspladser. Besynderligt…

Og for at det ikke skal være løgn, så meddelte DF også i går, at de ikke ville lægge stemmer til de besparelser, vi har fremlagt, hvoraf en af de største poster er en besparelse på 30 mia kroner på udlændingepolitikken.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så beviser udmeldingerne fra Socialdemokratiet og DF, at der er uendeligt langt fra den virkelighed, vi oplever, til den virkelighed, som politikerne lever i inde bag Christiansborgs tykke mure.

Vi vil gøre op med tanken om, at hvis vi bare smider lidt flere penge efter det, der ikke fungerer, så løser det nok problemerne. Sådan ville vi aldrig håndtere vores egen økonomi, og sådan vil vi ikke være med til at forvalte andre menneskers penge.

Det handler om at få den offentlige sektor gjort mindre, mere decentral, mere brugerstyret og mindre DJØF’iseret.

Og så er der åbenlyst opgaver, som det offentlige ikke skal løse.

Nye Borgerlige vil nedlægge jobcentrene og for de sparede 8,8 mia. kroner vil vi halvere afgiften på biler, øl, vin, spiritus, chokolade og is.

Danskerne skal have varerne billigere, og DJØF’erne må finde sig et job i det private erhvervsliv, hvor de kan skabe værdi for sig selv og deres arbejdsgiver.

Det samme gælder de offentlige integrationsprojekter. Vi bruger op mod 10 milliarder skattekroner om året på at integrere indvandrere. Det virker ikke, og det har det aldrig gjort.

Når politikerne bliver konfronteret med fakta om social kontrol i parallel-samfund, om stigende kriminalitet blandt andengenerationsindvandrere, om alt for mange indvandrere på kontanthjælp og truende radikalisering, så svarer de alle sammen i kor: Vi må bruge nogle flere penge på integration. Vi må ansætte nogle flere konsulenter.

Det er spild af penge. Integration er ikke en offentlig opgave. At integrere sig i det samfund, man kommer til, er et personligt ansvar for den enkelte indvandrer. Politikerne skal holde op med at spilde danskernes penge på noget, der ikke virker. Og de milliarder, der spares, skal bruges til at lette de høje afgifter, der i dag tynger danskernes el-, vand- og varmeregning.

Det er sund fornuft, bedre økonomi og større frihed for ALLE danskere.

Nye Borgerlige skal være større

Men før vi kan nå i mål, skal Nye Borgerlige være større. Vi skal have flere medlemmer. Vi skal have flere og stærkere lokalforeninger, og vi skal vinde et folketingsvalg.

Et valg, der kan komme før vi aner.

Og når valget kommer, så ved jeg, at vi er klar, at vi arbejder hårdt, vi engagerer os og at vi alle sammen leverer en pragtpræstation.

Derfor lykkes det.

For det er den ånd, vi har i Nye Borgerlige. Vi kæmper sammen.

Jeg har en ambition for Nye Borgerlige.

Vi skal være det parti, hvor der er kortest vej mellem ledelse og medlemmer, hvor der er højt til loftet, og hvor alle egne af landet føler sig repræsenteret og hørt.

Det er svært at opbygge et nyt parti. Vi skal opfinde vores egne traditioner. Vi skal finde vores egen vej frem.

Og der sker fejl. Der er nogen, der føler sig glemt, overset eller ignoreret. Der er også travlt, og man når ikke hver gang at få alle hørt og alle med.

Sådan er det, og sådan vil det nok fortsætte et stykke tid endnu. Men ambitionen har jeg.

Jeg har nået at sige godmorgen til mange af jer allerede. Og jeg vil i løbet af i dag og i aften få hilst på så mange af jer som muligt, for at høre, hvad I har på hjerte.

I Nye Borgerlige siger vi tingene, som de er. Så både ros og ris er velkommen.

Men selvfølgelig helst ros…

Der er gået et år, siden vi stiftede Nye Borgerlige.

Vi har nået en masse milepæle allerede.

Vi har et principprogram, som Sønderborg Vælgerforening har gennemlæst og er kommet med forslag til at styrke. Jeg siger tak til Sønderborg for indsatsen. I har gjort fundamentet for partiet endnu stærkere.

Vi har samlet 20.109 stillere og partiet blev opstillingsberettiget til Folketinget i september.

Vi har fået ni dygtige og hårdtarbejdende byrådsmedlemmer både i Jylland, på Fyn, på Langeland og på Sjælland.

Vi har udarbejdet en udlændingepolitik, der vil virke og som kan gennemføres hurtigt, hvis vælgerne giver os mandatet.

Vi har fremlagt en samlet økonomisk politik, der er fuldt finansieret.

Vi har en forsvarspolitik, hvor vi har afsat 11 mia kroner for at løfte forsvarsbudgettet op imod de 2% af BNP, som vi har lovet NATO.

Vi har offentliggjort sigtelinjer og mærkesager på næsten alle områder, og vi har fastlagt de principper for decentralisering og regelforenkling, vi vil anvende for at gøre den offentlige sektor mindre og bedre.

På ét år er gået fra 0 til 2.800 medlemmer og fra 0 til 40 lokalforeninger.

Vi har nået rigtig, rigtig meget, og vi kan godt klappe af hinanden. Det har vi fortjent. Det er godt gået.

Det danske værdifælleskab

Det vi i Danmark har sammen er meget værdifuldt. De værdier, vi deler, er meget værdifulde. Og i Nye Borgerlige er vi klar til at forsvare dem.

Vores ønske for fremtiden er et samfund, hvor frie mennesker lever side om side i fred og fordragelighed.

Et samfund baseret på tillid, solidaritet og sammenhold.

Et samfund, hvor idéer udvikles, velstanden vokser og hvor vi passer på hinanden, når vi bliver syge, gamle eller når livet slår knuder.

Et samfund med lov og orden, hvor retsbevidstheden er høj, fordi vi sikrer, at ofre beskyttes og gerningsmænd straffes.

Og et samfund, med en stat, der er stærk nok til at beskytte den danske befolknings frihed og sikkerhed mod indre og ydre fjender.

Vi oplever en høj grad af tillid til hinanden, når vi deler grundlæggende værdier.

Derfor skal det danske værdifællesskab også i fremtiden være en bærende enhed i vores samfund.

Nye Borgerlige er sat i verden for at værne om det danske værdifællesskab.

Det er vores opgave. Det skylder vi os selv, hinanden, de danskere, der byggede vores land op, og de danskere, der kommer efter os.

Derfor vil Nye Borgerlige kæmpe – for frihed og fædreland!