Vi har i folketingsgruppen besluttet, at vi som parti går ind for et forbud mod omskæring af drenge under 18 år, når det sker uden en medicinsk begrundelse.
Det er stadig sådan, at de enkelte folketingsmedlemmer og kandidater står frit til at have deres egen holdning og argumentere for begge standpunkter.
Vi anerkender, at spørgsmålet om forbud eller ikke forbud mod omskæring vækker stærke følelser, som vi hver især baserer på moral og etik og nogle gange har svært ved at få til at passe ind i et partiprogram.
Derfor er vi også i folketingsgruppen fritstillet til at stemme efter vores personlige holdning, når Folketinget i løbet af efteråret skal behandle et beslutningsforslag om at forbyde omskæring af drenge under 18 år.
Jeg har besluttet mig for at stemme for et forbud, når det kommer op i Folketinget i løbet af efteråret. Og jeg ved, at Peter Seier Christensen, som jeg har stiftet Nye Borgerlige med, og som i dag er min næstformand, vil stemme imod et forbud.
Så i folketingsgruppen har vi uenigheden helt inde på livet, og vi har gjort os umage med at give plads til hinanden synspunkter i respekt for, at man kan argumentere for både et forbud og et ikke forbud.
Min egen begrundelse for at gribe til lovgivning og forbyde omskæring af drengebørn finder jeg i sagkundskaben.
Når lægerne anbefaler et forbud, og undersøgelser viser, at omskæring ikke er risikofrit, men for en del drenge fører til komplikationer senere hen i livet, mener jeg ikke, at man som politiker kan ignorere samfundets pligt til at sikre børn mod overlast.
Jeg vil gerne bevare proportionerne i denne debat, og jeg vil ikke forfalde til et sprogbrug, hvor omskæring sidestilles med lemlæstelse eller mishandling. Det er det efter min mening ikke.
Men det er et unødvendigt operativt indgreb, som ikke bør kunne finde sted, når der ikke er en medicinsk begrundelse. Andre begrundelser af kulturel og religiøs karakter må i mine øjne vige for barnets tarv.
Jeg har fuld forståelse for og er enig i, at børnene ikke er statens. Børnene tilhører deres forældre. Det er forældrenes ret at påvirke og opdrage deres børn til bærere af den moral, kultur og religion, som forældrene vælger at give videre.
Den ret må vi som lovgivere ikke tage fra forældrene. For så forbryder vi os mod familiernes frihed. Staten bliver en moralsk og kulturel ensretter, og det totalitære samfund titter frem. Det skal vi være opmærksomme på og afvise.
Men staten har også en pligt til at beskytte sine borgere mod overgreb fra andre borgere. Herunder at beskytte børn mod overgreb fra voksne og også mod overgreb fra deres egne forældre.
Omskæring er et ar, man skal leve med resten af livet, og det er efter min mening på den forkerte side af den grænse, som man må sætte for forældres ret til at forme deres børn efter den kultur, de værdier, den tro og den arv, som forældrene synes er den rigtige.
Omskæring er et kulturelt og religiøst ritual, som især for jøder står helt centralt. Det ved jeg godt.
Det jødiske samfund i Danmark er værdifuldt for os. Og jeg stemmer ikke for et forbud mod omskæring af drenge under 18 år, for at forhindre jøder i at være jøder i Danmark.
Det bør heller ikke blive resultatet af et forbud. Jeg håber, at jøderne vil finde en vej, hvor det gamle ritual med at skære forhuden af drengene kan erstattes af et symbolsk ritual, der beskytter drengene mod et indgreb, der ikke kan gøres om.
Må jeg til sidst gentage min opfordring til at vi i Nye Borgerlige viser respekt for hinanden i denne sag. Der er store følelser på spil, og spørgsmålet er hverken enkelt eller let at håndtere.
Kærlig hilsen
Pernille
