05.05.16 Hvor går grænsen mellem ’beregningstekniske forudsætninger’ og løgn?
Regeringen har sendt en langsigtet status for dansk økonomi til Bruxelles. Her har man regnet sig frem til, at migranter fra ikke-vestlige lande bliver en god forretning for Danmark på sigt.
Morten Østergaard fra de radikale kalder det ’et paradigme-skifte’ og vejrer morgenluft for sin anti-nationale ideologi. Han vil genoplive sit mantra, som han deler med den svenske statsminister Kjell Stefan Löfven, om at ’al indvandringer er godt, og EU skal bestemme det hele’.
Jeg vil ikke tøve med at kalde beregningen ved dens rette navn: Det er løgn.
Det er løgn, fordi regnestykket bygger på en falsk præmis. En præmis om, at indvandrere fra muslimske og afrikanske lande i 2. generation og 3. generation bliver ligesom indfødte danskere – tager de samme uddannelser, arbejder lige så meget, er lige så lovlydige og bidrager i samme omfang til samfundets fælles goder.
Det har vi ingen erfaring for. Tværtimod ved vi, at trods massive økonomiske ’investeringer’ i integration af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, så klarer 2. generation sig stadig markant dårligere end såvel danskere som indvandrere og efterkommere fra andre lande.
Det er, hvad vi ved. Når regeringen siger, at det vil gå helt modsat af de hidtidige erfaringer, er det fordi, de forudsætter, at politikerne kan løse problemerne med den dårlige integration.
Men det er bare påstand. Og påstanden svarer på ingen måde til virkeligheden. En bevidst påstand uden belæg vil jeg ikke tøve med at kalde løgn.
Men hvorfor lyver regeringen?
Hvorfor er det vigtigt for en Venstre-regering i 2016 at lyve om, hvordan dansk økonomi vil se ud i 2050? Både Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke sidder til den tid og spiser æbler på en bænk i parken og har for længst overdraget ansvaret til andre.
Hvorfor ikke bare sige sandheden og stikke deres politiske arvtagere den rå virkelighed op i ansigtet: ”Hvis ikke I gør noget seriøst ved det her, så går det helt galt”
Forklaringen på ’løgnen’ i regeringens status kan skrives med to bogstaver: EU.
Beregningen på den falske præmis er lavet af hensyn til EU. For hvis man regner 100.000 – 200.000 indvandrere fra muslimske lande som en indtægt i stedet for en udgift, så passer pengene. Danmark lever op til EU’s konvergenskrav.
Vi oplevede noget af det samme med den famøse landbrugspakke, som endte med at koste Eva Kjer Hansen en ministerpost. For at tilfredsstille EU’s krav til udledninger af kvælstof opstillede embedsmændene et fantasifuldt regnestykke, så facit blev som det skulle.
Det var ikke meningen, at de danske politikere skulle tro på det. Regnestykket var kun af hensyn til EU-bureaukraterne.
Sådan foregår det i Danmark. Og det er værre i andre EU-lande.
Grækenlands løgne var så store, at selv ikke EU-embedsmændene i længden kunne goutere dem, og så fik vi gældskrisen i Grækenland.
EU-systemet er indrettet på en måde, så det direkte opfordrer til at fifle, snyde på vægte, svindle og lyve. Det gennemsyrer alt. Finurlige kompromisser på topmøder er designet til at lyde godt, men har ingen virkning.
Tilskudsordninger kaldes strukturstøtte, men er i al væsentlighed nepotisme og politisk korruption til at belønne nogle lande til at støtte vedtagelser på andre områder.
Landbrugsstøtten er i realiteten en social foranstaltning til at forsørge millioner af ineffektive småbønder i Mellem- og Sydeuropa.
Løgnens imperium
Løgn er fornuftens fjende. Når man lyver, forsvinder virkeligheden i en dis. EU ligger hen i en klam tåge af løgn. Det er et imperium af løgne.
Man har opbygget et imperium, som bygger på løgn, fortalelser og fortielser i en grad, så selv forstandige og besindige danske embedsmænd i Finansministeriet, bliver suget ind i malstrømmen og tvunget til at levere beregninger uden forbindelse til virkeligheden.
Hvis vi – og det skal vi – skal have bragt det danske folkestyre tilbage på ret kurs, er vi nødt til at tage et opgør med løgnen.
Vi er nødt til at sige det til hinanden, som det er. Som den lille dreng i H C Andersens eventyr om Kejserens nye klæder. Løgnens imperium er folkestyrets, demokratiets og frihedens fjende.
Pernille Vermund
