6. marts 2016: Det nationale fællesskab – grundstammen og rødderne i det danske egetræ – ødelægges af det pres, som en voksende muslimsk minoritet lægger på fællesskabet.

Det Danmark, som vores forfædre har bygget, er i opløsning. Som en dryppende syre ætser påvirkningen af en voldelig kultur og lovreligion sig ind til kernen af det, der giver os værdi – og ødelægger det for altid.

Det må ikke ske. Vi må værge for os. Vi skylder vores forfædre, hinanden og ikke mindst vores efterkommere at stoppe skaden og genopbygge solidariteten, friheden og sikkerheden i vores nationale fællesskab.

Skaden skal stoppes

Om nødvendigt må EU-regler sættes til side for at lade Danmarks interesser gå forrest. Hvis vi ikke gør det nødvendige for at stoppe ødelæggelserne af en voldelig lovreligion nu, så kommer vi til at gøre det senere – blot med den forskel, at skaden på vort land vil være uoprettelig. Det er den ikke endnu.

Vi må tage fat om nældens rod, hvis vi i Danmark vil begrænse andelen af muslimer, der sætter religiøse love over demokratisk vedtagne regler, mindske kriminaliteten og trækket på de offentlige kasser samt stoppe den stigende utryghed og intolerance, som følger i kølvandet på den nuværende udlændingepolitik.

Derfor skal vi udtræde af Flygtningekonventionen og Statsløsekonventionen, stoppe med at tildele asyl til de migranter, der kommer her til landet og sikre, at det kun er mennesker, der har assimileret sig i vores samfund, som tildeles dansk indfødsret.

Det nationale fællesskab skal genopbygges

Det nationale fællesskab er for danskere – for danskere af fødsel og for andre, der er kommet til os ude fra og er blevet danske, fordi de har ønsket at indtræde i fællesskabet med de pligter og rettigheder, det fører med sig.

Men indvandringen af især muslimer fra mellemøstlige og afrikanske lande har bragt mange til Danmark, som lever i blandt os på kanten af det nationale fællesskab. Det fungerer ikke. De trækker på solidariteten, men leverer ikke den anden vej.

Alt for mange identificerer sig med andre værdier, end dem der bærer samfundet. De sætter deres tro over demokratiet. De unge bliver kriminelle og de voksne lever af fusk og kontanthjælp.

Når vi forhåbentlig lykkes med at stoppe den ukontrollerede indvandring af velfærdsmigranter, er næste skridt at genopbygge det nationale fællesskab.

Hvis det skal lykkes, skal vi sørge for, at de fortrinsvis muslimske indvandrere, som lever på kanten af fællesskabet, enten tager tilbage til det land, de kommer fra, eller finder et andet land at bo i. De skal ikke blive i Danmark.

Offentlig forsørgelse kun til danske statsborgere

Nye Borgerlige vil styrke det nationale fællesskab ved at give det et stærkere indhold. I dag er adgangen til offentlig forsørgelse nem og ubesværet for enhver, der har lovligt ophold i Danmark.

Det vil vi lave om på. Udlændinge, der vil arbejde i Danmark skal være velkomne, men de må forsikre sig privat mod arbejdsløshed og sørge for deres egen pensionsopsparing.

Den ret til forsørgelse, som Grundloven giver, er i min optik en ret til danskere og ikke til enhver, som kommer ind over grænsen ved Kruså.

Udlændinge må tegne en forsikring. Danskerne har valgt en solidarisk velfærdsløsning, men den er kun for statsborgere.

En rimelig frist på to år

Antallet af uintegrerede, muslimske indvandrere er så stort, at det ville skabe tumultariske tilstande, hvis man fjernede forsørgelsesgrundlaget for så mange fra den ene dag til den anden. Nye Borgerlige vil derfor give udlændinge på offentlig forsørgelse en frist på to år til enten at blive selvforsørgende og få tegnet de nødvendige private forsikringer eller til at finde sig et andet land at bo i.

Når de to år er gået, vil der ikke længere kunne udbetales ydelser til udlændinge. Deres børn kan stadigvæk gå i skole, og sundhedsvæsenet er der til at hjælpe de syge, men ellers må udlændinge forsørge sig selv.

Og hvis man ikke har midler til sit eget underhold er loven ret klar, så må man rejse ud af Danmark.

Vi skal vælge vores egen fremtid

Hvor mange færre muslimer, der vil være i Danmark derefter, skal jeg ikke kunne sige. Og det er ikke en mirakelløsning, der fjerner problemer med islam, kvindeundertrykkelse, vold og intolerance.

Men det vil være en klar styrkelse af det danske nationale fællesskab. Vi vil vide, hvem vi er, hvem vi deler skæbne, historie og fremtid med. Vi sætter et klarere skel mellem dem, der bygger landet med os og dem, der blot er på gennemrejse.

Personligt at jeg overbevist om, at hvis vi ikke gør det nødvendige for at sikre nationalstaten Danmarks overlevelse, så vil vi som land og som folk forsvinde i løbet af ganske få generationer.

Hvad der kommer i stedet, kan ingen vide. Men så er det ikke noget vi har skabt, så bliver det bare et vilkår, vi lever under.

Sådan er jeg ikke. Jeg vil være med til at definere min egen og mine børns fremtid – og den er dansk.

 

NFS Grundtvig i 1814 om tolerance:

”Hvad jeg vil vinde ved denne udvikling, er blot, at man ej, hildet i dunkle begreber, skal anse det for noget ondt at være intolerant, før man har undersøgt mod hvad, eller lovprise tolerance, som jo kan være det skændigste forræderi mod sandheden og menneskeslægten”.