13.02.2017 Når jeg debatterer asylpolitik med politiske modstandere, siger de nu om dage ofte, at der selvfølgelig er en grænse for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod. Når jeg så spørger dem, hvad grænsen er, får jeg som regel et langt og floromvundet svar om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at give mig et tal. De kan end ikke give et cirkatal. Det er uvederhæftigt. Naturligvis må man kunne give en ide om, hvor man mener, at grænsen ligger.
Nu har jeg fundet et tal. Jeg er faldet over en rapport, som EU-kommissionen har fået udarbejdet i 2010. Den beskæftiger sig med, hvordan man kan lave en fordelingsnøgle for fordeling af flygtninge mellem EU-landene.
Der er mange tal i rapporten. Et af dem står i tabel 12. Det angiver ”population capacity calculated at density threshold”, altså hvor mange personer, den danske befolkning kan udvides med under den givne forudsætning om befolkningstæthed. Det er et stort tal:
37.646.916
Ja, der står 37,6 mio. (side 112, link til rapporten er givet nedenfor)
Tallet fremkommer ved at antage, at landene kan rumme en befolkning svarende til en gennemsnitlig befolkningstæthed på 1000 indbyggere pr. kvadratkilometer.
Vi kan glæde os over at være et forholdsvis lille land. De tilsvarende tal for Sverige og Finland er henholdsvis 440,9 mio. og 332,7 mio.
Det skal retfærdigvis siges, at rapporten ikke anbefaler, at Danmark skal modtage 37,6 mio flygtninge. Tallet indgår som et af flere elementer i et forsøg på at finde en ”retfærdig” fordelingsnøgle for flygtninge mellem landene i EU. Danmark indgår ikke i EU’s fordeling af flygtninge pga. vores retsforbehold, men er alligevel medtaget i rapporten.
Når det er sagt, viser alene den kendsgerning, at et så grotesk tal kan forekomme i en rapport, som EU har fået udarbejdet, og som ligger på EU-kommissionens hjemmeside, hvor afkoblet EU’s ledelse er fra virkeligheden.
Det er social ingeniørkunst, når det er værst. En selvovervurderende tro på, at man kan sidde centralt og lægge nogle tal ind i et Excelark og derefter gennemføre beslutninger baseret på rent tankespind ude i virkeligheden.
Det er ikke gået efter planen med EU’s fordeling af flygtninge. Kun et forsvindende antal er blevet flyttet som følge af EU’s aftale indtil videre. Den holdt ikke til mødet med den virkelige verden.
Det er den centralistiske tankegang, der er forkert. Beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Og Bruxelles er alt for langt fra den enkelte danskers hverdag. Konklusionen er klar:
Danmark skal meldes ud af EU.
