Hjemsendelsespolitik

7 tiltag til hjemsendelser

Sådan får vi færre muslimer i Danmark ↓

En hjemrejsepolitik er nødvendig

Hvert eneste år siden 1983, er andelen af ikke-vestlige migranter i Danmark vokset stødt.

I 1980 var andelen af personer med ikke-vestlig baggrund 1 %. I 2024 er andelen mindst 10,1 %.

Nye Borgerlige ønsker et fuldt stop for muslimsk indvandring.

Men selv hvis vi stoppede al indvandring fra muslimske lande i morgen, ville andelen af muslimer stadig vokse på grund af deres højere fødselstal.

Hvis vi vil løse udlændingepolitikken fra bunden og stoppe befolkningsudskiftningen, skal vi turde diskriminere mod dem, som reelt udgør problemet.

Fremover skal muslimer udrejse fra Danmark – ikke tilflytte.

1. Frakendelse af statsborgerskab

Alt for mange migranter, der slet ikke burde være i landet, er blevet tildelt dansk statsborgerskab.

Derfor skal kriminelle migranter, som har modtaget statsborgerskab inden for de sidste 20 år, fratages deres statsborgerskab.

Har man ved lov modtaget statsborgerskab og begår kriminalitet, skal man også fratages statsborgerskab – uagtet den begåede kriminalitets grovhed.

Samtidig skal det for migranter med dobbelt statsborgerskab være umuligt at frasige sig sit oprindelige statsborgerskab.

Vi ønsker ligeledes, efter en konkret vurdering, at åbne for at inddrage statsborgerskab for udlændinge på offentlig forsørgelse.

Formålet er at fratage statsborgerskab fra personer, der er indvandret fra muslimske lande, og som lever i parallelsamfundene på danske skatteborgeres regning.

2. Udlændinge med opholdstilladelse på offentlig forsørgelse skal hjemsendes

Nye Borgerlige mener, at offentlige ydelser skal forbeholdes danske statsborgere.

Som konsekvens heraf skal udlændinge på offentlig forsørgelse have inddraget deres opholdstilladelser, og de skal hjemsendes.

Udlændinge, der ikke bidrager, og som ligger samfundet til last, har fået en chance.

Vores tålmodighed er opbrugt. I respekt for danske familier etableres der en overgangsordning for udenlandske statsborgere, der er gift med en dansk statsborger, således at de får mulighed for at tilpasse sig de nye regler.

3. Nægte indrejse fra problematiske lande

Mange af de lande, hvor udviste migranter kommer fra, nægter at tage imod deres afviste statsborgere. 

Nægter landene at tage imod deres migranter eller at indgå en aftale med Danmark om, at de skal, skal Danmark omgående stoppe al ulandsbistand til det land og nægte indrejse til statsborgere fra dette land.

Det skal kun være muligt at indrejse i Danmark, hvis man kan sendes hjem igen.

4. Hjemsendelsesafgift på halalvarer

Alle halalprodukter skal i Danmark mærkes tydeligt samt have en hjemsendelsesafgift. 

Når man er i det offentlige system, skal det være tydeligt, at man er i Danmark.

Det skal derfor ikke være tilladt at servere halalkød i offentlige køkkener, eller bære tørklæder som ansat.

Indtægterne fra afgiften skal øremærkes finansieriengen af hjemsendelser af muslimer.

Der skal oprettes et hjemsendelsesministerium, som bl.a. vil blive finansieret af den nye hjemrejseafgift.

Nye Borgerlige går generelt ind for lavere skatter og afgifter, men i forhold til halal og hjemsendelsesafgiften, finder vi det rimeligt at du ved tilkøb af halal er med til at finansiere at andelen af muslimer bringes ned.

5. Slut med familiesammenføring

Mange migranter får ophold i Danmark, fordi de bliver familiesammenført. 

Det er derfor ikke nok med et asylstop, hvis man vil vende udviklingen.

Derfor foreslår vi, at det kun skal være muligt for danske statsborgere at blive familiesammenført. 

Det vil sænke antallet af migranter, samtidigt med at man kan gøre det nemmere for danskere at få en partner til landet, hvis man finder kærligheden i udlandet.

6. Svært at være muslim i Danmark

Igen og igen ser vi, hvordan moskeer og religiøse foreninger bliver brugt til at promovere islamiske værdier, som er til skade for Danmark og danskerne.

I Nye Borgerlige ønsker vi, at gøre det sværere at praktisere islam i Danmark og vi vil undersøge, hvor meget af Islam vi kan forbyde.

Som et eksempel ønsker vi at forbyde islamiske tørklæder i det offentlige rum, ligesom det er forbudt at bære burka og niqab.

Alt for ofte får muslimske miljøer i Danmark tilskud fra udlandet til at sprede deres fremmede ideologi her.

Vi ønsker derfor at forbyde donationer fra visse lande til religiøse bevægelser i Danmark.

Det skal ikke være muligt for en udenlandsk investor at finansiere byggeri af moskeer eller såkaldte “kulturhuse” i Danmark. Vi ønsker et stop for opføring af nye moskeer.

For de moskeer og religiøse foreninger, som allerede er her, skal der føres langt strengere kontrol, og moskeerne skal med tiden lukkes.

Der skal blandt andet være overvågning af religiøse materialer, prædikener og taler.

Bliver prædikener afholdt på andre sprog end dansk eller engelsk, skal foreningen selv betale for en oversættelse.

7. Stop for støtte til samfundsundergravende NGO’er

Mange NGO’er arbejder aktivt med at hjælpe illegale migranter fra Mellemøsten og Afrika til Europa.

Dette sker ofte under dække af velgørenhedsarbejde. 

Derfor vil vi forbyde at donere penge til NGO’er, som hjælper med at transportere illegale migranter til Europa. 

Dette vil mindske incitamentet for migranter til at forsøge at sejle til Europa, når flere ved, at de ikke bliver hjulpet på veje

Det gamle højre har svigtet

I Danmark har vi ført en såkaldt stram udlændingepolitik i to årtier. 

Systempolitikerne lover gang på gang at bekæmpe masseindvandringen. Alt imens de gamle højrepartier klapper sig selv på skuldrene over påståede succeser på udlændingeområdet. 

Alligevel stiger antallet af migranter i Danmark år for år.

Det gamle højres lappeløsninger og symbolpolitik har desværre ikke forhindret svenske tilstande, men kun udskudt den.

Der er brug for et nybrud fra den gamle måde at tænke udlændingepolitik på, hvis udviklingen skal vendes.

Færre muslimer og flere danskere

I Nye Borgerlige har vi ændret tilgangen til udlændingepolitik.

Det gamle højre har en udlændingepolitik – i Nye Borgerlige har vi en hjemsendelses- og udvisningspolitik. 

Vi har som erklæret politisk mål, at der i fremtiden skal være færre muslimer og flere danskere i Danmark.

Danmark skal reddes

– og det starter med din vælgererklæring

Hjemrejse – det er muligt

Det er ikke en naturlov, at masseindvandring finder sted. 

Det er udelukkende et politisk valg. 

Derfor er det også et politisk valg at stoppe og vende udviklingen. Danskerne skal  aldrig være i mindretal i Danmark.

I andre europæiske lande som Polen og Ungarn har man formået at beskytte sine grænser og ikke tage imod hundredetusinde muslimer.

Alligevel påstår systempolitikerne, at det ikke er muligt at lukke for tilstrømningen og hjemsende i stort antal. 

Men det er ikke sandt. De lyver, fordi det er bedre for karrieren at vægte EU og hensyn til konventionerne højere end danskernes sikkerhed og tryghed. 

Det er en løgn, at udlændingepolitikken har forhindret svenske tilstande

→ Det er muligt at stoppe tilstrømningen og vende udviklingen, så der hvert år rejser flere muslimer hjem, end der rejser ind.

→ Det er muligt både at lave konsekvente massehjemsendelser af kriminelle og utilpassede og frihedsberøve dem ind til de kan udrejse

→ Det er muligt at fjerne statsborgerskaber, som er givet til for eksempel kriminelle migranter, eller andre som har forbrudt sig mod samfundet. Rettigheder, som er givet ved lov, kan også fratages ved lov.

Sådan gør vi

  • Asylstop

  • Udlændinge skal forsørge sig selv

  •  Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom

Dem står vi fast på.  Men det er ikke nok til at vende udviklingen. 

Vi ønsker, at der i fremtiden skal være færre muslimer og flere danskere i Danmark.

Sådan styrker vi familien

Derfor er atomkraft løsningen

Det kommer til at tage lang tid at genoprette en udvikling, hvor danskerne ikke er på vej i mindretal. Men det er muligt, og vi har værktøjerne klar. Danmark er danskernes land, og ingen andre end danskerne har krav på vores jordlod.