Kommunalpolitik
Kommunalpolitik
Kommunerne skal lære af de bedste på alle områder
Fokus på den borgernære velfærd. Væk med bureaukrati, projektmagere, frås og spild
Kommunal administration
Undersøgelser viser, at kommunernes omkostninger til generel ledelse og administration er meget forskellige. Der ses ingen sammenhæng mellem omkostninger og kvalitet.
Kommuner kan samtidigt være både dyre og dårlige – altså unødigt bureaukratiske og centralt styrede til skade for borgernes velfærd.
Der er derfor stærkt behov for, at alle kommuner får indarbejdet en kultur, hvor man erkender, at man kan blive endnu bedre ved at tage ved lære af andre kommuner.
Væk skal den immuniserende tanke om, at “vi er noget helt særligt” og “derfor kan vi ikke lære af andre” og væk skal den sårede stolthed over, at andre gør det bedre. Naturligvis kan man altid blive bedre, og naturligvis er der mulighed for at lære af andre.
Kommunal administration
Undersøgelser viser, at kommunernes omkostninger til generel ledelse og administration er meget forskellige. Der ses ingen sammenhæng mellem omkostninger og kvalitet.
Kommuner kan samtidigt være både dyre og dårlige – altså unødigt bureaukratiske og centralt styrede til skade for borgernes velfærd.
Der er derfor stærkt behov for, at alle kommuner får indarbejdet en kultur, hvor man erkender, at man kan blive endnu bedre ved at tage ved lære af andre kommuner.
Væk skal den immuniserende tanke om, at “vi er noget helt særligt” og “derfor kan vi ikke lære af andre” og væk skal den sårede stolthed over, at andre gør det bedre. Naturligvis kan man altid blive bedre, og naturligvis er der mulighed for at lære af andre.
Kulturændring i byråd og administration
Hvis to kommuner gør tingene forskelligt, er der grund til at undersøge, om ens egen tilgang og proces er den rette.
Det kræver en kulturændring i byråd og administration, men det skal der til. Borgerne skal have den bedst mulige behandling og de bedst tænkelige tilbud til det lavest mulige skattetryk.
Kommunerne bør også helt generelt give større frihed til de enkelte kommunale institutioner i stedet for mere central styring og kontrol.
Danskerne skal inddrages med flere bindende kommunale folkeafstemninger
Bolig og ejendom
Byudvikling handler om at sikre borgerne de bedste rammer for deres hverdag, men også om den større fortælling om vores lokalsamfunds identitet. Byudvikling skal måles på, om den gør indbyggerne mere stolte af deres lokalsamfund.
Den private ejendomsrets ukrænkelighed er en grundsten i borgerlig tænkning og skal forsvares. Kun i særtilfælde kan ekspropriering godkendes.
En borgerlig boligpolitik vil afvise politiske planer om at inddrage flere private boliger og gøre dem almene. Det er ikke muligt at skabe blandede boliger uden at forvride markedet og dermed tørre meget af udgiften af på borgerne, der nu skal betale mere på det private marked.
Kommuner skal ikke kunne henvise flygtninge forud for danskere
Eksisterende almene boliger skal fordeles ud fra et princip om fairness, der ikke skelner til etnicitet. Kommunen skal ikke kunne henvise eksempelvis flygtninge til almene boliger forud for danskere, der i årevis har stået på en venteliste.
Et lokalsamfunds sammenhængskraft afspejles i byens udseende og sammenhængende udtryk. Derfor kan kommunalbestyrelsen fastsætte lokalplaner og facadecensur, hvis kommunen er i fare for at miste sit særlige udtryk, og at dette samtidig er imod almenvellets interesse.
Kommuner skal ikke kunne henvise flygtninge forud for danskere
Eksisterende almene boliger skal fordeles ud fra et princip om fairness, der ikke skelner til etnicitet. Kommunen skal ikke kunne henvise eksempelvis flygtninge til almene boliger forud for danskere, der i årevis har stået på en venteliste.
Et lokalsamfunds sammenhængskraft afspejles i byens udseende og sammenhængende udtryk. Derfor kan kommunalbestyrelsen fastsætte lokalplaner og facadecensur, hvis kommunen er i fare for at miste sit særlige udtryk, og at dette samtidig er imod almenvellets interesse.
Kun danskere skal have stemmeret til kommunalvalg eller kunne vælges til byrådet
Kommunal konkurrence
Kommunerne bør fra centralt hold gives større frihedsgrader til service og skattetryk, således at der skabes rum for en konkurrencekultur mellem kommunerne. Men selv inden for de nuværende rammebetingelser, kommunerne er underkastet, er der plads til mere kommunal konkurrence.
Kommuner skal anspores til at vise, hvor de gør tingene bedst, de skal anspores til at se og forstå, hvor andre gør tingene bedre, og de skal blive bedre til at tage ved lære af de bedste – og stræbe efter at blive de bedste og billigste.
Der skal ligeledes indarbejdes en kultur i kommunerne, hvor det bliver det gældende paradigme, at jo tættere beslutninger tages på personer, familier, husholdninger, grundejerforeninger osv, desto større kvalitet i beslutningerne.
Decentralisering tiltrækker flittige og stræbsomme borgere og et værdiskabende erhvervsliv til gavn for kommunens økonomi.
Erhvervsliv
Vækst og virkelyst skal fremmes igennem en erhvervsvenlig politik. Kommunen skal på alle måder fjerne de sten, der ligger på vejen for de lokale virksomheder. Dette skal ikke mindst sikre, at kommunen kan tiltrække flere virksomheder.
Det handler om målrettet at reducere kommunens sagsbehandlingstider for erhvervs- og byggetilladelser. Der skal arbejdes for lave grænser for sagsbehandlingstider og incitamenter for kommunens medarbejdere til at blive aktive medspillere i en hurtig sagsbehandling.
Kommunen bør aldrig sætte aktiviteter i gang, der konkurrer med private udbydere. Kommuner bør af samme årsag heller ikke drive caféer eller udlejning af eksempelvis cykler.
En liberal tilgang til flere former for tilladelser bør være udgangspunktet, herunder til alkoholbevilling og tilladelser til udeservering og – opstilling. En undtagelse for dette princip er, hvis et bestemt område før har haft problemer med netop denne type af aktivitet.
Erhvervsliv
Vækst og virkelyst skal fremmes igennem en erhvervsvenlig politik. Kommunen skal på alle måder fjerne de sten, der ligger på vejen for de lokale virksomheder. Dette skal ikke mindst sikre, at kommunen kan tiltrække flere virksomheder.
Det handler om målrettet at reducere kommunens sagsbehandlingstider for erhvervs- og byggetilladelser. Der skal arbejdes for lave grænser for sagsbehandlingstider og incitamenter for kommunens medarbejdere til at blive aktive medspillere i en hurtig sagsbehandling.
Kommunen bør aldrig sætte aktiviteter i gang, der konkurrer med private udbydere. Kommuner bør af samme årsag heller ikke drive caféer eller udlejning af eksempelvis cykler.
En liberal tilgang til flere former for tilladelser bør være udgangspunktet, herunder til alkoholbevilling og tilladelser til udeservering og – opstilling. En undtagelse for dette princip er, hvis et bestemt område før har haft problemer med netop denne type af aktivitet.
Kommunale skatter og afgifter
De fleste kommuner er overadministrerede. Ved at decentralisere beslutninger, give større frihed til de enkelte institutioner og fokusere indsatsen på den borgernære velfærd, vil alle kommuner kunne skære toppen af skatten.
I stedet for at lade politikerne skalte og valte med alle pengene, bør penge opkrævet i skat til finansiere skoler, plejehjem og dagtilbud følge borgeren og betales direkte til den enkelte institution.
Udgifter til ikke-lovpligtige integrationsprojekter bør stoppes og pengene betales tilbage til borgerne i form af lavere skat.
I Folketinget skal man afvikle alle love, der pålægger kommunerne at bruge offentlige midler på integrationsprojekter. Integration er et personligt ansvar – ikke en offentlig opgave.
Ved at passe bedre på pengene og skære overflødige projekter og aktiviteter væk, vil enhver kommune både kunne sænke skatten og forbedre indsatsen i den borgernære velfærd.
Plejehjem
Ældreområdet er ligesom børneområdet kernevelfærd og bør have topprioritet.
Som borgerlige tager vi hånd om dem, der har behov for det. Men vi glemmer heller ikke at respektere vores ældre, der har fortjent at bibeholde så meget selvbestemmelse som muligt.
Nye Borgerlige vil arbejde for flere friplejehjem og private plejehjem. Pengene skal følge den ældre.
De ældre skal på alle punkter også nyde godt af bedre og billigere service, som kommer med mere konkurrence. Derfor skal der arbejdes for at tiltrække kræfter, der kan drive private plejehjem og friplejehjem.
Alle kommuner kan drage lære af Buurtzorg-modellen fra Holland, hvor hjemmepleje og hjemmehjælp organiseres i selvstyrende team uden kommunal indblanding med stor kontaktflade i lokalmiljøet. Det har givet store forbedringer på brugertilfredshed, medarbejdertilfredshed, arbejdsmiljø og økonomi.
Undtagen i tilfælde, hvor der ligger sygdom til grund, skal kommunale plejehjem ikke opstille regler, der begrænser den ældres kost ved for eksempel at stoppe for servering af saftevand eller begrænse brugen af bordsalt. Hverken salt, sukker eller fedt bør gøres til et problem på plejehjem, hvis det giver de ældre livskvalitet.
Under kommunal drift har der været alt for mange eksempler på misrøgt og ligegyldighed. Fordi de ældre ofte ikke er i stand til at ”stemme med fødderne”, skal kommunen i langt højere grad screene ansøgere til kommunale stillinger for at undgå folk, der ikke er egnet til at tage sig af mennesker.
Klager fra ældre over bestemte plejere skal tages alvorligt og registreres, og de skal meddeles til den ældres familie.
Plejehjem
Ældreområdet er ligesom børneområdet kernevelfærd og bør have topprioritet.
Som borgerlige tager vi hånd om dem, der har behov for det. Men vi glemmer heller ikke at respektere vores ældre, der har fortjent at bibeholde så meget selvbestemmelse som muligt.
Nye Borgerlige vil arbejde for flere friplejehjem og private plejehjem. Pengene skal følge den ældre.
De ældre skal på alle punkter også nyde godt af bedre og billigere service, som kommer med mere konkurrence. Derfor skal der arbejdes for at tiltrække kræfter, der kan drive private plejehjem og friplejehjem.
Alle kommuner kan drage lære af Buurtzorg-modellen fra Holland, hvor hjemmepleje og hjemmehjælp organiseres i selvstyrende team uden kommunal indblanding med stor kontaktflade i lokalmiljøet. Det har givet store forbedringer på brugertilfredshed, medarbejdertilfredshed, arbejdsmiljø og økonomi.
Undtagen i tilfælde, hvor der ligger sygdom til grund, skal kommunale plejehjem ikke opstille regler, der begrænser den ældres kost ved for eksempel at stoppe for servering af saftevand eller begrænse brugen af bordsalt. Hverken salt, sukker eller fedt bør gøres til et problem på plejehjem, hvis det giver de ældre livskvalitet.
Under kommunal drift har der været alt for mange eksempler på misrøgt og ligegyldighed. Fordi de ældre ofte ikke er i stand til at ”stemme med fødderne”, skal kommunen i langt højere grad screene ansøgere til kommunale stillinger for at undgå folk, der ikke er egnet til at tage sig af mennesker.
Klager fra ældre over bestemte plejere skal tages alvorligt og registreres, og de skal meddeles til den ældres familie.
Socialpolitik
Borgerens og familiernes rettigheder skal styrkes over for kommunen. I alt for mange sager på socialområdet er der for stor hyppighed af fejl. Kommunen skal arbejde målrettet på at få antallet af fejl ned, og der skal afsættes de nødvendige midler til at nå dette.
Nye Borgerlige er kritisk over for socialpolitik, der har et fra kommunens fastsat mål om sagers afgørelse med det formål at spare penge. Tænkningen skal vendes om, så mennesket kommer før kommunen. Nye Borgerlige er derfor imod alle faste mål om flere tvangsanbringelser eller færre bevillinger af hjælp til mennesker med handicap.
Tildeling af hjælp til mennesker med handicap bør efter Nye Borgerliges mening helt fjernes fra kommunerne og afgøres i et uvildigt råd uden politisk indblanding.
Familiens stilling skal styrkes over for kommunen. Tvangsfjernelse skal være den sidste løsning, når alt andet har vist sig håbløst.
Det er Nye Borgerliges opfattelse, at samfundet har et fælles ansvar for sine svageste, men vi er imod hattedameomsorg, formynderi og kontrol. Ikke alle kan klare alt, men alle har noget at bidrage med.
Kommunen bør understøtte tanken om arbejdslivets betydning for mennesket og investere i mennesker med handicap, så forhindringer fra at deltage i arbejdslivet bliver fjernet.
Mere lokal medbestemmelse
Beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt og gerne af borgerne selv. Dette er med til at gøre borgerne til gode ambassadører for deres lokalsamfund.
Nye Borgerlige vil gøre udstrakt brug af bindende kommunale folkeafstemninger for at gøre det lokale demokrati mere dynamisk og levende.
Alt fra dyre kunstindkøb til større anlægsprojekter bør bringes til afstemning for borgerne. Ligeså skal store byfornyelsesprojekter eller restaureringer afgøres af dem, der skal leve med dem.
Kulturelle tilbud bør kun understøttes af kommunale skattekroner, hvis der er efterspørgsel på det. Derfor bør ekstra støtte til kulturelle projekter gøres til emne for lokale afstemninger.
Undtagelsen herfra skal være, hvis der er tale kulturelle aktiviteter, der undergraver danskernes værdier og frihed. Kommunal støtte til såkaldte kulturhuse, der reelt virker som moskeer og koranskoler, skal derfor naturligvis ophøre.
Mere lokal medbestemmelse
Beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt og gerne af borgerne selv. Dette er med til at gøre borgerne til gode ambassadører for deres lokalsamfund.
Nye Borgerlige vil gøre udstrakt brug af bindende kommunale folkeafstemninger for at gøre det lokale demokrati mere dynamisk og levende.
Alt fra dyre kunstindkøb til større anlægsprojekter bør bringes til afstemning for borgerne. Ligeså skal store byfornyelsesprojekter eller restaureringer afgøres af dem, der skal leve med dem.
Kulturelle tilbud bør kun understøttes af kommunale skattekroner, hvis der er efterspørgsel på det. Derfor bør ekstra støtte til kulturelle projekter gøres til emne for lokale afstemninger.
Undtagelsen herfra skal være, hvis der er tale kulturelle aktiviteter, der undergraver danskernes værdier og frihed. Kommunal støtte til såkaldte kulturhuse, der reelt virker som moskeer og koranskoler, skal derfor naturligvis ophøre.
Fælles ansvar for dem, der i kortere eller længere tid har brug for samfundets hjælp
Trafik
Trafikpolitik handler om frihed. Frihed til at bestemme over flere af vores egne penge og frihed i form af mere tid til os selv og vores familie, der kommer af god trafikplanlægning.
Derfor skal en kommunal trafikpolitik afvise dyre prestigeprojekter og udelukkende fokusere på de løsninger, som beviseligt kan få os, borgerne, billigst og hurtigst fra A til B. I mange landkommuner kan dette indebære, at den kollektive trafik udbydes og udliciteres til private aktører.
En borgerlig trafikpolitik er også familiepolitik. Mange småbørnsfamilier er afhængige af en eller to biler, da det er den mest fleksible form for transport. Derfor skal privatbilismen tilgodeses både i tætbefolkede og mindre befolkede kommuner.
Derfor skal også alle forslag om brugerbetaling på broer og veje afvises med henvisning til familiernes frihed. Det er også nødvendigt at sikre den passende mængde parkeringspladser og gode, sikre veje.
Tryghed skal også være på dagsordenen. Det forringer vores livskvalitet, hvis vi frygter at sende vores børn i skole på tværs af farlige veje og trafikkryds. Det er værd at se på behovet for trafiklys, sikre skoleveje, nye fartgrænser, bedre sigtbarhed eller flere cykelstier.
Fritid og idræt
En kommunes indre liv drives af engagerede borgere i civilsamfundet. Det er de frivillige foreninger, idrætsforeninger, kulturforeninger og borgerforeninger, som giver den kvalitet, som gør en kommune attraktiv og danner grundlaget for familiernes gode liv.
Kommunens politikere og forvaltning skal respektere de frivillige foreninger og netop lade dem agere frit og på eget initiativ. Fritids- og idrætsfaciliteter, som finansieres af kommunen, bør overlades til foreningerne af drive, og kommunen bør give vid mulighed for, at de frivillige foreningen kan inddrage og samarbejde med det lokale erhvervsliv om udbygning af faciliteter og udvikling af foreningslivet.
Fritid og idræt
En kommunes indre liv drives af engagerede borgere i civilsamfundet. Det er de frivillige foreninger, idrætsforeninger, kulturforeninger og borgerforeninger, som giver den kvalitet, som gør en kommune attraktiv og danner grundlaget for familiernes gode liv.
Kommunens politikere og forvaltning skal respektere de frivillige foreninger og netop lade dem agere frit og på eget initiativ. Fritids- og idrætsfaciliteter, som finansieres af kommunen, bør overlades til foreningerne af drive, og kommunen bør give vid mulighed for, at de frivillige foreningen kan inddrage og samarbejde med det lokale erhvervsliv om udbygning af faciliteter og udvikling af foreningslivet.
Skole og dagsinstitutionstilbud
Skoler og dagtilbud er kernevelfærd. Forældre og børn skal sikres tilbud af højest mulig kvalitet og mere frihed til at vælge.
Som borgerlige har vi tillid til forældrenes dømmekraft, når det kommer til deres egne børn. Vi stoler også på dygtige ledere og pædagogers evne til at omstille sig efter familiernes behov.
Derfor skal skoler og dagtilbud sættes fri af kommunal omklamring og have langt bedre mulighed for sammen med forældre og ansatte at drive institutionerne.
Kommunen skal give plads til flere private institutioner, der kan konkurrere med de kommunale tilbud. Forældrene kan så stemme med fødderne og demonstrere, hvad der har værdi for dem.
Det betaler sig bedre for en kommune at lade mennesker vælge frit frem for at opstille flere bøvlede regler for de kommunale institutioner.
I private- og selvejende skoler og institutioner bestemmer kommunen meget mindre, og alligevel er både forældre og ansatte konsekvent mere tilfredse i alle undersøgelser.
Koblingsprocenten, der er kommunens tilskud til friskoler og – institutioner per barn, bør derfor naturligt hæves til 100. Derved bruger kommunen lige så mange penge på et barn, der går på en selvejende institution, som et barn i en kommunal skole.
Klima og miljø
Der, hvor det er i borgernes interesse, bør der investeres i omstilling til mere miljøvenlige eller energibesparende tiltag.
På samme måde kan der ud fra princippet om klog forvaltning af danskernes skattekroner investeres i tiltag, der kan forebygge oversvømmelser eller stormskader som følge af udsving i klimaet, opsamling af regnvand eller investeringer i eldrevne kommunale køretøjer.
Men det er ikke Nye Borgerliges opfattelse, at kloden står midt i eller umiddelbart foran en klimakatastrofe, således som retorikken ofte løfter sig op til. Derfor må også kommunale projekter på dette områder være underlagt almindelig sund fornuft
Klima og miljø
Der, hvor det er i borgernes interesse, bør der investeres i omstilling til mere miljøvenlige eller energibesparende tiltag.
På samme måde kan der ud fra princippet om klog forvaltning af danskernes skattekroner investeres i tiltag, der kan forebygge oversvømmelser eller stormskader som følge af udsving i klimaet, opsamling af regnvand eller investeringer i eldrevne kommunale køretøjer.
Men det er ikke Nye Borgerliges opfattelse, at kloden står midt i eller umiddelbart foran en klimakatastrofe, således som retorikken ofte løfter sig op til. Derfor må også kommunale projekter på dette områder være underlagt almindelig sund fornuft
