Forsvarspolitik

Sådan styrker vi Danmarks forsvar

Vi skal kunne forsvare vores land

Danmarks sikkerhed ligger i NATO. Men alliancen forpligter. Danmark skal yde et troværdigt bidrag. Det gør vi ikke i dag. Det danske forsvar er nedslidt, underbemandet og mangler materiel. Både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet skal styrkes.

Et moderne forsvar – folkeligt forankret

Forsvaret skal udbygges med toptrænede professionelle soldater i enheder, der råder over moderne materiel, våben og ammunition.

Forsvarsviljen sikrer vi gennem værnepligten, som skal udvides i både længde, antal og omfatte både kvinder og mænd. Og den folkelige forankring skal sikres ved at udvide antallet af kasernebyer. Forsvaret skal igen være en naturlig del af livet i alle egne af landet.

Foto: Drop of Light / Shutterstock.com, Ukraine 2014

Det er ikke kun Ukraine, der lider nu. Trygheden er væk i de baltiske lande, som også var republikker under Sovjetmagtens åg og først fik deres frihed med kommunismens fald. De er truet på deres frihed. Bliver de Putins næste ofre?

Peter Seier Christensen, forsvarsordfører, nye borgerlige

Foto: Karolis Kavolelis / Shutterstock.com

Forsvaret skal op på 2% af BNP

I 2014 lovede NATO-landene hinanden at løfte forsvarsbudgetterne til 2% af BNP. Det danske forsvarsbudget ligger i dag 18 mia. under, hvad vi har lovet i NATO.

Nye Borgerlige fremlagde allerede i 2016 en fuldt finansieret plan, som styrker dansk forsvar og opfylder NATO-aftalen om 2% af BNP.

Nu præsenterer vi en liste over de allermest presserende tiltag, der skal til for at gøre dansk forsvar kampdygtigt. Genopbygningen af forsvaret vil tage mange år, men allerede nu kan man komme i gang.

Investeringer her og nu

Man kan ikke købe moderne våben til levering i morgen. Det tager år at uddanne soldater, og de skal have befalingsmænd og officerer til at stå for træningen. en udvidelse af værnepligten skal planlægges og faciliteterne være tilstede. Men der er tiltag, der kan sættes i gang umiddelbart, når man ved, hvilken vej, man skal.

  • Genopbygge lagrene af ammunition
  • Gøre 1. brigade kampklar
  • Renovere og nyopføre kaserner
  • Udvide optaget til befalingsmandsuddannelsen
  • Udvide optaget til officersuddannelsen
  • Opkøbe jord til øvelsesterræner
  • Re-etablere en mobiliseringsstyrke af tidligere soldater og reserveofficerer
  • Etablere produktion af ammunition på dansk grund

Foto: Christian.dk / Shutterstock.com

Foto: Christian.dk / Shutterstock.com

Investeringer her og nu

Man kan ikke købe moderne våben til levering i morgen. Det tager år at uddanne soldater, og de skal have befalingsmænd og officerer til at stå for træningen. en udvidelse af værnepligten skal planlægges og faciliteterne være tilstede. Men der er tiltag, der kan sættes i gang umiddelbart, når man ved, hvilken vej, man skal.

  • Genopbygge lagrene af ammunition
  • Gøre 1. brigade kampklar
  • Renovere og nyopføre kaserner
  • Udvide optaget til befalingsmandsuddannelsen
  • Udvide optaget til officersuddannelsen
  • Opkøbe jord til øvelsesterræner
  • Re-etablere en mobiliseringsstyrke af tidligere soldater og reserveofficerer
  • Etablere produktion af ammunition på dansk grund

Konkrete forslag

Efter årtiers nedprioritering mangler Danmark et forsvar, der har materiel og mandskab nok til at kunne forsvare vores eget territorium. Nye Borgerlige vil:

Foto: Anna50 / Shutterstock.com

Hæren

  • Etablering af en divisionsstruktur med fire brigader. Én stående (professionelle styrker) og tre i mobiliseringsforsvar bestående af reserve og/eller værnepligtige.
  • Genopbygning af ammunitionslagre til understøttelse de fire brigader, samt reservebeholdninger af våben og materiel til samme.
  • Etablering af divisionsartilleri som supplement til brigadernes egne kommende artillerienheder.
  • Taktiske jord til luft-enheder så som stingermissiler.
  • Felthospitaler som en del af et bedre civilt beredskab.
  • Helikopterkapacitet til transport af materiel og personel.

Foto: jgorzynik / Shutterstock.com

Flyvevåbnet

  • Langtrækkende jord til luft enheder i form af eksempelvis Patriotsystemet.
  • Flere kampfly med en midlertidig levetidsforlængelse af de gamle F-16 til de nye fly er på dansk jord.
  • Etablering af nærforsvarsenheder til flyvestationer og andet kritisk infrastruktur.

Søværnet

  • Flere kystnære skibe som moderne motortorpedobåde
  • Fire u-både, som kan købes i forlængelse af det tysk/norske samarbejde.
  • Etablering af nærforsvarsenheder til Søværnets installationer.
  • Ammunition til skibene, både til de aktivt indsatte og som arsenal til længerevarende kampopgaver.

Civilforsvaret

  • Enheder til bekæmpelse af større olieforureninger, storbrandbekæmpelse og andre direkte afledte konsekvenser af konflikt.
  • Reserveenheder der kan indkaldes i tilfælde af konflikt.

Hjemmeværnet

  • Udvidelse af Hjemmeværnets rolle i nærforsvaret, herunder opgradering af materiel og uddannelse af personel.
  • Styrkelse af Hjemmeværnets uddannelses- struktur.
  • Uddannelsen skal kunne skaleres til at masseuddanne i tilfælde af konflikt.
  • Kraftig forøgelse af Hjemmeværnets ammunitionslagre og beholdning af lette håndvåben og let panserværn.

Værnsfælles

  • Udvidelse af værnepligten til 10.000 mænd og kvinder i mindst 9 md.
  • Elektronisk krigsførelsesenheder i alle tre værn.
  • Droneenheder til informationsindhentning, opklaring og bæring af missiler i alle tre værn.
  • Samling af forsvaret under en forsvarschef og nedlæggelse af styrelserne.

Veteranpolitik

Beskyttelse af vores veteraner

Danmark har siden starten af 1991-2017 udsendt godt 45.000 soldater til missioner rundt om i verden.

Veteranernes vilkår er blevet bedre i takt med at man oprettet veterancentre og anerkendt at såret også kan betyde psykisk såret.

Veteranpolitikken mangler dog stadig ensartethed og mange veteraner hænger fast i systemet, hvor de ender som kastebolde og blot er et nummer i systemet.

Nye Borgerlige vil anerkende at der blandt veteraner findes en særlig risiko for invalidering og psykiske lidelser som følge af deres indsats.

Nye Borgerlige anerkender at andre udsendte og tjenestegørende i politi, beredskab, sundhedsvæsen m.v. desuden kan have særlige behov, hvorfor en hurtig ensartet støtte, løftes i det eksisterende sundheds- og psykiatrisystem.

Hurtigere og mere effektiv hjælp

Nye Borgerlige vil med veteranpolitikken sikre en hurtigere om mere effektiv hjælp for veteraner med særlige behov. Nye Borgerlige vil desuden sikre en hurtigere støtte til veteranerne, da erfaringer viser at en tidlig indsats nedbringer følgevirkninger af psykiske skader.

Slutteligt er målet med veteranpolitikken at sikre veteraner imod at blive fanget mellem de offentlige kasser og instanser, hvor de risikerer at blive hængende i adskillige år.

Når folketinget vedtager at sende danske mænd og kvinder i krig, skal Folketinget samtidig aktivt tage stilling til den afledte langsigtede menneskelige og økonomiske omkostning.

Foto: Anna50 / Shutterstock.com

Ved udsendelse af bidrag til internationale opgaver skal der foruden den samlede omkostning til missionen tillægges en fast procentsats til den efterfølgende indsats for fysisk og psykisk sårede.
Kommunerne opfordres til at etablere en veterankoordination med udgangspunkt i det særlige udfordringer en del af veteranerne har.
.
Afgørelser i erstatningssager skal ikke kunne omgøres administrativt når to uafhængige instanser har udredt veteranen.
.
.
Sager, der er afgjort før ophævelsen af forældelsesfristerne, skal kunne genoptages.
.
Fokus øges omkring den forebyggende indsats, for de usynlige veteraner, der ofte er dem med størst behov.

Spørgsmål & svar

Det danske forsvar består af 15.400 personel, herunder 8.000 i hæren, 2.250 i søværnet, 3.000 i luftvåbnet og 2.150 mand, som værnene er fælles om.

Hertil kommer reserver bestående af 44.200 mand, hvoraf de 34.400 tilhører hæren, 5.300 til hører søværnet og 4.500 luftvåbnet.

Hæren har 44 kampvogne, 15 haubitskanoner, ca. 420 panserede mandskabsvogne, foruden forskellige mindre våbensystemer. Søværnet råder over 3 fregatter af Iver Huitfeldt-klassen og 2 fregatter af Absalon-klassen samt en række mindre patrulje- og kystfartøjer.

Luftvåbnet råder over 48 F-16 kampfly, hvoraf de 30 er operationelle, som en række transportfly og helikoptere.

Det korte svar er nej. Hvis der er kommer et angreb fra Rusland kan Danmark ikke klare sig uden hjælp fra NATO. Danmark er dog stadig forpligtet via artikel 3 i NATO-aftalen til at vedligeholde og udvikle vores egen evne til at forsvare os mod et angreb.

Endvidere kan man spørge, hvorfor bør NATO hjælpe Danmark, hvis ikke Danmark på en meningsfuld måde kan hjælpe NATO.

Ifølge netavisen OLFI, som fokuserer på dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, så ville politikerne med »forsvarsforliget 2018-2023 etablere en middeltung og deployerbar brigade med 4.000 mand. I dag skal man være mere end almindelig optimist for at tro, at brigaden bliver klar på andet end papiret. Virkeligheden får forligsteksten til at ligne en vittighed.«

Lige nu er hæren i fuld gang med at tømme andre enheder for personel og materiel for at kunne opstille den danske brigade.

Nye Borgerlige mener, at Danmark skal have fire brigader. En stående brigade, som altid er kampklar, og en tre reservebrigader, som mobiliseres i en krigssituation.

NATO står for »North Atlantic Treaty Organization«, eller Den Nordatlantiske Traktatsorganisation er en alliance mellem 28 europæiske og 2 nordamerikanske lande, som blev grundlagt i 1949 i kølvandet på Anden Verdenskrig.

NATO bygger på en musketéred, hvormed et angreb på ét medlem anses som et angreb på alle medlemmer. For Danmark betyder dette, at vi støtte vores allierede og sende danske kampstyrker til vores allierede, når de kommer under angreb. Dette kan i høj grad vise sig at være relevant, såfremt Rusland optræder mere aggressivt over for de baltiske lande.

Pga. Danmarks beliggendehed ved indgangen til Østersøen er dansk territorium også at strategisk vigtig betydning. I en konflikt med Rusland vil kontrollen med indgangen til Østersøen være afgørende. Der er derfor en betydelig risiko for, at russerne kunne finde på at »kuppe« Bornholm.

Derfor er det vigtigt, at det danske forsvar er stærkt og troværdigt, så russerne vurderer, at en sådan handling ikke kan betale sig.

Danmark brugte 33,9 mia. kr. på forsvaret i 2021 (ifølge NATO, som gør forsvarsbudgetterne sammenlignelige på tværs af lande).

Det er det tal, der skal løftes med ca. 18 mia. kr. frem mod 2033. Uden denne investering er det ikke muligt for Danmark at opretholde et troværdigt territorialt forsvar over for russiske trusler, og de trusler der med tiden ventes at komme i Arktis.

De danske forsvarsudgifter udgjorde 1,3 pct. af BNP i 2021. Udgifterne skal dermed løftes med 0,7 pct. af BNP frem mod 2033.

Vi kan, hvis vi vil – sammen