Nej til Bovaer. Ja til dyrevelfærd.

Bovaer er et tilsætningsstof, som regeringen har besluttet skal blandes i foderet til malkekøer for at reducere metanudledningen. På papiret lyder det som en smart klimaløsning. Men virkeligheden er, at danske køer og forbrugere gøres til forsøgsdyr.

Vi ved endnu ikke, hvordan Bovaer påvirker dyrevelfærd og fødevaresikkerhed på lang sigt. Ja, stoffet er godkendt i EU – men der mangler solide langtidsstudier, og ingen kan med sikkerhed sige, hvad det betyder for dyrene eller for den mælk, vi giver vores børn.

Nye Borgerlige siger klart nej. Vi vil ikke acceptere symbolske tiltag, der pynter på klimaregnskabet men skaber usikkerhed om dyrevelfærd og danskernes fødevarer.

Vi mener:
– Dyrevelfærd går forud for eksperimenter.
– Fødevaresikkerhed må aldrig kompromitteres.
– Landbruget skal ikke belastes af symbolpolitik.

Vores garanti: Nye Borgerlige vil arbejde for at stoppe brugen af Bovaer i Danmark.

Hjælp os med en vælgererklæring på nyeborgerlige.dk/ifolketinget, så vi kan stå vagt om dyrene og sikre, at fødevarer produceres med respekt og ansvar.

 

 

 

For dyrene.
For danskerne.
For Danmark.

Vi bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.