Halvdelen af sikahjortene i Jægersborg Dyrehave er skudt. Begrundelsen er en risiko, som en ny dansk undersøgelse ikke kan finde, og som myndighedens egen dokumentation ikke understøtter.
Søndag den 16. august offentliggjorde DR resultatet af en af verdens største kromosomundersøgelser af sikavildt. Blodprøver fra 56 sikahjorte og 22 krondyr blev i januar indsamlet i skove og dyrehaver over hele landet af omkring hundrede frivillige skovejere, skytter og dyrehavefolk og derefter analyseret på Københavns Universitet. Der blev ikke fundet en eneste krydsning mellem de to arter.
Og det er sagens kerne, for netop risikoen for, at sika parrer sig med den hjemmehørende kronhjort og gradvist ændrer kronvildtets arvemasse, er hovedargumentet for, at arten i juli 2025 blev optaget på EU’s liste over invasive arter, og for at den siden er blevet skudt herhjemme. Argumentet er hentet i Skotland og Irland, hvor krydsninger er påvist. Det er aldrig påvist i Danmark, hvor sika har levet siden omkring år 1900 og har haft jagttid siden 1931.
De fleste danskere har set en sika uden at vide det. Går man en søndag i Jægersborg Dyrehave, står de der mellem krondyrene og dådyrene, lidt mindre og rødbrune med hvide pletter hen over ryggen hele sommeren, også som voksne. De færreste tænker videre over det, end at det er en hjort. Hvor kronhjorten brøler, fløjter sikahjorten, højt og gennemtrængende.
Ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, fastholder afskydningen. Han siger, at reglerne er implementeret »så lempeligt som muligt«, at regeringen ikke vil aflive dyr i den frie natur, og at afskydningen i Jægersborg Dyrehave er Naturstyrelsens almindelige regulering, som han ikke blander sig i.
Det hænger ikke sammen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har meddelt, at forbuddet medfører en total afvikling af de danske bestande bag hegn. Naturstyrelsen indledte derfor i vinter afskydningen af de omtrent 140 sikahjorte i Jægersborg Dyrehave, som er landets mest besøgte naturområde, og omkring halvdelen er nu skudt. Begge myndigheder hører under ministeren. Lempelig implementering og total afvikling kan ikke være det samme.
Statussen som invasiv art betyder desuden, at sika må reguleres året rundt. Den almindelige jagttid løber fra 1. september for hjorte og fra 1. oktober for hinder og kalve og slutter 31. januar, og den er lagt sådan af hensyn til dyrene. Med regulering året rundt kan hinder skydes i den periode, hvor de har kalve, der endnu dier. Danmarks Jægerforbund har derfor anbefalet sine medlemmer at følge Vildtforvaltningsrådets etiske regler alligevel. Ordningen administreres af ministeren for natur og dyrevelfærd.
Grundlaget kan enhver efterprøve
Når en art skal vurderes i Danmark, laver DCE ved Aarhus Universitet et faktaark for Miljøstyrelsen. Arket giver arten en karakter fra 0 til 3 på seks forhold, og det er dette dokument, den danske håndtering hviler på. Arket for sika er opdateret i november 2022 og ligger frit tilgængeligt.
Sika får den højeste karakter, 3, på to af de seks forhold. Det gælder evnen til at brede sig og påvirkningen af de arter, der hører hjemme her. Begge steder skriver myndigheden selv, at karakteren er sat ud fra forsigtighedsprincippet og erfaringer fra udlandet. Altså at man har handlet på en mulig risiko, før den var dokumenteret her i landet. For påvirkningen af hjemmehørende arter angiver arket samtidig, at datakvaliteten er meget sikker.
Karakteren for spredning viser, hvad det betyder at bygge på udenlandske forhold. Faktaarket henviser til, at britiske sikabestande breder sig tre til fem kilometer om året. Sika har været i Danmark i 125 år. Gjaldt det tal her, ville arten have bredt sig mellem 375 og 625 kilometer, og der er omkring 350 kilometer fra Skagen til den tyske grænse. Så ville der være sika i hele landet. Jægernes indberetninger gennem årtier viser, at bestandene ligger nogenlunde, hvor dyrene oprindeligt slap ud.
Læser man faktaarket for dåvildt ved siden af, bliver billedet endnu tydeligere. Beskrivelsen af, hvad arten gør ved skovbunden, ved hvirvelløse dyr, småfugle og smågnavere, er ord for ord den samme i de to ark. Dåvildt får karakteren 2 for det samme, som sika får 3 for. Og i sikaarkets afsnit om økosystemer står en sætning, der handler om dådyr. Den er blevet stående fra det andet dokument. Den slags er afskrift frem for vurdering.
Den anden begrundelse for at fjerne arten er, at den konkurrerer med hjemmehørende dyr om føden. Efter de gængse bestandsskøn er der omkring 400.000 rådyr, 60.000 dådyr og 50.000 krondyr i Danmark. Sika anslås til mellem 1.000 og 2.100 dyr og udgør dermed under en halv procent af det danske hjortevildt. Efter jægernes egne indberetninger nedlægges der omkring 600 sika om året inden for den almindelige jagttid.
Trækker man risikoen for, at arterne blander sig, ud af regnestykket, står der ikke længere noget i myndighedens eget materiale, der adskiller sika fra en almindelig jagtbar hjorteart.
Reglerne giver et råderum, som ikke bliver brugt
EU-forordningen om invasive arter kræver i artikel 19, at Danmark inden for 18 måneder efter optagelsen på listen har indført foranstaltninger over for arter, der allerede er udbredt og etableret her i landet. Fristen udløber i begyndelsen af 2027.
Forordningen kræver ikke udryddelse. Den nævner udtrykkeligt tre muligheder. Man kan udrydde arten, man kan holde bestanden nede på et niveau, hvor den ikke gør skade, eller man kan sørge for, at den bliver, hvor den er. Foranstaltningerne skal stå i rimeligt forhold til problemet, de skal passe til danske forhold, og de skal bygge på en analyse af omkostninger og fordele. Valget af den hårdeste af de tre er truffet i Danmark og ikke i Bruxelles.
Forordningens artikel 8 giver desuden Danmark ret til selv at give tilladelse til forskning og til at bevare en art uden for dens naturlige levested, altså f.eks. i en dyrehave. Den tilladelse kan ministeriet udstede uden at spørge nogen. Forskerne bag den nye undersøgelse peger på, at bestanden i Jægersborg Dyrehave efter alt at dømme har været isoleret i omkring hundrede år, og at den derfor har en videnskabelig værdi, som forsvinder med det sidste dyr.
Kun anvendelse til andre formål kræver Kommissionens godkendelse. Det følger af artikel 9, og det er præcis den vej, regeringen har valgt at gå for minkavlen. Den samme statsminister stod i spidsen, da alle danske mink i 2020 blev aflivet på et grundlag, der siden viste sig at mangle hjemmel, og danskerne betaler stadig af på erstatningen. Nu bruger den sin forhandlingskraft i Bruxelles på tolv minkvirksomheder.
For sikaen har ministeriet ikke gjort nogen af delene. Det har ikke bedt Kommissionen om en særordning, sådan som det gjorde for minkavlerne. Og det har ikke udstedt den forskningstilladelse, det selv kan udstede, og som ville lade dyrehaverne beholde deres dyr.
Regeringen kan altså godt bruge de muligheder, reglerne giver, når den vil. Den gjorde det for minkavlerne og har ladet være for sikaen.
Nye Borgerliges position
Nye Borgerlige mener, at et uigenkaldeligt indgreb i dansk natur skal hvile på danske data og stå i rimeligt forhold til det problem, det skal løse. Konkret betyder det fem ting:
Afskydningen af sika standses øjeblikkeligt, så længe krydsning med kronvildt ikke er påvist under danske forhold. I stedet holdes bestandene under observation, og forvaltningen skærpes, hvis det første tilfælde konstateres.
Danmark bruger det råderum, forordningen giver, og holder bestanden nede frem for at udrydde den, med den analyse af omkostninger og fordele, artikel 19 kræver.
Dyrehavernes bestande bevares gennem den tilladelse efter artikel 8, som ministeren selv kan udstede.
Der udarbejdes et dansk faktaark for sika på grundlag af danske data, og vurderingspraksis efterses, så et faktaark for én art ikke igen indeholder tekst om en anden.
Den nye danske dokumentation forelægges Kommissionen efter forordningens egne procedurer, så listen kan revideres på et oplyst grundlag. De procedurer findes. Danmark bruger dem ikke.
Hvad der taler imod
Danmarks Naturfredningsforening og flere forskere fastholder et forsigtighedshensyn, og deres argument fortjener et ordentligt svar. Blander arterne sig først, kan det ikke gøres om. Netop derfor, siger de, skal sikaen fjernes, mens kronvildtet endnu er uden indblanding.
Det er en reel indvending. Den taler for observation frem for afskydning. Undersøgelsen har vist, at danske sikahjorte bærer to kromosomvarianter, som kronvildtet ikke har, og det gør det både hurtigt og billigt at undersøge kommende års nedlagte dyr for krydsninger. Danmark kan altså opdage det første tilfælde, hvis det opstår, og handle da. En mulig risiko er ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for at aflive en bestand, der har levet her i 125 år. Var den det, kunne enhver forvaltning begrunde hvad som helst.
Der skal også siges tre ting om undersøgelsen. Den er endnu ikke bedømt af andre forskere. Laboratoriearbejdet er betalt af Dansk Skovforening, som efter forskernes oplysning ikke har haft indflydelse på resultater eller fortolkning. Og den svarer på, om der sker nye krydsninger i dag, frem for på, om der kan være sket en indblanding for hundrede år siden. Det sidste er værd at vide, og det er samtidig det første spørgsmål, hele forbuddet hviler på.
Bruxelles får skylden for en beslutning truffet i København
Der er en pris ved denne sag, som rækker ud over de dyr, der bliver skudt.
Danskerne hører, at hjortene i Dyrehaven skydes, fordi EU har bestemt det, og så bliver man naturligvis vred. Vreden rammer bare det forkerte sted. Valget af den hårdeste af tre muligheder er truffet i København, af en minister, der kunne have valgt anderledes, og som om sine egne myndigheders arbejde siger, at han ikke blander sig i det.
Forordningen lægger beslutningen hos Danmark. Den kræver, at foranstaltningerne passer til danske forhold, den giver tre muligheder frem for én, og den lader Danmark selv give dyrehaverne lov til at beholde deres dyr. Det er nærhedsprincippet, sådan som det ser ud, når det virker. Ministeren har givet det råderum fra sig og peger nu på dem, der gav ham det.
Sådan slides to ting op på én gang. Ansvaret forsvinder, fordi ingen kan stilles til regnskab for en beslutning, alle er blevet enige om er truffet et andet sted. Og tilliden til det europæiske samarbejde slides, fordi samarbejdet får skylden for noget, det ikke har gjort. Det er en billig løsning for en minister på kort sigt og en dyr regning for landet på langt sigt.
Nye Borgerlige ønsker et europæisk samarbejde, der er ordentligt, ubureaukratisk og bygget på respekt for nationalstaterne, og hvor beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt. Netop derfor skal en dansk minister stå ved det, han selv har besluttet. Et land, der afliver sine egne dyr på et grundlag, det aldrig har efterprøvet, har ikke et problem med EU. Det har et problem med sin egen rettidige omhu.
Nye Borgerlige mangler vælgererklæringer for at komme på stemmesedlen igen. Det tager to minutter med MitID, og det koster dig ingenting. Læs om hvordan på nyeborgerlige.dk/ifolketinget
Nye Borgerlige mangler vælgererklæringer for at komme på stemmesedlen igen. Det tager to minutter med MitID, og det koster dig ingenting. Læs om hvordan på nyeborgerlige.dk/ifolketinget