Naturdebattøren Per Øxenholt har meldt sig ind i Nye Borgerlige. Det sker, fordi partiet siden 2021 har advaret mod den måde, staten lukker natur og dyr inde bag hegn. Virkeligheden har givet os ret.
“Jeg har stået derude om vinteren og set dyr, som ingen tog ansvar for. Det er derfor, jeg nu kæmper videre et nyt sted.”
Sådan siger Per Øxenholt, der gennem flere år har dokumenteret forholdene for store græssere på indhegnede naturarealer, og som nu er medlem af Nye Borgerlige – igen.
For os er det ikke en ny sag. Da Folketinget i juni 2021 vedtog loven om naturnationalparker, stemte Nye Borgerlige imod. Vi advarede dengang om, at man var ved at sætte både dyrevelfærd, offentlighedens adgang og almindelig ordentlighed over styr i jagten på en bestemt naturvision. Fem år senere er advarslen blevet til virkelighed.
Moral er godt. Dobbeltmoral er ikke dobbelt så godt
Finder myndighederne en vanrøgtet besætning hos en landmand, mister han dyrene og bliver straffet. Sådan skal det være. Med dyr følger ansvar.
Men når det er staten selv, der holder dyrene bag hegn, gælder en anden målestok. For at fremme biodiversitet har staten skaffet sig adgang til at erstatte det daglige, individuelle tilsyn med et løsere tilsyn på bestandsniveau. Konsekvensen kan være, at et dyr står alene i frost og søle, sygt eller døende, og først opdages dage senere, uden at nogen kan drages til ansvar.
Det er ikke bare noget Nye Borgerlige påstår. Flere veterinærfaglige instanser, herunder Den Danske Dyrlægeforening og Det Veterinære Sundhedsråd, har gentagne gange advaret mod netop denne undtagelse fra dyrevelfærdsloven.
Vi så konsekvenserne i Mols Bjerge. Naturstyrelsen betalte en bøde på 800.000 kr., og tonogle ansatte fik tre måneders betinget fængsel for vanrøgt af 76 kreaturer. Regningen landede hos os, skatteyderne.
En naturvision, der ikke er så sikker, som den udgiver sig for
Hele projektet hviler på tanken om rewilding. Naturen skal helst passe sig selv bag hegn, og dyrene skal i udgangspunktet klare sig uden menneskets hånd. Det præsenteres ofte, som om videnskaben for længst har talt. Det har den ikke.
Rewilding bygger på en forestilling om en oprindelig, vild natur, som blandt forskere er reelt omstridt. Professor emeritus Bent Odgaard, biolog med fire årtiers forskning i forhistorisk natur og kulturlandskab, advarer om, at rewilding er et stort forsøg, hvis konsekvenser vi ikke kender, og at vi kan risikere at miste arter og forringe biodiversiteten, hvis konceptet udrulles bredt i Danmark. En stor del af de danske arter er nemlig blevet til i samspil med mennesket og landbruget gennem årtusinder. Forlader vi det samspil, risikerer vi at miste netop det, vi siger, vi vil beskytte.
Her ligger sagens kerne. Danmark har i generationer haft et særkende. Landbrug og naturforvaltning har levet sammen, ikke mod hinanden. Køer, heste, geder og får har plejet vores enge, overdrev og heder og holdt landskabet åbent og levende. Den danske natur er i vid udstrækning en kulturnatur, formet af mennesker, der har passet den. At gøre den til et laboratorium og dyrene til forsøg er ikke at værne om den. Det er at gamble med den.
Vi anerkender, at der er en faglig uenighed, og at dygtige forskere mener noget andet. Men netop fordi der er uenighed, er det uforsvarligt at omlægge store dele af dansk natur, som om sagen var afgjort. Når eksperterne er uenige, skylder man borgerne at gå varsomt frem, ikke at lukke diskussionen med et hegn og skyklapper.
Borgerne lukkes ude af deres egen natur
Naturnationalparkerne rejser også et demokratisk problem, som rækker ud over dyrene. Rundt om i landet har borgere rejst sig mod hegnene. I Haderslev stod 17 foreninger og institutioner sammen mod planerne. I Gribskov har både byråd og borgere i årevis kæmpet imod indhegningen.
Bekymringen er konkret. Mountainbikere, spejdere, hundeluftere og børnehaver frygter, at den natur, de har brugt hele livet, bliver et indhegnet område med store dyr, de ikke kan færdes trygt iblandt. En børnehaveleder har sagt det ligeud. Hun har ansvaret for andres børn og er ikke tryg ved at tage dem med ind et sted, hvor der går kreaturer rundt.
Dertil kommer en proces, der mange steder er kørt hen over hovedet på folk. Hvor det tog fire år at nå til enighed om Nationalpark Thy, er flere naturnationalparker hastet igennem uden ordentlig inddragelse af dem, det går ud over. Senest er det kommet frem, at Naturstyrelsen bevidst holdt bestyrelsen for Naturnationalpark Gribskov uden for sin egen ansøgning om dispensation fra dyrevelfærdsloven. En myndighed, der går uden om sit eget kontrolorgan, har et forklaringsproblem.
Nye Borgerliges holdning
Med hegn følger ansvar. Det gælder den enkelte landmand, og det gælder staten. Frihed og ansvar hører sammen, og ingen står over loven, heller ikke myndighederne selv.
Vi vil gerne have mere og rigere natur i Danmark. Men den skal skabes med respekt for dyrene, for borgernes adgang og for den symbiose mellem landbrug og naturforvaltning, der i generationer har været et dansk særkende. Biodiversitet kan fremmes på mange måder, blandt andet ved at genskabe vådområder og levesteder, uden at dyr efterlades uden tilsyn gennem vinteren, og uden at danskerne lukkes ude af deres egen natur.
Det er den sag, Per Øxenholt har kæmpet for i årevis. Nu gør han det sammen med os.