Partiets repræsentanter deltog i en række debatter om klima, retssikkerhed, ytringsfrihed og samtykkelovgivning. Nedenfor kan du se optagelserne i fuld længde.
Nye Borgerlige var repræsenteret i flere debatter under Folkemødet 2026, hvor partiet satte spørgsmål om borgerens forhold til staten i centrum. Det er på Folkemødet, at de spørgsmål, der ellers fylder for lidt i den daglige politiske strøm, kan få den tid og den dybde, de fortjener. For Nye Borgerlige handlede folkemødet om de emner, der er afgørende for et frit samfund. Retssikkerhed, ytringsfrihed, en ansvarlig energipolitik og borgerens beskyttelse mod statens tiltagende omklamring.
En realistisk tilgang til klima og energi
På Frihedens Station holdt Susanne Borggaard og Lianne Hansen oplæg for Klimarealisme.dk og repræsenterede samtidig Nye Borgerlige. Lianne Hansen er medlem af Nye Borgerlige og aktiv Klimarealisme, og hun trådte ved arrangementet til som vikar for foreningens formand. Rollerne flød således sammen, og det passede godt til en debat, hvor det borgerlige og det klimarealistiske perspektiv trækker i samme retning.
Debatten handlede om noget, der sjældent får plads, når den grønne omstilling omtales i festlige vendinger. Hvad koster den, hvem betaler, og leverer den i virkeligheden det, den lover?
Nye Borgerlige bestrider ikke, at vi skal passe på naturen og bruge vores ressourcer fornuftigt. Vi bestrider, at den nuværende kurs er den rette vej derhen. En stor del af Danmarks såkaldt vedvarende energi stammer fra afbrænding af biomasse, og det er på ingen måde klimaneutralt at brænde træ af i stor skala. Samtidig binder en ensidig satsning på sol og vind os til et energisystem, der ikke kan levere stabilt, når vinden løjer af, og solen står lavt. Resultatet er en voksende afhængighed af import og en regning, der sendes videre til borgere og virksomheder uden en ærlig samtale om, hvorvidt pengene gør gavn.
Den borgerlige tilgang er nøgtern. Energipolitik skal måles på, om den leverer billig og stabil energi, og om de milliarder, vi bruger, faktisk gavner klimaet frem for blot at se ideologi-grønne ud. Det er ikke klimafornægtelse at stille det spørgsmål. Det er ansvarlig forvaltning af borgernes penge.
Se video her: https://youtu.be/JarQhFu3PT8
Retssikkerhed i centrum
Susanne Borggaard deltog desuden i en debat om retssikkerhed i Venstres telt. Her bidrog hun til diskussionen om forholdet mellem borger og stat, retssamfundets grundprincipper og betydningen af stærke retssikkerhedsgarantier.
Hendes pointe var enkel. En stat, der hele tiden producerer nye regler, ender med at gøre borgeren retsløs, fordi ingen længere kan overskue, hvad der er lov. Derfor foreslog hun konkret, at der ryddes op i regeljunglen gennem projektet “En regel om dagen”, hvor lovgivningen systematisk slankes i stedet for at vokse. Og hun foreslog, at der i alt nyt lovgivningsarbejde indarbejdes en gene- og omkostningsredegørelse, så Folketinget tvinges til at se konsekvenserne for borgere og virksomheder i øjnene, før en lov vedtages, og ikke først når skaden er sket.
Retssikkerhed er et område, hvor Nye Borgerlige gennem flere år har stået fast på, at borgerens rettigheder skal styrkes i takt med, at myndighedernes beføjelser vokser. En myndighed, der får mere magt, skal også mødes med stærkere garantier mod magtmisbrug. Det er ikke mistillid til staten. Det er den sunde skepsis, en retsstat er bygget på.
Se video her: https://youtu.be/rTc15fD7_fc
Debat om samtykkeloven
På Frihedens Station deltog Susanne Borggaard også i debatten om samtykkeloven. I panelet sad blandt andre mænd, der har været tiltalt og dømt i sager efter den nye bestemmelse, og som rejser alvorlig tvivl om det grundlag, de er dømt på. Deres vidnesbyrd gav debatten en konkret tyngde, som tal og paragraffer sjældent kan.
Samtykkeloven trådte i kraft i 2021 og gjorde op med en retstilstand, hvor voldtægt forudsatte vold, trussel om vold eller anden tvang. Efter den nye paragraf er det afgørende, om der forelå et samtykke. Den tidligere lov lod sager falde, fordi ofre ikke kunne dokumentere fysisk modstand. Et helt enigt Straffelovråd mente da også, at loven skulle strammes. Uenigheden gik alene på hvordan.
Og her ligger kernen i Nye Borgerliges kritik. Da Straffelovrådet i 2020 afgav sin betænkning, delte rådet sig i et flertal på ti medlemmer og et mindretal på ét. Flertallet på ti frarådede netop den samtykkemodel, som Folketinget siden vedtog, og anbefalede i stedet en frivillighedsbaseret bestemmelse. Begrundelsen var retssikkerhed. Flertallet advarede om, at en samtykkebestemmelse rummer en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som mange vil anse for naturlig og sædvanlig. Folketinget valgte alligevel den model, eksperterne advarede imod, og vedtog loven i december 2020.
Det er værd at hæfte sig ved, hvordan loven blev til. Den blev båret frem som en ligestillingssejr og et signal til mænd. Regeringen og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fremhævede gennemgående kvinders ret og mænds og kvinders ligeværd, og da partierne et år senere gjorde status, understregede de selv, at loven skulle sætte en høj standard for, hvilket samfund vi gerne vil være. Det er en agtværdig ambition. Men et samfundssignal er et tyndt fundament for en lov, der kan sende uskyldige borgere i fængsel. Da signalhensynet kom til at veje tungere end de retssikkerhedsadvarsler, som ti af Straffelovrådets elleve medlemmer havde fremført, blev rækkefølgen forkert. I en retsstat kommer beviset før budskabet.
Formelt påhviler bevisbyrden fortsat anklagemyndigheden, og uskyldsformodningen gælder uændret. Det fastslog lovgiveren selv. Men kritikken, som debattøren og litteraturhistorikeren Marianne Stidsen har dokumenteret gennem en gennemgang af ti konkrete domme, er, at den reelle bevissituation har forskudt sig. Når samtykke i sagens natur er svært at dokumentere, kan tyngden i praksis lægge sig på den tiltalte, og afgørelser kan komme til at hvile på en vurdering af, hvis forklaring retten finder mest troværdig. Foreningen Ord Mod Ord har fremlagt sager, hvor der er faldet dom alene på den forurettedes forklaring og uden tekniske beviser. Det er en kritik, Nye Borgerlige tager alvorligt, fordi den rører ved et bærende princip i enhver retsstat. Hellere lade en skyldig gå fri end dømme en uskyldig.
Lad os sige det krystalklart og bøjet i neon: voldtægt er en af de alvorligste forbrydelser, et menneske kan begå, og den skal straffes hårdt. Vi rejser dog tvivl om, hvorvidt vi i dag kan vide, om loven dømmer de rigtige. For loven er aldrig blevet evalueret. Justitsministeren lovede en evaluering ved den åbne høring i 2024, men den er udeblevet. Vi dømmer i dag markant flere end før, uden at vide, hvor ofte dommen er faldet på et tyndt bevisgrundlag og hvor ofte dommerne og domsmænd har været uenige indbyrdes. En retsstat, der er sin opgave bevidst, lader ikke en så indgribende lov stå uefterprøvet.
Debatten rejste dermed et af de mest grundlæggende spørgsmål i et retssamfund. Hvordan sikrer vi retfærdighed for ofre uden at svække de garantier, der beskytter den enkelte borger mod at blive dømt på en anklage alene?
Se video her: https://youtu.be/-M0zAMNXvYM
Fælles forsvar for frihedsrettighederne
Folkemødet blev afsluttet med Frihedens Stations afslutningsdebat. Her deltog repræsentanter fra de organisationer, der gennem ugen har samarbejdet om teltet og dets arrangementer, og Nye Borgerlige fik også mulighed for at bidrage.
Frihedens Station samler blandt andet kræfter fra Dansk Regnbueråd, Trykkefrihedsselskabet, Ord Mod Ord, Dansk Ligestilling, Manderådet og Klimarealisme.dk. Det er organisationer med vidt forskellige mærkesager, men med ét fælles anliggende. Ønsket om at skabe plads til de debatter og perspektiver, der ofte fylder for lidt i den etablerede offentlige samtale. Et frit samfund kendes ikke på, at alle er enige, men på, at uenigheden har et sted at være.
For Nye Borgerlige var deltagelsen en mulighed for at minde om, hvad borgerlig politik i sin kerne handler om. Ytringsfrihed, retssikkerhed, personligt ansvar og en politik, der bygger på fakta frem for symboler. Det var den tråd, der bandt ugens debatter sammen, fra energipolitikken over retssikkerheden til samtykkeloven. Tilliden til, at borgeren selv kan, og kravet om, at staten skal kunne stå til regnskab.
Se video her: https://youtu.be/bA78BXTo1K0
Se debatterne her
Nedenfor har vi samlet optagelserne i fuld længde fra de fire debatter, hvor Nye Borgerliges repræsentanter deltog under Folkemødet 2026.
https://youtu.be/-M0zAMNXvYM
https://youtu.be/bA78BXTo1K0
https://youtu.be/JarQhFu3PT8