DERFOR SKAL DU STEMME PÅ

NYE BORGERLIGE

  • Fordi du vil have løst udlændingepolitikken fra bunden

  • Fordi du gerne vil tage ansvar for at give et rigt og trygt Danmark videre

  • Fordi du vil have, at politikerne skal bestemme mindre

  • Fordi du vil have lov til at bestemme meget mere selv – også over flere af dine egne penge

  • Og fordi vi altid siger, hvad vi mener og gør, som vi siger

Læs om værdierne og se videoerne i Den Borgerlige Renæssance

Vi kan, hvis vi vil – sammen

Nye Borgerlige er et ungt parti, men vi har allerede skabt vores egen identitet. Vi ved, hvad vi vil, hvad vi står for, og vi har altid forberedt de konkrete løsninger.

Vi insisterer på at sige tingene, som de er – også når det går imod den politiske korrekthed. Det kan give blæst, men det tåler vi.

Vores udgangspunkt er, at danskerne skal bestemme mere selv. Politikerne skal bestemme mindre. Vi tror på, at danskerne kan meget mere selv, hvis de får lov. Vi vil flytte magt ud af Christiansborg, forbi kommunerne og helt ud til de danske familier.

For at kunne bestemme mere selv, skal man også kunne råde over flere af sine egne penge selv. Vi foreslår derfor, at ingen skal betale skat af de første 90.000 kroner, man tjener.

Vi har en samlet ’PLANEN for et mere borgerligt Danmark’, som vil give en almindelig familie med lave indtægter 5.900 kroner mere om måneden, når skatten er betalt.

Vi mærker blandt danskerne en stigende uvilje mod et tiltagende virvar af love og regler, en oplevelse af at systemet skaber ufrihed, og at danskerne behandles og tales ned til som umyndige borgere i deres eget land.

Der skal være mindre tvang og større frihed til den enkelte. Frihed og ansvar er borgerlige kernepunkter, som også ligger dybt i de danske værdier.

Det danske værdifællesskab, fædrelandet og danskernes ret til at bestemme i deres eget land er det, vi kæmper for.

Vi kan, hvis vi vil – sammen.

Kærlig hilsen
Pernille Vermund

Udlændingepolitikken skal løses fra bunden

Det nuværende asylsystem fungerer ikke og er frygteligt inhumant.

Migranter fra fjerne lande sendes ud på farefulde rejser, hvor mange omkommer undervejs. Systemet hjælper kun de få på bekostning af de mange, der sidder tilbage i FN’s flygtningelejre.

Vi skal afskaffe retten i udlændingeloven til at søge spontan asyl i Danmark, medmindre man kommer fra Danmarks nærområde og samtidig afskaffe de bestemmelser, der giver opholdstilladelse afledt af Flygtningekonventionen eller EMRK.

Vi skal også udtræde af Dublin-forordningen, som forhindrer os i at sende illegale migranter tilbage, når de ulovligt krydser grænsen fra vores sikre nabolande.

Flygtninge skal som en altovervejende hovedregel hjælpes i nærområderne. Danmark bør i forbindelse med et stop for spontan asyl øge sit bidrag til FN’s flygtningesamarbejde.

Når vi har gennemført reformen og løst udlændingepolitikken fra bunden, kan vi åbne for at modtage kvoteflygtninge i samarbejde med FN på en årlig kvote.

Det skal i så fald være fra kulturer, der er forenelige med danske levevilkår og i form af hele familier med potentiale til at blive assimileret ind i det danske samfund.

Kvoteflygtninge modtages med henblik på permanent bosættelse i Danmark og assimilation ind i det danske samfund.

Behovet for et nyt asylsystem er indlysende og står klart for de fleste på tværs af det politiske spektrum.

Migranter, der blot søger et bedre liv, men ikke er forfulgte, fylder op i asylcentre i alle vestlige lande og kan kun med besvær udsendes igen.

Erfaringerne viser, at migranter, der får midlertidig beskyttelse, bliver til indvandrere, får familiesammenføring og skaber varige og voldsomme integrationsproblemer for de samfund, de ankommer til.

Sådan har det været i 40 til 50 år, og det bliver ikke løst, før vi erkender, at det nuværende asylsystem skal erstattes af et helt nyt. Lappeløsninger virker ikke.

At blive dømt for overtrædelse af love såsom straffeloven, våbenloven, skattelovene eller narkolovgivningen bør uden undtagelse føre til en dom med tab af opholdstilladelse og efterfølgende udvisning.

I dag kan udlændinge i stor stil slippe for udvisning, selvom de gentagne gange bliver dømt for alvorlig kriminalitet. Det sker typisk med henvisning til afgørelser ved EMD ifølge konventionens artikler 3 og 8 eller ved henvisning til Flygtningekonventionens artikel 33.

Det er til stor skade for det danske samfund, der lider under udlændinges ofte voldsomme kriminalitet – og skader også lovlydige udlændinges anseelse blandt danskerne.

Udvisning af selv voldtægtsdømte udlændinge forhindres ofte med henvisning til internationale konventioner. Det er nedbrydende for retsfølelsen i befolkningen.

Udvisningsregler skal derfor formuleres, så dansk lov i alle tilfælde ved domme i en dansk ret vil stå over fortolkninger af konventioner og afgørelser ved udenlandske domstole.

Der skal indføres en bagatelgrænse, så f.eks. enkeltstående rapseri i en butik eller bøder for brud på færdselsloven ikke nødvendigvis i første omgang fører til udvisning.

Bagatelgrænsen kan bestå i, at en forseelse, der i lovgivningen ikke kan give højere straf end en bøde, undtages fra bestemmelserne om udvisning efter første dom.

Man skal som udlænding ikke kunne leve af offentlig forsørgelse.

Kan man som udlændinge ikke længere forsørge sig selv enten ved egen indtægt, med hjælp fra familie eller venner eller ved at være forsikret mod arbejdsløshed, skal man miste sin opholdstilladelse og rejse ud af Danmark.

Man kan ikke benytte offentlige ydelser til at finansiere sit ophold.

Rejser man ikke frivilligt inden for en angiven frist, vil man blive betragtet som illegal migrant.

Man skal som udlænding med opholdstilladelse i Danmark tegne en forsikring mod arbejdsløshed, som giver en selv tryghed i hverdagen, og fritager danskerne, for at skulle forsørge udlændinge, der ikke tjener deres egne penge.

Udlændinge med en arbejdstilladelse bør kunne blive medlem af en dansk A-kasse, kunne tegne tillægsforsikringer på samme vilkår og spare op til pension på samme vilkår som danskere.

Udlændinge skal hverken kunne modtage folkepension eller førtidspension. Derfor bør der skabes skattemæssig mulighed for, at udlændinge kan spare op og forsikre sig privat i stedet for.

Det kan ske gennem et øget beskæftigelsesfradrag eller et fradrag for forsikringspræmien.

For udlændinge med opholdstilladelse, der allerede er tildelt førtidspension eller modtager folkepension, vil det være rimeligt at lade dem fortsætte på samme vilkår som danske statsborgere, da de ingen mulighed har for at blive selvforsørgende.

Udgiften her til vil falde over tid, når udlændinge fremover vil skulle forsikre sig til førtidspension og selv spare op til pension.

Man skal ikke bruge danskernes skattepenge på forsøge at integrere mennesker, der ikke ønsker at integrere sig. Integrationsprojekter er en misforståelse, som koster danskerne mange milliarder kroner hvert år.

Ønsker man som udlænding at bosætte sig i Danmark permanent, bør man kunne det, hvis man deler vores værdier, overholder vores love og kan forsørge sig selv.

Man begiver sig i så fald ud på en rejse, hvor man skal integrere sig, lære Danmark og danskerne at kende og i sidste ende assimilere sig ind i dansk kultur, samfundsliv og nationale værdifællesskab.

Man er integreret, når man har lært sproget, har fået danske venner, deltager i foreningslivet, bor udenfor parallelsamfundene, passer sit arbejde, betaler sin skat og overholder lovene.

Assimileret bliver man, når man optager dansk kultur, arv, historie og national solidaritet i sig. Når man ser sig selv som en del af danske folk og føler samhørigheden med andre danske.

Det er først, når man har assimileret sig, at det kan komme på tale af opnå dansk indfødsret.

Det er et personligt ansvar at gennemføre rejsen, og der bør hverken være tvang eller tilskyndelse fra statens side til at tage det næste skridt.

At skifte nationalitet eller vælge at leve med to nationaliteter er i sig selv et personligt valg, og man kan sagtens arbejde som udlænding i Danmark, uden at skulle blive dansk.

Derfor bør lovgivningen stille skrappe krav til opnåelse af dansk indfødsret. Det er ikke noget, man skal komme let til.

Det er en omstændelig proces at vurdere, om en ansøger er assimileret, men der må ikke gås på kompromis med sagsbehandlingen af den grund. Hellere en for lidt end en for meget.

I praksis vil man derfor være nødsaget til at sætte et loft over antallet af årligt tildelte statsborgerskaber til f.eks. 1.000.

Som dansker skal man kunne gifte sig med en udlænding og kunne bo sammen i Danmark.

Der er sat mange forhindringer op for at begrænse indvandringen fra de muslimske lande, men fordi politikerne ikke vil kalde en spade for en spade, rammer forhindringerne også de familier, der ikke udgør noget problem for samfundet overhovedet.

Målet med en løsningsorienteret udlændingepolitik er at fjerne lappeløsningerne og løse problemerne fra bunden.

Som udlænding gift med en dansker skal man dog ikke kunne leve af offentlig forsørgelse – men vil skulle forsikre sig privat.

Ophører samlivet vil ens fortsatte opholdstilladelse – som for alle andre udlændinge – være betinget af tilknytning til arbejdsmarkedet, overholdelse af lovgivningen og evnen til selvforsørgelse.

Udlændinge, der har arbejde her i landet, bør kunne få opholdstilladelse til deres ægtefælle og fælles børn, så længe arbejdskontrakten løber under forudsætning af, at de bliver forsørget af deres ægtefælle eller forældre og overholder landets love.

For at undgå fortsat migration fra lande, der erfaringsmæssigt giver store problemer, vil der fortsat skulle sættes værn op, så man undgår familiesammenføringer fra MENAPT-landene i Mellemøsten og Nordafrika.

Den kan være i form af krav til den familiesammenførtes alder, parrets samlede tilknytning til Danmark eller ægtefællens hjemland, krav til bolig, bankgaranti, uddannelsesniveau, vurdering af proforma og andet.

En forskelsbehandling på baggrund af geografi er allerede indarbejdet i eksisterende lovgivning, hvor der er lempeligere adgang for familiesammenføring fra de nordiske lande og fra EU-området.

Det bør derfor ikke give anledning til principiel modvilje at udvide forskelsbehandlingen ved at indføre en positivliste for en større gruppe af lande og opstille flere begrænsninger for lande i Stormellemøsten og Nordafrika.

Islam er både en ideologi og en religion.

Kendetegnende for islam er, at den som ideologi er i opposition til demokratiet, de personlige frihedsrettigheder, trosfriheden og ligestillingen mellem kønnene.

Derimod bygger vores nationale værdifællesskab på frihed, ligeværd, demokrati og retsstat.

Værdier, der alle er i opposition til islam. Jo mere indflydelse, islam opnår, desto mere svækkes de værdier, som gør os danske og den kraft, der holder os sammen.

Vi skal ikke forbyde islam, for i et frit samfund forbyder man ikke tanker, tro, holdninger og meninger.

Men udbredelsen af islam skal ikke understøttes med offentlige midler.

I friskoleloven står der, at friskoler skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Nye Borgerlige vil derfor fjerne det offentlige tilskud til muslimske gymnasier og skoler og ikke tillade piger at bære muslimsk tørklæde i skoletiden.

Hvad de gør i deres fritid, må de selv om. Vi vil heller ikke tillade kvinder i offentlige stillinger at være tildækkede. Hvad private virksomheder tillader, må de selv om.

Vi ønsker generelt ikke at tillade særbehandling af muslimer – hverken i svømmehaller, daginstitutioner, på uddannelsessteder, sygehuse, plejehjem eller andre steder i det offentlige rum.

Ingen badeforhæng, halalmad, bederum, bønnekald med islamiske budskaber råbt ud over vores byer og boligområder fra moskéer og minareter – eller anden form for særbehandling.

Og ingen anerkendelse af muslimske trossamfund, som vi kender det i dag, hvor muslimske trossamfund har privilegier i samfundet såsom vielsesret, mulighed for at modtage skattefri bidrag og mulighed for at importere prædikanter på en særlig opholdstilladelse.

Islams symboler i form af store moskeer skal begrænses. Offentligt ejet jord skal ikke kunne sælges eller stilles til rådighed for opførsel af eller indretning af moskeer. Det offentlige skal ikke medvirke til deres udbredelse.

Med lov skal det sikres, at muslimske stater og rigmænd ikke direkte eller via stråmænd finansierer moskeer i Danmark – og derigennem kan propagandere for demokratiets afvikling i vores land.

Danskernes økonomi
De første 90.000 kroner om året, man tjener i lønnet beskæftigelse, skal være skattefri. Derefter skal man betale 37 procent af resten.

Det er enkelt og til at forstå. Enhver vil med et enkelt skattesystem kunne regne sin egen skat ud.

En typisk arbejderfamilie med to børn vil igennem Nye Borgerliges samlede plan få 5.900 kroner mere om måneden til forbrug.

Det større bundfradrag betyder skattelettelser for godt 18 milliarder kroner i den nedre ende af indkomsten.

Den flade skat på 37 procent, som vi også indfører, betyder skattelettelser for godt 58 milliarder kroner.

Det er klart, at den enkelte dansker med en høj løn i kroner og øre får en større skattelettelse end den lavtlønnede. For det er – og vil fortsat være – dem med de højeste lønninger, der betaler mest i skat.

Men ved at sikre, at ingen betaler skat af de første 90.000 kroner og fjerne arbejdsmarkedsbidraget, sikres det, at alle i beskæftigelse får mærkbart flere penge til sig selv.

Det vil blive mere attraktivt at tjene sine egne penge fremfor at være på offentlig forsørgelse.

En typisk arbejderfamilie med to voksne og to børn vil med Nye Borgerliges samlede plan få hævet den disponible indkomst med 3.900 kroner om måneden.

Dertil skal lægges værdien af de afgiftslettelser, som Nye Borgerliges plan indeholder. Afgiftslettelserne betyder i gennemsnit 500 kroner mere i disponibel indkomst per dansker, svarende til 2.000 kr. for en familie på fire.

Arbejderfamilien vil altså med Nye Borgerliges plan få op mod 5.900 kroner om måneden mere til forbrug.

Den flade skat på 37 procent betyder skattelettelser for 58 mia. kr. som følge af afskaffelse af topskat, arbejdsmarkedsbidrag og jobfradrag.

Det betyder, at der fremover kun bliver én skattesats at regne med. Af de første 90.000 i lønindkomst betaler man ingenting i skat. Derefter betaler man 37 % af resten.

De 37 % er et gennemsnit for Danmark. Kommunerne har lidt forskellige skattesatser.

Der er mange fordele i en flad skat.

For det første gør det skattesystemet mere enkelt.

For det andet betyder det, at flere vil arbejde mere, når de får mere ud af det til sig selv.

Faktisk så meget mere, at det svarer til knap 30.000 jobs. Det vil gøre Danmark knap 30 milliarder kroner rigere.

Forenklingen af skattesystemet bliver tydeligt med denne figur:

Man skal ikke lægge skjul på, at en flad skat vil give større skattelettelser til dem, der tjener flere penge end til dem, der tjener færre. Sådan er det. Det er der hverken noget forkert eller uretfærdigt i.

For det er – og vil fortsat være – dem, der betaler allermest i skat.

Det er til gengæld uansvarligt at fastholde det nuværende system, når man ved, at det koster 30.000 jobs og gør Danmark 30 mia. kroner fattigere.

Den absurd store del af din elregning er afgifter til staten. Over halvdelen er moms og afgifter. Det er tosset, når politikerne samtidig vil have os til at bruge mere strøm frem for andre energikilder.

Man skal også tænke på, at det især er de lavtlønnede, som rammes af de absurd høje elafgifter. Afgifterne vender så at sige den tunge ende nedad.

Nye Borgerlige vil sænke elafgiften til det minimum, som er tilladt ifølge EU-reglerne. Vi vil gerne have den helt væk, men det må Danmark ikke for EU.

En gennemsnitsdansker bruger 1.600 kWh om året og betaler 3.400 kr. for el. En gennemsnitsdansker vil spare cirka 1.600 kroner om året på elregningen. Penge, man kan bruge, som man selv finder bedst fremfor at lade politikerne bestemme over dem.

Betaler I i jeres familie i dag, som de fleste gør, 9.500 kroner i el om året, vil I med Nye Borgerliges plan spare 4.300 kroner om året på elregningen.

En familie på fire sparer i gennemsnit 4.300 kroner om året på elregningen

Når elafgiften sænkes så meget, kan vi også fjerne den såkaldte grønne check. Det er et underligt system, hvor politikerne kræver afgifter op med den ene hånd – og så giver lidt af det tilbage med den anden hånd.

Ved at sænke afgiften får politikerne mindre at bestemme. Danskerne kan til gengæld selv bestemme mere over, hvordan de vil bruge deres penge.

Biler skal koste det, de koster. Det er Nye Borgerliges politik.

Bilen har i årtier været beskattet som om, det var en luksus at have bil. 150 procent i afgift betaler du i dag af de sidste kroner, en bil koster. Og vel at mærke betaler du ikke alene afgift af bilen. Du betaler også afgift af sælgerens fortjeneste og af momsen. Altså betaler en afgift af en anden afgift.

Det er alt for meget, og afgiften er også enorm skadelig for Danmarks økonomi.

Bilen er desuden ikke et luksus-gode. Bilen er et helt nødvendigt transportmiddel for almindelige familier, der bor udenfor de større byer. Uden bil kan hverdagen for rigtigt mange familier simpelthen ikke hænge sammen.

Nye Borgerliges plan for et borgerligt Danmark fjerner registreringsafgiften helt.

Registreringsafgiften er en af de mest skadelige og forvridende afgifter, politikerne har indført.

Det kan man se af Finansministeriets beregninger over, hvad der sker, når man fjerner den.

Skatteministeriet forventer, at registreringsafgiften i 2021 vil give 19,5 milliarder kroner i statskassen, men hvis man fjerner den, mister statskassen kun 10,6 milliarder kroner.

Der ’forsvinder’ altså over 8 milliarder kroner undervejs mellem de penge, du afleverer til staten og det, staten får ud af det.

Hvordan kan det gå til?
Det er, fordi dyrere biler gør danskerne mindre mobile, og når man ikke bruger sine penge på at betale registreringsafgift, kan man jo bruge dem på noget andet, der skaber større værdi for samfundet.

Finansministeriet har regnet ud, at der rent faktisk vil opstå det, der svarer til 9.100 nye jobs, hvis man fjerner registreringsafgiften. Jobs, som genererer indkomstskat til kommunen og staten. Folk i arbejde, der køber varer, betaler moms og holder hjulene i gang.

Danmark bliver med andre ord rigere, hvis man fjerner registreringsafgiften.

Hvad så med miljøet vil nogen måske indvende. Hvem skal betale for forureningen?

Dertil er der kun at sige, at bilisterne – udover registreringsafgiften – betaler ejerafgift, benzinafgift, dieselafgift og elafgift. Bilisterne betaler afgifter, der både dækker miljøomkostninger og sundhedsomkostninger via benzinafgiften og ejerafgiften.

Forbrugsafgifter – også kaldet punktafgifter – har traditionelt været en metode, som politikerne har brugt til at få flere penge i kassen. Ofte har man dækket sig ind ved at fremhæve ædle formål såsom større sundhed eller bedre miljø.

Men i realiteten er forbrugsafgifter blot en måde at opkræve ekstra skat på nogle af de varer, som omtrent alle danskere har et forbrug af.

Nye Borgerlige vil nedsætte og helst helt afskaffe forbrugsafgifter.

Desværre står EU i vejen for helt at afskaffe afgifterne på øl og spiritus. EU har en lovbefalet minimumssats, som vi ikke kan gå under, så længe vi er medlem af EU.

At nedsætte eller fjerne forbrugsafgifter har flere positive virkninger.

  • For det første og vigtigste giver det alle danskere flere penge til forbrug.
  • For det andet giver det friheden til danskerne, så de selv kan prioritere. Uden afgift får man varen til den pris, den koster i stedet for til den pris, politikerne bestemmer.
  • For det tredje påhviler opkrævningen af afgifterne erhvervslivet. Der er forskellige satser for alle varegrupper. Det skaber en masse bureaukrati og besvær for erhvervslivet
  • For det fjerde vil alle de kontrollanter, som i dag arbejder i SKAT med at opkræve afgifterne, kunne frigøres til gode produktive jobs i den private sektor.
  • For det femte vender forbrugsafgifter den tunge ende nedad. Forbrugsafgifter udgør en noget større del af budgettet for lavtlønnede end for højtlønnede.

Især de danskere med små penge mærker politikernes adfærdsregulering hver eneste dag.

Afgifter på vin sender manden med stationcar syd for grænsen, hvor han køber stort ind. Det er upraktisk og besværligt, men det er en måde at slippe af politikernes krog på.

Hvis han har endnu flere penge, så betaler han bare afgiften på de knap 10 kroner, der er lagt på en flaske rødvin. Det betyder alligevel ikke så meget, når Amaronen står til 475 kroner i kataloget.

Men manden uden bil og uden mange penge betaler afgiften på 10 kroner på rødvinen til en 50’er nede i Netto – og sparer andre steder eller køber mindre vin.

Nye Borgerliges plan vil fjerne eller sænke forbrugsafgifter for 4,8 mia. kroner, som finansieres i PLANEN for et mere borgerligt Danmark.

Arveafgiften er umoralsk og økonomisk skadelig.

Det er umoralsk, at staten tager en andel af de værdier, som man allerede har betalt skat af én gang og gerne vil give videre til sine efterladte.

Når man som borgerlig betragter familien som fundamentet under samfundet, er arveafgiften et overgreb på nogle af de grundlæggende værdier.

Hvis man er socialdemokrat eller socialist, anser man staten for at være fundamentet snarere end familien. Derfor mener socialdemokrater og socialister, at det er helt retfærdigt med en skat på arv.

Det bliver her meget tydeligt, at skattepolitik også er værdipolitik.

For familieejede virksomheder er det et endnu større problem, fordi generationsskifter betyder, at der skal trækkes store værdier ud af virksomheden og betales til staten.

Dansk erhvervsliv er bygget op af familieejede virksomheder. Det er produktion og arbejdspladser, som er skabt gennem generationer og er blevet en del af dansk kultur.

Det er en kultur af iværksætteri, arbejdsomhed, lokalt engagement og socialt ansvar, der kendetegner rigtig mange af de danske familieejede virksomheder – herunder landbrugsejendommene, som også lider under politikernes umoralske afgifter.

Nye Borgerliges plan fjerner arveafgiften for både personer og virksomheder. Det bliver finansieret med 3,7 mia. kroner i PLANEN.

Ved at lade værdierne blive i virksomhederne styrker vi den familieejede del af dansk erhvervsliv.

Danskernes frihed

Familier er forskellige, og det må og skal være sådan, at det er i den enkelte familie, man finder ud af, hvordan barslen fordeles.

Desværre har EU og et flertal i Folketinget besluttet at lovgive om øremærket barsel fra august 2022.

Det betyder, at det ikke længere er familierne selv, der bestemmer, om mor tager barslen, om far tager barslen, om forældrene deler barslen eller en helt fjerde løsning.

Med forslaget tages barselsretten fra kvinden og gives til manden – selv hvis han ikke ønsker det – og den del risikerer så at gå til spilde, hvilket bestemt ikke er at tilgodese barnets tarv.

Øremærket barsel er ensretning og formynderi, som tvinger alle familier ned i de samme kasser, hvilket overhovedet ikke passer sig i et frit samfund.

Nye Borgerlige kæmper indædt imod, at politikerne æder sig endnu længere ind i danskernes privatliv og lægger hindringer i vejen for familielivet.

Vores ønske er, at vi går i den stik modsatte retning og giver den enkelte familie fuld råderet over hele barselsperioden, så man fuldstændig frit kan fordele barsel, som det passer den enkelte familie bedst.

Gennem årene – og igen med den seneste skolereform – er skolerne blevet udsat for mere og mere central detailstyring.

Det har givet et bureaukratisk skolevæsen, hvor systemet æder energien ud af lærere og ledelse – og børnene bliver taberne.

Den politiske indblanding – både fra kommunalbestyrelser og Folketinget – er blevet for stor.

Nye Borgerlige vil give langt større frihed til skolerne, så kræfterne kan frisættes til at sikre børnene viden, kundskaber og trivsel.

Vi vil også gøre det langt lettere at oprette friskoler i de nære samfund og bevare lokale skoler, som storkommunerne ønsker at lukke.

Skolerne skal være friere, så de får flere muligheder og større ansvar. Skolerne skal kort sagt bestemme selv.

Kommunen skal have en tilsynspligt med skolerne – men ingen indflydelse på etablering, drift eller indhold i undervisningen.

Skolerne kan selv, eller de kan samarbejde frit skolerne imellem. Men fagligheden skal selvfølgelig være på plads, hvilket kan ske ved indførelse af et nationalt curriculum, som alle skoler skal tage udgangspunkt i.

Pengene skal følge barnet – finansieret via skatten som i dag.

Det vil give forældrene frihed til at vælge den skole, de mener, der passer bedst til deres barn, og det vil skabe konkurrence mellem skolerne, som hæver kvaliteten.

Den eneste begrænsning for skolerne skal være en forpligtelse til at basere skolen på danske værdier, demokrati, ligeværd og ligestilling mellem kønnene.

Skoler baseret på islamiske værdier skal derfor ikke have offentligt tilskud.

At begynde i børnehave vil for mange børn åbne en spændende og stor verden fuld af eventyr og muligheder.

Desværre har der i de senere år været en kedelig tendens, hvor nogle kommuner som led i en spareøvelse presser vuggestuebørn i børnehave, hvor normeringerne er lavere, før barnet fylder 3 år.

Antallet af børn, der begynder tidligt i børnehave, er – stik imod eksperters anbefalinger – mangedoblet siden 2008.

Det sker tit uden forældrenes accept, og før barnet er klar til det.

Med andre ord tilsidesættes barnets tarv til fordel for kommunens økonomi.

Det er ikke i orden.

Derfor foreslår Nye Borgerlige, at det suverænt skal være forældrene – og ikke kommunen – der bestemmer, om deres barn skal starte i børnehave før tid.

Vi skal væk fra regnearkets logik og lade den enkelte familie træffe de beslutninger, som vi ved, har så stor betydning de første år af barnets liv.

Det er forældrene, der kender barnet bedst, og derfor er det helt naturligt, at det er dem, der har det sidste ord, når det handler om børnehavestart.

Det samme gør sig gældende på skoleområdet.

For det har store konsekvenser for de børn, der oplever en dårlig skolestart.

Alligevel er det ikke en mulighed for alle forældre at få skoleudsat deres barn, da reglerne er forskellige fra kommune til kommune.

Det er nemlig den enkelte kommunalbestyrelse, der afgør, om de vil imødekomme forældrenes anmodning.

Nye Borgerlige mener, at de regler bør ensartes, så den enkelte familie får det sidste ord.

Derfor foreslår vi, at det suverænt skal være forældrenes afgørelse, om deres barn skal have udskudt skolestarten – og dermed blive et ekstra år i børnehaven.

Siden 2009, hvor undervisningspligten blev udvidet med et år, har færre børn fået udskudt deres skolestartsalder – også selvom de ikke nødvendigvis har været klar til at starte i skole.

Det er forældrene, der kender barnet bedst, og derfor er der hårdt brug for, at de – og ikke kommunen – får den suveræne ret til at beslutte, om barnet skal starte i skole som 5-årig, 6-årig eller 7-årig.

For børn er forskellige, og det skal respekteres.

I Danmark har helt almindelige familier ofte svært ved at leve af én indkomst, hvilket for mange betyder, at de er nødt til at sende deres små børn i institution, så begge forældre kan arbejde.

Konkurrencestaten og det høje skattetryk ensretter familielivet og umuliggør en hverdag, der er skræddersyet den enkelte familie.

Sådan skal det ikke være, for vi ved, at de første 1.000 dage af et barns liv er de vigtigste.

I Nye Borgerlige ønsker vi en familiepolitik, som sætter børns trivsel først, og det kræver forældre, der har reelle valgmuligheder i hverdagen.

Større fleksibilitet i hverdagen for familierne er vigtigt, for den enkelte familie ved selv, hvad der er bedst for dem.

Hvis man eksempelvis ønsker at bruge mere tid med sit barn i de første, vigtige år (6-35 måneder) eller føler, at ens barn endnu ikke er klar til vuggestue eller dagpleje, skal der være bedre mulighed for at vælge at passe barnet selv eller organisere sig med privat- eller bedsteforældrepasning.

Dette vil vi sikre ved at give dig, din ægtefælle eller samlever et beskæftigelsesfradrag – altså lavere skat på arbejde – hvor I sparer op til 9.100 kr. om måneden efter skat og samtidig sparer den egenbetaling, I normalt betaler til en vuggestue- eller dagplejeplads.

9.100 kr. om måneden svarer til den udgift, som kommunerne gennemsnitligt sparer ved ikke at skulle tilbyde en vuggestueplads, og fradraget er dermed udtryk for, at når man ikke bruger det offentlige tilbud, skal man betale mindre i skat af familiens samlede lønindkomst.

Forslaget er et borgerligt kinderæg, da det giver valgfrihed til familierne, letter skattetrykket og sænker det offentlige forbrug – alt sammen uden at stille nogen ringere end andre.

Både enlige og par kan få gavn af forslaget, der er et tilbud om et alternativ til dagpleje og vuggestue – og frivilligt at benytte.

Læs mere om forslaget her.

Beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt og gerne af borgerne selv. Dette er med til at gøre borgerne til gode ambassadører for deres lokalsamfund.

Nye Borgerlige vil gøre udstrakt brug af bindende kommunale folkeafstemninger for at gøre det lokale demokrati mere dynamisk og levende.

Opstilling af vindmølleparker på land, som både generer med støj og skæmmer udsigten for de lokale, bør ikke gennemføres uden en lokal folkeafstemning.

Alt fra dyre kunstindkøb til større anlægsprojekter bør bringes til afstemning for borgerne. Ligeså skal store byfornyelsesprojekter eller restaureringer afgøres af dem, der skal leve med dem.

Kulturelle tilbud bør kun understøttes af kommunale skattekroner, hvis der er efterspørgsel på det. Derfor bør ekstra støtte til kulturelle projekter gøres til emne for lokale afstemninger.

Nye Borgerlige vil ændre lovgivningen, således at kommunalbestyrelserne kan forpligtes på at afholde bindende folkeafstemninger.

Flere ressourcer og mere frit valg i sundhed

Som det er i dag, sikrer den offentlige udredningsgaranti patienter en udredning indenfor 30 dage. Fra man bliver henvist af egen læge til speciallæge eller undersøgelse, til man har svar på, hvad man fejler, må der ikke gå mere end 30 dage ifølge reglerne.

Når patienten er blevet udredt eller har fået en diagnose, træder den offentlige behandlingsgaranti i kraft. Herefter skal man ifølge loven have behandling indenfor 60 dage, fra hospitalet eller speciallægen har fået henvisningen.

I dag kan patienter selv vælge, hvilket offentligt sygehus de vil udredes eller behandles på. Er ventetiden mere end 30 dage, kan patienten vælge et privat tilbud.

Ideologi må aldrig stå i vejen for, at man bliver rask hurtigt. Derfor vil Nye Borgerlige udvide denne rettighed, så det allerede fra dag 1 er muligt for patienten at kunne vælge at blive udredt, undersøgt eller behandlet på et privat sygehus fremfor et offentligt sygehus.

Vi vil også sikre, at regionerne bliver bedre til at bruge ledig kapacitet på privathospitalerne, og at alle indlagte får mulighed for en patientansvarlig læge eller sygeplejerske.

Det skal ikke være sådan, at det kun er de velstående forundt at benytte sig af de private tilbud, der ofte er mere imødekommende overfor patienternes behov.

Konkurrencen fra private sundhedsudbydere hjælper til at fremme effektivitet og innovation i den offentlige del af sundhedsvæsenet – og er tilmed billigere end de offentlige.

Det skal sikres, at alle patienter bliver udret hurtigt, og at eventuel behandling igangsættes hurtigst muligt. Derfor vil Nye Borgerlige lade udrednings- og behandlingsgarantien gælde både offentlige og private tilbud fra dag 1.

På den måde får danskerne frihed til at vælge selv.

I takt med, at der bliver flere ældre, og vi lever længere, kan vi forudse, at der bliver større behov for sundhedssystemet. Sundhedsvæsenet skal have tilført flere ressourcer, fordi der bliver flere ældre patienter i de kommende år, medicinen bliver bedre og dyrere, og der kommer nye behandlingsmetoder.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at enhver regering fører en vækstorienteret politik, som gør Danmark rigere.

Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark sikrer dette og sikrer samtidig, at udgifter til sundhed og ældreomsorg kan følge med udviklingen ved at afsætte 43 milliarder kroner mere til sundhed og ældreomsorg frem mod 2035.

Det skal undersøges og klarlægges decentralt, hvordan man sikrer sundhedspersonalets bedre arbejdsmiljøforhold, således at deres faglige ressourcer og kompetencer kommer bedst muligt i spil til gavn og glæde for den enkelte, kollegaer og patienter.

Der skal tages alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre arbejdsmiljøet, og derfor bør et hurtigtarbejdende udvalg sikre os et overblik over al dokumentationskrav, så vi kan vedtage en plan for, hvordan vi kategoriserer administration og dokumentationskrav.

Der skal være fokus på kerneopgaven, så sundhedspersonalet bruger tiden på patienterne. Unødig bureaukrati og irrelevante dokumentationskrav skal fjernes.

Sundhedsvæsenet vil få brug for mere personale i fremtiden, og derfor bør der oprettes flere uddannelsespladser til både læger og sygeplejersker.

Dog vil det kunne frigøre betydelige ressourcer og tid til den enkelte sygeplejerske og læge, hvis overflødig administration og dokumentationskrav bliver fjernet.

Udbygningen af specialerne og styrkelsen af universitetshospitalerne skal fortsætte, så danske patienter altid kan være sikre på at få den bedste, nyeste og mest effektive behandling, når man fejler noget alvorligt.

Men lokale sygehuse bemandet med læger, sygeplejersker og plejepersonale skal sikres, og de skal ikke kun være ”udskrivningscentre” – men skal kunne udføre enkle behandlinger, almene operationer og medicinsk behandling.

Det vil forbedre forholdene for de danskere, der er for ”raske” til at blive liggende i en dyr sygehusseng på et specialsygehus, men er for syge til at komme tilbage i eget hjem. Samtidig kan det være med til at undgå genindlæggelser.

Patienter skal ikke ligge på gangene på sygehusene, og derfor skal der være den nødvendige kapacitet, hvilket lokale sygehus kan hjælpe med i forhold til de borgere, der er udredte eller færdigbehandlede – men ikke klar til at blive udskrevet til hjemmet.

Flere familielæger

Lægemanglen i yderområderne skal først og fremmest afhjælpes igennem positive incitamenter i form af bedre lønpakker og bedre arbejdsforhold – ikke ved at tvinge nyuddannede læger til yderområderne, da det hverken vil være til gavn for patienterne eller for rekrutteringen til lægestudiet.

Lægernes arbejdsvilkår reguleres gennem overenskomster, og Nye Borgerlige opfordrer parterne til at sikre fleksibilitet i overenskomsterne, således at privatpraktiserende læger kan indrette sig på flere forskellige måder, uden nødvendigvis at skulle ansættes i det offentlige.

Der skal oprettes flere uddannelsespladser til læger, så lægemanglen på sigt bliver mindre.

Nye Borgerliges politik, som fjerner registreringsafgiften på biler og indfører en ensartet flad skat, samtidig med at vi styrker vilkårene for selvstændige, er det bedste redskab til også at sikre en bedre lægedækning i hele landet.

En bedre og mere værdig alderdom

De pensionister, der ikke har fået sparet nok op selv og som ikke har nogen indtægter ved siden af folkepensionen, har virkelig ikke meget at leve for.

Nye Borgerlige vil hæve ældrechecken med 12.000 kroner, svarende til 1.000 kr. om måneden før skat. Det er en forøgelse af ældrechecken med 65 procent i forhold til i dag.

Det, synes vi, er rimeligt i betragtning af, at mange af de pensionister, som er afhængige af ældrechecken, ikke har haft mulighed for at spare tilstrækkeligt op til deres egen pension.

Folkepension med tillæg for en enlig er i dag på 13.853 kr. om måneden. Ældrechecken er på 18.400 kr. årligt, svarende til 1.533 kr. om måneden. Dvs. en samlet folkepension på cirka 15.400 kroner, man skal betale skat af.

Det beløb vil Nye Borgerlige hæve med 1.000 kroner om måneden før skat, så ældrechecken for denne gruppe bliver på 2.533 kr om måneden.

Det udvikler kvalitet og kommer danskerne til gode, når der er valgfrihed i velfærden.

Derfor ønsker Nye Borgerlige, at pengene skal følge borgerne – fortsat finansieret over skatten.

Og så vil vi gøre det lettere at oprette friplejehjem og private plejehjem ved at give mulighed for, at private og selvejende organisationer kan bygge og drive flere plejehjem og ældrecentre.

Ved at give et frihedsbrev til alle de kommunale plejehjem, som vi ønsker, bliver det ledelsen på det enkelte plejehjem – og ikke politikerne og forvaltningen på rådhuset – der bestemmer, hvordan plejehjemmet skal drives og budgettet anvendes – i samarbejde med beboerne og de pårørende.

Frihed til institutionerne i kernevelfærden – som for eksempel plejehjem og ældrecentre – betyder, at de vil indrette sig på de ældres betingelser, i stedet for at det er de ældre og deres familier, der skal danse efter kommunens pibe.

Politikerne skal lære at holde fingrene væk, bestemme mindre og give større frihed til ledere, personale, beboere og pårørende.

Det er en væsentlig del af en værdig alderdom, at systemet ikke umyndiggør den enkelte ældre.

Nye Borgerlige mener, at det er en soleklar ret for alle myndige selv at kunne disponere over sin indtægt – også når man er blevet pensionist eller for eksempelvis er visiteret til plejehjem.

Derfor skal ordninger, hvor kommunen visiterer forskellige goder til den ældre – eksempelvis plejehjemsplads, mad og rengøring – gives som direkte tilskud på en voucher, som den ældre selv kan disponere over eller få hjælp til af sin familie.

Det skal selvfølgelig være finansieret via skatten som i dag.

I Holland har de et velfærdsiværksætteri, der arbejder med pleje for ældre.

Buurtzorg er navnet, hvilket betyder ‘nabolagsomsorg’, og det organiserer hjemmeplejen igennem små, selvledende hold på cirka 12 medarbejdere med en bred vifte af kompetencer.

Hvert hold har ansvaret for hjemmeplejen for 40 til 60 personer, og hele organisationen på næsten 900 hold understøttes af blot 50 personer på hovedkontoret og 20 “trænere”.

Fleksibilitet i visitationsreglerne og ledelsesstilen gør det muligt for personalet at være fleksible i deres omfang med borgerne.

Holdene inddrager og bruger de pårørende til at løfte ydelsernes kvalitet og skræddersy omsorgen til den enkelte.

Det påhviler holdene at finde de bedste løsninger selv med de ressourcer, de har.

Resultaterne har ved første øjekast været slående.

Medarbejderne og borgerne er mere tilfredse og motiverede, og omsorgens kvalitet er løftet, så timebehovet falder.

Hvis modellen skal blive en succes i Danmark, skal politikerne turde sætte fagpersonerne fri, så de administrative byrder og smarte løsninger kan veksles til kvalitetstid med borgeren.

I Ikast-Brande Kommune lykkedes det i 2020 den lille forening ‘Lokalpleje’ at komme flyvende fra start, men loven forbyder private sygeplejersker at selvvisitere.

Det betød, at hver gang ‘Lokalpleje’ fandt ud af noget smart, skulle det godkendes i kommunen.

Herefter justerede kommunen visitationen, og gevinsten ved at løse opgaven bedre tilfaldt kommunen fremfor ‘Lokalpleje’.

Nye Borgerlige foreslår, at når en borger visiteres til en ydelse, følger pengene borgeren.

Borgeren får ansvaret for, om kvaliteten står mål med prisen.

Modsat vil leverandørerne for at overleve være nødtvunget til at levere det bedst mulige for pengene – ellers vil borgeren vælge en anden leverandør.

Vi ser det som en væsentlig del af en værdig alderdom, at systemet ikke er umyndiggørende.

Og derfor er det en soleklar ret for alle myndige selv at kunne disponere sin indtægt – også når man er blevet ældre.

Fælles ansvar for samfundets udsatte

I dag har vi desværre et system i Danmark, hvor udsatte, syge og nedslidte danskere pines og plages på de kommunale jobcentre.

Nye Borgerlige mener, at jobcentrene, der med hele deres mislykkede indsats koster mere end 14 mia. kr. om året, skal nedlægges.

Jobcentrene er udtryk for en ekstrem udgave af kontrol og formynderi, hvilket ikke er en situation, som de ansatte eller borgerne har efterspurgt.

Men sådan er det blevet, fordi politikerne vil bestemme og tror, at kommunen og staten kan løse alt med regler, penge, sagsbehandlere og DJØF’ere.

Der er brug for at begynde forfra, hvor tillid og respekt skal være de bærende byggesten.

Udsatte, syge og nedslidte danskere på kontanthjælp skal ikke pines og plages – men have hjælp og ud af kontanthjælpssystemet.

For det er umenneskeligt og uværdigt, at systemet i dag insisterer på at presse to til fem timers arbejde ud af folk, der ikke kan.

Det gør ikke noget godt for de mennesker, og samfundsøkonomisk er der ingen gevinst i det.

Nye Borgerlige vil nedsætte et uafhængigt lægefagligt råd, som – i modsætning til de kommunale sagsbehandlere – indenfor få måneder kan give de udsatte, syge og nedslidte danskere en værdig og kompetent vurdering af, om de skal have en permanent eller en midlertidig førtidspension.

Den vurdering skal kunne gives hurtigt og indenfor få måneder, efter at man har ansøgt.

Det vil formentlig føre til, at flere danskere end i dag får en højere ydelse på førtidspension end den kontanthjælp, de er på.

Det er rimeligt, for hvis man ikke kan arbejde, skal man have en værdig behandling og en førtidspension på et niveau, man kan leve fornuftigt af.

For at sikre, at de, der kan, får mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal det være muligt at tjene de første penge uden at miste retten til førtidspension.

De hjemløse har som oftest psykiske udfordringer, afhængighed af alkohol og nogle gange euforiserende stoffer, hvilket er en ond cirkel, hvor de psykiske udfordringer bliver værre af afhængigheden, og afhængigheden bliver værre, desto flere psykiske udfordringer man har.

Derfor er der brug for en samlet indsats, hvor DJØF’eriet bliver mindsket, og hvor menneskeligheden kommer i højsædet.

Det er ikke nok med en bolig, hvis ikke den hjemløse har ressourcerne til at tage sig af sit eget hjem, og det er ikke nok med afvænning, hvis den udsatte også har svære psykiatriske diagnoser.

Vi ved, at en tryg bolig er et afgørende udgangspunkt for menneskers trivsel, og derfor vil Nye Borgerlige sikre, at ingen danskere ufrivilligt lever på gaden, og at danskere til enhver tid prioriteres før udenlandske statsborgere i anvisningen af billige boliger med offentligt tilskud.

Der skal sikres en koordineret indsats med indkvartering i en bolig som førsteprioritet, og der skal være en indgang til den samlede indsats, uanset om det er misbrug, en psykiatrisk diagnose eller en helt tredje problematik.

Som hjemløs skal man kun have én person at forholde sig til, og pengene skal følge den enkelte, for på den måde sikres en ensartet og retfærdig behandling, uanset hvilken kommune man bosætter sig i.

Nye Borgerlige vil sikre, at penge til hjemløseindsatsen går direkte til de hjemløse og ikke til projektmageri, og at herberger, hvor de hjemløse skal kunne bo med eksempelvis deres hunde, er selvejende og ikke kommunale, så de leverer kvalitet i respekt for de, der benytter dem.

Og så skal der være respekt for de hjemløses ret til det gode liv – det skal samfundet ikke definere.

De, der ønsker midlertidigt tag over hovedet, skal kunne få det.

Men hvis man som dansker ønsker at leve fredeligt og ordentligt på gaden, skal man have lov til det – også selvom man samler sig i mindre grupper for socialt samvær, tryghed og varme.

Man skal ikke frygte at blive fjernet af politiet eller bliver overfaldet af udenlandske hjemløse.

Udenlandske hjemløse skal ikke kunne etablere og opholde sig i utryghedsskabende lejre, for udenlandske hjemløse hører ikke hjemme i Danmark.

Derfor ønsker Nye Borgerlige at afskaffe zoneforbuddet, der rammer danske hjemløse.

I stedet vil vi løse problemerne fra bunden og knytte retten til at leve i det fri til det danske statsborgerskab, da danske hjemløse ikke skal lide under, at udenlandske hjemløse skaber utryghed.

Der er nedlagt mange sengepladser og andre behandlingstilbud på psykiatriområdet.

Det betyder, at mennesker med psykiske lidelser udskrives alt for hurtigt.

Flere udskrives direkte til egen bolig, hvor naboerne så skal bo dør om dør med et menneske, der er behandlingskrævende og mangler hjælp.

Og udskriver man mennesker med store psykiske udfordringer, som er for dårlige til at klare sig selv, til bosteder, kan det udvikle sig voldsomt.

Ingen kan være tjent med det.

Nye Borgerlige mener, at der er behov for forbedring af både udredning, pleje og behandling af mennesker med psykisk sygdom.

Derfor foreslår vi, at der etableres flere døgnsengepladser, så de indlagte kan blive færdigbehandlet, og at tilstedeværelsen af fagligt velkvalificeret personale sikres, så den rette behandling kan tilbydes og effektueres for både børn, unge og voksne.

Derudover er det også vigtigt, at samarbejdet med familierne betones, og de bør derfor tilbydes støtte, vejledning og undervisning.

Og personalet på landets bosteder bør have efteruddannelse og bedre værktøjer til at håndtere de ofte meget syge beboere.

Sidst – men ikke mindst – vil vi genoprette uddannelsen cand.pæd.psyk., så skolelærere kan uddanne sig videre til skolepsykolog.

På den måde kan problemets omfang hurtigere afklares, hvilket der er hårdt brug for.

I dag går der nemlig alt for lang tid, fra der opstår en bekymring hos en lærer, til der kommer en psykolog ud for at tale med barnet og observere ham eller hende i klassen.

Et friere arbejdsmarked med mindre kontrol og formynderi

Politikerne har udviklet et system, der piner og plager de syge, udsatte og nedslidte danskere, sætter udlændinge på livslang offentlig forsørgelse, men reelt set ikke skaffer ret mange arbejdsløse et job.

Det er virkeligheden i de kommunale jobcentre. Derfor skal de lukkes.

Jobcentrene koster alene i administration mere end 5 mia. kroner om året. Hele den mislykkede indsats i jobcentrene, der kun skaffer jobs til ganske få, løber op i mere end 14 mia. kroner om året.

Det er et frygteligt frås med danskernes penge, som bør stoppes.

Jobcentrene er udtryk for en ekstrem udgave af kontrol og formynderi, der efterhånden kendetegner en alt for stor del af den offentlige sektor.

Det er ikke en situation, som de ansatte eller borgerne har efterspurgt, men sådan er det blevet, fordi politikerne vil bestemme så meget, og fordi de tror, at kommunen og staten kan løse alt med regler og penge tilsat en hær af sagsbehandlere og DJØF’ere.

Nye Borgerlige mener, at man skal lukke jobcentrene og begynde forfra. Tillid og respekt skal være de bærende byggesten. Det har danskerne fortjent:

  • Udlændinge skal forsørge sig selv
  • Syge og nedslidte kontanthjælpsmodtagere skal have upartisk hjælp af læger
  • Tildeling af førtidspension til danskere skal gå hurtigere og mere smidigt
  • Formynderiet skal afløses af tillid
  • De raske og rørige skal tage ansvar for deres eget liv

For det første skal udlændinge slet ikke modtage offentlige ydelser. De må forsikre sig privat mod arbejdsløshed, og vil eller kan de ikke forsørge sig selv, må de tage hjem eller et andet sted hen.

Det vil lette byrden på danskernes skuldre gevaldigt. Vi taler om en besparelse i størrelsesorden 8–10 mia. kroner om året – eller til sammenligning udgiften til at lønne 16–18.000 SOSU-assistenter, som tager sig af de ældre.

For det andet skal syge, udsatte og nedslidte danskere på kontanthjælp ikke pines og plages. De skal have hjælp og ud af kontanthjælpssystemet.

Det er umenneskeligt og uværdigt, at man i systemet i dag insisterer på at presse to til fem timers arbejde ud af folk, der reelt set ikke magter det. Det gør ikke noget godt for de mennesker, og samfundsøkonomisk er der ingen gevinst i det.

Vi giver dem hellere en midlertidig eller en permanent førtidspension.

Regeringen har indført Arne-pensionen, så udvalgte grupper blandt dem, der har arbejdet mere end 42 år, kan gå tidligere på pension.

Nye Borgerlige anerkender, at mange, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, har svært ved at overkomme de sidste år. Kroppen er ved at være slidt, men det er ikke nok til, at en førtidspension bliver bevilget.

Så Arne-pensionen er kommet for at blive.

Men i så fald skal de, der fortsætter i endnu flere år og ikke vælger den tidlige pension, have en anerkendelse i form af nedsat skat.

Bjarne, der fortsætter med at møde ind hver dag, som han har gjort i 42 år eller mere, skal mærke, at vi andre sætter pris på hans indsats. Han skal have en skatterabat på 2.500 kroner om måneden.

Retten til pension til Arne skal følges af skatterabat til Bjarne.

Det er både retfærdigt og godt for samfundet. Bjarne arbejder mere, bidrager til samfundsøkonomien og holder produktionen oppe i stedet for at vælge det tidlige otium.

Lavere skat er godt for den enkelte. Det er også godt for os andre, fordi alle arbejdstimer bidrager til velstanden i samfundet.

Og et samfund, der belønner flid og arbejdsomhed, vil alt andet lige blive et bedre og rigere samfund for alle. Det er den gode borgerlige latin, vi abonnerer på i Nye Borgerlige.

For at flytte samfundet i en mere borgerlig retning skal alle fremover have langt bedre muligheder for at spare op til deres egen pension.

Derfor vil vi give danskerne større råderet over deres egne penge, så de selv kan træffe valget om, hvornår de vil gå på pension.

Politikerne skal ikke i al fremtid bestemme over danskernes pension – hvem der har ret og ikke ret til tidlig pension. Det skal man selv kunne planlægge og bestemme.

Vi skal væk fra et system, der bygger på ’retten til at bruge andres penge’ og forstærke et borgerligt samfund, hvor man har ’retten til at bruge egne penge’.

Det tager tid at vende udviklingen, men det er en opgave, der påhviler det borgerlige Danmark. I et borgerligt samfund bestemmer politikerne mindre og danskerne meget mere selv – også over deres egen pension.

Når de syge, udsatte og nedslidte kontanthjælpsmodtagere får hjælp i det sundhedsfaglige system og tildelt førtidspension – permanent eller midlertidigt – inden for få måneder, er der kun de raske og rørige tilbage i kontanthjælpssystemet.

Det er Nye Borgerliges holdning, at hvis man er rask og rørig, skal man tage ansvar for sit eget liv. Så skal man ikke være klient i det offentlige system.

Derfor vil vi fjerne de raske og røriges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal ikke rende til møder, deltage i kurser, arbejdsprøvninger, modtage løntilskud osv.

De får friheden til at leve, som de vil. De må til gengæld tage ansvar for deres eget liv.

Jobcentrene bliver lukket. De raske og rørige får deres kontanthjælp. I begyndelsen på det niveau, det er i dag, men hver tredje måned sættes kontanthjælpen ned, indtil man rammer Ydelseskommissionens grundsats.

En trappemodel for kontanthjælp vil tilskynde til at finde et arbejde hurtigt, og samtidig forsvinder behovet for kontrol og formynderi.

For forsørgere med børn vil der være et børnetilskud, der forbliver på samme niveau og ikke sættes ned hver tredje måned.

For at hjælpe arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, som gerne vil have et arbejde og forsørge sig selv, udleveres et tilgodebevis på hjælp til jobsøgning. Med det i hånden kan man hyre professionel privat hjælp til jobsøgning – dog med den betingelse, at betalingen kun falder, hvis indsatsen fører til et job.

Trappemodellen vil gøre det attraktivt for alle i arbejde at forsikre sig mod arbejdsløshed igennem en A-kasse.

Det er vores forventning, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i løbet af få år vil falde betragteligt. Både fordi tilskyndelsen til at tage et arbejde vil blive større, fordi flere vil tegne en arbejdsløshedsforsikring, og fordi Nye Borgerliges økonomiske plan vil føre til 233.000 nye jobs i den private sektor, så der bliver brug for alle raske hænder og hoveder.

Nye Borgerlige vil arbejde for, at arbejdsmarkedets parter i større omfang tager ansvar for arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning. Dagpengesystemet er sandet til i love og regler, fordi politikerne har sat sig så tungt på det.

Vi er overbeviste om, at hvis arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning i fællesskab bliver organiseret af arbejdsgivere og lønmodtagere, vil man få større fleksibilitet, et mere enkelt system og også et betydeligt billigere og mere effektivt system.

Civilsamfundet er bedre til at organisere og løse udfordringer, end politikerne er.

Arbejdsmarkedsbidraget er 8 procent i skat for at gå på arbejde. Er man forsørget af det offentlige, slipper man for skatten.

Det er tosset at lægge ekstra skat på arbejde. Vi skal tværtimod sørge for, at skat på arbejde er så lav som muligt.

Arbejdsmarkedsbidraget betales af alle i arbejde.

At afskaffe arbejdsmarkedsbidraget er det største enkelt-initiativ i Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark. En skattelettelse på 48,5 mia. kroner.

Det vil bidrage med 20.800 nye jobs i den private sektor og vil løfte den samlede velstand i Danmark med mere end 15 mia. kroner.

Det vil være en milepæl for et borgerligt Danmark, hvor den gode borgerlige sætning om, at det skal kunne betale at bestille noget, vil få et reelt og positivt indhold for alle danskere.

Det kan kun lade sig gøre, hvis politikerne bestemmer mindre og lader danskerne bestemme meget mere selv.

Den offentlige sektor skal være mindre ved, at vi skærer frås og spild væk med 6 mia. kroner hvert år frem mod 2035.

Det er ikke en uoverkommelig opgave.

Halvdelen af det, vi sparer på frås, sender vi tilbage til at styrke sundhed og ældreomsorg. Den anden halvdel sender vi tilbage til danskerne i form af skattelettelser.

Udlændinge, der kommer for at arbejde, giver et vægtigt bidrag til dansk økonomi. Når udlændinge kommer fra vestligt orienterede lande eller fra lande i Fjernøsten, kommer de som oftest for at arbejde og falder godt ind i det danske samfund og giver sjældent problemer.

Når migranter kommer fra muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika, er vores erfaringer meget dårlige. De er ofte ude af stand til at forsørge sig selv, og de og deres børn optræder oftere i kriminalitetsstatistikkerne. Desuden er deres kultur, når den er baseret på islamiske værdier, i stærk opposition til den danske.

Der er for mange kedelige sager, hvor velfungerende udlændinge bliver ramt af lappeløsninger, som politikerne har vedtaget – dog uden den store effekt – for at dæmme op for migrationen fra de lande i Stormellemøsten, som giver os problemer.

Lappeløsningerne rammer i flæng, og velfungerende udlændinge sendes ud af landet, selvom de ikke gør nogen skade, men tværtimod bidrager positivt.

Det er på tide at kalde en spade for en spade og indrette reglerne derefter.

Der skal indføres et stop for spontan asyl. Man skal ikke kunne krydse den danske grænse efter at være rejse gennem flere sikre lande og søge om asyl her.

Til gengæld vil vi give lettere adgang for virksomhederne til at ansætte udlændinge på to betingelser:

  1. Udlændinge, der kommer for at arbejde, skal overholde vores lovgivning. Gør de ikke det, skal opholdstilladelsen inddrages, og så må de rejse hjem igen.
  2. Opholdstilladelsen skal være knyttet til arbejdsmarkedet. Udløber ens kontrakt, eller mister man sit arbejde, skal man være forsikret, og finder man sig ikke hurtigt et andet job, må man rejse ud.

På den måde sikrer vi os, at international arbejdskraft bidrager positivt og ikke bliver en byrde for de danske skatteydere.

Man bør så regulere, hvor høj en løn man skal have afhængigt af, hvilket land man kommer fra.

På den måde kan man lette adgangen for arbejdskraft fra de vestlige lande og gøre det sværere for arbejdskraft fra landene i Stormellemøsten, som vi har dårlige erfaringer med.

Det er der opbakning til fra partierne Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men desværre ikke fra Socialdemokratiet, så det kunne vi ikke komme igennem med under det røde flertal.

Det vil vi arbejde for med et borgerligt flertal.

Bedre retssikkerhed

I et borgerligt samfund bliver familiens suverænitet respekteret.

Statens indgreb i form af tvangsanbringelse af børn skal være den absolut sidste udvej – ikke den almindelige løsning på familiers problemer.

Men den socialdemokratiske regering har en målsætning om at tvangsanbringe flere børn.

Det er på trods af, at der ikke findes forskningsmæssigt belæg for, at tidligere tvangsanbringelser vil føre til et bedre liv for barnet.

Der er også stor usikkerhed om, hvorvidt et barn overhovedet vil få det bedre af at blive anbragt udenfor hjemmet fremfor at blive boende med den nødvendige hjælp til familien.

Nye Borgerlige mener ikke, at der skal laves så voldsomme indgreb i forældres og børns ret til et familieliv, uden at der er noget som helst belæg for effekten af indgrebene.

I Danmark har vi haft en lang tradition for at imødegå sociale familiære problemer med forebyggelse og nødvendig hjælp til at undgå situationer, hvor børnene må tvangsanbringes.

Vi mener, det er klart bedre at forebygge problemerne end at sætte alt ind på bare at fjerne flere børn.

Flere tvangsanbringelser må aldrig blive et mål i sig selv.

Ingen forældre skal have frataget deres børn, uden at det er absolut nødvendigt og sidste udvej.

Ingen børn skal fratages deres ret til at vokse op i en familie, uden at det er sidste udvej.

Nye Borgerlige er på borgernes og familiernes side overfor systemet.

Kommuner, der giver en borger den forkerte hjælp på socialområdet, skal yde kompensation til borgeren i form af overførsel af den fulde berigelse eller besparelse, som kommunen har haft ved at træffe en forkert eller ulovlig afgørelse.

Træffes en ulovlig afgørelse, skal kommunen derudover betale kompensation til borgeren svarende til værdien af velfærdsydelsen i den periode, hvor borgeren uretmæssigt er blevet den nægtet.

Og kommuner, som ikke overholder egne frister for sagsbehandlingen af tildeling af støtte, skal pålægges dagbøder, der udbetales til borgeren eller til familien, hvis der er tilfælde om et barn.

I dag er det sådan, at kommunerne fastsætter vejledende sagsbehandlingstider, men der mangler en konsekvens, når fristerne ikke bliver overholdt.

Derfor er der brug for en kompensationsordning, for kommunerne skal ikke belønnes for deres spareiver, som går ud over fagligheden.

Og det må aldrig være byrdefuldt for borgeren at klage over systemets behandling, så derfor skal kommuner pålægges at fortsætte udbetalingen af støtten, når borgeren klager over en afgørelse om at få fjernet støtten.

For danskerne skal have de velfærdsydelser, som de er berettigede til.

Nye Borgerlige mener, at mennesker med handicap skal fri af kommunens kløer.

For mennesker med handicap og deres pårørende i familierne oplever i dag, at kommunerne i alt for mange tilfælde administrerer ulovligt, så de ikke får den hjælp, de har krav på.

Som samfund kan vi ikke acceptere, når sagsbehandlingstiderne er meget lange, og når fristerne overskrides rutinemæssigt.

Systemet skal brækkes ned, og noget nyt skal bygges op.

Derfor vil Nye Borgerlige give alle mennesker med handicap en ensartet behandling, hvor de vilkår, der gælder for støtte og hjælp, skal være de samme, uanset om man bor i Gedser eller Skagen.

Og hvis man flytter henover en kommunegrænse, skal man kunne tage sin hjælp med sig og ikke starte forfra med at søge igen i den nye kommune.

Til erstatning for kommunernes lemfældige og fejlbehæftede sagsbehandling skal der oprettes et nationalt fagligt råd, som vil få ansvaret for at tildele hjælp og ydelser til mennesker med handicap – finansieret over staten og selvfølgelig som i dag via skatten.

Det skal være slut med den kommunale kassetænkning, og det nye råd, hvori der ansættes fagpersoner til at møde og vurdere den enkelte som et helt menneske, skal etableres med teams i hele landet, så der aldrig er langt til den nærmeste.

Alle aspekter af ens situation skal inddrages med hensyn til eksempelvis familie, venner, boligsituation, funktionsnedsættelse, job samt uddannelse.

Det skal altid være det samme team, der følger den enkelte helt til dørs, bevilger den nødvendige hjælp og følger op med jævne mellemrum for at tilpasse hjælpen efter behovene.

Med andre ord skal det være slut med et hav af kommunale sagsbehandlere, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør.

Mere enkle regler samt korrekte og hurtigere afgørelser vil hjælpe det enkelte menneske med handicap til en hurtigere afklaring og i mange tilfælde til en højere grad af selvforsørgelse.

Og det vil også hjælpe de pårørende, der i dag oplever en enorm utryghed og ikke kan arbejde, fordi kommunen trækker tilbud om hjælp i langdrag, og de derfor i lange perioder selv må passe deres familiemedlem.

De store problemer, der er med sagsbehandlingen af konflikter i skilsmissesager, skal løses.

Et af problemerne er, at konfliktsager først behandles i det, der hedder Familieretshuset for så derefter at blive behandlet i Familieretten, som ligger under domstolene.

At sager skal behandles to steder gør, at sagsbehandlingstiden er enorm lang, hvilket er særligt problematisk, når der er tale om højkonfliktsager.

Højkonfliktsager dækker over komplekse sager med ‘højt konfliktniveau’ mellem forældrene eller risikofaktorer i form af eksempelvis utilstrækkelig omsorg for barnet, vold i familien, chikane, misbrug eller psykisk sygdom.

Det er med andre ord sager, hvor hensynet til børn og forældre tilsiger en hurtig, kompetent og endelig afgørelse.

Forældre og børn har brug for, at der findes en afgørelse hurtigere, end det er tilfældet i dag.

For det er en mareridtstilstand at vente på, at sagerne bliver afgjort, når de som i dag trækker ud i op mod et år.

Når det handler om børnenes og forældrenes tarv, skal det løses hurtigere.

Nye Borgerlige foreslår, at skønnet i samværssager ændres, at der indføres mulighed for kontaktbevarende samvær, at der laves en uvildig undersøgelse af retsmidler, og at alle mellem- og højkonfliktsager – og dertilhørende vidensspecialisering og økonomiske midler – bliver flyttet fra Familieretshuset over til Familieretten, så sagerne kun skal behandles ét sted.

Det vil forkorte sagsbehandlingstiderne og skabe en større sikkerhed for de familier, hvor der er opstået konflikt.

Det er i forvejen i Familieretten – og ikke Familieretshuset – at kompetencerne til at behandle sagerne ligger, og de kompetencer skal styrkes i endnu højere grad.

Med vores forslag slås således to fluer med et smæk ved at rykke sagsbehandlingen direkte over i Familieretten uden det forudgående led i Familieretshuset.

Et andet af problemerne ved, at det i dag behandles to steder, er, at fordi det tager så lang tid at behandle sagerne, så kan forældrene obstruere en retfærdig proces.

Den ene forælder – typisk bopælsforælderen – kan afskære den anden forælder at have samvær med barnet, mens sagsbehandlingen står på.

I sådanne tilfælde sker der det, at når Familieretten til sidst skal behandle sagen, så har barnet ikke haft kontakt med den anden forælder så længe, at Familieretten lægger til grund, at barnet har bedst af at blive hos bopælsforælderen for at bevare status quo, selvom bopælsforælderen har udført samværschikane.

Med andre ord kan man med samværschikane igennem det lange sagsforløb stille sig selv bedre i sidste ende.

Det er dybt uholdbart, for det må aldrig være sådan, at man kan udnytte de lange sagsbehandlingstider til at stille sig selv bedre ved at udøve samværschikane.

Derfor er det bydende nødvendigt, at sagsbehandlingstiderne bliver bragt ned.

Det skylder vi børn og forældre, for det handler om familielivet, som er det dyrebareste, vi har.

I 2013 blev den nye og gældende offentlighedslov vedtaget. Mørklægningsloven, som den også bliver kaldt, fordi den har mindsket åbenheden.

En lang række vigtige dokumenter kan med ministerbetjeningsreglen, der blev indført i den nye lov, uden videre undtages fra aktindsigt, selvom de er udvekslet mellem forskellige myndigheder.

Før indførelsen af ministerbetjeningsreglen var udgangspunktet det modsatte. Her kunne aktindsigt kun begrænses i et meget lille omfang.

Ministerbetjeningsreglen handler i bund og grund om, at ministre kan forhindre danskerne i at få indsigt i oplysninger, som det ikke behager ministre at dele.

Og det er ikke småting, hvad ministerbetjeningsreglen i offentlighedsloven har dækket over, hvad den har forhindret journalister i at sætte spot på, og hvad den har forhindret danskerne i at få svar på.

Ministerbetjeningsreglen blev brugt til at mørklægge dele af sagen om Tyrkiets løsladelse af den mistænkte bag attentatforsøget på Lars Hedegaard.

Ministerbetjeningsreglen gjorde også, at journalister ikke kunne få aktindsigt i en sag om, at IS-terrorister i Syrien hæver kontanthjælp i Danmark.

Og under corona mørklagde ministerbetjeningsreglen materiale og korrespondance på tværs af danske myndigheder, der lå til grund for regeringsbeslutningerne.

Det er bare få af en lang række eksempler på, hvad ministerbetjeningsreglen skaber af problemer i forhold til aktindsigt.

Den mangel på åbenhed hos myndigheder er helt uholdbar i vores demokratiske samfund.

Når en regering træffer beslutninger om danskernes hverdag, er det kun rimeligt, at befolkningen har mulighed for at få indsigt i og via en kritisk presse få oplysninger om, hvad der foregår i ministerierne.

Derfor skal journalister selvfølgelig have mulighed for at være vagthunde i samfundet, for danskerne fortjener at få indblik og at få sandheden at vide.

Derfor vil Nye Borgerlige ophæve ministerbetjeningsreglen i mørklægningsloven.

Det skal være bedre, billigere og mere betryggende at være bilejer i Danmark. Derfor skal der ryddes op i den jungle af regler, afgifter og snørklede ordninger, som skiftende regeringer har indført. Derfor foreslår Nye Borgerlige blandt andet følgende:

  • Registreringsafgiften fjernes for alle køretøjer – også MC og veteranbiler
  • Benzinafgiften fjernes og rammer derfor EU-minimum
  • Dieselafgiften fjernes og rammer derfor EU-minimum
  • Ejerafgiften ensrettes og forenkles
  • Afskaffelse af papegøjeplader, da der ikke længere er registreringsafgift
  • Firmabilbeskatningen er ugennemsigtig og bærer præg af en ideologisk dagsorden og ikke rationalitet. Det skal en borgerlig regering rydde op i. Når registreringsafgiften bliver fjernet, og når benzin/diesel/el-afgiften bliver fjernet og ejerafgiften ensrettet, kan man lave en forenkling af firmabilsbeskatningen, som i så fald blot beror på en simpel markedsværdi
  • Vejsidesyn for MC skal afskaffes. Der indføres periodisk syn, som flugter med bilernes regler
  • Privatbiler skal udelades fra loven om godstransport, som i øvrigt helt bør fjernes, så man ikke længere får sin bil konfiskeret
  • Fjernelse af regel om gitter i gulpladebiler
  • Ensretning af reglerne for Tüv-godkendt og synsgodkendt tuning med fx Sverige og Tyskland

Hobbybiler skal ikke beslaglægges for bagateller

I 2017 vedtog Folketinget et lovforslag om at komme fusk med udenlandske lastbilers forureningsbegrænsende udstyr til livs. For at sikre, at udenlandske lastbilchauffører overholdte luftforureningskrav, fik politiet mulighed for at tilbageholde biler, hvor der var foretaget ulovlige ændringer ved udstyret.

Men loven kom også til at omfatte personbiler.

Det har medført store – og urimelige – konsekvenser for mange. Det går især ud over de danskere, der dyrker biler som hobby.

Når selv en mistanke om meget små justeringer kan medføre øjeblikkelig beslaglæggelse, så er man gået for langt. For at føje spot til skade kan borgerne ikke engang få klarhed om, hvorvidt de ændringer de har foretaget, er lovlige eller ej.

LØSNINGER

  • Politikerne skal tage ansvaret for at skabe klarhed om, hvilke ændringer der er ulovlige
  • Det er underordnet, hvordan en bil lovliggøres – den skal bare være lovlig
  • Lad synshallerne have ansvaret for at konstatere, om bilerne er lovlige
  • Ikke alle modifikationer er lige slemme, og derfor bør alle modifikationer ikke automatisk medføre tilbageholdelse
  • Politikerne skal tage ansvaret for at lave en liste med ulovlige modifikationer

Ingen skal være i tvivl om, at biler, som kører på vores veje, skal være lovlige.

Og derfor er det ikke en retsstat værdigt, at der er uklarheder om, hvilke forbedringer der er lovlige, og hvilke som er ulovlige.

Derfor bør politikerne tage ansvaret for at udarbejde en oversigt over ulovlige modifikationer. Dermed ved bilejeren og synshallerne også, hvad der er tilladt.

Det er ikke vigtigt, hvordan en bil lovliggøres. Det vigtige er, at den er lovlig.

En bil bliver ikke nødvendigvis mere miljøvenlig eller mere sikker af, at det er et autoriseret værksted, som står for lovliggørelsen.

At stille krav om, at lovliggørelse af en bil, hvor der er mistanke eller konstateret ændringer i udstyret, skal foregå på et autoriseret værksted, svarer til at give autoriserede værksteder en urimelig konkurrencefordel.

Det ville være bedre at stille krav om, at bilen skal synes, og at det er bilejerens ansvar at sikre, at bilen lever op til alle krav.

Lad synshallerne have ansvaret for at konstatere, om bilerne er lovlige

I Danmark har vi synshaller, hvor der er uddannede medarbejdere til at konstatere, om en bil overholder sikkerheds- og miljømæssige krav.

Naturligvis skal de biler, som kører på vejene være lovlige. Derfor skal biler, hvor der er mistanke om ulovlige ændringer, kunne kræves synet af politiet. Her skal der findes en balance mellem politiets beføjelser og bilejeres rettigheder.

At bilen har været forbi et værksted, er ikke i sig selv nok til at konstatere, at bilen er lovlig.

Tilbageholdelse af biler bør kun ske efter særlige alvorlige ændringer

Transportministeriet skønner, at omkring 30 pct. af bilerne på de danske veje er manipuleret i en eller anden grad (chiptunet). Nogle gange kan en bil være manipuleret på en måde, hvor føreren burde have været bekendt med, at bilen ikke overholder de sikkerheds- og miljømæssige forskrifter.

Her bør politiet have mulighed for at tilbageholde bilen. Modsat kan der være mange situationer, hvor føreren ikke er opmærksom på problemet. I så fald bør politiet kunne nøjes med at tage nummerplade og synsindkalde bilen.

Såfremt det konstateres, at en borger mere end én gang bevidst overtræder reglerne, bør der være mulighed for hårdere sanktioner.

Lov og orden

Udlændinge er generelt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikker – og det gælder også for socialt bedrageri.

Der snydes og svindles i alle landets kommuner. Stikprøver i lufthavnen viste for nogle år siden, at over halvdelen af dem, der blev afsløret i at rejse på ferie – samtidig med at de hævede enten dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse – havde udenlandsk baggrund.

Det er et grotesk tal, men politiet får desværre kun kendskab til en brøkdel af bedrageriet, og meget få udenlandske bedragere kommer for retten.

Det lykkedes Nye Borgerlige i 2020 at overtale regeringen til at etablere en taskforce i tre politikredse med fokus på seks kommuner, der som et pilotprojekt skal afsløre den ret massive svindel med offentlige ydelser, som foregår blandt indvandrere og efterkommere.

Vi ønsker, at taskforcen bliver permanent, styrket og udvidet til hele landet, og at ansatte i kommuner og i Udbetaling Danmark bliver klædt bedre på til at afsløre socialt bedrageri.

Og så skal sociale svindlere blandt udlændinge have fulgt deres dom fulgt op med en konsekvent udvisning fra Danmark.

For vi skal ikke finde os i, at folk kommer hertil, lever på offentlig forsørgelse og oven i svindler sig til danskernes penge.

Så skal hammeren falde, og de skal ud – uden pardon.

På den måde kan vi også undgå meget af det sociale bedrageri, da tæt på halvdelen af de udlændinge, der dømmes for socialt bedrageri, i forvejen er kriminelle.

Udrejsecentre skal indrettes med én dør ud, og det er døren ud af Danmark.

For at virke afskrækkende og forebyggende er det vigtigt, at de udviste effektivt afskæres fra resten af samfundet og relativt hurtigt forlader landet.

De nuværende udrejsecentre løser ikke opgaven. På eksempelvis Udrejsecenter Kærshovedgård er der slet ikke styr på de udviste kriminelle udlændinge, som frit kan færdes i det danske samfund.

De valser ud og ind, som det passer dem og bor kun formelt på centret. Reelt fortsætter de deres kriminelle tilværelse rundt om i landet.

Politiets Efterretningstjeneste advarer om, at udviste udlændinge på udrejsecentrene udgør en terrorrisiko, fordi der foregår en islamisk radikalisering blandt de udviste.

De helt almindelige danskere, der bor, arbejder og driver forretning i Bording og omegn, efterlyser en løsning, så der sættes en stopper for det lovløse samfund.

Det samme gør Nye Borgerlige.

Det er grotesk, at skævvredne konventioner beskytter forbryderne og overlader det til danskerne at tåle tyverier, trusler, røverier, vold og voldtægter.

Et aflåst cykelskur, et videokamera og et pengebeløb, som regeringen tilbyder, er kun små lapper på et problem, der bare bliver værre og værre.

Det er utåleligt for alle danskere i hele landet, når udviste udlændinge færdes frit iblandt os og kan begå nye forbrydelser hver evig eneste dag.

I Nye Borgerlige har vi løsningen – udrejsecentre skal findes i to kategorier:

  1. For udviste skal der være hegn omkring, bevogtning og lås på porten. Der vil ikke være mulighed for kontakt til det danske samfund. Den eneste vej ud vil være en tur til lufthavnen og en enkeltbillet ud af landet.
  2. For dem, som har mistet deres opholdstilladelse eller er afviste migranter, kan forholdene være mere åbne. F.eks. kan man forsynes med en GPS-overvåget fodlænke og få begrænset sin bevægelsesfrihed til nogle få kvadratkilometer af det danske territorium i et tyndtbefolket område, hvor udrejsecentret placeres, så kontakten til det danske samfund holdes på et minimum. Overtrædes vilkårene for fodlænke, frihedsberøves den udviste indtil udrejsen af Danmark.

En lovgivning, der udviser konsekvent og afskærer de udviste fra det danske samfund, vil utvivlsomt få en stærk præventiv effekt.

Kriminaliteten blandt udlændinge vil falde betragteligt og dermed over tid løse problemet med kriminelle udlændige, der i dag optager mere end halvdelen af alle pladser i de lukkede fængsler.

I dag ser vi sager, hvor systematisk mishandling, tortur og skamfering af kønsorganer takseres med 3 års fængsel, selvom strafferammen går op til 9 år.

Vi ser sager, hvor offeret bortføres, bindes, tortureres, skæres i ansigt, ører og øjne med kniv, urineres på og efterlades til at dø med livsvarige mén, takseres til 3 års fængsel, selvom strafferammen går op til 9 år.

Vi ser sager, hvor mænd i forening voldtager en 14-årig og slipper med straffe på 3-3,5 års fængsel, selvom strafferammen går indtil 8 år.

Under én procent af dommene for simpel vold straffes i den øvre halvdel af strafferammen, for alvorligere vold ligger tallet omkring én procent, mens særlig alvorlig vold i under halvdelen af domfældelserne ligger i den øvre halvdel af strafferammen.

Det er Folketinget, der skal tage ansvar, for domstolene udmåler generelt de straffe, som vedtages.

Nye Borgerlige foreslår, at lovgivningen i højere grad skal angive »normalstraffe« for vold og voldtægt, som domstolene skal tage højde for, ligesom der skal være overensstemmelse mellem de strafferammer, som er vedtaget og de straffe, der idømmes.

Derudover bør sagsbehandlingstiderne i straffesagskæden, der er høje, nedsættes hos politiet og anklagemyndigheden.

I dag må ofre ofte vente i måneder eller år på en afklaring, og strafnedsættelse til kriminelle sker som følge af lange sagsbehandlingstider, hvilket er dybt krænkende for retsfølelsen.

Det er heller ikke i orden over for den sigtede, at domsfældelsen trækker ud i måneder eller år, hvis forholdene ikke kan bebrejdes tiltalte.

Der er ikke tale om en nyt problem, men problemet er stigende, hvilket ikke er holdbart.

Det er altafgørende, at Danmark opretholder en grænsekontrol, der gør det sværere for illegale migranter at komme ind i Danmark.

Grænsekontrollen skal også foregå ud af landet, så omrejsende kriminelle bander får sværere ved at slippe ud af landet med tyvekoster.

For udenlandske tyvebander har i årevis nærmest uhindret kunne køre ud af Danmark i varevogne fyldt med tyvekoster.

Derfor kæmpede Nye Borgerlige i forhandlingerne om en ny politiaftale for, at grænsekontrollen fremover ikke kun skal være en kontrol med, hvem der rejser ind i Danmark – men også en udrejsekontrol ved grænsen.

For tyvebanderne skal findes og stoppes, inden de krydser grænsen med danskernes ejendele.

Det lykkedes heldigvis at få med i aftalen, som blev vedtaget i 2021.

Vi vil sikre, at udrejsekontrollen, hvor politiet systematisk kan stoppe og kontrollere de biler, som de har erfaring for, kan indeholde tyvekoster, forbliver permanent og effektiv.

Det skal være trygt som familie at være i sit eget hjem, og det skal være trygt at have sin firmabil holdende ude på gaden.

Tyvebanderne skal ikke lystigt kunne tøffe ud af landet med danskernes fladskærme, computere, ure, smykker, værktøj og kontanter – uden risiko for afsløring.

I årtier har der været en evindelig centralisering i Danmark, som blandt andet har flyttet politiressourcer væk fra de mindre byer og ind mod hovedstaden.

Nye Borgerlige var i 2021 med til at indgå en stor aftale om at styrke politiindsatsen over en bred kam. Med den bliver retningen vendt – centraliseringen bliver brudt.

Vi får genåbnet 20 politistationer rundt omkring i hele landet.

Det bør kun være begyndelsen. For vi vil gerne gå længere i den retning og sikre en stærkere lokal forankring af politiet.

Der er i den grad behov for mere fokus på den borgernære kriminalitet, så der bliver større tryghed ude i lokalsamfundene.

Færre love og enklere regler

Mængden af love og regler er vokset os over hovedet. For mange regler og love giver politikerne for meget magt og gør livet dyrere og mere besværligt for danskerne. De mange regler gør langt fra altid gavn.

I år 2000 – året før Anders Fogh Rasmussen blev statsminister – bestod de statslige love og bekendtgørelser af 11 millioner ord. Tyve år senere var regelmængden vokset til 21 millioner ord. Næsten fordoblet – og det fortsætter.

Nye Borgerlige vil halvere regelmængden igen. Vi vil forenkle lovgivningen med 10 millioner ord inden 2035

Færre love og regler betyder behov for færre skattekroner og færre ansatte til at administrere reglerne.

For eksempel omfatter lovgivningen for dagpenge og jobcentre nu mere end 29.000 sider. Det er helt håbløst.

Nye Borgerlige vil skære igennem og lukke jobcentrene. På jobcentrene arbejder flere end 9.000 mennesker med at administrere de mange tusinde love, bekendtgørelser, vejledninger osv.

I ministerierne arbejder et andet lag af bureaukrater med at udfærdige nye regler.

Mængden af regler og love er i sig selv udtryk for, at politikerne centraliserer magten og bestemmer mere og mere. Nye Borgerlige vil vende udviklingen ved at gå systematisk til værks.

Inden 2035 skal mængden af regler reduceres til det samme niveau som ved årtusindeskiftet – altså halveres.

  • Vi vil indføre én regel, som betyder, at hver gang, der laves en ny regel, skal der afskaffes to.
  • Vi vil forpligte politikerne i Folketinget til at halvere antallet af lovforslag til max 100 om året.
  • Vi vil øge anvendelsen af solnedgangsklausuler i lovgivningen.

Nye Borgerlige opfordrer til, at der indgås en pagt mellem de borgerlige partier i Folketinget om at fjerne to regler eller love for hver ny, man gerne vil indføre.

Vi vil desuden gå systematisk til værks og ved hvert års begyndelse fremsætte forslag om afvikling af love og regler, som står i vejen for, at danskerne kan blive rigere og friere.

Der er blevet talt om afbureaukratisering i 50 år, uden at der er sket andet, end det er blevet værre.

I Nye Borgerlige anerkender vi ikke, hvad andre politikere betragter som politiske naturlove. Hvis man har viljen, kan man også nå sine politiske mål.

Det gælder her i forhold til regelforenkling, det gælder i forhold til at gøre den offentlige sektor mindre, og det gælder ikke mindst i forhold til at løse udlændingepolitikken fra bunden.

Også i udlændingepolitikken har politikerne i årevis lovet at løse problemerne. Alligevel bliver problemerne bare år for år langsomt større.

Det er viljen, der mangler. Den har vi i Nye Borgerlige – og vi deler gerne ud af den til de andre partier.

Når politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge – skal det selvfølgelig kunne afspejles i både antallet af nye love og i størrelsen af det apparat af embedsfolk, der producerer lovene og reglerne.

Antallet af lovforslag ligger langt over 200 om året. Det er flere, end politikerne kan nå at behandle ordentligt og grundigt.

Det er langt fra alle love, der gør noget godt for danskerne eller skaber værdi for samfundet.

Der er behov for en langt mere restriktiv tilgang til regeringen og embedsapparatet.

Nye Borgerlige vil indgå en aftale med de andre borgerlige partier om, at når der er borgerligt flertal i Folketinget, vil der aldrig blive behandlet mere end højst 100 lovforslag om året.

Et styrket erhvervsliv – uden statsstøtte

Politikerne har gennem mange år bundet dansk erhvervsliv ind i et net af subsidier og tilskud.

Med den ene hånd opkræver politikerne skatter og afgifter fra erhvervslivet, og med den anden hånd deler de ud af subsidier og tilskud til projekter, brancher og virksomheder, som politikerne synes, det er godt at støtte.

Nye Borgerlige vil fjerne erhvervstilskud og sænke selskabsskatten tilsvarende.

På statsregnskabet optræder for 2019 en post på 40 milliarder kroner i subsidier og tilskud.

Nye Borgerlige vil gå systematisk til værks og inden 2035 fjerne så meget som overhovedet muligt af subsidier og tilskud.

De sparede penge i tilskud og subsidier vil vi give tilbage til erhvervslivet i form af skattelettelser.

I første omgang har vi udpeget for 10 mia. kroner i subsidier inden for erhvervstilskud og erhvervsfremme, som det er nærliggende at begynde med.

Når vi i Nye Borgerliges økonomiske plan for et mere borgerligt Danmark fjerner erhvervstilskud for 10. mia. kroner, giver det mulighed for at sænke selskabsskatten fra 22 procent til 15 procent.

Det er en langt bedre måde at føre erhvervs- og vækstpolitik, end ved at politikerne blander sig, starter håbløse projekter, forsøger at se i krystalkuglen og i sidste ende spilder danskernes penge på frås.

At sænke selskabsskatten til 15 procent i stedet for at give tilskud på 10 mia. kr. vil øge arbejdsudbuddet med det, der svarer til 2.100 fuldtidsjobs samt hæve BNP med 20,5 mia. kroner.

Det er en rigtig god forretning for alle danskere at sørge for, at politikerne bestemmer mindre.

Når vi i Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark fjerner erhvervstilskud for 10 mia. kroner, giver det mulighed for at indføre en flad skat på rente- og aktiebeskatningen på blot 25 %.

Det overflødiggør behovet for et investorfradrag og aktiesparekonto, hvormed det bliver billigere at lette rente- og aktiebeskatningen.

Det er en forenkling og en lettelse på samme tid, som vil føre til 3.000 flere arbejdspladser og gøre Danmark 3,4 mia. kroner rigere.

Det er en langt bedre måde at føre erhvervs- og vækstpolitik, end ved at politikerne opkræver skat med den ene hånd og giver tilskud med den anden.

Virksomheder har fuld momsafløftning, når der købes inventar, computere og andre ting til virksomheden, men når det gælder restaurationsbesøg, kan man kun trække 25 pct. af momsen fra.

Det giver administrativt bøvl og gør det også mindre attraktivt at benytte restaurationsbranchen.

Nye Borgerlige arbejder for en fuld momsafløftning af erhvervsmæssige restaurationsydelser.

Erhvervslivet er over en bred kam blevet pålagt et utal af krav og regler bestående af love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, dokumentationsforlangender og kontrolordninger fra den danske nationalstat og fra EU.

Mange af disse krav er helt unødvendige, og samtidig skævvrider de konkurrenceforholdene blandt virksomheder i både ind- og udland.

Der er også en række krav og regler, som enten er forskellige for brancher, eller også udmøntes de forskelligt fra forskellige myndigheder. Endvidere er mange krav formuleret så upræcist, at det giver stor plads for fortolkning.

Det er blandt andet en af årsagerne til, at vi har cirkulærer og vejledninger, der udfærdiges af myndighederne fremfor af lovgiverne. Denne udmøntning i myndighedernes egne fortolkninger skaber ofte meget upræcise krav, hvor myndigheder henholder sig til at tage stilling fra sag til sag under parolen ”det beror på en konkret vurdering”.

Dette medfører igen, at mange virksomheder er nødt til at søge forhåndsgodkendelser med et deraf stort og langsommeligt administrativt arbejde – kombineret med venten på myndighedernes afgørelser.

Værst er ofte, når enkelte virksomheder oplever, at bestemte krav nyfortolkes med tilbagevirkende kraft. For visse har det fået det resultat, at de – til trods for at have fulgt reglerne – er blevet pålagt straf eller betaling af afgifter og lignende med tilbagevirkende kraft.

De omkostningsmæssige byrder for erhvervslivet er fra flere brancheorganisationer dokumenteret til at være store milliardbeløb. Erhvervslivets EU- og regelforum (det tidligere Virksomhedsforum) har sammen med Erhvervsministeriet i 2015 beregnet en potentiel besparelse på 3 mia. kr. ved fjernelse af unødvendige danske særregler, mens EU’s GDPR-regler beregnes til at belaste virksomhederne med mellem 8-12 mia. kr.

På samme måde gælder, at opretholdelsen af et utal af ligegyldige og urimelige krav til vores erhvervsliv også medfører et meget stort forbrug af offentlige ressourcer.

Nye Borgerlige arbejder for:

  • Garanti mod overimplementering af EU-regler.
  • Fjernelse af unødvendige danske særregler.
  • Mere præcise formuleringer af krav, så virksomhederne bedre kan navigere og ikke bliver straffet med tilbagevirkende kraft.

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv vil 52 % af iværksættervirksomheder gerne tilbyde medarbejderaktier, men gør det ikke i dag.

For hver tredje af dem skyldes det, at det er for besværligt at komme i gang. Det er særligt bøvlede skatteregler, der står i vejen for, at iværksættere kan benytte medarbejderaktier til at tiltrække talentfulde medarbejdere.

Nye Borgerlige arbejder for:

  • Når der tildeles medarbejderaktier og warrants, skal det være muligt at benytte en værdisætning, der tager højde for illikviditeten af aktierne. F.eks. en illikviditetsrabat på 30 %.
  • Den procentmæssige begrænsning for, hvor stor en del af medarbejderes løn der kan tildeles som aktieløn, ophæves. I stedet indføres et krav om, at medarbejdere, der tildeles aktieløn, som minimum også skal have et fast beløb udbetalt.

Godskørselsloven overregulerer varebilskørsel og skaber ingen værdi. Danske vognmænd kvæles af krav om forudgående tilladelser, ansøgninger, omregistreringer, gebyrer og overenskomster.

De små- og mellemstore virksomheder rammes særlig hårdt, mens staten vokser, og forbund opnår monopol over lovgivningens indretning.

Loven, dens fem bekendtgørelser og mange vejledninger er unødvendige, og godskørselsloven skal derfor afskaffes.

Et rigere Danmark
Nye Borgerlige påtager sig at påvise frås for 6 milliarder kroner hvert år frem mod 2035, som PLANEN for et mere borgerligt Danmark løber. Frås, som kan fjernes, hvis den politiske vilje og den folkelige opbakning er til stede.

Halvdelen af de penge, vi alle sammen sparer ved at fjerne frås, føres i Nye Borgerliges plan tilbage til kernevelfærden, som vi styrker med 3 mia. kroner om året hvert år frem mod 2035. Den anden halvdel sender vi tilbage til danskerne i form af lavere skatter og afgifter.

Vi accepterer ikke de andre politikeres klagesang
Vi ved godt, at de fleste andre politikere begynder at vride hænder og sende himmelvendte blikke, hver gang man taler om, at politikerne skal holde op med at bruge så mange af vores penge.

De lader som om, at hver en krone bliver brugt fornuftigt og rigtigt i dag, og at den eneste løsning er at bruge endnu flere penge.

Det accepterer vi ikke i Nye Borgerlige som en politisk naturlov. Vi påtager os gerne opgaven med at samle og vise konkret, hvor der fråses med danskernes penge. Det løber op i mange milliarder kroner hvert år.

Vi skal tage et opgør med frås
Frås betyder overdrevent misbrug af materielle goder og i Nye Borgerliges optik hovedårsagen til, at den offentlige sektor i dag er for dyr og for dårlig.

  • Det er frås, når politikerne bliver ved med at bruge milliarder af kroner på integrationsprojekter, selvom de ikke virker.
  • Det er frås, når jobcentrene holder 9.000 sagsbehandlere osv. beskæftigede uden at få nævneværdigt mange i job, men blot piner og plager de syge, udsatte og nedslidte danskere.
  • Det er frås, når politikerne tilbageruller besparelser på Danmarks Radio, samtidig med at de psykiatriske patienter ikke får behandling på grund af mangel på sengepladser.
  • Det er frås, når politikerne vedtager en folkeskolelov, der gør undervisningen dårligere og dyrere samt dagligdagen for de ansatte lærere mindre produktiv.

Listen kan fortsættes i nærmest det uendelige.

Hvis ikke vi tager et opgør med frås og fjerner politikernes fingre fra kagedåsen, vil den offentlige sektor blive ved med at vokse – men levere en stadig dårligere kernevelfærd til danskerne.

Det har taget overhånd
Politikerne har med god hjælp fra statslige embedsmænd, kommunale forvaltninger, stærke interesseorganisationer og fagbevægelsen gennem årtier centraliseret en stadig større del af magten.

Love og regler er skudt ud i alle retninger og er i dag så komplicerede og indgribende, at de færreste er i stand til at overskue konsekvenserne af selv små ændringer.

Politikerne blander sig i danskernes liv, i de offentlige ansattes dagligdag og i virksomhedernes drift helt ned i detaljen.

Politikerne bruger enormt mange penge på projekter, tilskud, styring og kontrol, som ikke skaber værdi, men kun gør livet mere besværligt – og i sidste ende danskerne fattigere.

Det kan ingen være tjent med. Hverken vores folkestyre eller de næste generationer, som skal overtage en tilsandet og dysfunktionel velfærdsstat, der hænger som et møllehjul om halsen på danskerne og ikke leverer den kernevelfærd, vi bør kunne forvente.

Det er Nye Borgerliges klare opfattelse, at man kan øge produktiviteten eller reducere frås i det offentlige så meget, at lavere bevillinger ikke medfører ringere service.

Uafhængigt af dette gennemføres der hvert år en besparelse i det offentlige forbrug på 1,2 pct. på årets finanslov. Frem til 2035 giver det en budgetforbedring på ca. 85 mia. kr.

I takt med, at der bliver flere ældre, og vi lever længere, kan vi forudse, at der bliver større behov for flere plejehjem og plejeboliger. Vi lever længere, men får også større behov for sundhedssystemet, hjemmepleje og hjemmehjælp.

Nye Borgerliges plan sikrer, at udgifter til sundhed og ældreomsorg kan følge med udviklingen. Vi afsætter 43 milliarder kroner mere frem mod 2035.

Der er en ubalance i befolkningssammensætningen, som følger af, at de store årgange, som blev født efter Anden Verdenskrig, nu skal på pension. Generationerne i den arbejdsdygtige alder er mindre.

Det lægger et større pres på de offentlige udgifter til sundhed og ældre de næste par årtier. Derefter retter det sig op igen, og der kommer efter 2040 en bedre balance mellem unge og ældre.

Vi løser en del af udfordringen ved at fjerne meget af det frås, politikerne er skyld i. Så bliver der flere penge til at løfte opgaven.

Men fordi balancen retter sig efter 2040, finansierer vi også en del af de ekstra udgifter til sundhed og ældre frem mod 2035 ved at acceptere, at staten der vil have et underskud på 0,3 procent af BNP.

Ser man lidt længere frem end til 2035, vil underskuddet blive vendt til et overskud, når balancen mellem yngre og ældre i samfundet retter sig op.

Regeringen har i sin fremskrivning et underskud i 2035, der er næsten fire gange større end det, Nye Borgerliges plan indregner.

Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark viser også på det punkt større ansvarlighed end regeringen.

Dansk økonomi og det danske velfærdssamfund vil i de kommende årtier stå over for nogle store udfordringer.

Store fødselsårgange går på pension, hvilket betyder højere udgifter til sociale pensioner, sundhedsydelser, hjemmepleje og plejehjem.

Samtidig er antallet af danskere i den erhvervsdygtige alder faldende.

Flere ældre i forhold til antallet af unge betyder færre fremtidige skatteydere – men samtidig flere udgifter.

Der er færre om at deles om regningen, hvormed regningen for den enkelte bliver større.

Hvis ikke tingene gøres bedre end før, og omkostningerne nedbringes, vil de yngre generationer derfor stå overfor store skattestigninger og forringet kernevelfærd.

Der er derfor større behov end nogensinde før for innovation.

Spørger man danskerne, er der en overvægt, som mener, at velfærden kan blive billigere og bedre, hvis den leveres af private.

Nye Borgerlige er enige i behovet for velfærdsiværksættere.

Velfærdssamfundet er indrettet på en sådan måde, at det er gjort i bedste fald vanskeligt – hvis ikke direkte forbudt at udøve iværksætteri i velfærdssektoren.

Fordi velfærdssektoren er gennemreguleret, beskyttet mod konkurrence og detaljereguleret af politikerne, betyder det, at innovationen udebliver.

Fremtidens ydelser skal, hvis de skal være gode, kunne leveres på helt nye måder, end hvad vi kender i dag.

Det kræver modige sjæle, som tør gå foran og afprøve nye løsninger på gamle udfordringer.

De fleste nye idéer er ofte ikke gode, men i en markedsøkonomi betyder fri konkurrence, at gode løsninger vinder frem, mens dårlige løsninger fortrænges.

Når politikerne bestemmer og selv vælger, hvilke arbejdsgange og forretningsidéer der er gode, er der intet til hinder for, at politikerne trækker en dårlig løsning ned over alle.

Det vil kræve dygtige velfærdsiværksættere, der får lov til at eksperimentere og udvikle, og det vil kræve, at politikerne slipper styringen og lader pengene følge den enkelte borger.

Det skal være muligt selv at finde ud af, hvordan man får mest værdi for pengene.

Opskriften på innovation og bedre velfærdsydelser forudsætter to ingredienser: profit og konkurrence.

Når man skaber større værdi for samme mængde ressourcer eller samme værdi for færre ressourcer, opstår profit.

Uden profitmotivet har velfærdsiværksætteren ingen tilskyndelse til at skabe større værdi med samme eller færre ressourcer.

I den offentlige sektor er der ingen profitmotiv, fordi gevinsten ved at løse opgaverne på en bedre måde ikke tilfalder idéens ophavsmand.

Den næste ingrediens er konkurrence.

Konkurrence fører til, at velfærdsiværksætteren kan udvide sin markedsandel ved at levere en bedre ydelse i forhold til prisen, og borgerne har mulighed for at vælge gode ydelser til.

Begge ingredienser er fraværende i den offentlige velfærdssektor.

Derfor er det forstemmende, når venstrefløjen kører en kampagne mod profit, fordi det viser en eklatant hul i forståelsen af, hvordan innovation og værdiskabelse opstår.

En typisk fordom hos venstrefløjen er, at profitmotivet fører til snyd og bedrag.

Men det er forkert, så længe pengene følger borgeren, og den enkelte borger dermed reelt kan vælge frit, og at borgeren eller dennes pårørende har reelle valgmuligheder og ansvar.

Vælger borgeren det offentlige tilbud fra, skal pengene følge med.

Et stort flertal af danskerne er bange for ikke at kunne få ordentlig hjælp af det offentlige, når de bliver gamle.

Sådan skal det ikke være, og derfor skal vi have flere private velfærdsiværksættere.

Handel med omverdenen har gjort Danmark til et rigt land. Jo mindre told og færre handelsrestriktioner, der er, jo rigere bliver vi.

Udviklingsbistand, som danske skatteydere betaler 16 milliarder kroner til om året, er spild af penge. I bedste fald er den virkningsløs. I værste fald gør den mere skade end gavn.

Nye Borgerlige vil derfor afskaffe udviklingsbistanden.

Til gengæld vil vi give udviklingslandene bedre muligheder for at handle frit med os uden told og snærende begrænsninger. Desværre står EU i vejen. EU fører en protektionistisk handelspolitik på Danmarks vegne.

Vi ønsker, at Danmark skal deltage i internationale handelsorganisationer, der fremmer frihandel – ikke ved at underkaste os en politisk union som EU, der begrænser handlen for at beskytte sydeuropæiske lande mod den sunde konkurrence.

Danmark skal frit kunne indgå handelsaftaler med tredjelande og frit have mulighed for at fastsætte egne toldsatser eller helt at fjerne told.

Samlet set – som det fremgår af nedenstående tabel – vil den private beskæftigelse med Nye Borgerliges økonomiske politik blive forøget med 233.000 frem mod 2035 og Danmark blive 80 mia. kroner rigere, end regeringen lægger op til.

Der skabes alene i kraft af  skatte- og afgiftslettelserne i vores plan godt 80.000 nye jobs i den private sektor.

I alt vil den private sektor med planen vokse med 233.000 jobs frem mod 2035.

Det dækker over, at vi reducerer den offentlige fuldtidsbeskæftigelse fra ca. 720.000 personer i dag til ca. 620.000 personer i 2035. Det svarer til ca. 100.000 færre offentlige fuldtidsansatte end i dag.

Samtidig aflyser vi regeringens plan om at øge den offentlige beskæftigelse med yderligere ca. 50.000 fuldtidspersoner frem mod 2035. Hertil kommer de positive effekter af vores plan, som løfter beskæftigelsen med yderligere godt 80.000 personer. Dermed løftes den private beskæftigelse med rundt regnet 233.000 personer i 2035 i forhold til regeringens plan.

Brug for flere folk i arbejde
Hvis vi ikke over de næste år slanker den offentlige sektor ved at skære frås væk og bremse politikernes detailstyring, kan den private sektor ikke vokse. Der kommer til at mangle folk.

Så må man enten importere endnu mere arbejdskraft udefra eller vinke farvel til den velstand, som den private sektor skaber.

Der er allerede i dag mangel på arbejdskraft, som truer et økonomisk opsving. Hvis man, som regeringen planlægger, ukritisk lader den offentlige sektor vokse med 50.000 flere offentligt ansatte, vil Danmark helt uden for diskussion blive et fattigere land, end vi har mulighed for.

Både de skattelettelser, afgiftslettelser og besparelser, som Nye Borgerlige har med i PLANEN, gavner arbejdsudbuddet og giver mulighed for flere jobs i den private sektor.

Det er gavnligt og nødvendigt. Og derfor indeholder vores plan også en udfasning af efterlønnen, der alene vil give 12.500 nye jobs i den private sektor.

  Arbejdsudbud private sektor (fuldtidsjob)
Mindre offentligt forbrug 100.000
Aflysning af regeringens plan for flere off. ansatte 50.000
Effekt af skatte- og afgiftslettelser 44.500
Effekt af besparelser heri udfasning af efterløn 38.500
Øget beskæftigelse i den private sektor 233.000

Den socialdemokratiske regering har på få år reduceret den samlede strukturelle velstand i Danmark med 14 milliarder kroner.

Det vil over de kommende år blive endnu værre, hvis Socialdemokratiet får lov til at fortsætte med at regere sammen med venstrefløjen.

Nye Borgerliges økonomiske plan går i den modsatte retning.

Ved at fjerne frås og gøre den offentlige sektor mindre bliver der mulighed for at sænke skatter og afgifter, så væksten bliver højere, flere vil arbejde mere, investeringerne vil stige og Danmark samlet set blive rigere.

Regnet efter samme principper som i Finansministeriet vil Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark løfte velstanden i samfundet med 80 mia. kroner.

Nye Borgerlige ønsker vækst og fremgang for alle landsdele.

Det kræver en let tilgængelig og stærk infrastruktur med gode veje, broer, tog og færger m.m., der effektivt opfylder et moderne samfunds behov for mobilitet og vækst.

Privatbilismen skal fremmes, for transport tager tid. Og den tid, den tager for meget, når der er kødannelser, tager tid fra noget andet – nemlig arbejde, fritid og familien.

Mange familier har lang transport mellem hjem og arbejde og har ikke altid samme muligheder for kollektiv trafik, som man har i storbyerne.

Derfor arbejder vi for hurtigere og kontinuerlig udbygning af vejnettet.

For der går generelt for lang tid fra behovet for udbygning af en strækning konstateres, til arbejdet er udført – det gælder både i fasen med forberedelse og planlægning samt selve udbygningen, hvor trafikken ofte i årevis generes unødigt længe.

Og så ønsker vi at indføre fuld trafikal ligestilling, således at det ikke koster mere at sejle 1 kilometer på den blå landevej, end det koster at køre 1 kilometer på den sorte landevej.

Danmark skal hænge sammen. Fra nord til syd. Fra øst til vest.

Storebæltsbroen – det fascinerende bygningsværk midt i Danmark, som tidligere generationer af politikere var så fornuftige at bygge – har været åben siden 1998. Brugerne har betalt for broen i alle årene.

Alligevel opkræver staten fortsat brugerbetaling på Storebæltsbroen, for i modstrid med hensigten har politikerne gang på gang hævet pengene, der skulle gå til at betale for broen.

En analyse fra Fynsk Erhverv viste for nogle år siden, at det danske samfund ville blive cirka 9 milliarder kroner rigere over tid ved at afskaffe brugerbetalingen på Storebæltsbroen.

Det er i øvrigt misvisende at kalde det brugerbetalingen på Storebæltsbroen. Brugerne har nemlig betalt den fulde pris. I realiteten udgør Storebælt i dag en indenlandsk toldmur, der forhindrer danskerne i at handle frit og færdes frit.

Det skal have en ende. For vores dejlige land – vores ørige – skal bindes sammen på kryds og tværs. Det er en national opgave, vi skal løfte i fællesskab.

Derfor mener Nye Borgerlige, det er på tide, at vi afskaffer den brugerbetaling på Storebæltsbroen. Der skal ikke være brugerbetaling på veje og broer i Danmark.

Og så ønsker vi at indføre fuld trafikal ligestilling, så det ikke koster mere at sejle 1 kilometer på den blå landevej, end det koster at køre 1 kilometer på den sorte landevej.

Uddannelse til flere – mindre overuddannelse

Der skal være ro i klassen, og det kræver kompetente lærere.

Lærere, der er uddannede til at kunne lede en klasse og har den store autoritet, som skal til, for at kunne hævde disciplinen i et klasselokale.

Rigtig mange børn, der mistrives i skolen og ikke lærer det, de burde, vil have fordel af en skole, hvor der er mere disciplin, og hvor der er større respekt om læreren.

Derfor foreslår Nye Borgerlige at gøre børn, forældre og skoler en tjeneste ved at opkvalificere læreruddannelse.

Konkret vil vi gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse, hvor den faglige fordybelse i linjefagene bliver styrket.

Praktikperioden, der placeres i 6.-9. semester på uddannelsen, vil vi forlænge til 18 måneder, som skal afsluttes med en eksamen i klasseledelse og didaktik.

For respekten om lærergerningen skal genskabes.

Erhvervsuddannelserne fortjener meget mere opmærksomhed, end de får i dag.

Politisk har der i alt for mange år været fokus på at få flere unge til at tage en gymnasial uddannelse, og det er simpelthen på høje tid at udbrede mulighederne for de unge – også de erhvervsfaglige muligheder.

Det vil være til gavn for os alle, hvis der bliver en større anerkendelse af kloge hænder, for om bare få år vil Danmark mangle op mod 100.000 faglærte.

Alt for mange vælger gymnasiet, og alt for få vælger en erhvervsuddannelse.

Det vil Nye Borgerlige lave om på.

Vi vil hæve karakterkravet til gymnasiet, genindføre den traditionelle mesterlæreordning, og så ønsker vi, at vejledningen i folkeskolen målrettes mere mod erhvervsuddannelser.

For nogle unge – særligt drenge – er et ensporet fokus på teoretisk viden ikke vejen til et godt fremtidigt liv.

For dem kan det være mere gavnligt allerede fra grundskolealderen at kunne gå i mesterlære på en arbejdsplads i stedet.

I dag er det kun muligt i meget få kommuner for elever, der ikke trives i grundskolen, men vi ønsker, at det skal udbredes til hele landet, så ingen unge bliver tabt i systemet.

Derfor foreslår vi, at de unge, der ikke trives i skolen og som selv ønsker andre muligheder, skal kunne kombinere undervisning i dansk og matematik med mesterlære på en arbejdsplads fra 8. klasse.

På den måde gives der bedre muligheder for de unge mennesker, som oplever, at de bliver tabt i et skolesystem, fordi det hovedsageligt er fokuseret på teoretisk viden.

I Danmark har vi en lang tradition for godt håndværk, og det skal vi udvikle – ikke afvikle.

Og det betyder også, at der er behov for bedre faciliteter, flere kompetencer til lærerne, ordentligt værktøj og tidssvarende teknologi på erhvervsuddannelserne.

Et flertal i Folketinget har desværre besluttet, at gymnasier fra 2023 skal optage elever på baggrund af størrelsen på deres forældres pengepung.

Politikerne italesætter aftalen som et forsøg på at blande elever for at skabe en mere socialt mangfoldig sammensætning på landets gymnasier.

Men i virkeligheden handler det om at få fordelt elever med muslimsk baggrund ud på velfungerende gymnasier – og omvendt fordele elever med dansk baggrund ud på problematiske indvandrergymnasier.

Fremover kan elever med dansk baggrund altså ikke vide sig sikker på, om de bliver placeret på et ikke-velfungerende gymnasium med en stor andel ikke-vestlige elever – og det hjælper ikke at skifte til et privatgymnasium, for de bliver desværre også tvangsreguleret med aftalen.

Tvangsfordeling af elever i integrationens navn – og der er lagt til op, at det også sker på skoleområdet.

Det er det stik modsatte af, hvad vi ønsker i Nye Borgerlige.

Skoler og gymnasier skal ikke bruges som integrationsprojekter, og eleverne skal ikke tvinges til at gå på et sted uden deres venner langt væk fra deres bopæl.

Vi vil derimod sikre det frie valg og løse problemerne fra bunden – ikke bare flytte dem rundt. For regningen for årtiers fejlslagen udlændingepolitik skal ikke lande i børne- og teenageværelset.

Løsningen på problemerne med parallelsamfund og indvandrergymnasier er todelt.

Vi skal først og fremmest løse udlændingepolitikken fra bunden, så vi får sat en prop i tilstrømningen, for uden det vil problemerne fortsætte og blive værre.

Samtidig skal vi løse det konkrete problem med dårligt fungerende indvandrergymnasier med lav faglighed. Den oplagte løsning på det problem skal findes ved at hæve karakterkravet for at blive optaget i gymnasiet.

På den måde vil mange af de elever, der udgør problemet, automatisk blive sorteret fra at komme i gymnasiet. Og dem, der ikke opfører sig ordentligt, skal selvfølgelig smides ud af gymnasiet.

Danske elever skal ganske enkelt ikke bruges som kegler i et integrationsspil.

Nye Borgerlige mener, at de unge skal have flere muligheder for at uddanne sig udenfor de fire største byer.

For det er vigtigt, at livet kan leves i alle egne af Danmark.

Derfor indgik vi i sommeren 2021 en aftale, der over de kommende opretter 1.000 nye uddannelsespladser indenfor velfærdsområderne udenfor de fire største byer og flytter yderligere 1.000 uddannelsespladser ud i landet.

Derudover skal 5–10 procent af alle uddannelser – inklusiv universiteternes – senere hen flyttes ud fra de fire største byer.

Det skal være et positivt tilvalg for den enkelte at tage sin uddannelse i en mindre by.

Vi går ikke ind for tvang, og vi ønsker ikke at blande os i, at mange unge har lyst til at bo og studere i de store byer.

Men Danmark er blevet trukket skævt på grund af de mange centraliserende reformer, som skiftende regeringer har gennemført de seneste årtier, der har trukket jobs, liv og økonomi ud af de små samfund.

Den udvikling skal vendes.

Derfor foreslår Nye Borgerlige at etablere flere uddannelser ude i landet, uden at der hverken for korte eller lange uddannelser bliver gået på kompromis med kvaliteten i indholdet.

Eksempelvis må forskningsmiljøerne ikke lide skade, så vi risikerer at etablere discount-universiteter ude i landet, da ingen vil være tjent med det.

Når vi indfører en flad skat på 37 procent, vil dem med længerevarende uddannelser skulle betale mindre i skat i forhold til i dag, når de er færdige og får et godt betalt job.

Derfor er det kun rimeligt, at akademikerne ikke skal have SU de sidste to år af deres uddannelse. Det kan de godt finansiere selv med lån og ved at supplere indtægten med et studiejob.

Nye Borgerlige foreslår derfor at spare de 2,4 mia. kroner, som det i dag koster staten at give SU til studerende på kandidatdelen.

Beregninger viser, at det som en ekstra bonus vil give et øget arbejdsudbud på 2.700, der vil resultere i lige så mange nye jobs i den private sektor, hvis man følger Nye Borgerliges plan.

Vi ændrer ikke på SU til studerende på andre måder – bortset fra at fjerne retten til SU for udlændinge.

Dels vil det spare udgifterne til SU til udlændinge. Dels vil det sikre, at de udenlandske studerende, der kommer til Danmark, kommer for uddannelsens skyld og ikke for at kunne blive forsørget af de danske skatteydere.

Derudover ønsker vi at afskaffe dimittend-dagpengene til de unge, da arbejdsmarkedet har brug for arbejdskraften.

Og fordi det er umoralsk, at raske og rørige unge mennesker skal kunne afvise at tage et job i Netto eller et rengøringsjob på et lager, fordi det ikke matcher deres universitetsuddannelse.

Man skal ikke kunne fortsætte livet på offentlig forsørgelse, mens kortuddannede slider og betaler skat for at forsørge en.

Studerende skal derfor have at vide, at når studiet er overstået, skal man forsørge sig selv. Efter en lang ungdom, hvor de arbejdende danskere har betalt for både deres uddannelse og SU, så begynder arbejdslivet efter sidste eksamen.

Er man færdig med sin uddannelse, må man tjene sine egne penge, melde sig ind i en A-kasse og optjene ret til dagpenge igennem lønarbejde – præcis som alle andre.

Et styrket forsvar – forankret i NATO
Danmarks forsvarspolitik har til formål at sikre, at danskerne kan leve i tryghed i deres eget land, og at vi kan bistå vores allierede i NATO, hvis de bliver truet eller angrebet.

For at det kan lade sig gøre, skal Forsvaret genopbygges.

Det danske forsvarsbudget ligger i dag 18 mia. kr. under, hvad vi har lovet i NATO.

Nye Borgerlige fremlagde allerede i 2016 en fuldt finansieret plan, som styrker dansk forsvar og opfylder NATO-aftalen om 2 % af BNP.

De andre partier har endelig indset, at NATO-aftalen skal opfyldes – men desværre først i 2033.

Det er for sent. Danskernes frihed og tryghed er truet, og NATO er vores sikkerhed.

Vi skylder os selv og vores allierede langt hurtigere at få genopbygget dansk forsvar.

NATO-samarbejdet bygger på, at hvert land skal kunne forsvare sig selv, indtil hjælpen fra de allierede når frem. Det kan Danmark ikke i dag.

Man kan ikke købe moderne våben til levering i morgen, det tager år at uddanne soldater, og de skal have befalingsmænd og officerer til at stå for træningen.

Genopbygningen vil tage mange år, men man kan allerede nu komme i gang, hvis den politiske vilje er til stede.

Et god måde at begynde på ville være at:

  • Gøre 1. brigade kampklar
  • Reetablere en mobiliseringsstyrke af tidligere soldater og reserveofficerer
  • Etablere produktion af ammunition på dansk grund
  • Udvikle enheder til elektronisk krigsførelse i alle tre værn
  • Oprette droneenheder til informationsindhentning, opklaring og bæring af missiler i alle tre værn
  • Samle Forsvaret under en forsvarschef og nedlægge styrelserne

Værnepligten skal udvides, så 10.000 værnepligtige indkaldes hvert år.

Værnepligten er vigtig både af hensyn til forsvarets troværdighed og for den folkelige forankring af forsvarsviljen.

Kasernebyer har i de senere år været forvandlet til asylcenterbyer. Den udvikling skal vendes, så kasernebyer genetableres over hele landet.

Værnepligten bør udvides til at gælde både mænd og kvinder.

Værnepligtige skal efter endt uddannelse kunne indgå i et troværdigt mobiliseringsforsvar. Det vil fordre en uddannelsestid på ikke under 9 måneder for menige og 12 måneder for befalingsmænd.

En udvidelse af værnepligten skal selvfølgelig planlægges, og faciliteterne skal være tilstede. Men der er tiltag, som kan sættes i gang umiddelbart, når man ved, hvilken vej man skal:

  • Genopbygge lagrene af ammunition
  • Udvide optaget til befalingsmandsuddannelsen
  • Udvide optaget til officersuddannelsen
  • Genåbne lukkede kaserner
  • Opkøbe jord til øvelsesterræner

Under Putins ledelse er Rusland blevet meget mere aggressivt og ekspansionistisk, hvilket kulminerede i februar 2022 med en angrebskrig mod Ukraine.

For at give Danmarks andel i NATO-forsvaret troværdighed bør Danmark i løbet af få år genopbygge et slagkraftigt mobiliseringsforsvar.

Nye Borgerlige foreslår følgende for Hæren:

  • Etablering af en divisionsstruktur med fire brigader. Én stående (professionelle styrker) og tre i mobiliseringsforsvar bestående af reserve og/eller værnepligtige
  • Genopbygning af ammunitionslagre til understøttelse af de fire brigader samt reservebeholdninger af våben og materiel til samme
  • Etablering af divisionsartilleri som supplement til brigadernes egne kommende artillerienheder
  • Taktiske jord til luft-enheder såsom Stinger-missiler
  • Felthospitaler som en del af et bedre civilt beredskab
  • Helikopterkapacitet til transport af materiel og personel

Med kampflyaftalen fra 2016 er det blevet vedtaget at anskaffe 27 nye F-35-fly.

Nye Borgerlige mener, at der bør købes flere.

Putins angreb på Ukraine har understreget vigtigheden af at kunne deltage i NATO’s beredskab og missioner.

Og ved at levetidsforlænge de aldrende F-16-fly, mens Danmark venter på, at de nye F-35-fly kommer på vingerne, har Danmark flere kampfly i transitionsperioden end planlagt.

Derudover ønsker vi for Flyvevåbnet:

  • Langtrækkende jord til luft-enheder i form af eksempelvis Patriotsystemet
  • Etablering af nærforsvarsenheder til flyvestationer og andet kritisk infrastruktur

Nye Borgerlige foreslår til Søværnet:

  • Flere kystnære skibe som moderne motortorpedobåde
  • Etablering af nærforsvarsenheder til Søværnets installationer
  • Ammunition til skibene – både til de aktivt indsatte og som arsenal til længerevarende kampopgaver

Hjemmeværnet udgør en vigtig militær beredskabsorganisation, der fungerer på frivilligt engagement og på fortrinlig vis støtter forsvar og politi.

Den form for tryghedsskabelse i det samlede beredskab og i det civile samfund medvirker til en sikker hverdag for danskerne.

Det skal styrkes, og derfor ønsker Nye Borgerlige, at Hjemmeværnets rolle i nærforsvaret udvides – herunder opgradering af materiel og uddannelse af personel.

Beredskabsstyrelsen udgør også en vigtig del af det beredskab, som det offentlige har til rådighed i forbindelse med kriser og katastrofer, hvor danskerne skal beskyttes.

Vi foreslår følgende for Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen:

Hjemmeværnet:

  • Udvidelse af Hjemmeværnets rolle i nærforsvaret – herunder opgradering af materiel og uddannelse af personel
  • Styrkelse af Hjemmeværnets uddannelsesstruktur
  • Uddannelsen skal kunne skaleres til at masseuddanne i tilfælde af konflikt
  • Kraftig forøgelse af Hjemmeværnets ammunitionslagre og beholdning af lette håndvåben og let panserværn

Beredskabsstyrelsen:

  • Enheder til bekæmpelse af større olieforureninger, storbrandbekæmpelse og andre direkte afledte konsekvenser af konflikt
  • Reserveenheder, der kan indkaldes i tilfælde af konflikt

Veteranernes vilkår er blevet bedre i takt med, at det er blevet anerkendt, at såret også kan betyde psykisk såret, og at der er blevet oprettet centre, som støtter soldater, veteraner og deres familier særlige behov før, under og efter udsendelse.

Veteranpolitikken mangler dog stadig ensartethed, da mange veteraner hænger fast i systemet, hvor de ender som kastebolde og blot er et nummer i systemet.

Ingen veteraner skal fanges mellem de offentlige kasser og instanser, hvor de risikerer at blive hængende i adskillige år.

Nye Borgerlige vil sikre en hurtigere og mere effektiv hjælp for veteraner med særlige behov og en hurtigere støtte til veteranerne, da erfaringer viser, at en tidlig indsats nedbringer følgevirkninger af psykiske skader.

Der er behov for at øge fokusset omkring den forebyggende indsats, for de usynlige veteraner er ofte dem med størst behov.

Nye Borgerlige vil anerkende, at der blandt veteraner findes en særlig risiko for invalidering og psykiske lidelser som følge af deres indsats, og at andre udsendte og tjenestegørende i politi, beredskab, sundhedsvæsen m.v. desuden kan have særlige behov, hvorfor en hurtig ensartet støtte skal løftes i psykiatri- og sundhedssystemet.

Vi vil sikre, at der ved udsendelse af bidrag til internationale opgaver – foruden den samlede omkostning til missionen – skal tillægges en fast procentsats til den efterfølgende indsats for fysisk og psykisk sårede, og at kommunerne opfordres til at etablere en veterankoordination med udgangspunkt i de særlige udfordringer, som en del af veteranerne har.

Derudover skal afgørelser i erstatningssager ikke kunne omgøres administrativt, når to uafhængige instanser har udredt veteranen. Og sager, der er afgjort før ophævelsen af forældelsesfristerne, skal kunne genoptages.

Rigelig, billig, sikker og grøn energi
  1. Danskerne skal have rigeligt med billig energi til rådighed
  2. Danskernes forsyningssikkerhed skal være blandt verdens bedste
  3. Energiproduktionen skal være grøn i respekt for naturværdierne

Vi kan kun indfri de tre mål ved at inkludere kernekraft i planlægningen. Vind, sol og biomasse kan ikke stå alene. Kernekraftværker er pålidelige og leverer rigelig med billig strøm – fra spidsbelastning til når elforbruget er lavest. De kræver meget færre materialer og bruger mindre plads end vindmøller og solcelleanlæg. Og så ødelægger de ikke naturværdierne.

Vi skal løfte arven efter Niels Bohr

Danmark har en stærk tradition for forskning indenfor kernefysik. Mulighederne for nye opdagelser, som kan gavne menneskeheden, er langt fra udtømte.

Nye Borgerlige vil derfor styrke forskningen i nye teknologier og genopbygge Niels Bohr Instituttets enestående placering i den internationale forskningsverden indenfor kernekraft.

Såvel EU som FN’s klimapanel er nået frem til, at grøn omstilling uden kernekraft er urealistisk. Skal udledningerne af drivhusgasser holdes i ave, skal der opføres nye kernekraftværker.

Det betyder også, at behovet for forskning og udvikling af fremtidens kernekraftværker er større end nogensinde før. Små, modulære reaktorer som fx GE Hitachis BRWX-300 har langt mindre opførselsomkostninger end traditionelle værker og kan være banebrydende i forhold til at sikre ansvarlig udvidelse af energiproduktion fra kernekraft.

Når vi går tur i en dansk bøgeskov eller bliver blæst igennem på en af vores strande, lærer vi at værdsætte det nære. Vi føler os heldige over at være og høre til på lige netop denne lille plet på jorden, der er vores – Danmark.

Naturen beriger os som mennesker, og vi skal derfor bevare dens skønhed og forvalte den med optimisme og samvittighed. For vores børn skal kunne genkende naturen som den, vi synger om, og som vi har set malet i dansk billedkunst.

Men den grønne omstilling med ensidig satsning på vind og sol vil få negative følger for vores natur, miljø og kulturlandskaber.

Vind og sol kræver nemlig langt mere areal og langt flere materialer for at producere samme mængde strøm som kernekraft.

Regeringen vil opsætte 1.000 flere af de allerstørste landvindmøller og rydde 200 kvadratkilometer natur for at gøre plads til solcelleparker. Ambitionerne kan sætte markante spor i landskabet og skabe konflikter med lokalbefolkning.

Selv de beskyttede, smukke herregårdslandskaber skal nu åbnes for vindmølleparker og store solcelleanlæg med tab af naturværdier og kulturminder.

Allerede nu er mange danskere negativt påvirket af støjen og ødelæggelsen af udsigten fra vindmøller og solcelleparker.

Det vil blive mange gange værre, hvis den ensidige satsning på vind og sol får lov at fortsætte.

Samtidig skal havvindmøller kunne brede sig over en tredjedel af arealet i de danske farvande – svarende til mere end fire millioner fodboldbaner.

Vindmøller til havs kan få store konsekvenser for vind, vejr, havmiljøet og fiskeriet.

Det, vi kalder den grønne omstilling, bliver sort, når der ikke tages hensyn til mennesker og natur.

Det skal der laves om på.

Den danske model med store mængder vindenergi og biomasse kan ikke kopieres i andre lande. Det kan man til gengæld med decentral kernekraft i mindre værker kombineret med vind og sol efter lokale forhold.

Eftersom Danmarks andel af verdens samlede udledninger af drivhusgasser er på 0,1 pct., vil det, vi gør i Danmark, slet ikke kunne måles globalt. En snæversynet klimanationalisme med fokus på kun at nedbringe danske udledninger uden blik for de globale konsekvenser hjælper ikke noget.

Danmarks vindenergi virker kun, fordi vi ved, at når det ikke blæser, kan vi købe strøm i udlandet. Hvis alle lande gør som os, er der ikke noget strøm at købe, når møllerne står stille, hvilket vil øge risikoen for strømudfald markant.

Den grønne omstilling skal baseres på fakta og fornuft – ikke på følelser og mavefornemmelse.

Mere vindenergi kræver, at det sker fuldstændig på markedsvilkår og uden anden statsstøtte end den prissætning af drivhusgas, som sker igennem kvotesystemet og CO2-afgifter.

Det kræver også et tarifsystem, hvor producenterne bærer de fulde omkostninger, herunder de store omkostninger ved at belaste elnettet med ujævn elforsyning. Og det kræver, at der ikke ydes statsstøtte til lagring eller at omdanne elektriciteten til brændstoffer.

Repræsentanterne for det såkaldte ”vindmølleeventyr” ønsker, at skatteydere og forbrugere skal betale mere for strømmen end nødvendigt for at gøre forretningen konkurrencedygtig. Det vil trække i den stik modsatte retning af at gøre vindudbygningen markedsbaseret.

Det bør Folketinget sige nej til.

Som det ligger nu, vil politikerne frem mod 2030 bruge næsten 150 mia. kr. af skatteborgernes penge på at forcere den grønne omstilling.

Det er vanvittigt store beløb.

Også elregningen vil blive meget større.

Når det blæser meget, produceres der så store mængder strøm, at elprisen bankes i bund. Derfor forærer vi ofte strømmen til meget billig pris til vores naboer.

Når vinden ikke blæser, skyder prisen til gengæld op på importeret strøm, som danskerne så betaler overpris for.

Det er derfor en rigtig dårlig idé at basere hele elforsyningen på ustabile energikilder som sol og vind.

Efterhånden, som vores nabolande udbygger deres vind- og solenergi, vil prisudsvingene tage til.

Selv med nye teknologier, der kan lagre strømmen, vil der være så stort et energitab i processen, at regningen til danskerne bliver urimelig stor.

Derfor skal den grønne omstilling ikke forceres – men ske på fornuftig vis.

Dyrevelfærd med respekt for dyrenes behov

Vores kæledyr og brugsdyr er helt afhængige af os, og derfor skal vi tage ansvaret for dem på os.

Det er en borgerlig hjertesag at varetage og give plads til dyrenes behov.

Nye Borgerlige ønsker, at samfundet i højere grad afspejler vores etiske forpligtelse overfor dyrene.

Derfor foreslår vi at straffe dyremishandling hårdere, for det er groft at svigte sit ansvar overfor et kæledyr eller et brugsdyr.

Fængselsstraf og bøde skal tages i brug langt oftere i sager om dyremishandling.

Domstolen skal oftere gøre brug af den maksimale straf for vanrøgt og mishandling, og bødestraffe skal forhøjes – også for første forseelse.

De groveste sager om dyremishandling bør udløse en fængselsdom på de maksimale 2 år, hvilket gælder sager såsom udsultning eller tortur af dyr med døden til følge.

Den skyldige bør altid fratages retten til at holde dyr, og samtidig bør dyrevelfærdslovens §60 ændres, så et forbud mod dyrehold ikke længere kun begrænses til racen, som det er gået ud over i den konkrete sag.

Organiseret, systematisk smugling af dyr bør også straffes hårdere med fængselsdomme oftere, og der bør idømmes bøder, som svarer til dyrenes danske handelsværdi.

Beslaglægning af dyr bør ske oftere end i dag, og politiet bør samtidig tildeles midler til at huse de beslaglagte dyr.

Og bliver samme ejer dømt tre gange for overtrædelse af dyrevelfærdsloven inden for kort tid, beslaglægges dyrene, og ejer frakendes retten til at holde og beskæftige sig med dyr.

På grund af manglende ressourcer og handlemuligheder hos politiet og lange sagsbehandlingstider lider mishandlede dyr i dag unødigt.

Politiets efterforskning af dyremishandling bør derfor styrkes.

Og derudover bør de ejere, der på grund af dovenskab eller kynisme tillader, at deres katte formerer sig uhæmmet og dermed på stribe sætter kuld i verden, findes og straffes.

Der bør sikres et krav om mikrochip eller øremærkning af katte, så det altid er muligt at stille en ejer til regnskab, hvis han eller hun ikke løfter sit ansvar for dyrets ve og vel.

For det er dybt uholdbart med det store antal overskudskatte, der er i Danmark, som tit ender med at blive aflivet på internater.

Der findes kyniske mennesker, der tjener penge på såkaldte hvalpe- og killingefabrikker, hvor de driver rovdrift på moderen og ofte sælger hvalpene og killingerne, mens de er meget små.

Der har været eksempler på dette i Danmark, men ofte er der tale om fabrikker i udlandet, hvorefter hvalpe og killinger bliver importeret til Danmark og solgt videre.

Nye Borgerlige vil stoppe fabrikkerne på dansk jord samt smuglingen ind i landet fra hvalpe- og killingefabrikker på udenlandsk jord.

Derfor vil vi forbyde kommerciel handel med hvalpe og killinger og indføre jævnlig myndighedskontrol med avlere og opdrættere.

Det betyder ikke, at man som familie ikke kan købe sin hvalp eller killing privat, men hvis man skal købe kæledyr professionelt, skal man enten købe fra en DKK-godkendt opdrætter, en licenseret privatavler eller adoptere fra et godkendt hundeinternat.

Licenserede avlere/opdrættere skal for at få licensen fremvise hvalpe, der interagerer med moderhunden på fødestedet, hvilket vil gøre det endnu sværere at være smugler.

Derudover skal politiet fremover som en del af stikprøvekontrollen ved grænsen have fokus på transporter af hvalpe og killinger, hvorefter smuglere skal retsforfølges.

Og så vil vi fremover gøre det lovpligtigt at sterilisere moderdyret efter andet kejsersnit, da graviditet herefter må anses for farligt.

I dag ses der i visse grelle tilfælde, at en hundeavler har brugt et avlsdyr, selvom dyrlægen har frarådet det – til frygtelig gene og/eller risiko for moderdyret.

Det skal der sættes en stopper for.

Naturnationalparker kan være med til at bevare vores særegne landskaber, natur og kulturhistoriske værdier.

Men konceptet rewilding, som et flertal i Folketinget vedtog i 2021, hvor der på sørgelig vis gives lov til at dispensere fra dele af dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne, skal stoppes.

Måske husker du billederne af køer og kalve, der stod i det rene mudder og kun var skind og ben, fordi de i månedsvis ved Mols Bjerge var blevet udsultet i deres alt for lille indhegning.

De var blevet så desperate efter føde, fordi de ikke blev fodret, at de ifølge en dyrlæge havde forsøgt at spise bark og giftige planter.

Nye Borgerlige foreslår at ændre loven, så miljøministeren ikke længere kan tillade, at almindelige regler for dyrevelfærd bliver tilsidesat.

For statsligt dyrplageri, hvor dyr skal sulte ihjel, fordi nogle politikere har en romantisk forestilling om natur og dyrehold, kan på ingen måde forsvares.

Dyr skal ikke anvendes som rekvisitter i et håbløst statsligt naturromantisk projekt, som flere dyrlæger og eksperter råber vagt i gevær om.

Desuden bliver indhegningen lige så meget et hegn, der holder mange naturelskere ude som dyrene inde.

Den lokale skovbørnehave vil ikke kunne bruge området mere, da man aldrig ved, hvornår der dukker en flok ungtyre op.

Og adgangsforholdene for ældre, dårligt gående og mennesker med handicap bliver så besværlige, at de ikke kan komme der.

Vi skal passe på biodiversiteten, på landskabsværdierne og på det rene vand i kilder, åer og søer – de mange herlighedsværdier og de mange smukke udsigter.

Men det er et vildskud at hegne naturen ind, så danskerne lukkes ude og dyrene inde.

Dyrene kommer til at lide og sulte, og danskerne berøves muligheden for at færdes i den natur, som giver os så megen glæde og værdi.

Almindelige regler for dyrevelfærd skal heller ikke kunne tilsidesættes af private avlere/biologer, hvis dyr afgræsser statens arealer, og hvor ejeren modtager EU og/eller statsstøtte.

Al statslig støtte til naturprojekter, hvor dyr er involveret, skal fremover fratages personer og virksomheder, der er dømt for at overtræde dyrevelfærdsloven.

Bliver man som modtager af støtte sigtet og dømt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven, skal man miste sin støtte permanent per matrikel og ikke per CVR-nummer.

Hundeloven forbyder besiddelse og avl af 13 specifikke hunderacer, og disse hunde aflives i dag, hvilket ofte sker på alt for svagt grundlag.

Forbuddet gælder også krydsninger for krydsninger, hvori de nævnte racer indgår.

Nye Borgerlige vil ændre hundeloven.

Listen bør kun gå to generationer tilbage, og forbuddet mod de 13 racer samt krydsninger bør bibeholdes – men kun to generationer tilbage for krydsningers vedkommende eller minimum 25 % DNA fra en forbudt race.

En andel på mere end 25 % vil være relativt let at spore, og derudover vil en hund med mindre end 25 % DNA fra en forbudt race i overvejede grad være en anden race.

Omvendt bevisbyrde bør ændres til normal bevisbyrde, og fremover bør politiet bevise, at hunden er ulovlig – for eksempel ved en billig DNA-test – der påviser en andel DNA på mindst 25 % af en forbudt race.

Som reglerne er i dag, bliver en hund administrativt fjernet fra ejeren, inden hundens race er afklaret.

Fremover bør administrativ fjernelse af en hund kun ske, såfremt at der i hvert tilfælde er en begrundelse for det – eksempelvis begrundet mistanke om, at hunden vil forårsage skade på andre hunde eller mennesker.

Sagen bør fremover afgøres inden for en rimelig tidsramme for sagsbehandlingen, for vi må aldrig acceptere, at en hund og ejer er adskilt på ubestemt tid.

Normal bevisbyrde – fremfor omvendt bevisbyrde – bør ligeledes gælde i skambidssager.

Kort sagt skal hunde og deres ejere have retssikkerhed.

Traditionel halalslagtning indebærer, at dyret ikke må være bedøvet forud for slagtning.

Halalslagtning foregår efter islamiske forskrifter sådan, at dyret udblødes med hovedet nedad, mens der siges en bøn på arabisk.

Flere dyrerettighedsorganisationer har advaret om, at dette tilfører dyret en meget stor grad af stress og smerte i de ofte lange minutter, det tager livet at forlade kroppen.

Selvom halalslagtning uden bedøvelse er forbudt i Danmark, oplyser Fødevarestyrelsen, at slagtning uden bedøvelse finder sted i nogle EU-lande, og at import af dette kød til Danmark er tilladt.

Nye Borgerlige mener, at forbrugerne ikke er tilstrækkeligt oplyst om, hvorvidt kødproduktionen er sket under forsvarlige vilkår for dyrene.

Derfor foreslår vi, at halalcertificerede varer og produkter i Danmark fremover skal gives en tydelig mærkning – både hvad angår halalcertificering og slagtemetode.

Forbrugernes oplysning står helt centralt, og de har krav på at kunne se, hvad der i maden, og hvor det kommer fra.

Det skal være nemt at fravælge halal og dyrplageri.

Og offentlige institutioner skal ikke bidrage til efterspørgslen på halalcertificerede varer og produkter. Derfor vil vi forbyde offentlige institutioner at købe og servere disse.

Naturværdierne og miljøet skal beskyttes

Der er en begrænset mængde af råstoffer i Danmark, så vi skal udnytte vores ressourcer bedst muligt.

Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på genanvendelse og genbrug samt hensyntagen til naboer, naturbeskyttelse, fiskeri, miljø og økonomi.

Et af de steder, hvor konsekvensen af råstofvindingens ødelæggelser ses tydeligt og ikke tager de nødvendige hensyn, er sandsugning.

Vi skal derfor opretholde et stop for sandsugning i Øresund, da de sidste rester af vores fælles naturarv skal bevares.

Havmiljøet og fiskeriet er også under pres, når det kommer til dumpning af havneslam.

Mange områder i de danske farvande er i dag udpeget som steder, hvor der må dumpes opgravet havbundsmateriale – såkaldt klapning.

Det kan sprede havneslam og har store konsekvenser for naturen i havet, da slammet kan være forurenet med miljøfarlige stoffer.

Nye Borgerlige mener, at reglerne skal skærpes på området.

Derudover har vi fra begyndelsen været imod den kommende Lynetteholm, som er en kunstig ø i København med plads til 35.000 nye beboere.

Vi mener, at prestigeprojektet skal droppes helt eller som minimum sættes på pause, indtil alle forhold er undersøgt til bunds.

For vi er blandt andet bekymrede for havmiljøet og fiskeriet i Øresund og Østersøen.

Vi har et helt unikt havmiljø i Danmark, som vi har en forpligtelse til at bevare til kommende generationer.

I Danmark har vi heldigvis et af verdens bedste landbrug, der i årevis har arbejdet på at nedbringe udledninger af kvælstof og pesticider i naturen.

Derfor nyder vi i Danmark godt af rent grundvand.

Men vi har et problem i vores kystområder, hvor kommunernes spildevand ender urenset, fordi kloakker og rensningsanlæg er underdimensionerede eller forældede.

Det skal kommunerne få styr på, så vandkvaliteten i fjordene og de kystnære farvande forbedres.

For man skal kunne bade og fiske i vores kystvande, uden at skulle bekymre sig om ulækkert spildevand.

Vi skal værne om landets fælles ressourcer – den næringsrige jord, det rene grundvand og de fiskerige kystnære farvande.

I Danmark skal der være plads til både urørt skov og kommercielt skovbrug, da det er udtryk for en sund balance mellem kultur og natur.

Urørt skov skal bidrage til at bevare biodiversiteten, og skovbrug har til sammenligning et konstant højt CO2-optag.

Kombinationen af kulturskov og urørt skov – en naturnær skovdrift – vil skabe masser af liv, stabilitet og variation til gavn for både biodiversitet, landskabelige forhold og træproduktion.

Og det giver Danmark en fordel i den globale konkurrence, fordi vi dermed økonomisk ansvarligt og fornuftigt kan bidrage til en bæredygtig omstilling.

Derfor er Nye Borgerlige imod den overdrevne regulering af skovbrug, der kan føre til, at vi i fremtiden kan stå med mangel på træ.

I stedet skal vi omfavne skovbrug som én blandt mange metoder til en ikke-forceret grøn omstilling baseret på sund fornuft.

Danske landmænd er de vigtigste og dygtigste forvaltere af danske naturværdier.

Men Nye Borgerlige anerkender også jægerens væsentlige rolle i reguleringen af vildt, naturpleje og dermed jægernes positive betydning for danskernes naturoplevelser.

For dygtige jægere sætter en ære i at være naturforvalter og at sikre sunde bestande.

Derfor skal jagt som hobby respekteres og forsvares.

Vi vil derfor lytte til jægerne selv, når det kommer til regulering.

Et af vores ønsker er blandt andet bedre kontrol med udsætningen af gråænder.

Dette skal ske for at sikre, at denne jagtform fortsat får lov til at finde sted i Danmark og ikke bliver forbudt af venstrefløjen.

Det er et samfundsansvar at rydde op efter tidligere generationers forurening.

Vi kan ikke tillade os at ignorere problemerne.

Hvis teknologien er tilstede til at sikre en ordentlig oprydning, bør der afsættes penge til at få det gjort hurtigst muligt.

Et styrket landbrug
Dansk landbrugs viden og kompetencer er respekteret og efterspurgt i hele verden. Danske landmænd producerer nogle af verdens bedste og mest eftertragtede fødevarer.

Dyrkningen og forarbejdningen i fødevareklyngen giver tusindvis af danskere arbejde og giver et livsgrundlag for danske familier. Disse familier holder liv i landområdernes særegne kultur, livsmåde og ånd.

Hvis arbejdspladserne i fødevareklyngen rykker til udlandet, vil affolkning udrydde det liv, der findes i de små samfund. Det må ikke ske.

Vi ønsker at skabe rammerne for et moderne højteknologisk landbrug, der får en fair mulighed for at genvinde tabte markedsandele, udvikle produktionen og formindske aftrykket på miljøet.

Vi ønsker at tilbagerulle den overimplementering af EU-direktiver, som er stærkt konkurrenceforvridende for erhvervet samt skader kvaliteten af produktionen.

Vi ønsker arealstøtten afviklet over tid, og vi ønsker at afskaffe afgifter på bekæmpelsesmidler og ejendomsskatter, således at landmanden beskattes, når han har tjent pengene – ikke inden.

Dansk landbrugs indsats udgør en hjørnesten i Danmarks moderne historie. Landbruget blev grundlaget for velstanden i Danmark. Den historie er ikke slut.

Dansk landbrugs know how er respekteret og efterspurgt i hele verden. Nye Borgerlige vil hjælpe til at genskabe respekten for og anerkendelsen af landbruget i Danmark.

Danske landmænd er Danmarks vigtigste naturforvaltere og naturbeskyttere. Regulering af miljøhensyn skal ske i tillid til landmændenes rolle som naturforvaltere og basere sig på fakta, erfaring og sund fornuft.

Med bedre rammer for landbrugsproduktion og de tilknyttede virksomheder kan landbrugserhvervene blive en vækstmotor for landdistrikterne, som i dag trues af affolkning og stagnation. Det skal vi udnytte.

Bedre rammevilkår betyder også mere fair konkurrence. Beregninger peger på, at en gennemsnits dansk landbrugsbedrift afleverer op mod 1 mio. kr. mere i skatter og afgifter m.v. end sammenlignelige konkurrenter omkring Danmark. Den forskelsbehandling skal fjernes.

Med bedre rammer for landbrugsproduktion og de tilknyttede virksomheder kan landbrugserhvervene blive en vækstmotor for landdistrikterne, som i dag trues af affolkning og stagnation.

Efterafgrøder skal kun produceres, når det giver mening – enten af hensyn til miljøet eller til økonomien.

Den rigide datobaserede regulering af efterafgrøder er ødelæggende for en sund drift af landbrugsarealerne.

Derfor bør den erstattes af en ordning baseret på sund fornuft og tillid til landmanden.

Alt for ofte overimplementeres EU-regler på initiativ af danske embedsmænd og politikere.

Konkurrencegarantien skal være et værn mod overimplementering af EU-regler.

Konkret skal overimplementeringen af Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og IE-direktivet fjernes.

Vandrammedirektivet, fordi alt for mange vandløb er klassificeret som naturlige.

Habitatdirektivet, fordi det skaber betydelige barrierer ved udvidelse af nye anlæg.

IE-direktivet, fordi Danmark har ladet betydeligt flere virksomheder og husdyrbrug omfatte af en miljøgodkendelsesordning end påkrævet.

Landbruget anvender ikke flere værnemidler end nødvendigt. Desuden er anvendelsen reguleret, så man undgår miljøfarlige stoffer, der kan sive ned og skade grundvandet.

De skadelige stoffer i grundvandet, som man finder i disse år, skyldes næsten udelukkende forureninger fra byerhverv.

Moderne planteværn er godt for både miljøet og for økonomien.

Anvendelse af planteværn reducerer også spild af gode råvarer, der kunne være blevet til mad til dyr og mennesker.

Derfor bør der ikke opstilles afgiftsmæssige barrierer for en optimal anvendelse af midlerne.

Jordskatter og arveafgift er en uhensigtsmæssig beskatning af landbrugserhvervet, som står i vejen for udvikling, investeringer og generationsskifter.

For at sikre landbrugsproduktion i Danmark i de kommende generationer skal både den løbende beskatning af produktionsjord og arveafgiften fjernes helt.

Fiskeriet skal bevares

Ligesom landbruget er fiskerierhvervet i Danmark en del af en stolt og lang tradition, som vi skal bevare.

I dag er erhvervet truet af blandt andet lave kvoter og af politikere, der ikke kan se værdien af at bevare fiskeriet – og dermed kulturen i de kystnære byer.

Nye Borgerlige ønsker at sikre det skånsomme kystfiskeri, der er en del af svaret på, hvordan vi kan bevare fiskerikulturen i balance med havmiljøet.

Derfor foreslår vi, at der udarbejdes en handleplan for udviklingen og sikringen af fiskeriet, så de små erhvervsfiskere har andre muligheder end ophugning.

Det skal sikres, at erhvervsfiskere får bedre muligheder for at opretholde deres status i perioder med lave fiskekvoter.

Fiskeriovervågningen bør stoppe, når forsøgsperioden udløber.

For det er ikke foreneligt med et frit samfund, at man som selvstændig erhvervsdrivende i udgangspunktet mistænkeliggøres og udsættes for myndighedernes videoovervågning.

Bifangst bør begrænses til et minimum ved hjælp af de tekniske løsninger, der findes.

Kulturen bærer vores værdifællesskab

Kultur er ikke bare kunstværker og malerier. Det handler om værdsættelse af den danske historie og tradition, som binder os sammen som folk.

Nye Borgerlige vil passe på den værdifulde arv, der er blevet givet os – og som skal gives videre til fremtidige generationer.

Danmarkshistorien bør stå mere centralt i historieundervisningen i folkeskolen, men der er brug for en særlig formidlingsindsats, hvis båndene til vores fortid skal bevares i de kommende generationer.

Vi ønsker derfor, at der afsættes flere midler indenfor Kulturministeriets budget til forskning i og formidling af danskernes fælles historie for derigennem at styrke den danske identitet og det danske værdifællesskab.

Respekten for et dybdegående kendskab til vores egen kultur og historie skal genintroduceres. Og vores historiske kulturarv skal prioriteres og formidles og stå over aktuelle kulturelle strømninger.

De store museer i både København og provinsen spiller en central rolle i formidlingen af vores fælles kultur og historie.

Museerne bør sikres finansiering over skatten, som vi alle sammen betaler.

Derudover bør der i anerkendelse af museernes betydning for det danske værdifællesskab ikke opkræves entré.

For de skal være let tilgængelige for alle.

Landskabsværdierne er under pres i disse år på grund af den forcerede grønne omstilling, hvor vindmøller skæmmer udsigten, og solcelleparker lægger beslag på større og større arealer.

Planloven, som skal beskytte landskabsværdierne, udfordres fra politisk hold – både nationalt og lokalt.

Landskabet er danskernes fortid. Der er en stor del af vores identitet gemt i den måde, som kulturlandskabet har formet Danmark.

Det er værdier, som vi har pligt til at bevare for vores efterkommere.

3,7 mia. kroner om året. Det er, hvad skatteyderne betaler til driften af Danmarks Radio.

Der er ansat 2.387 medarbejdere, hvoraf cirka en 1/3 er journalister. Det vil sige, at der er flere statslønnede journalister på DR end på de seks største dagblade tilsammen.

TV2, som finansieres via reklameindtægter, klarer sig med halvt så mange journalister og producerer med det antal medarbejdere nyheder til både TV2’s hovedkanal og til TV2 News.

DR dominerer både økonomisk og journalistisk mediebilledet i Danmark.

Det er ikke sundt for et levende demokrati, at staten har en dominerende position inden for de medier, som skal holde øje med staten på borgernes vegne.

DR som statsejet mediemastodont er en forældet konstruktion, der bør afvikles eller sælges hurtigst muligt.

Man kan forsøge at sælge DR og lade DR fortsætte som en abonnementsbetalt virksomhed. Det vigtigste er, at staten stopper finansieringen og lader medier i Danmark konkurrere ærligt og frit på pris kontra indhold.

Public-service pulje

Nye Borgerlige foreslår, at der afsættes penge på finansloven til en public-service pulje.

En public-service pulje skal bevilge penge til:

  • At sikre kulturarven i form af DR’s arkiver
  • At producere medieindhold af national, kulturel værdi, som ikke kan produceres kommercielt

De medievirksomheder, som modtager støtte fra public-service puljen, skal forpligtes til at gøre de støttede produktioner gratis tilgængelige for alle danskere.

Puljens størrelse fastlægges i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Nye Borgerlige vil foreslå en pulje i størrelsesorden 3-400 millioner kroner årligt.

Meningen med universiteter er at have steder, hvor den frie tanke kan trives, da det skaber den bedste forskning, som gør os alle rigere.

Derfor vil Nye Borgerlige have et opgør med det identitetspolitiske begreb WOKE på uddannelser og kulturinstitutioner – for vores alles fremtids skyld og for bevarelsen af vores fælles kulturarv.

Wokeismen er en ekstremistisk ideologi, hvis mål er at afskaffe den frie tanke til fordel for et system, der omfordeler fra majoriteterne til minoriteterne.

Det er en menneskefjendsk strømning, der reducerer os fra individer til kun at være defineret af vores køn, seksualitet, hudfarve eller handicap.

Presset på landets forskere og universitetsledelser er stigende, når de konstant udsættes for krav fra WOKE-fraktionerne.

Det er små højtrystede grupper af studerende og forskere, der ønsker at afskaffe det, de mener, er racisme og udtryk for patriarkatet.

De vil derfor forbyde temafester med mexicanerhatte, have indført kvoter i ansættelsesøjemed og have ændret pensum for at få luget ud i antallet af hvide mænd i pensum.

De danske uddannelser og kulturinstitutioner står ved en skillevej.

De skal vælge, om de vil give efter for krav fra de venstreorienterede organisationer og blive WOKE, eller om de vil forsvare det fundament, de er bygget på.

Nye Borgerlige ønsker at deltage aktivt i kampen for den frie tanke og derfor bekæmpe wokeismen.

Vi foreslår blandt andet at indføre Chicago-principperne, der skal sikre ytrings- og undervisningsfrihed.

Det skal fremover være en betingelse for at drive eksempelvis universitet i Danmark, at bestyrelse og ledelse skriver under på at ville overholde disse principper.

Generelt er ytringsfriheden under pres. Vores ret til som borgere at tale imod magten og systemets dagsorden er truet.

Techgiganter med monopollignende positioner, der via algoritmer og blokeringer forsøger at styre den offentlige debat. Systemet og magthaverne, som via forfejlet lovgivning i en uskøn sammensmeltning med den nye identitetspolitiske dagsorden direkte og indirekte dræber den fri debat og retten til ordet.

Det bliver vi nødt til at tage et opgør mod, og derfor foreslår vi at afskaffe den såkaldte racismeparagraf 266b.

En paragraf, der har vist sig farlig for vores ytringsfrihed, da den giver den dømmende magt alt for store tolknings- og vurderingsrammer.

Vi har set eksempel på, at kritik af ideologier af retten bliver tolket som overtrædelse, da det potentielt kan være nedværdigende for nogle, der betragter sig som en del af denne ideologi.

Det er en glidebane og udvasker lovens egentlige formål – at beskytte mod eksempelvis trusler. Loven er blevet til et politisk værktøj i stedet for en nyttig beskyttelse, hvilket er skammeligt.

Det handler ikke om at tillade alt.

Man vil stadig stå til ansvar overfor domstolene. Man må stadig ikke true, skrive løgne eller andet om andre personer. Disse love forsvinder ikke.

Men 266b truer vores ytringsfrihed, er indirekte kontrollerende af vores tankevirksomhed – og i sidste ende skadelig for vores demokrati og folkestyre.

Del denne side

Sådan løser vi udlændingepolitikken fra bunden