Få nyheder fra Pernille på mail

14.02.2020 TV2 bragte i går en dokumentar om en muslimsk familie, hvor den sociale kontrol udartede i vold og faderens drabsforsøg på sin egen datter.

En grufuld historie i sig selv og endnu et vidnesbyrd om, at med mellemøstlig indvandring, får vi mellemøstlige tilstande.

Vi kan ikke fra politisk hold gøre islam fredelig. Muslimsk kultur er voldelig og undertrykkende over alt i verden. Men vi kan bremse skaden på vores samfund og beskytte os mod, at islam får mere indflydelse.

Derfor skal tilstrømningen stoppes. Der skal indføres et stop for asyl og familiesammenføringer.

Dernæst skal de udlændinge, der dømmes for kriminalitet udvises konsekvent og efter første dom. Og det gælder i sagens natur også for vold mod ens egne børn.

Politikere fra alle partier er i dag enten på tv eller på de sociale medier ved at falde over hinanden for at fordømme den negative sociale kontrol og den vold og de trusler, der følger med.

Politikerne tager en gratis omgang
Det er tæt på at være en gratis omgang for politikerne. Det er ikke svært at fordømme drabsforsøg og vold mod børn i familien. Det kan alle enes om.

Men når det kommer til løsningerne, som de samme politikere foreslår, er det ikke gratis længere.

Integrationsminister Matthias Tesfaye lover at gøre noget, men han lover også, ’at det kommer til at koste penge’, som han siger.

Det vil sige, at du og jeg endnu en gang skal til lommerne for at betale for flere integrationskonsulenter, flere familievejledere, socialrådgivere, gadeplansmedarbejdere, klubber til indvandrerkvinder, mentorer til indvandrerunge, særtilbud på arbejdsmarkedet, løntilskud osv. osv.

Det er de samme svar politikerne har givet i snart en menneskealder: ”Det er samfundets ansvar. Der må flere ressourcer til. Vi må opkræve nogle flere penge i skat for at få integreret dem bedre og ud på arbejdsmarkedet”.

Det har ikke virket, og det kommer det heller ikke til i fremtiden.

Politikerne fra højre til venstre tror naivt stadigvæk på, at volden, truslerne og den sociale kontrol i muslimske familier er et socialt problem, man løser med sociale indsatser.

Det er ikke rigtigt. Volden er ikke socialt betinget. Den er kulturelt betinget. Det er islamisk kultur, der er problemet.

Islams kulturelle dominans stiger
Volden og den sociale kontrol er et kulturelt/ideologisk træk ved islam, som ikke bliver mindre eller forsvinder ved, at socialrådgiveren giver råd og kommunen giver tilbud.

Tværtimod forstærkes islams kulturelle og ideologiske dominans over tid blandt muslimske indvandrere i Danmark.

En undersøgelse viste for nylig, at blandt den unge generation af ikke-vestlige efterkommere i København var andelen, som sætter religiøse love over de demokratisk vedtagne, stigende i forhold til de ældre generationer.

19 procent af drenge, der vokser op i ikke-vestlige indvandrerfamilier, oplever grov vold fra deres forældre, viser en undersøgelse fra 2017 fra Børnerådet.

For tre år siden fortalte den daværende formand for Børne- og Ungeudvalget i København socialdemokraten Rune Dybvad Simonsen, at efter hans vurdering var 3 ud 4 tvangsfjernelser fra familier med indvandrerbaggrund, og af dem var en tredjedel fra familier, som man betegnede som ressourcestærke.

Volden i muslimske familier skyldes ikke, at de oftere lever af offentlig forsørgelse. Volden og undertrykkelsen ligger i islam, som kultur og som ideologi.

For nogle år siden bragte DR en historie om en unge indvandrerpige, Samira, der måtte flygte fra vold og trusler på livet, fordi hun havde fået en dansk kæreste. Hendes forældre var på overfladen velintegrerede, med gode uddannelser og gode jobs, men islams kultur, ideologi og undertrykkelse levede videre i familien.

Selvfølgelig en anekdote, men en anekdote, der stemmer overens med den viden og de statistikker, der er til rådighed.

Når man sammenligner volden i ikke-vestlige indvandrerfamilier med danske, skal man helt over i den gruppe, hvor moderen er alkoholiker eller psykisk syg eller faderen narkoman for at finde tilsvarende niveauer af vold mod børn.

Muslimsk familieliv er som et liv blandt alkoholikere og narkomaner
Et familieliv baseret på muslimske værdier er altså statistisk ligeså dysfunktionelt som et familieliv blandt alkoholikere og narkomaner.

Der er ikke noget at gøre ved islam. Det er ikke statens eller det danske samfunds opgave at reformere islam til en menneskeværdig ideologi og kultur. Det må muslimerne selv klare.

Men vi må politisk erkende og handle på, at islam er i direkte opposition til de værdier, vi bygger det danske samfund på.

Derfor må det politiske svar på volden, truslerne og den sociale kontrol være at forhindre islams indflydelse på samfundet.

Det er den erkendelse, vi er kommet til i Nye Borgerlige. Vi håber, at erkendelsen vil sprede sig til andre partier. For før vi får sat foden ned for islam, vil problemerne ikke blive mindre, så vil de blive ved med at vokse.

Hvad skal vi gøre?

Som sagt skal der sættes en prop i hullet. Tilstrømningen skal stoppes. Der skal indføres et stop for asyl og for familiesammenføringer.

Vold og trusler skal selvfølgelig efterforskes af politiet, og sagerne føres for retten. Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom.

Dernæst skal vi fjerne anerkendelsen af islam som ligestillet religion.

Politikerne har i alt for mange år ’ladet som om’ islam bare var en religion som alle andre, som man burde tage hensyn til og give plads. Det har været et frygtelig fejltagelse. Islam skal ingen plads have uden for privatsfæren.

  • I praksis vil det betyde, at muslimske trossamfund ikke skal have privilegier i form af fradragsret for donationer, ret til at vie folk og heller ikke lov til at importere prædikanter på særligt lempelige opholdsvilkår.
  • Vi skal stoppe med at give statstilskud til skoler baseret på muslimske værdier. Hvis muslimerne vil have deres egne skoler, må de betale for dem selv.
  • Og i den danske folkeskole skal man ikke som elev møde op til undervisning med muslimsk hovedtørklæde. Det må man tage på i sin fritid.
  • Det samme må gælde for offentligt ansatte. Ingen muslimske tørklæder i arbejdstiden.
  • Halal-mad skal helt ud af offentlige institutioner. Hvis de muslimske familier vil give deres børn halal-mad, må de give dem en madpakke med. Det skal også gælde på sygehuse, plejehjem og i alle andre offentlige kantiner.
  • Der skal ingen særregler være for muslimer i svømmehaller, idrætshaller eller andre steder. Ingen badeforhæng eller særlige hold kun for piger.

Muslimske børn og unge skal tydeligt kunne se, at når de forlader hjemmet og familien og går ud i det danske samfund, forlader de samtidig den muslimske kultur, ideologi og undertrykkelse.

I det danske samfund lever vi i frihed med hinanden i respekt for loven.

Mange hilsner
Pernille

Få nyheder fra Pernille på mail