Nye Borgerlige vil øge Danmarks velstand med 80 milliarder kroner

Den socialdemokratiske regering har på to år reduceret velstanden i Danmark med 14 milliarder kroner.

Vi kan godt regne med, at det bliver endnu værre, hvis Socialdemokratiet får lov til at fortsætte med at regere sammen med venstrefløjen.

Nye Borgerliges plan går i den modsatte retning.

Ved at fjerne frås og gøre den offentlige sektor mindre bliver der mulighed for at sænke skatter og afgifter, så væksten bliver højere, flere vil arbejde mere, investeringerne vil stige og Danmark samlet set blive rigere.

Regnet efter samme principper som i Finansministeriet vil Nye Borgerliges plan for et mere borgerligt Danmark løfte velstanden i samfundet med 80 mia. kroner.

Vores politik er fuldt finansieret. Bliv medlem eller læs mere i vores plan for et mere borgerligt Danmark.