Velkommen til Mikkel Bjørn
Mikkel bliver vores spidskandidat på Fyn ved næste folketingsvalg.
Sammen med de øvrige gode kandidater på Fyn bliver det Mikkels opgave at komme ud til danskerne og fortælle om Nye Borgerliges politik.
Jeg har kendt Mikkel, siden vi stiftede Nye Borgerlige tilbage i 2015. Mikkel har været med til at starte vores ungdomsparti NBU, og har som formand ført det frem til at være blandt de toneangivende ungdomspartier.
pernille vermund, formand, nye borgerlige
Mikkel er super intelligent. Han holder nogle brandgode taler ved vores årsmøder, og der står stor respekt om ham både i ungdomspartiet og blandt medlemmerne af Nye Borgerlige.
Nu skal Mikkel ud på Fyn engagere fynboerne frem mod næste folketingsvalg. Det klarer han også til topkarakter, er jeg overbevist om.
Pernille Vermund

