18.12.2016 Mainstreampolitikere, journalister og meningsdannere, dem som nogle kalder eliten, leder febrilsk efter en forklaring på, hvorfor vælgerne i stigende grad stemmer anderledes, end de anbefaler.
Det er blevet meget populært at tale om det postfaktuelle samfund, altså et samfund, hvor debat og argumentation ikke længere baserer sig på fakta. Ordet var meget brugt i forbindelse med Brexit og igen ved valget af Trump. Begrebet bruges som del af en fortælling om, at højrefløjen (det handler naturligvis om højrefløjen) ikke er ærlig i deres kampagner, men i stedet taler til frygt og fordomme.
Forkert, arrogant og dum
Påstanden er både forkert, arrogant og dum.
Forkert, fordi der kan være mange gode grunde til, at vælgerne stemmer, som de gør. Jeg stemte eksempelvis nej til at ophæve retsforbeholdet, og det gjorde jeg på et oplyst grundlag.
Arrogant, fordi den såkaldte elite ikke accepterer, at der kan findes valide holdninger, som er anderledes end deres. Hvis politik var en videnskab med entydige svar på alle problemer, behøvede vi ikke demokratiet. At påstå, at vælgerne er dumme og uoplyste og ude af stand til at vurdere, hvad der er i deres egen interesse, er meget arrogant.
Og endelig er det umanerligt dumt, hvis de ønsker at øve indflydelse, for vælgerne ikke bliver overbevist om deres argumenter ved at blive fortalt, at de er dumme. Tværtimod. De burde i stedet skue indad samt prøve at forstå, hvorfor folk stemmer, som de gør. Overveje deres egen holdning og tænke over, om der måske er noget, de ikke ser eller forstår.
Jeg tror ikke, at det kommer til at ske. Derfor vil vi se flere valg, hvor befolkningen stemmer imod konsensusholdningen blandt meningsdannerne.
