kønsskifte
Stop for medicinsk behandling af børn med kønsligt ubehag
Familien er det fundament, det enkelte menneske og samfundet bygger på. Det er i familien, vi lærer om sammenhold, kærlighed, pligter og ansvar og derved lærer, hvad det vil sige at være menneske. I familien passer man på hinanden, kender hinanden og fornemmer den ubetingede kærlighed. En stærk familie ruster på den måde den enkelte til at indtræde i samfundet og indgå i fællesskaber med andre.
Baggrund for lovforslaget
I løbet af de seneste år har en dybt skadelig ideologi vundet indpas i Danmark. Det er en kønsekstremistisk ideologi, der bliver promoveret af fx Normstormerne, LGBT+-Danmark og andre kønsaktivistiske organisationer – i høj grad over for vores børn.
Kønsekstremismen udspringer af identitetspolitikken og er en dybt skadelig ideologi, som påstår, at vores køn grundlæggende er noget, vi selv bare vælger. At det er noget, vi ’tildeles’ ved fødslen. Det er altså en ideologi, som afviser og benægter stort set al den biologiske viden, vi har.
Det er en ideologi, som har sneget sig ind på vores børn fra mange sider bl.a. via sociale medier, seksualundervisningen i skolerne, social smitte blandt børnene selv, igennem sundhedssystemets fokus på kønsskifte til børn og mange andre steder. Det har skubbet børnene ud i utryghed og psykiske problemer, i beslutninger om voldsomme og irreversible medicinske indgreb i deres sunde og naturlige udvikling – og presser børn og voksne hen mod gennemgribende kønskirurgiske operationer.
Baggrund for lovforslaget
I løbet af de seneste år har en dybt skadelig ideologi vundet indpas i Danmark. Det er en kønsekstremistisk ideologi, der bliver promoveret af fx Normstormerne, LGBT+-Danmark og andre kønsaktivistiske organisationer – i høj grad over for vores børn.
Kønsekstremismen udspringer af identitetspolitikken og er en dybt skadelig ideologi, som påstår, at vores køn grundlæggende er noget, vi selv bare vælger. At det er noget, vi ’tildeles’ ved fødslen. Det er altså en ideologi, som afviser og benægter stort set al den biologiske viden, vi har.
Det er en ideologi, som har sneget sig ind på vores børn fra mange sider bl.a. via sociale medier, seksualundervisningen i skolerne, social smitte blandt børnene selv, igennem sundhedssystemets fokus på kønsskifte til børn og mange andre steder. Det har skubbet børnene ud i utryghed og psykiske problemer, i beslutninger om voldsomme og irreversible medicinske indgreb i deres sunde og naturlige udvikling – og presser børn og voksne hen mod gennemgribende kønskirurgiske operationer.
Man gør skade på børn
Dansk lov har ingen nedre grænse for kønskorrigerende kirurgi eller medicinsk behandling af børn under 18 år. Det betyder, at børn og unge under 18 kan blive udsat for irreversible kønsmodificerende behandlinger – herunder kirurgi. Stigningen i antallet af børn, der får lov at modtage denne behandling, har været voldsom, siden muligheden opstod i på Sexologisk Klinik i 2015.
Det er ganske enkelt helt uansvarligt. Der er brug for et forbud.
Børn og unge under 18 år skal ikke kunne modtage kønskorrigerende kirurgi eller medicinsk behandling. Faren for fejldiagnosticering er alt for stor.
Et vægtet gennemsnit af 11 undersøgeler viser, at 4 ud af 5 unge, der bliver diagnosticeret med kønsdysfori, slipper af med lidelsen, hvis de får lov til at gennemføre deres pubertet på helt normal vis.
Med andre ord skader man langt flere børn, end dem man måske hjælper.
Og endda nogle gange uden forældrenes deltagelse.
Bitter fortrydelse
Børn skal sikres en barndom og pubertet i fred, så de igennem naturlig udvikling kan opdage og siden selv konkludere på, hvem man er, i ro og mag.
De børn, som får pubertetsblokkere og krydshormoner, får permanente skader – både med kroppen og med hjernen. Drenge kan risikere at gå igennem hele livet med en lille drengs penis, og piger kan risikere aldrig at kunne få børn.
Det er voldsomt store konsekvenser for at være i tvivl om sin kønsidentitet i de tidlige teenageår.
Vi voksne skal beskytte vores børn, fordi det er os voksne, der kan overskue de langsigtede konsekvenser af børns valg.
Denne kønsskifte-ideologi har haft katastrofale følger, som har gjort, at behandlingen er stoppet i Sverige, Finland og i Storbritannien, der ellers har haft europarekord i at lave kønsskifte på børn.
Bitter fortrydelse
Børn skal sikres en barndom og pubertet i fred, så de igennem naturlig udvikling kan opdage og siden selv konkludere på, hvem man er, i ro og mag.
De børn, som får pubertetsblokkere og krydshormoner, får permanente skader – både med kroppen og med hjernen. Drenge kan risikere at gå igennem hele livet med en lille drengs penis, og piger kan risikere aldrig at kunne få børn.
Det er voldsomt store konsekvenser for at være i tvivl om sin kønsidentitet i de tidlige teenageår.
Vi voksne skal beskytte vores børn, fordi det er os voksne, der kan overskue de langsigtede konsekvenser af børns valg.
Denne kønsskifte-ideologi har haft katastrofale følger, som har gjort, at behandlingen er stoppet i Sverige, Finland og i Storbritannien, der ellers har haft europarekord i at lave kønsskifte på børn.
Det er moralsk forkasteligt, at vi som samfund tillader medicinsk behandling af børn med “kønsligt ubehag”
Kim Edberg Andersen, nye borgerlige
Børn har ret til en normal pubertet
Der er to biologiske køn. Og så er der ligeså mange måder at være drenge og piger på, som der er drenge og piger. Det er godt – så længe at børnene har det godt med at være dem, de er.
Men børn er i stigende grad utrygge og usikre på sig selv og deres seksualitet. Det er der nok mange årsager til, og det er noget, vi skal tage alvorligt og finde de reelle, underliggende årsager til.
De børn, der lider af kønsdysfori, skal vi hjælpe så godt vi kan. Det betyder ikke, at vi bare skal bekræfte børnene i deres opfattelse af at tilhøre det modsatte køn og skubbe dem i retning af irreversible medicinske behandlinger. Tværtimod. Vi skal netop fortælle dem, at det slet ikke er unormalt at have ubehag ved sin krop og at være i tvivl om sin seksualitet i puberteten
Frem for alt skal børnene oplyses om og forstå, at for langt, langt de fleste går det kønslige ubehag og tvivlen over igen. Det er kun omkring 0,1 % af befolkningen, der som voksne lever med disse kønslige udfordringer. Langt fra alle af disse voksne vælger at lade sig behandle med medicin eller kirurgi, og hvis de gør, skal de være de voksne, færdigudvoksede mennesker, når de træffer beslutningen.
Erfaringer fra andre lande
I både Sverige og England er man ved at gå helt væk fra at behandle børn med kønsdysfori medicinsk og kirurgisk. Det er man gået væk fra, fordi det tyder på at skade langt flere børn, end det gavner.
Målet skal ikke være, at flest mulige børn skal i medicinsk og kirurgisk behandling mod kønsdysfori. Målet skal være, at de RIGTIGE skal have det – og det kan først afgøres efter puberteten er tilendebragt i 19-20 årsalderen.
I England har man succes med en mere positiv og udspørgende tilgang, hvor man møder og bekræfter børn i deres problemer, men også viser dem en vej igennem, blandt andet ved gruppesamtaler og samtaler med unge mennesker – positive rollemodeller – der er kommet igennem deres kønsdysfori.
For naturligvis skal vi som samfund lytte til de børn, der har det svært. Og vi skal rumme dem, som børn og som mennesker.
Men vi skal ikke skubbe dem hen imod irreversible medicinske og kirurgiske indgreb, som kan gøre uoprettelig skade på børnenes mulighed for at leve som deres biologiske køn, hvis de skulle fortryde, hvilket sker hele tide, inklusive deres muligheder for at opnå seksuel nydelse og forplante sig, fordi sundhedssystemet har kastreret og steriliseret børnene.
Erfaringer fra andre lande
I både Sverige og England er man ved at gå helt væk fra at behandle børn med kønsdysfori medicinsk og kirurgisk. Det er man gået væk fra, fordi det tyder på at skade langt flere børn, end det gavner.
Målet skal ikke være, at flest mulige børn skal i medicinsk og kirurgisk behandling mod kønsdysfori. Målet skal være, at de RIGTIGE skal have det – og det kan først afgøres efter puberteten er tilendebragt i 19-20 årsalderen.
I England har man succes med en mere positiv og udspørgende tilgang, hvor man møder og bekræfter børn i deres problemer, men også viser dem en vej igennem, blandt andet ved gruppesamtaler og samtaler med unge mennesker – positive rollemodeller – der er kommet igennem deres kønsdysfori.
For naturligvis skal vi som samfund lytte til de børn, der har det svært. Og vi skal rumme dem, som børn og som mennesker.
Men vi skal ikke skubbe dem hen imod irreversible medicinske og kirurgiske indgreb, som kan gøre uoprettelig skade på børnenes mulighed for at leve som deres biologiske køn, hvis de skulle fortryde, hvilket sker hele tide, inklusive deres muligheder for at opnå seksuel nydelse og forplante sig, fordi sundhedssystemet har kastreret og steriliseret børnene.
Børn og unge skal ikke indoktrineres til at tro på kønspropaganda
– I løbet af de sidste 10 år er seksualundervisningen blevet udliciteret til organisationer som Sex & Samfund, Sexekspressen og Normstormerne
Kønskampen skal ud af folkeskolen
Seksualundervisning er som udgangspunkt en god ting og en central del af den danske seksualkultur og vores holdninger til ligestilling og folkeoplysning. Seksualundervisning har næsten altid handlet om biologi, graviditet, prævention, kønssygdomme og gensidig respekt og ansvar mellem de to køn.
Normalt har det været klasselærerne, som kender børnene bedst, der står for den sårbare læring omkring pubertet og seksualitet. Men i løbet af de sidste 10 år er seksualundervisningen blevet udliciteret til organisationer som Sex & Samfund, Sexekspressen og Normstormerne. Det har fungeret udmærket, indtil disse organisationer tilsluttede sig ideologien om, at køn ikke er noget man er født ind i, men noget man selv vælger.
Det underviser de nu Danmarks skolebørn helt ned til 0. klasse i – ofte uden børnenes faste undervisere er til stede.
Disse organisationer underviser Danmarks mest sårbare og letpåvirkelige befolkningsgruppe – vores børn – i en forkvaklet ideologi, der går mod stort set al vores biologiske viden. Alt det, vi ved om didaktik, børnetrivsel, sundhed, lægevidenskab og biologi.
Der er som sagt masser af måder, man kan være dreng og pige på. Men der er kun to biologiske køn. Det er muligt, at kønsaktivisterne tror, at de gør vores børn en tjeneste, og at den kønsekstreme ideologi gør børn og unge mere tolerante. Men det gør den ikke – den påvirker deres seksuelle identitet massivt, forvansker børnenes seksuelle udvikling og sår en helt unødvendig, kunstig tvivl i børnene om, hvem de selv er.
Det er en dybt skadelig, farlig forvirring, som vi ser resultatet af i disse år.
Nye Borgerlige fremsætter forslag
Nye Borgerlige fremsætter nu et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at forbyde kønskorrigerende kirurgi eller medicinsk behandling af børn under 18 år inden udgangen af 2023.
Dette er de første små skridt til at beskytte vores børn.
De næste skridt handler om at stoppe juridisk kønsskifte for børn, fordi undersøgelser tydeligt viser, at det skubber børn i den forkerte retning – væk fra en sund accept og glæde ved deres egen krop og eget køn.
Og så skal begreberne ”kvinde” og ”mand” fastholdes og bevares. Kønsneutrale faciliteter kan til tider give mening, men fx toiletter, omklædningsrum, krisecentre, fængsler og lignende skal forblive forbeholdt biologiske kvinder og mænd.
Vi skal passe på og udvise hensyn til sårbare minoriteter, men vi skal ikke omkalfatre hele vores samfundsstruktur af et misforstået hensyn til fx transpersoner, som der ret beset ikke er særligt mange af.
Det er værd og vigtigt at bemærke, at ganske få transpersoner ønsker den situation, vi er havnet i, for de fleste transpersoner anerkender selv det dybt skadelige i den ideologi, vi har ladet vinde frem uden at yde reel modstand.
Derfor bør kønsdysfori igen anerkendes som det, den er: en psykisk lidelse. Det er en tilstand af den mest gennemgribende art, når et menneske føler, at de ikke hører hjemme i deres biologiske krop. Vi skal turde kalde tingene ved deres rette navn i respekt for de mennesker, der lever med kønsdysfori og må gennemgå omfattende – og livslang – medicinsk behandling, for at kunne forlige sig med deres krop.
Men vi starter med kampen for at lade børn være børn.
Nye Borgerlige fremsætter forslag
Nye Borgerlige fremsætter nu et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at forbyde kønskorrigerende kirurgi eller medicinsk behandling af børn under 18 år inden udgangen af 2023.
Dette er de første små skridt til at beskytte vores børn.
De næste skridt handler om at stoppe juridisk kønsskifte for børn, fordi undersøgelser tydeligt viser, at det skubber børn i den forkerte retning – væk fra en sund accept og glæde ved deres egen krop og eget køn.
Og så skal begreberne ”kvinde” og ”mand” fastholdes og bevares. Kønsneutrale faciliteter kan til tider give mening, men fx toiletter, omklædningsrum, krisecentre, fængsler og lignende skal forblive forbeholdt biologiske kvinder og mænd.
Vi skal passe på og udvise hensyn til sårbare minoriteter, men vi skal ikke omkalfatre hele vores samfundsstruktur af et misforstået hensyn til fx transpersoner, som der ret beset ikke er særligt mange af.
Det er værd og vigtigt at bemærke, at ganske få transpersoner ønsker den situation, vi er havnet i, for de fleste transpersoner anerkender selv det dybt skadelige i den ideologi, vi har ladet vinde frem uden at yde reel modstand.
Derfor bør kønsdysfori igen anerkendes som det, den er: en psykisk lidelse. Det er en tilstand af den mest gennemgribende art, når et menneske føler, at de ikke hører hjemme i deres biologiske krop. Vi skal turde kalde tingene ved deres rette navn i respekt for de mennesker, der lever med kønsdysfori og må gennemgå omfattende – og livslang – medicinsk behandling, for at kunne forlige sig med deres krop.
Men vi starter med kampen for at lade børn være børn.
Spørgsmål & svar
Man kan ikke ændre sit biologiske køn. Med hormoner og kirurgi kan man forsøge at ændre kroppens fysiske udtryk, så den i højere grad illuderer det køn, man føler sig mere tilpas i.
Der findes to køn, kaldet mænd og kvinder (eller drenge og piger i den yngre gestalt). De to køn er defineret ved en række biologiske og genetiske karakteristika. Hovedsageligt bliver køn defineret af de 2 typer reproduktive celler, æg og sæd. Kvinder har potentialet til at producere æg, hvor mænd har potentialet til at producere sæd.
Kvinder: Testosteronbehandling, fjernelse af brystvæv, livmoder og æggestokke, og etablering af kunstig penis, der tilvirkes af hud typisk taget fra underarmen, men kan ikke opnå naturlig rejsning.
Mænd: Østrogenbehandling, etablering af kunstige bryster, bortoperation af testikler og pung, etablering af kunstig vagina, hvor vrangen vendes ud på penis, der skal fungere som en kunstig klitoris og residere i et udboret hul. I dette hul kan der foretages seksuel penetration og urinfunktion, men komplikationsraten for både mænd og kvinder er høj, og funktionen af de kunstige sexorganer ofte ringe ift. at opnå orgasme.
Den medicinske kønsskiftebehandling kan starte helt ned til 9-10 år, hvis puberteten starter så tidligt. Her får barnet stophormoner, der standser den kropslige og hormonelle udvikling. Ideen er, at barnet ikke skal udvikle kønstypiske træk så det, når det fylder 15 år, kan behandles med krydshormoner, der ændrer krop, ansigt og stemme mhp. at illudere det modsatte køn. Behandlingen med krydshormoner er irreversibel – barnet må leve med resultaterne af denne behandling resten af livet. Der er kendte og alvorlige bivirkninger ved medicinsk kønsskifte såsom sterilitet og knogleskørhed, dog mangler der stadig langtidsstudier af psykologiske bivirkninger.
