Sundhedspolitik
Sådan styrker vi sundhedsvæsenet
Der er krise i det danske sundhedssystem. Medarbejdere flygter. Ventelisterne eksploderer.
Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Samtidig betaler danskerne verdens højeste skattetryk. Ifølge Danmarks Statistik brugte skatteyderne i 2021 hele 230 mia. kr. på sundhedsvæsenet.
Skal vi have et sundhedsvæsen i verdensklasse, kræver det, at:
Det er sundhedspersonalet, som driver sundhedsvæsenet – ikke politikerne.
At det er patientens behov, som er i fokus – ikke systemets.
At politikerne sikrer, at der er tilstrækkelige ressourcer til at sikre alle fri og lige adgang på en økonomisk forsvarlig måde
Udvidet frit sygehusvalg fra dag 1
For at løse problemet med, at det offentlige er for dårlig til at tiltrække medarbejdere, vil venstrefløjen fjerne behandlingsgarantien, for på den måde vil nogle af sygeplejerske være nødsaget til at vende tilbage til det offentlige fra det private.
Nye Borgerlige mener ikke, at behandlingsgarantien skal suspenderes. Den skal derimod udvides.
Ventelisterne skyldes, at kapaciteten i det offentlige sundhedsvæsen er for lille, og at rammevilkårene for private sundhedsydelser er for ringe.
Igennem større inddragelse af private vil vi få mere ud af de mange ressourcer, vi allerede har. Det vil dæmpe kapacitetspresset på det offentlige, og ventelisterne vil blive kortere.
Ideologi må aldrig stå i vejen for, at man bliver hurtigt rask. Derfor vil Nye Borgerlige udvide behandlingsgarantien, så det allerede fra dag 1 er muligt for patienten at kunne vælge at blive udredt, undersøgt eller behandlet på et privat sygehus fremfor et offentligt sygehus.
Der skal være udvidet frit sygehusvalg fra dag 1, hvorimod det i dag kun gælder fra dag 30 ved udredning og dag 60 ved behandling.
For det skal ikke være sådan, at det kun er de velstående forundt at benytte sig af de private tilbud, der ofte er mere imødekommende overfor patienternes behov.
At bruge tvang er den helt forkerte vej at gå. Vi skal den anden vej.
Udvidet frit sygehusvalg fra dag 1
For at løse problemet med, at det offentlige er for dårlig til at tiltrække medarbejdere, vil venstrefløjen fjerne behandlingsgarantien, for på den måde vil nogle af sygeplejerske være nødsaget til at vende tilbage til det offentlige fra det private.
Nye Borgerlige mener ikke, at behandlingsgarantien skal suspenderes. Den skal derimod udvides.
Ventelisterne skyldes, at kapaciteten i det offentlige sundhedsvæsen er for lille, og at rammevilkårene for private sundhedsydelser er for ringe.
Igennem større inddragelse af private vil vi få mere ud af de mange ressourcer, vi allerede har. Det vil dæmpe kapacitetspresset på det offentlige, og ventelisterne vil blive kortere.
Ideologi må aldrig stå i vejen for, at man bliver hurtigt rask. Derfor vil Nye Borgerlige udvide behandlingsgarantien, så det allerede fra dag 1 er muligt for patienten at kunne vælge at blive udredt, undersøgt eller behandlet på et privat sygehus fremfor et offentligt sygehus.
Der skal være udvidet frit sygehusvalg fra dag 1, hvorimod det i dag kun gælder fra dag 30 ved udredning og dag 60 ved behandling.
For det skal ikke være sådan, at det kun er de velstående forundt at benytte sig af de private tilbud, der ofte er mere imødekommende overfor patienternes behov.
At bruge tvang er den helt forkerte vej at gå. Vi skal den anden vej.
Væk med bureaukratiet
Der er gevinster at hente, når man skærer ned på bureaukratiet ved blandt andet at rydde ud i de tusinder og atter tusinder af instrukser, procedurer og retningslinjer, som regionerne har indført for medarbejdernes indsats på sygehusene.
For at sikre patientrettigheder og ordentlig ledelse er der behov for en vis administration i sundhedsvæsenet.
Men i det offentlige er bureaukratiet stukket af. Det skyldes svage incitamenter til at droppe unødige opgaver, fx overflødige dokumentationskrav. Det er en følge af planøkonomiske styringsredskaber.
Vi skal erstatte planøkonomisk styring med fokus på patientens behov og medarbejdernes arbejdsglæde.
Hospitaler skal være selvejende, så de får et stærkere incitamenter til at nedbringe unødigt bureaukrati, da gevinsten tilfalder dem selv.
Flertallet af danskerne er enige med Nye Borgerlige i, at det er vigtigere, at kvaliteten af velfærden er i top, end om velfærden leveres af det offentlige eller private.
Vi skal sørge for at få mest muligt ud af pengene. Det gør vi med offentlig finansieret – men flere privatproducerede sundhedsydelser.
Større fokus på arbejdsmiljø og arbejdsglæde
I det offentlige sundhedsvæsen er det ofte sådan, at den letteste måde at opnå en god lønfremgang på er at fravælge at arbejde direkte med patienterne.
Det vil sige, at sundhedssystemet belønner ikke dem, som vælger at mestre kerneopgaven. Det lader sig gøre, fordi systemet ikke har patienten og kvaliteten af patientforløbet i fokus. Havde det det, ville flere lønkroner gå til dem, som løfter opgaven bedst.
Ledelsen kan ikke fastholde dygtige medarbejdere, hvis ikke de er i stand til at tilbyde en løn og arbejdsvilkår, som står mål med det ansvar, der skal løftes. Samtidig er de vigtigt at huske, at det rigtige løn er individuelt – nogle ønsker mere ansvar og mere i løn, mens andre prioriterer mere fritid.
Derfor skal sundhedsvæsenets arbejdsgivere have langt mere fleksibilitet i at forhandle løn- og arbejdsvilkår med de enkelte medarbejdere.
Det kræver sund konkurrence, hvor leverandører af sundhedsydelser konkurrerer om velfærdskronerne. Dem, som leverer den bedste ydelser, skal være dem, der tjener mest.
Større fokus på arbejdsmiljø og arbejdsglæde
I det offentlige sundhedsvæsen er det ofte sådan, at den letteste måde at opnå en god lønfremgang på er at fravælge at arbejde direkte med patienterne.
Det vil sige, at sundhedssystemet belønner ikke dem, som vælger at mestre kerneopgaven. Det lader sig gøre, fordi systemet ikke har patienten og kvaliteten af patientforløbet i fokus. Havde det det, ville flere lønkroner gå til dem, som løfter opgaven bedst.
Ledelsen kan ikke fastholde dygtige medarbejdere, hvis ikke de er i stand til at tilbyde en løn og arbejdsvilkår, som står mål med det ansvar, der skal løftes. Samtidig er de vigtigt at huske, at det rigtige løn er individuelt – nogle ønsker mere ansvar og mere i løn, mens andre prioriterer mere fritid.
Derfor skal sundhedsvæsenets arbejdsgivere have langt mere fleksibilitet i at forhandle løn- og arbejdsvilkår med de enkelte medarbejdere.
Det kræver sund konkurrence, hvor leverandører af sundhedsydelser konkurrerer om velfærdskronerne. Dem, som leverer den bedste ydelser, skal være dem, der tjener mest.
En større rolle for private leverandører
Konkurrencen fra private sundhedsudbydere hjælper til at fremme effektivitet og innovation i sundhedsvæsenet – og er tilmed billigere end de offentlige.
Vi vil sikre, at regionerne bliver bedre til at bruge ledig kapacitet på privathospitalerne, og at alle indlagte får mulighed for en patientansvarlig læge eller sygeplejerske.
Private sundhedsvirksomheder skal integreres yderligere i det samlede sundhedsvæsen ved at tænkes ind i varetagelsen akutfunktioner eller ved at indgå i et tættere offentligt-privat samarbejde, hvor virksomhederne kan byde ind på at varetage driften af et nærhospital eller en afdeling på et offentligt sygehus.
Mere nærhed i sundhed og flere familielæger
Udbygningen af specialerne og styrkelsen af universitetshospitalerne skal fortsætte, så danske patienter altid kan være sikre på at få den bedste, nyeste og mest effektive behandling, når man fejler noget alvorligt.
Men lokale sygehuse bemandet med læger, sygeplejersker og plejepersonale skal sikres, og de skal ikke kun være ”udskrivningscentre”, men skal kunne udføre enkle behandlinger, almene operationer og medicinsk behandling.
Det vil forbedre forholdene for de danskere, der er for ”raske” til at blive liggende i en dyr sygehusseng på et specialsygehus, men er for syge til at komme tilbage i eget hjem. Samtidig kan det være med til at undgå genindlæggelser.
Det vil vi sikre gennem et offentligt-privat samarbejde, hvor der opføres privatdrevne nærhospitaler, som sikrer en ordentlig dækning i alle landsdele.
Flere familielæger og sygeplejersker
Lægemanglen i yderområderne skal først og fremmest afhjælpes igennem positive incitamenter i form af bedre lønpakker og bedre arbejdsforhold – ikke ved at tvinge nyuddannede læger til yderområderne, da det hverken vil være til gavn for patienterne eller for rekrutteringen til lægestudiet.
Nye Borgerlige opfordrer parterne til at sikre fleksibilitet i overenskomsterne, således at privatpraktiserende læger kan indrette sig på flere forskellige måder, uden nødvendigvis at skulle ansættes i det offentlige.
Nye Borgerliges skattepolitik vil også gøre det langt mere attraktivt at bosætte sig i landkommuner, at stifte en privat praksis og give den en ekstra tørn som medarbejder i sundhedssektoren.
En ny og styrket psykiatri
Der er behov for forbedring af både udredning, pleje og behandling af mennesker med psykisk sygdom.
Der skal etableres flere døgnsengepladser, så de indlagte kan blive færdigbehandlet, og at tilstedeværelsen af fagligt velkvalificeret personale sikres, så den rette behandling kan tilbydes og effektueres for både børn, unge og voksne.
Derudover er det også vigtigt, at samarbejdet med familierne betones, og de bør derfor tilbydes støtte, vejledning og undervisning.
Personalet på landets bosteder bør have efteruddannelse og bedre værktøjer til at håndtere de ofte meget syge beboere.
Og så vil vi genoprette uddannelsen cand.pæd.psyk., så skolelærere kan uddanne sig videre til skolepsykolog.
På den måde kan problemets omfang hurtigere afklares, hvilket der er hårdt brug for. I dag går der nemlig alt for lang tid, fra der opstår en bekymring hos en lærer, til der kommer en psykolog ud for at tale med barnet og observere ham eller hende i klassen.
