Skolepolitik

Imod tvangsfordeling af gymnasieelever

Tvang rammer alle og hjælper ingen

Regeringen har samlet et smalt flertal bag en lov, der vil afskaffe det frie gymnasievalg. Fremover skal elever fordeles på baggrund af deres forældres indkomst. 

I Socialdemokratiets udlændingeudspil fra 2018 fremgår det, at opgøret med det frie gymnasievalg skal skabe integration. Etnisk danske elever skal blandes mere med elever med muslimsk baggrund.

Men med tvangsfordeling af elever gør man dem ansvarlig for tidligere tiders forfejlede udlændingepolitik. Samtidig vil det ikke hjælpe på den fejlslagne integration.

Løsningen på problemerne med parallelsamfund og indvandrergymnasier er todelt.

Vi skal først og fremmest løse udlændingepolitikken fra bunden, så vi får sat en prop i tilstrømningen, for uden det vil problemerne fortsætte og blive værre.

Samtidig skal vi løse det konkrete problem med dårligt fungerende indvandrergymnasier. Den oplagte løsning på det problem skal findes ved at hæve karakterkravet for at blive optaget i gymnasiet.

På den måde vil mange af de elever, der udgør problemet, automatisk blive sorteret fra at komme i gymnasiet.

Hvorfor vil de tvangsfordele?

Regeringen ønsker igennem tvangsfordeling at skabe mere lighed ved at blande børn og unge fra forskellige miljøer. 

Regeringen arbejder også med en 10-årsplan, der skal gøre op med parallelsamfund. Den plan er fastlagt ud fra følgende logik:

Skoler med en høj koncentration af tosprogede elever kan godt løfte eleverne fagligt. Men de har et sværere udgangspunkt for at integrere eleverne i det danske samfund og den danske kultur.”

Det er således regeringens opfattelse, at integration og mangel på samme kan afhjælpes ved fordeling af elever i skolerne.

Derudover tror partierne bag loven på, at omfordelingen også vil være med til at hæve fagligt svage elever, fordi det sigter mod at blande elever fra ressourcestærke hjem med elever fra mindre ressourcestærke hjem.

Sådan vil de tvangsfordele

Regeringen, dens støttepartier samt DF, der også stemmer for, vil sikre sig, at ingen kan undslippe tvangsfordelingen. De ved, at deres forslag vil betyde, at flere unge vil søge mod private gymnasier. 

Derfor vil de også regulere privatgymnasierne, så ingen desværre kan fravælge at blive en kegle i politikernes integrationsspil.

Helt konkret vil der blive sat loft over, hvor mange elever private gymnasier må optage. Det skal jo nødig være sådan, at folk af fri vilje vælger noget andet, end det politikerne synes, man skal vælge.

Og det stopper ikke her. Forslaget vil også begrænse elevers muligheder for at skifte gymnasium, hvis de ønsker det.

Hvad siger forskningen?

Regeringen begrunder brugen af tvang med, at det kan forbedre integrationen og gøre svage elever fagligt dygtigere. 

Men en undersøgelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet påviser, at etniske minoritetsunge kontrolleres af familie og jævnaldrende med samme baggrund. De oplever en negativ social kontrol, hvor det blandt andet ikke er velanset at blive ”for dansk”.

Undersøgelsen viser også, at etniske danske og unge med muslimsk baggrund i høj grad frivilligt opdeler sig – selv når de går på samme gymnasium. Sådan beskriver én skoleleder fænomenet:

”Vores elever deler sig op i køn og etnicitet, så overordnet fire grupper. Det er en kæmpe udfordring at få dem til at blande sig. Hvis eleverne ikke kommer i klasse sammen, så forsøger de at komme det.” 

Intet tyder derfor på, at eleverne vil blande sig mere, selv hvis andelen af muslimske elever nedbringes fra 50 % til 30 %.

Bliv opdateret på de seneste politiske nyheder og få besked direkte i din indbakke

Tilmeld mig nyhedsbrevet

Tvangsfordeling skader faglige præstationer

En anden undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at tvangsfordelte skoleelever i Aarhus klarer sig dårligere end deres jævnaldrende. Det tyder på, at det er helt forfejlet at forvente andet på ungdomsuddannelserne.

Helt konkret er der en statistisk signifikant negativ effekt på matematik i 3. klasse, som viser, at de henviste børn scorer ca. 0,18 standardafvigelse lavere i den nationale test i matematik end dem, der bliver på den lokale skole.

Omfordeling giver altså dårligere faglighed og trivsel for indvandrer- og efterkommerelever i forhold til, hvis de var blevet på deres egen tosprogede skole.

Tvangsfordeling har ikke skabt integration

I en anden undersøgelse af skolebørns sociale liv har man observeret børns sociale liv på modtagerskoler for børn, der er blevet tvangsfordelt fra en skole med en overvægt af børn med muslimsk baggrund.

Feltarbejdet viser, at blandede klasser hverken fører til venskaber eller samhørighed mellem elever med forskellig etnisk baggrund. I starten af skoleåret er der masser af leg på tværs af etnisk status. Men ved slutningen af året er børnene i begge klasser opdelt i ret faste venskabsgrupper, også kaldet primære interaktionsgrupper. 

Fra rapporten:

”Disse grupper er fuldstændig rene i forhold til køn og etnisk status, så de f.eks. består af etniske majoritetspiger eller etniske minoritetsdrenge”

Læs Mettes seneste blog om tvangsfordeling

Løsningen er at hæve karakterkravet

Vi skal løse de konkrete problemer med lav faglighed og mistrivsel på indvandrergymnasier. Men integration er fortsat en privat sag. 

Derfor vil Nye Borgerlige først og fremmest løse udlændingepolitikken fra bunden, så vi får sat en prop i tilstrømningen, for uden det vil problemerne fortsætte og blive værre.

Samtidig skal vi løse det konkrete problem med dårligt fungerende indvandrergymnasier. Den oplagte løsning på det problem skal findes ved at hæve karakterkravet for at blive optaget i gymnasiet til 7.

På den måde vil mange af de elever, der udgør problemet, automatisk blive sorteret fra at komme i gymnasiet. Og dem, der ikke opfører sig ordentligt, skal selvfølgelig smides ud.

Læs vores skolepolitik