Erhvervspolitik

Sådan skaber vi bedre vilkår for erhvervsdrivende

Sådan vil vi give de erhvervsdrivende luft under vingerne

Det skal være slut med, at Danmark er blandt de lande i Europa, hvor færrest vælger at blive selvstændig.
At være erhvervsdrivende under corona og regeringens overforsigtighedsprincip var et mareridt. Pludselige restriktioner, blødende regnskaber, konkurser, fyringer og uoverkommelig gæld for mange virksomheder.
Nu ligger corona heldigvis bag os, men det er fortsat hårdt og utaknemmeligt at være erhvervsdrivende i et socialdemokratisk land.
Man bidrager med vækst og virkelyst, men man brandbeskattes for at skabe en virksomhed, der skaber arbejdspladser og værdi.
Nye Borgerlige var før, under og nu her efter corona på erhvervslivets side.
Indholdsfortegnelse Vis
Det skal være slut med, at Danmark er blandt de lande i Europa, hvor færrest vælger at blive selvstændig.
At være erhvervsdrivende under corona og regeringens overforsigtighedsprincip var et mareridt. Pludselige restriktioner, blødende regnskaber, konkurser, fyringer og uoverkommelig gæld for mange virksomheder.
Nu ligger corona heldigvis bag os, men det er fortsat hårdt og utaknemmeligt at være erhvervsdrivende i et socialdemokratisk land.
Man bidrager med vækst og virkelyst, men man brandbeskattes for at skabe en virksomhed, der skaber arbejdspladser og værdi.
Nye Borgerlige var før, under og nu her efter corona på erhvervslivets side.

Afskaffelse af arveafgiften

Hvis du ønsker at overdrage dit livsværk til næste generation, bliver du i dag straffet af arveafgiften.

Nye Borgerlige vil fjerne arveafgiften for både personer og virksomheder, så værdierne kan få lov at blive i de familieejede virksomheder, hvilket gavner både arbejdsgiver og arbejdstager.

Det er dybt umoralsk, at staten tager en andel af de værdier, som man allerede har betalt skat af én gang og gerne vil give videre til sine efterladte.

Når man som borgerlig betragter familien som fundamentet under samfundet, er arveafgiften et overgreb på nogle af de grundlæggende værdier.

Dansk erhvervsliv er bygget op af familieejede virksomheder, hvilket er produktion og arbejdspladser, som er skabt gennem generationer og er blevet en del af dansk kultur.

Det er en kultur af iværksætteri, arbejdsomhed, lokalt engagement og socialt ansvar, der kendetegner rigtig mange af de danske familieejede virksomheder – herunder landbrugsejendommene, som også lider under politikernes umoralske afgifter.

Ved at lade værdierne blive i virksomhederne styrker vi den familieejede del af dansk erhvervsliv.

Afskaffelse af arveafgiften

Hvis du ønsker at overdrage dit livsværk til næste generation, bliver du i dag straffet af arveafgiften.

Nye Borgerlige vil fjerne arveafgiften for både personer og virksomheder, så værdierne kan få lov at blive i de familieejede virksomheder, hvilket gavner både arbejdsgiver og arbejdstager.

Det er dybt umoralsk, at staten tager en andel af de værdier, som man allerede har betalt skat af én gang og gerne vil give videre til sine efterladte.

Når man som borgerlig betragter familien som fundamentet under samfundet, er arveafgiften et overgreb på nogle af de grundlæggende værdier.

Dansk erhvervsliv er bygget op af familieejede virksomheder, hvilket er produktion og arbejdspladser, som er skabt gennem generationer og er blevet en del af dansk kultur.

Det er en kultur af iværksætteri, arbejdsomhed, lokalt engagement og socialt ansvar, der kendetegner rigtig mange af de danske familieejede virksomheder – herunder landbrugsejendommene, som også lider under politikernes umoralske afgifter.

Ved at lade værdierne blive i virksomhederne styrker vi den familieejede del af dansk erhvervsliv.

Ned med selskabsskatten

Selskabsskatten ødelægger både konkurrencekraft, medarbejdernes lønniveau og incitamentet til fastholdelse, placering og udvikling af større virksomheder i Danmark.

Selskabsskatten er den mest væksthæmmende skat og bør derfor være så lav som muligt.

Nye Borgerlige arbejder for, at selskabsskatten reduceres til 15 %, som er på niveau med de dygtigste lande i Europa. Dette tiltrækker og fastholder veletablerede virksomheder til og i landet.

Ned med selskabsskatten

Selskabsskatten ødelægger både konkurrencekraft, medarbejdernes lønniveau og incitamentet til fastholdelse, placering og udvikling af større virksomheder i Danmark.

Selskabsskatten er den mest væksthæmmende skat og bør derfor være så lav som muligt.

Nye Borgerlige arbejder for, at selskabsskatten reduceres til 15 %, som er på niveau med de dygtigste lande i Europa. Dette tiltrækker og fastholder veletablerede virksomheder til og i landet.

Erhvervslivet er fundamentet for velstand, og derfor skal vi sikre et frit og uafhængigt erhvervsliv med mindst mulig politisk indblanding og færrest mulige myndighedskrav.

Et samfund med respekt for mennesker, der med initiativ og ansvar skaber vækst og velstand i vores samfund.

pernille vermund, formand, nye borgerlige

Carryback-skattesystem

Vi ønsker at indføre et carryback-skattesystem for virksomheder, hvilket vil give en mere jævn beskatning og vil særligt komme nystartede virksomheder til gavn.

Væk med topskatten og arbejdsmarkedsbidraget

Nye Borgerlige ønsker en flad skat på 37 procent, hvilket betyder afskaffelse af topskat, arbejdsmarkedsbidrag og jobfradrag.

Fremover skal der kun være én skattesats at regne med. Af de første 90.000 i lønindkomst betaler man ingenting i skat, og derefter betaler man 37 % af resten.

Det vil gøre skattesystemet mere enkelt. Enhver vil med et enkelt skattesystem kunne regne sin egen skat ud.

Og det vil forøge konkurrencekraften og få flere til at arbejde mere, når de får mere ud af det til sig selv.

For virksomhederne betyder det, at man bedre kan belønne dygtige medarbejdere og tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Væk med topskatten og arbejdsmarkedsbidraget

Nye Borgerlige ønsker en flad skat på 37 procent, hvilket betyder afskaffelse af topskat, arbejdsmarkedsbidrag og jobfradrag.

Fremover skal der kun være én skattesats at regne med. Af de første 90.000 i lønindkomst betaler man ingenting i skat, og derefter betaler man 37 % af resten.

Det vil gøre skattesystemet mere enkelt. Enhver vil med et enkelt skattesystem kunne regne sin egen skat ud.

Og det vil forøge konkurrencekraften og få flere til at arbejde mere, når de får mere ud af det til sig selv.

For virksomhederne betyder det, at man bedre kan belønne dygtige medarbejdere og tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Sænkning af kapital- og aktiebeskatning og bedre mulighed for medarbejderaktier

Beskatningen på kapitalindkomst er blandt de højeste i Europa, hvilket fjerner investeringslyst, ødelægger konkurrencekraft og incitamentet til fastholdelse, placering og udvikling af større virksomheder i Danmark.

Nye Borgerlige arbejder for, at beskatning af kapitalindkomst reduceres til 25 %, så iværksættere får gode muligheder for både dansk og international kapital.

Derudover vil mange iværksættervirksomheder gerne tilbyde medarbejderaktier, men gør det ikke i dag, fordi det er for besværligt at komme i gang med de bøvlede skatteregler, der står i vejen for, at iværksættere kan benytte medarbejderaktier til at tiltrække talentfulde medarbejdere.

Nye Borgerlige mener, at det med tildelte medarbejderaktier og warrants skal være muligt at benytte en værdisætning, der tager højde for illikviditeten af aktierne – for eksempel en illikviditetsrabat på 30 %.

Og den procentmæssige begrænsning for, hvor stor en del af medarbejderes løn, der kan tildeles som aktieløn, skal ophæves. I stedet indføres et krav om, at medarbejdere, der tildeles aktieløn, som minimum også skal have et fast beløb udbetalt.

Sænkning af kapital- og aktiebeskatning og bedre mulighed for medarbejderaktier

Beskatningen på kapitalindkomst er blandt de højeste i Europa, hvilket fjerner investeringslyst, ødelægger konkurrencekraft og incitamentet til fastholdelse, placering og udvikling af større virksomheder i Danmark.

Nye Borgerlige arbejder for, at beskatning af kapitalindkomst reduceres til 25 %, så iværksættere får gode muligheder for både dansk og international kapital.

Derudover vil mange iværksættervirksomheder gerne tilbyde medarbejderaktier, men gør det ikke i dag, fordi det er for besværligt at komme i gang med de bøvlede skatteregler, der står i vejen for, at iværksættere kan benytte medarbejderaktier til at tiltrække talentfulde medarbejdere.

Nye Borgerlige mener, at det med tildelte medarbejderaktier og warrants skal være muligt at benytte en værdisætning, der tager højde for illikviditeten af aktierne – for eksempel en illikviditetsrabat på 30 %.

Og den procentmæssige begrænsning for, hvor stor en del af medarbejderes løn, der kan tildeles som aktieløn, skal ophæves. I stedet indføres et krav om, at medarbejdere, der tildeles aktieløn, som minimum også skal have et fast beløb udbetalt.

Mindre el-afgift

En meget stor del af danskernes elregning er afgifter til staten – i 2020 var over halvdelen moms og afgifter.

Det er dybt uhensigtsmæssigt, når politikerne samtidig vil have danskerne til at bruge mere strøm frem for andre energikilder.

Nye Borgerlige vil sænke elafgiften, så en gennemsnitsdansker vil spare flere tusinde kroner om året på elregningen.

Penge, som familierne kan bruge på den måde, de selv finder bedst frem for at lade politikerne bestemme over dem.

Og for virksomheder betyder lavere el-afgifter betydelige konkurrencefordele.

Nye Borgerlige arbejder for en sænkning af el-afgiften til det minimum, som er tilladt ifølge EU-reglerne. Vi vil gerne have den helt væk, men det må Danmark ikke for EU.

Mindre el-afgift

En meget stor del af danskernes elregning er afgifter til staten – faktisk er over halvdelen moms og afgifter.

Det er dybt uhensigtsmæssigt, når politikerne samtidig vil have danskerne til at bruge mere strøm frem for andre energikilder.

Nye Borgerlige vil sænke elafgiften, så en gennemsnitsdansker vil spare flere tusinde kroner om året på elregningen.

Penge, som familierne kan bruge på den måde, de selv finder bedst frem for at lade politikerne bestemme over dem.

Og for virksomheder betyder lavere el-afgifter betydelige konkurrencefordele.

Nye Borgerlige arbejder for en sænkning af el-afgiften til det minimum, som er tilladt ifølge EU-reglerne. Vi vil gerne have den helt væk, men det må Danmark ikke for EU.

Bedre muligheder for fuldt fradrag

Repræsentationsudgifter til bespisning er i dag en jungle for virksomhederne. Spiser man ude med kunder, er det kun en fjerdedel af momsen, der kan trækkes fra. Spiser man i virksomhedens lokaler, er det fuld moms.

Reklame er andre regler, og er der en reception, er der andre regler igen. Virksomheder kan trække købt computer, papir og inventar fra.

Fradragsretten for udvidelse og omstrukturering gælder heller ikke for en virksomheds udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere.

Vi vil sætte Danmark øverst på listen over lande hvor det er fordelagtigt at drive virksomhed. Samtidig vil vi skabe det rette miljø for investering og iværksætteri til fordel for hele den danske befolkning.

Vi skal have flere til at starte og drive virksomheder. Det betyder også, at vi skal se på skatten og bureaukratiet.

Nye Borgerlige vil rydde op i bureaukratisk bøvl og sikre virksomhederne fuldt fradrag for repræsentationsudgifter og momsen heraf, fuldt fradrag for etableringsomkostninger, fuldt fradrag for eksterne omkostninger til udvidelse og omstrukturering samt fuld uendelig fremførsel af underskud.

Bedre muligheder for fuldt fradrag

Repræsentationsudgifter til bespisning er i dag en jungle for virksomhederne. Spiser man ude med kunder, er det kun en fjerdedel af momsen, der kan trækkes fra. Spiser man i virksomhedens lokaler, er det fuld moms.

Reklame er andre regler, og er der en reception, er der andre regler igen. Virksomheder kan trække købt computer, papir og inventar fra.

Fradragsretten for udvidelse og omstrukturering gælder heller ikke for en virksomheds udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere.

Vi vil sætte Danmark øverst på listen over lande hvor det er fordelagtigt at drive virksomhed. Samtidig vil vi skabe det rette miljø for investering og iværksætteri til fordel for hele den danske befolkning.

Vi skal have flere til at starte og drive virksomheder. Det betyder også, at vi skal se på skatten og bureaukratiet.

Nye Borgerlige vil rydde op i bureaukratisk bøvl og sikre virksomhederne fuldt fradrag for repræsentationsudgifter og momsen heraf, fuldt fradrag for etableringsomkostninger, fuldt fradrag for eksterne omkostninger til udvidelse og omstrukturering samt fuld uendelig fremførsel af underskud.

Lavere rente på skattegæld

Renterne på gæld til staten er meget høje. Hele otte % skal der betales, når der er skattegæld.

Den høje rente er helt ude af trit med det øvrige rentemarked, og det betyder, at gæld til staten bliver uoverstigelig for de selvstændige.

Nye Borgerlige arbejder for, at renten på skattegæld før forfald skal være lig markedsrenten.

Momsafløftning af erhvervsmæssige restaurationsydelser

Virksomheder har fuld momsafløftning, når der købes inventar, computere, og andre ting til virksomheden, men når det gælder restaurationsbesøg, kan man kun trække 25 % af momsen fra.

Det giver administrativt bøvl og gør det også mindre attraktivt at benytte restaurationsbranchen.

Derfor arbejder Nye Borgerlige for en fuld momsafløftning af erhvervsmæssige restaurationsydelser

Geninvestering uden beskatning og fradrag for etableringsomkostninger

De små iværksættervirksomheder skal hjælpes på vej ved at kunne geninvestere hele overskuddet uden skat for at få virksomheden til at vokse i den første kritiske fase.

Nye Borgerlige vil derfor sørge for geninvestering uden beskatning for iværksættervirksomheder, så flere tør løbe risikoen, og flere vil overleve den svære virksomhedsstart.

Større mobilitet

Produktionsvirksomheder skal kunne udvikle sig i landzoner

I Danmark findes der tre typer områder byzoner, sommerhusområder og landzoner. I landzoner må der i udgangspunktet ikke bygges andet end bygninger og anlæg, der er nødvendige for drift af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Det forhindrer mange små samfund på landet i at udvikle sig, og derfor ønsker Nye Borgerlige at kigge på planloven, så der kan åbnes for let adgang til virksomhedsdrift i landzoner, hvilket vil give plads til mange initiativer i de små bysamfund.

Produktionsvirksomheder skal kunne udvikle sig i landzoner

I Danmark findes der tre typer områder byzoner, sommerhusområder og landzoner. I landzoner må der i udgangspunktet ikke bygges andet end bygninger og anlæg, der er nødvendige for drift af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Det forhindrer mange små samfund på landet i at udvikle sig, og derfor ønsker Nye Borgerlige at kigge på planloven, så der kan åbnes for let adgang til virksomhedsdrift i landzoner, hvilket vil give plads til mange initiativer i de små bysamfund.

Foto: Delmiro Junior / Shutterstock.com

Fjernelse af registreringsafgift og lavere benzinafgift

Registreringsafgiften er en af de mest skadelige og forvridende afgifter, politikerne har indført. Den sænker mobiliteten for erhvervslivet, sænker privatforbruget og gør danskerne mindre mobile i forhold til at skifte job.

Med Nye Borgerliges økonomiske 2035-plan for et mere borgerligt Danmark fjernes registreringsafgiften helt.

Mange danskere har lang transport mellem hjem og arbejde og har ikke altid samme muligheder for kollektiv trafik, som man har i storbyerne.

Nye Borgerlige arbejder derfor også for en reducering af reducering af benzinafgifter.

Foto: Delmiro Junior / Shutterstock.com

Fjernelse af registreringsafgift og lavere benzinafgift

Registreringsafgiften er en af de mest skadelige og forvridende afgifter, politikerne har indført. Den sænker mobiliteten for erhvervslivet, sænker privatforbruget og gør danskerne mindre mobile i forhold til at skifte job.

Med Nye Borgerliges økonomiske 2035-plan for et mere borgerligt Danmark fjernes registreringsafgiften helt.

Mange danskere har lang transport mellem hjem og arbejde og har ikke altid samme muligheder for kollektiv trafik, som man har i storbyerne.

Nye Borgerlige arbejder derfor også for en reducering af reducering af benzinafgifter.

Folketinget har vedtaget en kilometerafgift for tunge køretøjer, hvor afgiften ryger tilbage i statskassen. Erhvervstransporterne kører ikke én overflødig kilometer, så afgiften er kun en pengemaskine.

Indtægten fra afgiften vil i høj grad gå til administration af den, og pengene kan kun betales af danskerne, der får dyrere varer både i butikker og på e-handel.

Nye Borgerlige vil aflyse eller føre afgiften 100 % tilbage til branchen til grøn omstilling i form af tilskud til eksempelvis grønne køretøjer.

pernille vermund, formand, nye borgerlige

Trafikal ligestilling til ikke-brofaste øer

Der gives i dag tilskud til færgesejlads fra og til de danske øer, men Nye Borgerlige ønsker fuld økonomisk trafikal ligestilling.

Det må ikke koste mere at sejle 1 kilometer på den blå landevej, end det koster at køre 1 kilometer på den sorte landevej – hele året og på alle afgange til ikke-brofaste øer.

Forenkling af regler for særtransport

De helt tunge transporter reguleres efter et forældet regelsæt, som skal revideres, forenkles og moderniseres – både af hensyn til branchen selv og af hensyn til de andre trafikanter.

Nye Borgerlige arbejder for en forenkling af reglerne for særtransporter.

Ingen bro- og vejafgifter

Nye Borgerlige er imod brugerbetaling på de danske veje og broer. Infrastruktur skal ikke være et skjult og væksthæmmende beskatningsobjekt.

Vi har især fokus på, at vi skal have broafgiften på Storebæltsbroen helt væk, da det vil binde vores land bedre sammen og fremme mobiliteten for både borgere og virksomheder.

Nye Borgerlige har allerede været kraftigt medvirkende til at fjerne broafgiften på Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund, og nu gælder det Storebæltsbroen.

Øget arbejdsudbud

Nemmere adgang for international arbejdskraft

Kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft er en nødvendighed for en lille åben økonomi som den danske.

Nye Borgerlige vil sikre, at det er let for virksomhederne at sikre sig den dygtige medarbejdere fra udlandet.

Vi skal samtidig sikre, at vi kun tiltrækker kvalificeret arbejdskraft, der kun er i landet, så længe der er behov for dem hos virksomhederne.

Mindre offentlig sektor

Udviklingen i den offentlige sektor skal stoppes, så den ikke suger arbejdskraft ud af det private erhvervsliv.

Nye Borgerlige ønsker at skabe en bedre balance mellem den offentlige og private sektor.

Danmark har den største offentlige sektor i OECD, og det betyder, at en masse dygtige mennesker, som kunne bidrage i det private erhvervsliv og i eksportsektoren, i øjeblikket bruger deres arbejdskraft i det offentlige.

Vi arbejder for en bedre balance mellem den offentlige og private sektor, så arbejdsudbuddet i den private sektor øges.

Nemmere adgang for international arbejdskraft

Kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft er en nødvendighed for en lille åben økonomi som den danske.

Nye Borgerlige vil sikre, at det er let for virksomhederne at sikre sig den dygtige medarbejdere fra udlandet.

Vi skal samtidig sikre, at vi kun tiltrækker kvalificeret arbejdskraft, der kun er i landet, så længe der er behov for dem hos virksomhederne.

Mindre offentlig sektor

Udviklingen i den offentlige sektor skal stoppes, så den ikke suger arbejdskraft ud af det private erhvervsliv.

Nye Borgerlige ønsker at skabe en bedre balance mellem den offentlige og private sektor.

Danmark har den største offentlige sektor i OECD, og det betyder, at en masse dygtige mennesker, som kunne bidrage i det private erhvervsliv og i eksportsektoren, i øjeblikket bruger deres arbejdskraft i det offentlige.

Vi arbejder for en bedre balance mellem den offentlige og private sektor, så arbejdsudbuddet i den private sektor øges.

Afskaffelse af modregning i pension

En måde at øge arbejdsudbuddet er ved at afskaffe modregningen i pension.

I dag er det sådan, at en pensionist, der har en ægtefælle, som har et højtlønnet arbejde, risikerer, at der bliver modregnet i pensionen.

Nye Borgerlige mener, at folke-, senior og førtidspensionister fremover skal kunne modtage deres fulde pension – også selvom deres ægtefælle arbejder.

Færre regler

Begrænsning af myndighedernes krav om informationsindsamling

Myndighedernes løbende krav om, at virksomhederne skal bistå med information af forskellig karakter, har taget overhånd.

Nye Borgerlige mener derfor ikke, at der skal kunne stilles krav til virksomheder om deltagelse i informationsindsamlinger, hvor myndigheden selv kan fremskaffe tilsvarende information andetsteds.

Ingen krav til virksomheder om deltagelse i informationsindsamling skal kunne pålægges virksomhederne, uden at de bliver betalt med branchens vanlige avance for det ressourceforbruget, som virksomheden måtte have.

Og myndighedernes kontrol af lovopfyldelse bør struktureres og systematiseres, således alle virksomheder i samme branche og inden for samme erhvervsområde møder en ensartet kontrolplan, hvor kun manglende lovopfyldelse kan føre til ekstraordinær kontrol.

Begrænsning af myndighedernes krav om informationsindsamling

Myndighedernes løbende krav om, at virksomhederne skal bistå med information af forskellig karakter, har taget overhånd.

Nye Borgerlige mener derfor ikke, at der skal kunne stilles krav til virksomheder om deltagelse i informationsindsamlinger, hvor myndigheden selv kan fremskaffe tilsvarende information andetsteds.

Ingen krav til virksomheder om deltagelse i informationsindsamling skal kunne pålægges virksomhederne, uden at de bliver betalt med branchens vanlige avance for det ressourceforbruget, som virksomheden måtte have.

Og myndighedernes kontrol af lovopfyldelse bør struktureres og systematiseres, således alle virksomheder i samme branche og inden for samme erhvervsområde møder en ensartet kontrolplan, hvor kun manglende lovopfyldelse kan føre til ekstraordinær kontrol.

Garanti mod overimplementering af EU-regler og fjernelse af unødvendige danske særregler

Erhvervslivet er blevet pålagt et utal af krav og regler bestående af love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, dokumentationsforlangender og kontrolordninger fra den danske nationalstat og EU.

Mange af disse krav er helt unødvendige, formuleret upræcist og skævvrider de konkurrenceforholdene blandt virksomheder i både ind- og udland.

Det medfører, at mange virksomheder er nødt til at søge forhåndsgodkendelser med et deraf stort og langsommeligt administrativt arbejde kombineret med venten på myndighedernes afgørelser.

Værst er ofte, når enkelte virksomheder oplever, at bestemte krav nyfortolkes med tilbagevirkende kraft. For visse har det fået det resultat, at de – til trods for at have fulgt reglerne – er blevet pålagt straf eller betaling af afgifter og lignende med tilbagevirkende kraft.

Nye Borgerlige ønsker en garanti mod overimplementering af EU-regler, fjernelse af unødvendige danske særregler og mere præcise formuleringer af krav, så virksomhederne bedre kan navigere.

Garanti mod overimplementering af EU-regler og fjernelse af unødvendige danske særregler

Erhvervslivet er blevet pålagt et utal af krav og regler bestående af love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, dokumentationsforlangender og kontrolordninger fra den danske nationalstat og EU.

Mange af disse krav er helt unødvendige, formuleret upræcist og skævvrider de konkurrenceforholdene blandt virksomheder i både ind- og udland.

Det medfører, at mange virksomheder er nødt til at søge forhåndsgodkendelser med et deraf stort og langsommeligt administrativt arbejde kombineret med venten på myndighedernes afgørelser.

Værst er ofte, når enkelte virksomheder oplever, at bestemte krav nyfortolkes med tilbagevirkende kraft. For visse har det fået det resultat, at de – til trods for at have fulgt reglerne – er blevet pålagt straf eller betaling af afgifter og lignende med tilbagevirkende kraft.

Nye Borgerlige ønsker en garanti mod overimplementering af EU-regler, fjernelse af unødvendige danske særregler og mere præcise formuleringer af krav, så virksomhederne bedre kan navigere.

Fjernelse af kommunernes ret til opkrævning af dækningsafgift

Det er i dag sådan, at kommunerne selv bestemmer, hvorvidt de vil opkræve dækningsafgift.

Afgiften er en ekstra skat på industri-, kontor- og forretningsejendomme, som opkræves i tillæg til selve ejendomsbeskatningen.

Da det er op til kommunerne selv at bestemme, om de vil kræve dækningsafgift, er skatten arbitrær og rammer meget forskellig.

Nye Borgerlige vil derfor fjerne kommunernes ret til opkrævning af dækningsafgift.

Fjernelse af kommunernes ret til opkrævning af dækningsafgift

Det er i dag sådan, at kommunerne selv bestemmer, hvorvidt de vil opkræve dækningsafgift.

Afgiften er en ekstra skat på industri-, kontor- og forretningsejendomme, som opkræves i tillæg til selve ejendomsbeskatningen.

Da det er op til kommunerne selv at bestemme, om de vil kræve dækningsafgift, er skatten arbitrær og rammer meget forskellig.

Nye Borgerlige vil derfor fjerne kommunernes ret til opkrævning af dækningsafgift.

Afskaffelse af G-dage

De såkaldte G-dage er de første to dage med ledighed, som arbejdsgiver skal betale. De giver endnu mere administration og udgifter for virksomhederne.

Nye Borgerlige ønsker en afskaffelse af G-dagene, så virksomheder ikke betaler for fratrådte medarbejdere.

Fokus på uddannelse og forskning

Genindførelse af traditionel mesterlære

Erhvervsuddannelserne fortjener meget mere opmærksomhed, end de får i dag. Der savner i den grad anerkendelse af kloge hænder, for om bare få år vil Danmark mangle op mod 100.000 faglærte.

Alt for mange vælger gymnasiet, og alt for få vælger en erhvervsuddannelse.

Det vil Nye Borgerlige lave om på.

Vi vil genindføre den traditionelle mesterlæreordning, og så ønsker vi, at vejledningen i folkeskolen målrettes mere mod erhvervsuddannelser.

For nogle unge – særligt drenge – er et ensporet fokus på teoretisk viden ikke vejen til et godt fremtidigt liv.

For dem kan det være mere gavnligt allerede fra grundskolealderen at kunne gå i mesterlære på en arbejdsplads i stedet.

I dag er det allerede muligt i enkelte kommuner for elever, der ikke trives i folkeskolen, men vi ønsker, at det skal udbredes til hele landet, så ingen unge bliver tabt i systemet.

Derfor foreslår vi, at de unge, der ikke trives i skolen og som selv ønsker andre muligheder, skal kunne kombinere undervisning i dansk og matematik med mesterlære på en arbejdsplads fra 8. klasse.

På den måde gives der bedre muligheder for de unge mennesker, som oplever, at de bliver tabt i et skolesystem, fordi det hovedsageligt er fokuseret på teoretisk viden.

I Danmark har vi en lang tradition for godt håndværk, og det skal vi udvikle – ikke afvikle.

Genindførelse af traditionel mesterlære

Erhvervsuddannelserne fortjener meget mere opmærksomhed, end de får i dag. Der savner i den grad anerkendelse af kloge hænder, for om bare få år vil Danmark mangle op mod 100.000 faglærte.

Alt for mange vælger gymnasiet, og alt for få vælger en erhvervsuddannelse.

Det vil Nye Borgerlige lave om på.

Vi vil genindføre den traditionelle mesterlæreordning, og så ønsker vi, at vejledningen i folkeskolen målrettes mere mod erhvervsuddannelser.

For nogle unge – særligt drenge – er et ensporet fokus på teoretisk viden ikke vejen til et godt fremtidigt liv.

For dem kan det være mere gavnligt allerede fra grundskolealderen at kunne gå i mesterlære på en arbejdsplads i stedet.

I dag er det allerede muligt i enkelte kommuner for elever, der ikke trives i folkeskolen, men vi ønsker, at det skal udbredes til hele landet, så ingen unge bliver tabt i systemet.

Derfor foreslår vi, at de unge, der ikke trives i skolen og som selv ønsker andre muligheder, skal kunne kombinere undervisning i dansk og matematik med mesterlære på en arbejdsplads fra 8. klasse.

På den måde gives der bedre muligheder for de unge mennesker, som oplever, at de bliver tabt i et skolesystem, fordi det hovedsageligt er fokuseret på teoretisk viden.

I Danmark har vi en lang tradition for godt håndværk, og det skal vi udvikle – ikke afvikle.

Hvordan får vi flere unge til at vælge håndværksfagene?

Teknisk og naturvidenskabelig forskning skal styrkes

Den tekniske og naturvidenskabelige forskning skal styrkes med 50 % på bekostning af den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning 1:1.

Danske virksomheder skal have adgang til patenter ejet af danske uddannelsesinstitutioner og andre institutioner på kommercielle markedsvilkår.

Der skal sættes ekstraordinær fokus på grundforskning i kvanteteknologi, automatisering og kernekraft.

Nye Borgerlige arbejder for, at den tekniske og naturvidenskabelige forskning styrkes, og at forskning i kernekraft skal kunne finansieres med offentlige midler.

Teknisk og naturvidenskabelig forskning skal styrkes

Den tekniske og naturvidenskabelige forskning skal styrkes med 50 % på bekostning af den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning 1:1.

Danske virksomheder skal have adgang til patenter ejet af danske uddannelsesinstitutioner og andre institutioner på kommercielle markedsvilkår.

Der skal sættes ekstraordinær fokus på grundforskning i kvanteteknologi, automatisering og kernekraft.

Nye Borgerlige arbejder for, at den tekniske og naturvidenskabelige forskning styrkes, og at forskning i kernekraft skal kunne finansieres med offentlige midler.

Styrkelse af samarbejdet med offentlig forskning og forskningsaktive virksomheder

Danmark er i verdenseliten, når det kommer til offentlig forskning. Den gode forskning bliver dog ikke i tilstrækkelig grad omsat til vækst og innovation i erhvervslivet.

Derfor er der behov for en ny retning i forskningspolitikken, hvor der kommer langt mere erhvervsrettet forskning.

Nye Borgerlige vil reservere en pulje, der giver universiteterne en præmie på 50 øre, for hver krone universitetet får som nye eksterne bevillinger fra EU eller private virksomheder og fonde ud over niveauet for 2019.

Styrkelse af samarbejdet med offentlig forskning og forskningsaktive virksomheder

Danmark er i verdenseliten, når det kommer til offentlig forskning. Den gode forskning bliver dog ikke i tilstrækkelig grad omsat til vækst og innovation i erhvervslivet.

Derfor er der behov for en ny retning i forskningspolitikken, hvor der kommer langt mere erhvervsrettet forskning.

Nye Borgerlige vil reservere en pulje, der giver universiteterne en præmie på 50 øre, for hver krone universitetet får som nye eksterne bevillinger fra EU eller private virksomheder og fonde ud over niveauet for 2019.

En nemmere hverdag

Lettere adgang for gruppeinvesteringer og til en erhvervskonto

Crowdfunding kan være en god måde for nye og mindre virksomheder at rejse kapital på.

Vi ser investeringscrowdfunding tage fart i mange andre europæiske lande, men den stramme fortolkning af lovgivning i Danmark har betydet, at det ikke har været muligt at skabe et velfungerende marked for investeringscrowdfunding i Danmark.

Vi risikerer, at danske vækstvirksomheder fortsat bliver nødt til at søge mod udenlandske crowdfundingplatforme for at rejse kapital. Det kan i sidste ende betyde færre arbejdspladser i Danmark.

Nye Borgerlige ønsker bedre vilkår for crowdfunding til danske iværksættere.

Og når der er tale om gruppeinvesteringer for over syv investorer i en virksomhed inden for EU samt fra lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med, skal de undtages fra bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5, således at investorerne kan vælge ikke at blive beskattet som en investeringsforening.

I dag oplever små, nystartede virksomheder problemer med at få etableret en erhvervskonto.

Lettere adgang for gruppeinvesteringer og til en erhvervskonto

Crowdfunding kan være en god måde for nye og mindre virksomheder at rejse kapital på.

Vi ser investeringscrowdfunding tage fart i mange andre europæiske lande, men den stramme fortolkning af lovgivning i Danmark har betydet, at det ikke har været muligt at skabe et velfungerende marked for investeringscrowdfunding i Danmark.

Vi risikerer, at danske vækstvirksomheder fortsat bliver nødt til at søge mod udenlandske crowdfundingplatforme for at rejse kapital. Det kan i sidste ende betyde færre arbejdspladser i Danmark.

Nye Borgerlige ønsker bedre vilkår for crowdfunding til danske iværksættere.

Og når der er tale om gruppeinvesteringer for over syv investorer i en virksomhed inden for EU samt fra lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med, skal de undtages fra bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5, således at investorerne kan vælge ikke at blive beskattet som en investeringsforening.

I dag oplever små, nystartede virksomheder problemer med at få etableret en erhvervskonto.

De mange krav, som bankerne er underlagt i forhold til hvidvaskregler (AML) og kendskab til kunden (KYC), betyder, at bankernes arbejde ved at tilbyde erhvervskonti er steget kraftigt.

Den regning bliver sendt videre til iværksætterne, som enten skal betale høje summer for at oprette en erhvervskonto eller ganske enkelt bliver afvist som kunde.

Det er et stort problem særligt for helt unge iværksættervirksomheder, der ønsker at komme i gang med at drive virksomhed, da virksomheder er påkrævet at have en erhvervskonto til ind- og udbetalinger.

I modsætning til privatkonti er banker ikke pålagt at tilbyde en erhvervskonto ved henvendelse. Nye digitale løsninger, kan dog lette omkostningerne og risikoen for bankerne, men det kræver, at det bliver lettere at lade information flyde på tværs af banker.

Nye Borgerlige arbejder for mulighed for bedre digital informationsdeling mellem bankerne, som lever op til love og regler om beskyttelse af data, da det vil kunne minimere risikoen og omkostningerne for bankerne forbundet med etablering af erhvervskonti til SMV’ere.

Mulighed for bevarelse af iværksætterkonto og CVR-nummer

En iværksætterkonto er en bankkonto til opsparing til virksomhedsstarten. Kontoen giver en række skattefordele for lønmodtagere, som ønsker at starte egen virksomhed.

Iværksætterkontoen har dog den udfordring, at den ikke forlænges ved virksomhedsstart.

Nye Borgerlige ønsker en forlængelse af skattefordelene ved iværksætterkontoen ved at give mulighed for bevarelse af kontoen efter virksomhedsstart.

I dag har selvstændige også en række ulemper i forhold til lønmodtagere. Det gælder især i forhold til det offentlige, der ikke altid anerkender eller forstår den selvstændiges situation.

Især er det besværligt for selvstændige at gøre brug af dagpengesystemet uden at bliver ramt af karantæne eller skulle frasige sig sit virksomhedsnummer (CVR).

Nye Borgerlige vil give mulighed for bevarelse af CVR ved kortvarig brug af dagpenge og i det hele taget bedre vilkår for selvstændige i dagpengesystemet.

Mulighed for bevarelse af iværksætterkonto og CVR-nummer

En iværksætterkonto er en bankkonto til opsparing til virksomhedsstarten. Kontoen giver en række skattefordele for lønmodtagere, som ønsker at starte egen virksomhed.

Iværksætterkontoen har dog den udfordring, at den ikke forlænges ved virksomhedsstart.

Nye Borgerlige ønsker en forlængelse af skattefordelene ved iværksætterkontoen ved at give mulighed for bevarelse af kontoen efter virksomhedsstart.

I dag har selvstændige også en række ulemper i forhold til lønmodtagere. Det gælder især i forhold til det offentlige, der ikke altid anerkender eller forstår den selvstændiges situation.

Især er det besværligt for selvstændige at gøre brug af dagpengesystemet uden at bliver ramt af karantæne eller skulle frasige sig sit virksomhedsnummer (CVR).

Nye Borgerlige vil give mulighed for bevarelse af CVR ved kortvarig brug af dagpenge og i det hele taget bedre vilkår for selvstændige i dagpengesystemet.

Bedre muligheder for at byde ind på offentlige udbud

Når en dansk startup udvikler et nyt produkt, som er målrettet offentlige institutioner, er det altafgørende, om virksomheden kan teste eller sælge sin løsning til en dansk offentlig partner.

Det kan validere virksomhedens produkt, og samtidig kan produkter og løsninger fra små virksomheder tilføre ny innovation til det offentlige.

Desværre oplever mange iværksættervirksomheder store udfordringer med at byde på udbud og afsætte deres løsninger til det offentlige.

Der bør sættes et mål om, at andelen af offentlige indkøb fra SMV’er skal udgøre 60 pct. af det samlede indkøb i 2025, og der skal skabes bedre benchmarking muligheder omkring offentlige institutioners indkøb fra SMV’er.

Og der bør være en offentlig målsætning om at øge andelen af innovationspartnerskaber. I perioden 2016-2018 var der otte innovationspartnerskaber. Ved udgangen af 2025 skal der minimum være 35 nye innovationspartnerskaber.

Det offentlige bør i højere grad stille funktionskrav frem for at specificere den præcise løsning i detaljer, hvilket skaber mere plads til innovation.

Bedre muligheder for at byde ind på offentlige udbud

Når en dansk startup udvikler et nyt produkt, som er målrettet offentlige institutioner, er det altafgørende, om virksomheden kan teste eller sælge sin løsning til en dansk offentlig partner.

Det kan validere virksomhedens produkt, og samtidig kan produkter og løsninger fra små virksomheder tilføre ny innovation til det offentlige.

Desværre oplever mange iværksættervirksomheder store udfordringer med at byde på udbud og afsætte deres løsninger til det offentlige.

Der bør sættes et mål om, at andelen af offentlige indkøb fra SMV’er skal udgøre 60 pct. af det samlede indkøb i 2025, og der skal skabes bedre benchmarking muligheder omkring offentlige institutioners indkøb fra SMV’er.

Og der bør være en offentlig målsætning om at øge andelen af innovationspartnerskaber. I perioden 2016-2018 var der otte innovationspartnerskaber. Ved udgangen af 2025 skal der minimum være 35 nye innovationspartnerskaber.

Det offentlige bør i højere grad stille funktionskrav frem for at specificere den præcise løsning i detaljer, hvilket skaber mere plads til innovation.

Indførsel af bagatelgrænse for arbejde under barsel og fleksibel optjening af barsel

Der ligger et stort potentiale i at få flere kvinder til at springe ud i livet som iværksætter. Danmark ligger nemlig helt i bund, når vi ser på mængden af kvinder, der stifter virksomhed relativt til mænd.

For at få flere kvinder til at stifte virksomhed og skabe ligestilling i iværksættermiljøet skal vi skabe tryghed omkring mulighederne for at stifte virksomhed og familie samtidig.

Når iværksættere går på barsel, er det ikke ligesom for lønmodtagere, som kan slukke computeren i hele barselsperioden. Der vil komme små administrative opgaver, som iværksætteren vil blive nødt til at tage sig af for at holde forretningen kørende.

Det gør, at iværksættere ofte må klare administrative opgaver i frygt for at blive opdaget. Det gør det unødvendigt utrygt at være iværksætter.

Nye Borgerlige vil have, at iværksættere på fuldtidsbarsel skal have lov til at arbejde op til fem timer om måneden uden modregning, så iværksættere ikke føler, de gør noget ulovligt, hvis de eksempelvis ringer til revisoren.

I dag kan nye iværksættere, der har startet virksomhed få år, inden de skal på barsel, risikere ikke at være berettiget til barsel, hvis de ikke har udbetalt løn til sig selv i virksomhedens opstart.

Det kan afholde lønmodtagere, som overvejer at få børn inden for den nærmeste fremtid fra at starte egen virksomhed.

Vi ønsker, at nye iværksættere nemmere skal kunne få udbetalt barselsdagpenge ved at kunne benytte en referenceperiode på op til fem år.

For tryghed er vigtigt, når vi har et behov for, at flere iværksættere skaber flere vækstvirksomheder.

Indførsel af bagatelgrænse for arbejde under barsel og fleksibel optjening af barsel

Der ligger et stort potentiale i at få flere kvinder til at springe ud i livet som iværksætter. Danmark ligger nemlig helt i bund, når vi ser på mængden af kvinder, der stifter virksomhed relativt til mænd.

For at få flere kvinder til at stifte virksomhed og skabe ligestilling i iværksættermiljøet skal vi skabe tryghed omkring mulighederne for at stifte virksomhed og familie samtidig.

Når iværksættere går på barsel, er det ikke ligesom for lønmodtagere, som kan slukke computeren i hele barselsperioden. Der vil komme små administrative opgaver, som iværksætteren vil blive nødt til at tage sig af for at holde forretningen kørende.

Det gør, at iværksættere ofte må klare administrative opgaver i frygt for at blive opdaget. Det gør det unødvendigt utrygt at være iværksætter.

Nye Borgerlige vil have, at iværksættere på fuldtidsbarsel skal have lov til at arbejde op til fem timer om måneden uden modregning, så iværksættere ikke føler, de gør noget ulovligt, hvis de eksempelvis ringer til revisoren.

I dag kan nye iværksættere, der har startet virksomhed få år, inden de skal på barsel, risikere ikke at være berettiget til barsel, hvis de ikke har udbetalt løn til sig selv i virksomhedens opstart.

Det kan afholde lønmodtagere, som overvejer at få børn inden for den nærmeste fremtid fra at starte egen virksomhed.

Vi ønsker, at nye iværksættere nemmere skal kunne få udbetalt barselsdagpenge ved at kunne benytte en referenceperiode på op til fem år.

For tryghed er vigtigt, når vi har et behov for, at flere iværksættere skaber flere vækstvirksomheder.