STOP MØRKLÆGNING

Gruppe

Åbenhed gør folkestyret stærkt

I 2013 vedtog politikerne den gældende offentlighedslov. Mørklægningsloven, som den siden hen er blevet kendt som. Den har gjort det vanskeligt – og i flere tilfælde umuligt – for borgere og journalister at gå politikerne efter i sømmene.

Nye Borgerlige ønsker at ophæve ministerbetjeningsreglen i offentlighedsloven. Mørklægning er uacceptabelt i et demokratisk samfund. Danskerne skal have indsigt i, hvad der sker.

Politikerne er til for folket – få de seneste nyheder, når der er nyt i sagen
Ja – hold mig opdateret!

Ministerbetjeningsreglen handler om politikernes ønske om at kunne forhindre borgerne i at få indsigt i oplysninger, det ikke behager politikerne at dele. Derfor skal den ophæves!

-Lars Boje Mathiesen, Frihedsordfører

Få mit nyhedsbrev her

Derfor skal reglen ophæves

Politikerne er til for folket

I et folkestyre skal folket kunne holde politikerne til ilden. Derfor skal borgerne have adgang til dokumenter fra myndigheder, som træffer vigtige beslutninger på vegne af folket. Lyssky politikere må ikke kunne skjule det fulde grundlag for de beslutninger, de træffer på vegne af folkestyret.

Virker ikke efter hensigten

Politikerne påstod, at den nye offentlighedslov ville føre til bedre rådgivning fra embedsmændene og dermed give bedre lovgivning. Det er der dog intet, der tyder på er sket. Til gengæld er det blevet vanskeligere – og i flere tilfælde umuligt – for journalisterne at afdække vigtige sager. Det er uacceptabelt i et folkestyre, hvor journalister er vagthund for samfundet.

Kun et spinkelt flertal

Flere af de partier, der stemte for offentlighedsloven, har fortrudt. Det er faktisk kun Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti, der holder hånden over offentlighedsloven. Åbenhed var udgangspunktet i den tidligere offentlighedslov, og sådan bør det være igen. Det vil være klædeligt i et demokratisk samfund som det danske.

Vi bryder murene til politikerne ned. Følg vores kamp!
Ja tak – hold mig opdateret

Der skal være markant mere åbenhed over politikernes arbejde. Journalister skal have de bedste muligheder for at være vagthund for samfundet.

-Lars Boje Mathiesen, Frihedsordfører

Få mit nyhedsbrev her

Mørkelygten har været brugt flittigt

Morten Østergaards arabiske eventyr

I december 2015 rejste den radikale leder og daværende minister til Jordan og Libanon. Selvom Udenrigsministeriet vurderede, at Det Radikale Venstre skulle betale rejsen, fik Morten Østergaard alligevel Økonomi- og Indenrigsministeriet til at betale de 70.000 kr. for rejsen. Da sagen kom frem, blev flere informationer mørklagt med henvisning til offentlighedsloven.

Rod hos SKAT

Finansministeriet og SKAT nægtede indsigt i akter med relation til skandalen om fejl i SKAT’s ejendomsvurderinger. I en enkelt aktindsigt har offentlighedsloven været brugt til at hemmeligholde hele 27 dokumenter.

IS-terrorister og kontanthjælp

Justitsministeriet undtog i 2014 aktindsigt i oplysninger vedrørende en sag nævnt i Berlingske med overskriften ”Hellige krigere i Syrien hæver kontanthjælp i Danmark”. Den 6. januar 2015 meddelte Justitsministeriet afslag på aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens ministerbetjeningsregel.

Vi holder politikerne til ilden! Følg vores kamp!
Ja tak – hold mig opdateret

Der mørklægges fortsat

Coronaviden mørklægges

Korrespondancer mellem Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut er undtaget fra aktindsigt med henvisning til offentlighedsloven. Det gælder alle dokumenter, der kan bruges til at tegne et billede af forløbet om Statens Serum Instituts beregninger af scenarier for Danmarks genåbning og politikernes håndtering af Coronakrisen.

De lukkede grænser

Coronakrisen har vist, at det med politisk mod er muligt at lukke grænserne og bremse strømmen af migranter. Men Justitsministeriet har med henvisning til offentlighedsloven udelukket aktindsigt i visse af de oplysninger, der lå til grund for grænselukningen. Derfor finder vi aldrig ud af, hvor hurtigt grænsen egentlig kan lukkes og migranter holdes ude.

Kinesisk pres på Færøerne

I 2019 blev et lydklip offentliggjort, der angiveligt viste en kinesisk embedsmand presse Færøerne til at indkøbe kinesisk 5G-telefoni. Flere detaljer fra et møde om sagen mellem Danmark, Færøerne og Grønland blev efterfølgende mørklagt som følge af offentlighedsloven.

Se vores forslag her

Vi bryder murene til politikerne ned. Følg vores kamp!

Ja tak – hold mig opdateret