

Brevene er sendt – man kan ikke længere skrive sig på.
Vi skal have nogle svar.
Den 28. april sendte jeg et brev til alle partilederne i Folketinget underskrevet af mig og flere end 8.000 danskere – måske også af dig?
Der er endnu ingen af partilederne, der har svaret, så nu rykker jeg dem en ekstra gang.
Vi vil have svar på tre meget relevante spørgsmål.
Baggrunden er den forfærdelige sag, hvor to udlændinge voldtager en 14-årig pige på skift og filmer det imens. 794 forskellige forbrydelser lød anklagen mod de to udlændinge på.
Blev de udvist for deres handlinger? Nej. De fik helt ufatteligt kun en advarsel om udvisning samt 2 og 3 års fængsel!
Det er helt grotesk, at man som udlændinge kan voldtage børn, filme det og dele det, og stadig undgå udvisning.
De andre partiledere skal tvinges til at forholde sig til sagen.
Spørgsmålene sendt til alle partiledere og løsgængere i Folketinget:
- Er det denne retstilstand, som du ønsker?
- Hvis nej, hvad vil du konkret ændre i lovgivningen for at sikre, at danske domstole dømmer til udvisning i sager som denne?
- Og hvad vil du gøre for at sikre, at det er Folketinget, der beslutter hvilke kriminelle handlinger, der skal føre til udvisning fra Danmark og ikke forhindres af enten menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg eller af EU-retten og EU-Domstolen i Luxembourg?
Kærlig hilsen
Pernille
