05.12.16 Regeringen vil begynde at sælge sommerhusgrunde til udlændinge. Det er en meget dårlig idé.

For det første lovede politikerne, at danske sommerhuse ville forblive på danske hænder, selvom vi meldte os ind i det daværende EF tilbage i 1973.

Hvis forbeholdet skal ophæves, må befolkningen selvfølgelig først høres ved en folkeafstemning. Det er den kontrakt, som eksisterer mellem politikerne og befolkningen om EU. Den skal der ikke fifles med.

Gevinst til få – dyrere for de mange
Der vil utvivlsomt være en stor gevinst at hente for de nuværende sommerhusejere ved at åbne for salg til udlændinge. Priserne vil stige og mange vil kunne sælge med en god fortjeneste.

Men det betyder også, at danske familier får sværere ved at få råd til at anskaffe sig et sommerhus tæt på skov og strand. For mange vil stigende priser betyde en bristet drøm, når udlændinge rykker ind og er villige til at betale meget mere end danskerne har råd til.

Sommerhusmiljøer er dansk kultur

Sommerhuskvarterer har i de sidste 50 år udviklet sig til et særligt dansk særkende, hvor værdier som godt naboskab, socialt samvær og den danske hygge trives i sommerhalvåret.

De traditioner og de miljøer er værd at bevare. I en globaliseret verden skal vi forstå at værne om de kulturelle værdier, der binder os sammen. Det er der ingen grund til at spille hasard med i et forsøg på at høste en hurtig gevinst.

Udsalg skaber ikke vækst

Der er heller ikke belæg for at håbe på, at salg af sommerhuse til udlændinge skulle kunne være en redningsplanke for udkantsområder med lav vækst og få arbejdspladser.

Tværtimod vil det give lavere omsætning i lokalområdet og koste arbejdspladser, hvis udlejningshuse, som i dag er fyldt i hele sæsonen, bliver solgt til en tysk familie, som kun bruger huset få uger om året.

Decentralisering er vejen frem

At få liv og arbejdspladser tilbage til vandkantsdanmark handler om at decentralisere, om at genåbne de små skoler om at få mindre sygehuse eller sundhedshuse til at supplere de store centralsygehuse, om at udvikle infrastrukturen, om at få lokalpolitiet tilbage, om at stoppe flytningen af arbejdspladser til København og om generelt at sænke skatter og afgifter, så investeringslysten i nye arbejdspladser stiger.

At sælge ud af danske sommerhusgrunde er ikke nogen genvej til vækst. Det er blot en kortsigtet gevinst til de få udvalgte på bekostning af de mange og af det nationale fællesskab.

Mange hilsner
Pernille Vermund