Få nyt fra mig på mail

Regeringens landbrugspolitik har indtil videre været ganske skadelig. Siden regeringen kom til magten, har regeringen lanceret det ene landbrugsskadelige forslag efter det andet.

I Nye Borgerlige har vi fået nok af regeringens fjendtlige landbrugspolitik. Siden regeringen kom til, er det kun blevet sværere at drive landbrug. Man mistænker, at regeringen helt ønsker, at det skal nedlægges.

Fører fjendtlig landbrugspolitik

Det seneste år har regeringen indført nye dyrkningsforbud, og skærpede gødningskrav. Der kunne skrives en hel bog om de nylige tiltag, der har skabt vrede, skuffelse og frustration hos danske landmænd. Og de mange nye tiltag rettet mod at svække landbruget er bare begyndelsen.

Det er selvom vores landbrug- og fødevaresektor eksporterer for mange milliarder hvert år. Danmarks landbrug og fødevareproduktion er af enestående høj kvalitet, bæredygtigt og dyrevelfærdsorienteret.

At gøre det sværere at drive konkurrencedygtigt landbrug i Danmark er derfor også en katastrofe. Både økonomisk men også for miljøet og dyrevelfærden.

Vi skal i stedet være stolte over det danske landbrug. Danske landmænd er hverdagens helte. Gennem hele Coronakrisen har de f.eks. formået at sikre, at danske familier ikke har manglet mad på bordet.

Ministeren i samråd om landbrugspolitik

Når regeringen har vist, at de ikke ønsker at sikre landbrugets konkurrencedygtighed, men tværtimod gør det sværere for landmænd at forsørge sig selv og eksportere til gavn for Danmark, så siger vi stop.

Derfor har vi sammen med de andre partier i blå blok indkaldt fødevareministeren i samråd. Vi vil have svar på hvad regeringens hensigt med landbrugspolitikken er.

Spørgsmålet er simpelt: Ønsker regeringen, at Danmark fortsat har et konkurrencedygtigt landbrug, eller ønsker den at ødelægge det så meget for danske landmænd, at de må give op?

Nye Borgerlige vil fjerne afgifter 

Nye Borgerlige ønsker, at regeringen går i en ny retning. En ny landbrugspolitik bør fjerne afgifter og lette omkostningerne ved at drive landbrug. Det vil øge den danske konkurrenceevne.

Det er landbrugspolitik, som er god for både den danske økonomi og dyrevelfærden.

Er regeringen interesseret i noget af det? Tilsyneladende ikke.

I Nye Borgerlige fortsætter vi kampen for sund fornuft og sætter foden ned.

Peter Seier Christensen
Landbrugs- og fødevareordfører

Få nyt fra mig på mail