Familie
Familieretssystemet skal baseres på retssikkerhed
Sådan styrker vi det familieretlige system
Hjælp til børn og forældre, der kommer i klemme i skilsmissesager
Et nyt system, der skulle trådte i kraft i 2019, skulle hjælpe flere i skilsmissesager, men gør det modsatte.
Årsagen kan findes i forældreansvarsloven og Familieretshusets praksis.
Her har skyldsspørgsmål i en sag med ‘højt konfliktniveau’ ikke betydning for samværsspørgsmålet.
En forælder med bopæl på børnene kan altså bevidst forårsage en konflikt – og derved vinde sine børn og afskære den anden forælder fra samvær.
Det er ikke et retssamfund værdigt. Jeg og Nye Borgerlige kæmper for at ændre det.
Søren mistede sin familie
Forestil dig at du kommer hjem til et tomt hus eller en tom lejlighed. Din ægtefælle/kæreste har forladt dig og taget jeres børn med sig.
Du søger samvær med børnene, men børnenes mor eller far siger, at du ikke kan finde ud af at være forælder.
Det var virkeligheden for Søren, hvis tidligere partner begyndte at finde på historier om ham for at forhindre ham i samvær med deres fælles børn.
1. Får overvåget samvær
Søren og børnenes mor har møder i Statsforvaltningen – nu Familieretshuset – hver for sig, og til sidst bliver det besluttet, at Søren får halvanden times overvåget samvær med børnene hver tredje uge.
Ofte kommer moderen ikke med børnene, og så kan der gå mange uger mellem, at Søren får børnene at se.
2. Den børnesagkyndige er positiv
Da samværsforløbet er slut, konkluderer den børnesagkyndige, at børnene er glade for at være sammen med deres far, og at han er god til at tage sig af dem.
Derfor skal samværet med børnene ikke længere overvåges.
3. Overvågning på ny
Børnenes mor fortæller Statsforvaltningen, at hun stadig ikke er tryg ved at overlade børnene til deres far.
Efter en periode, hvor moderen har nægtet at udlevere børnene til samvær, beslutter Statsforvaltningen at sætte et nyt forløb med overvåget samvær i gang for at komme hendes utryghed i møde.
4. Positiv vurdering igen
Forløbet afsluttes igen med en positiv vurdering af Sørens forhold til børnene. Børnene har brug for deres far, og samværet er godt for dem.
Derfor skal samværet ikke længere overvåges, og det skal langsomt trappes op til hver anden weekend med to overnatninger hjemme hos ham.
5. Børnene har ret til samvær
Moderen klager over afgørelsen til Ankestyrelsen, men hun får ikke medhold i klagen.
Børnene har ret til at være sammen med Søren, men børnenes mor vil ofte ikke aflevere dem til ham.
6. Børnene afleveres ikke
Nogle gange bliver børnene kun afleveret, fordi Fogedretten forlanger det.
Det er hårdt for børnene.
7. Konflikten belaster og samværet ophæves
Efter fire år, en retssag om forældremyndigheden og to børnesagkyndige undersøgelser, der begge bekræfter Sørens forældrekompetencer, beslutter Statsforvaltningen at ophæve samværet mellem Søren og børnene.
Konflikten er blevet for svær og belaster børnene for meget.
Familieretshuset – tidligere Statsforvaltningen – er den store synder
Sørens historie er fra lige før Statsforvaltningen blev til Familieretshuset. Men tingene er ikke blevet bedre med det nye system – tværtimod.
I en ny undersøgelse foretaget af Advokatsamfundet blandt 267 advokater svarer 50 procent, at retssikkerheden er dårligere i dag end for fem år siden.
Det nye system, der skulle hjælpe flere, gør det modsatte. Årsagen kan findes i forældreansvarsloven og Familieretshusets praksis.
Ingen retfærdighed og retssikkerhed i samværssager
I den officielle vejledning om bopæl og samvær for sager med højt konfliktniveau mellem forældre fremgår det, at afslag på samvær kan ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold.
Derudover fremgår det, at skyldsspørgsmålet ikke har betydning for vurdering af samværsspørgsmålet.
En forælder med bopæl på børnene kan altså bevidst forårsage en konflikt – og derved vinde sine børn.
Ingen retfærdighed og retssikkerhed i samværssager
I den officielle vejledning om bopæl og samvær for sager med højt konfliktniveau mellem forældre fremgår det, at afslag på samvær kan ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold.
Derudover fremgår det, at skyldsspørgsmålet ikke har betydning for vurdering af samværsspørgsmålet.
En forælder med bopæl på børnene kan altså bevidst forårsage en konflikt – og derved vinde sine børn.
Familieretssystemet skal menneskeliggøres
Et af de helt store problemer ved systemet er, at konfliktsager først behandles i det, der hedder Familieretshuset for så derefter at blive behandlet i Familieretten, som ligger under domstolene.
Forældre og børn har brug for, at der findes en afgørelse hurtigere, end det er tilfældet i dag. For det er en mareridtstilstand at vente på, at sagerne bliver afgjort, når de som i dag trækker ud i op mod et år.
I sådanne tilfælde sker der det, at når Familieretten til sidst skal behandle sagen, så har barnet ikke haft kontakt med den anden forælder så længe, at Familieretten lægger til grund, at barnet har bedst af at blive hos bopælsforælderen for at bevare status quo, selvom bopælsforælderen har udført samværschikane.
Det betyder, at den ene forælder – typisk bopælsforælderen – kan afskære den anden forælder at have samvær med barnet, mens sagsbehandlingen står på.
Med andre ord kan man med samværschikane igennem det lange sagsforløb stille sig selv bedre i sidste ende, hvilket er dybt uholdbart.
Brug for retssikkerhed og retfærdighed
Nye Borgerlige foreslår følgende:
- At skønnet i samværssager ændres, så båndet mellem forældre og børn beskyttes og bevares, medmindre forælderen er særlig uegnet.
- At der indføres mulighed for kontaktbevarende samvær.
- At der laves en uvildig undersøgelse af retsmidler.
- At alle mellem- og højkonfliktsager – og dertilhørende vidensspecialisering og økonomiske midler – bliver flyttet fra Familieretshuset over til Familieretten, så sagerne kun skal behandles ét sted.
Det vil forkorte sagsbehandlingstiderne og skabe en større sikkerhed for de familier, hvor der er opstået konflikt. For det må aldrig være sådan, at man kan udnytte de lange sagsbehandlingstider til at stille sig selv bedre ved at udøve samværschikane.
Vi skylder de børn og forældre, der kommer i klemme at få nedbragt sagsbehandlingstiderne og løse problemerne, for det handler om familielivet, som er det dyrebareste, vi har.
Det må ikke gå i stykker på grund af et ineffektivt og uretfærdigt system.
