Vi lærte én ting i valgkampen i maj: Flertallet af politikerne mener, at Danmark skal redde verden. Det nye, politiske flertal har nemlig besluttet, at vi skal nedbringe vores CO2-udledninger med 70 procent frem mod 2030. Men vælgerne blev aldrig oplyst om, hvad omkostningerne ville blive. Der er dog ingen tvivl om, at vi alle vil mærke det, hvis målet om 70 procent skal nås. Til trods for dette, valgte alle partier, undtaget Nye Borgerlige, at tilslutte sig målsætningen.

Præcis hvor ondt det vil gøre, kan vi muligvis få et svar på nu. Det er takket være et spørgsmål fra min kollega fra Folketinget, Thomas Danielsen (V). Og med hele centraladministrationens apparat til sin rådighed, burde det være muligt for klimaminister Dan Jørgensen at komme med et svar. Men Dan Jørgensen ønsker ikke at svare.

Det er af hensyn til regeringens ”interne beslutningsproces”, forstås. Undskyld mig, men hvorfor kan regeringen ikke løfte for sløret for, hvordan regnestykket ser ud?

Forklaringen kan ikke handle om usikkerhed forbundet med metoderne. Det er normal procedure, at embedsmænd tager forbehold for, at forskellige virkemidler giver forskellige regnestykker.

Hvorfor vælger ministeren så ikke bare at gøre os bekendt med, hvad embedsmændenes bedste skøn er? Mon ikke socialdemokraterne har en god idé om, hvad det koster at nedbringe CO2 udledningerne med 70 pct. i 2030?

Men måske det er ikke i ministerens interesse, at sandheden kommer frem, mens der stadig forhandles om en klimalov. Både i forhold til omkostningerne, men også den minimale forskel for klimaet, det vil gøre.

Vælgerne fortjener at få at vide, hvad det koster for Danmark, og hvilken minimal betydning en 70% dansk CO2 reduktion vil have. Danmark kan ikke redde verden. Men vi kan gøre stor økonomisk skade på os selv, hvis vi tror, at vi kan.