Peter Seier Christensen

Folketingsmedlem for Nye Borgerlige i Sjællands Storkreds fra 5. juni 2019. Er uddannet Cand. Scient. i Kemi og Ph.d. Har arbejdet med forskning på Haldor Topsøe i 24 år. Bosat i Nordsjælland. 

Skriv en e-mail
Tlf. 3337 5500

“I Nye Borgerlige siger vi, det vi mener, og mener, det vi siger. Vi kan ikke bare lukke øjnene og skubbe problemerne videre. Hvis vi gør det, bliver prisen kun højere for de næste generationer.”

Peter Seier Christensen er født 30. december 1967, og er uddannet ingeniør og ph.d. fra DTU. Peter er medstifter af Nye Borgerlige og næstformand i samme:

Jeg var i sin tid med til at stifte Nye Borgerlige, fordi der i Danmark manglede et parti, som forenede en erhvervsvenlig politik med en skarp udlændingepolitik, og i det hele taget var der brug for et parti, som var baseret mere på fakta end på fornemmelser.

Nye Borgerlige er  et parti, der grundlæggende bygger på sund fornuft. På den økonomiske side vil vi gerne have større magt ud til borgerne, så de kan bestemme over deres egne penge, og i det hele taget vil vi gerne have mere decentralisering. Vi mener, at beslutninger træffes bedst tæt ved der, hvor de har betydning, og de skal ikke træffes centralt, og slet ikke på et kontor nede i EU i Bruxelles.

Jeg er gået ind i politik for at kæmpe for at bevare Danmark som Danmark. Vi har en pligt til at forsvare vores land, og få standset den hovedløse masseindvandring, så vi kan overlade landet i god behold til de generationer, der kommer efter os.

CV

Parlamentarisk karriere

  • Politisk næstformand for Nye Borgerlige fra 2015-2023.

Uddannelse

  • Ph.d., Danmark Tekniske Universitet, 1992-1994.
  • Civilingeniør (kemi), cand.polyt., Danmarks Tekniske Universitet, 1986-1992.

Beskæftigelse

  • Chemical Engineer, PhD, Haldor Topsøe A/S, 1994-2019.