Pernille Vermund
Pernille Vermund er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2001, og har fungeret som tegnestueleder og har haft egen arkitektvirksomhed i en årrække. Pernille er medstifter og i dag folketingsmedlem i Nye Borgerlige.
Skriv en e-mail
Tlf. 3337 5500
“Vores parti har på kort tid opnået en bemærkelsesværdig fremgang. Dag for dag vokser bevægelsen af danskere, der kerer sig om vores land og vores frihed.”
Ann Pernille Vermund Tvede, født 3. december 1975 i København. Har tre sønner.
Grunden til at jeg gik ind i politik er den samme, som jeg kan fornemme er drivkraften, når jeg møder vores vælgere. Vi ønsker at være frie mennesker i et frit Danmark.
Friheden, som vi har fået i arv, er ikke en selvfølge. Den kan tvinges i knæ.
Vi vil ikke finde os i, at staten fylder mere og mere gennem love, regler og skatter. Vi vil ikke se stiltiende til, mens islam får stadig mere indflydelse i vores land.
Generationer før os har levet friheden. De har kæmpet, og de har bragt ofre. Lad os ikke være generationen, der sætter friheden over styr. Lad os i stedet ære vores dem ved at bære frihedens fakkel videre til kommende generationer.
Vores parti har på kort tid opnået en bemærkelsesværdig fremgang. Dag for dag vokser bevægelsen af danskere, der kerer sig om vores land og vores frihed. Tak for tilliden og opbakningen til alle I gode, borgerlige mennesker, der engagerer jer, støtter og hver dag gør en positiv forskel for det danske fællesskab.
Sammen vender vi udviklingen!
Kærlig hilsen
Pernille
CV
Parlamentarisk karriere
- Formand for Nye Borgerliges folketingsgruppe fra 2015-2023.
- Politisk ordfører fra 2019-2023.
- Partiformand for Nye Borgerlige fra 2015-2023.
Uddannelse
- Enkeltfag i erhvervsøkonomi og markedsføring, Niels Brock, 2004-2005.
- Cand.arch., Kunstakademiets Arkitektskole, København, 1995-2001.
- Matematisk studentereksamen, Helsingør Gymnasium, 1991-1994.
Beskæftigelse
- Selvstændig arkitekt, Vermund Gere Arkitekter, 2006-2019.
- Tegnestueleder, White Arkitekter, 2003-2006.
- Arkitekt, White Arkitekter, 2001-2006.
- Diverse ufaglærte job og studiejob, 1989-2001.
Tillidshverv
- Medlem af byrådet i Helsingør Kommune, 2009-2011.