Mette Thiesen

Folketingsmedlem for Nye Borgerlige i Nordsjællands Storkreds fra 5. juni 2019. Medlem for Nye Borgerlige i Hillerød Byråd. Har arbejdet som lærer. Mor til 2 drenge, og bosat i Hillerød.

Skriv en e-mail
Tlf. 3337 5500

“Jeg kæmper for tryghed i det daglige og danskernes retssikkerhed over for et system, der er blevet umenneskeligt og politikere, der er blevet blinde og døve for almindelige menneskers problemer”

Mette Thiesen, født 20. december 1981 i Fredensborg, datter af radiomekaniker Michael Petersen og lærer Jytte Thiesen. Mor til to drenge.

Jeg kæmper for tryghed i det daglige og danskernes retssikkerhed over for et system, der er blevet umenneskeligt og politikere, der er blevet blinde og døve for almindelige menneskers problemer.

Jeg begyndte med at stille op til Hillerød Byråd. Det var i reaktion mod, at trygheden og sammenhængskraften var ved at forsvinde. Jeg ønskede at gøre noget for mit elskede lokalområde og samtidig være der for borgerne, når de ringede ind i frustration og afmagt.

Så kom migrantkaravanen i det skelsættende år 2015. Som dansker følte jeg mig krænket, da et passivt Folketing tillod strømmen af migranter at vade ind. Som politisk menneske følte jeg, at jeg måtte gøre noget.

Jeg meldte mig snart efter ind i Nye Borgerlige, hvor jeg fandt ligesindede. Vi er en samling af almindelige mennesker. Vi arbejder hårdt, værdsætter vores frihed og kærer os om vores historie. Og så elsker vi ikke mindst vores land for meget til at se til, imens indvandring og islam truer med at forandre vores land uigenkaldeligt.

Kampen for Danmark kræver, at vi fortsætter med at sige, hvad vi mener og gøre, som vi siger. Sammen kan vi få vores frie, rige og trygge land tilbage

CV

Parlamentarisk karriere

  • Gruppenæstformand og gruppesekretær for Nye Borgerliges folketingsgruppe fra 2019.

Uddannelse

  • Lærer, N. Zahles Seminarium, 2004-2008.
  • Studentereksamen, Espergærde Gymnasium, 1998-2001.
  • 10. klasse, Asminderød Skole, 1997-1998.
  • Folkeskole, Endrupskolen, 1987-1997.

Beskæftigelse

  • Lærer, Engelsborgskolen, 2017-2019.
  • Konsulent, GRACE Public Affairs, 2017.
  • Afdelingsleder, Slagslunde Skole, 2016-2017.
  • Lærer, Vallerødskolen, 2014-2016.
  • Lærer, Endrupskolen, 2008-2014.
  • Lærervikar, Skovlyskolen, 2004-2008.

Tillidshverv

  • Medlem af byrådet i Hillerød Kommune fra 2014.

Følg Mette på de sociale medier