Tryghed og Forsvar

  • Forsvarsbudgettet hæves til 2% af BNP
  • Mobiliseringsforsvaret genetableres
  • Materielefterslæbet skal indhentes
  • Værnepligt indføres for både mænd og kvinder
  • 10.000 indkaldes årligt til 9 måneders værnepligt
  • Nedlagte kaserner genetableres
  • En permanent og betydelig militær tilstedeværelse i Arktis
Forsvarsbudgettet skal hæves

Det danske forsvar er i dag utilstrækkeligt til at varetage Danmarks sikkerhedspolitiske interesser.

Danmark er og bør forblive medlem af Nato, men Danmark skal ikke være et andenrangs medlem, der ikke betaler og bidrager i det omfang, som er aftalt.

Inden 2025 bør Danmark opfylde den i enighed vedtagne Natomålsætning fra 2014 om at hæve forsvarsbudgettet til 2 procent af BNP.

Danmarks skal forsvares

Det øgede forsvarsbudget skal anvendes på først og fremmest at styrke forsvaret af Danmarks territorium – både i Syddanmark og i Arktis.

Hæren bør råde over en fuld stående brigade og to mobiliseringsbrigader.

Danmark bør etablere en væsentlig og permanent militær tilstedeværelse i Arktis, som omfatter ubåde, isforstærkede skibe, tunge transportfly, en militærlufthavn og uddannelses- og træningsfaciliteter for specialtropper til kamp i arktiske områder.

Værnepligten skal udvides

Værnepligten bør udvides til at gælde både mænd og kvinder. Flere skal indkaldes og i længere tid. Værnepligtige skal efter endt uddannelse kunne indgå i et troværdigt mobiliseringsforsvar. Det vil fordre en uddannelsestid på ikke under ni måneder for menige og tolv måneder for befalingsmænd.

Værnepligten er vigtig både af hensyn til forsvarets troværdighed og for den folkelige forankring af forsvarsviljen. Kasernebyer er i de senere år forvandlet til asylcenterbyer. Den udvikling skal vendes, så kasernebyer genetableres over hele landet.

Læs Nye Borgerliges kommentar til forsvarsforliget 2018-23