SkolepolitikSkolepolitik

  • Alle skoler skal være selvejende. Kommuner skal ikke drive skoler
  • Pengene følger eleven
  • Folkeskoleloven erstattes af en ny kort skolelov på max 15 sider
  • Detailstyring afskaffes og erstattes af et nationalt curriculum
  • Skolen har total frihed til selv at tilrettelægge undervisningen
  • Læreruddannelsen opgraderes og praktikperioden forlænges
  • Alle skoler skal være funderede i danske værdier om demokrati, ligeværd og ligestilling
  • Skoler, der baserer sig på et islamisk grundsyn, kan derfor ikke modtage offentligt tilskud
Vores vision
  • Et Danmark, hvor skolerne er meget mere forskellige end i dag, men overalt forankret i danske værdier, sprog, kultur, frisind og demokrati.
  • Et Danmark, hvor der igen står respekt om lærergerningen, og lærerne trives, glædes og udvikles i deres job.
  • Et Danmark, hvor alle børn lærer det, de skal, i den skole der passer bedst til deres behov og de ønsker, deres forældre har til en god skole.
  • Et Danmark, hvor skolerne er sat fri til at udvikle sig, eksperimentere og konkurrere.
  • Et Danmark hvor viden og menneskelige kompetencer skaber vækst og velstand
En friere skole

Igennem mange år og igen med den seneste skolereform er skolerne blevet udsat for mere og mere central detailstyring.

Det har givet os et bureaukratisk skolevæsen, hvor systemet æder energien ud af lærere og ledelse – og børnene bliver taberne. Den politiske indblanding – både fra kommunalbestyrelser og Folketing – er blevet for stor.

Nye Borgerlige mener, at politikerne skal bestemme meget mindre, og danskerne skal bestemme meget mere selv.

Nye Borgerlige vil give langt større frihed til skolerne, så kræfterne kan frisættes til at sikre børnene viden, kundskaber og trivsel.

Alle skoler skal være friskoler med de flere muligheder og det større ansvar, der følger med. Staten skal blande sig mindre og kommunen skal ikke drive skoler. Skolerne skal bestemme selv.

Den eneste begrænsning skal være en forpligtelse til at basere skolen på danske værdier, demokrati, ligeværd og ligestilling mellem kønnene. Skoler baseret på islamiske værdier skal derfor ikke have offentligt tilskud.

Pengene skal følge barnet, så konkurrence mellem skolerne kan hæve kvaliteten.

Folkeskoleloven skal afskaffes og erstattes af en enkel skolelov med minimum af bindinger og maksimum af friheder.

Den bureaukratiske detailstyring med detaljerede undervisningsmål for alle fag på alle klassetrin afløses af et nationalt curriculum for 1. – 3., 4. – 6. og 7. – 9. klassetrin, hvor hvert modul afsluttes med en national prøve/eksamen.

Kommunen skal have en tilsynspligt med skolerne, men ingen indflydelse på etablering, drift eller indhold i undervisningen. Skolerne kan selv, eller de kan samarbejde frit skolerne imellem.

Ro i klassen – ind med kompetente lærere

Lærere skal uddannes til at kunne lede en klasse. De skal have større autoritet og kunne hævde disciplinen.

Rigtig mange børn, der mistrives i skolen i dag og ikke lærer det, de burde, kunne have fordel af en skole, hvor der er mere disciplin, og hvor der står større respekt om læreren.

Nye Borgerlige vil give skolerne fri til at vælge deres egen form og give forældrene frihed til at vælge den skole, de mener, passer bedst til deres barn.

Men vi vil gøre alle børn, forældre og skoler en tjeneste ved at opkvalificere læreruddannelsen, så respekten om lærergerningen kan blive genskabt.

Vi vil:

Gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse, hvor den faglige fordybelse i linjefagene bliver styrket.

  • Forlænge læreruddannelsen til fem år
  • Forlænge praktikperioden til 18 måneder, der placeres i 6. – 9. semester på uddannelsen
  • Afslutte praktikperioden med en eksamen i klasseledelse og didaktik
Statens opgave

Skoleloven fastsætter en undervisningspligt for alle børn i Danmark. Undervisningspligten skal indtræde, når barnet fylder syv år. Skolerne kan optage børn, der vurderes skolemodne, tidligere.

Skoleloven skal sikre, at grundskoler i Danmark virker på et dansk, demokratisk grundsyn, hvor dansk sprog, kultur og historie er det bærende og dominerende værdigrundlag.

Ligestilling mellem kønnene og respekt for de personlige frihedsrettigheder skal præge skolerne og altid sættes over religiøse eller ideologiske holdninger hos skoleledelse og lærere.

Ingen skoler, der modtager tilskud fra det offentlige, kan således baserer sig på et islamisk grundsyn, da islam er i opposition til demokratiet og de personlige frihedsrettigheder.

Skoleloven giver alle skoler, der organiseres som selvejende institutioner og drives efter et ’hvile i sig selv princip’, mulighed for at søge godkendelse til drift finansieret med forældrebetaling på en voucher. Voucherens størrelse fastsættes ved lov og betales af staten. Skolerne kan frit beslutte at lægge evt. egenbetaling oven i voucher-finansieringen.

Skoleloven fastlægger curriculum for 1. – 3., 4. – 6. og 7. – 9. klassetrin og bemyndiger undervisningsministeren til at udarbejde prøver, som eleven skal bestå ved afslutningen af forløbet for at kunne rykke op i næste klasse eller efter 9. klasse blive optaget på en ungdomsuddannelse.

Skoleloven fastlægger krav om åbenhed i skolens forvaltning og inddragelse af forældrekredsen.

Skoleloven opstiller vilkår og regler for det kommunale tilsyn med skolerne. Skoler, der efter tilsynets mening, ikke lever op til lovens krav vil få deres sag prøvet ved en domstol, inden der lukkes for den offentlige finansiering.

Skoleloven fastsætter adgang til at klage fra forældre over skoler og nedsætter et nævn til at behandle sådanne klager samt en appelinstans gennem det retlige system.

Skoleloven fastholdes i enkelhed og gennemsigtighed og fylder ikke mere end 10 til 15 sider.

Kommunens opgave

Kommunalbestyrelsen har en tilsynspligt med de offentligt finansierede grundskoler, som ligger i kommunen. Tilsynet skal sikre, at skolen overholder lovens krav.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde de børn i kommunen, som har indlæringsvanskeligheder eller af anden årsag ikke med udbytte kan følge undervisningen i en normal skole, en plads på en specialskole eller et andet tilbud, som sikrer barnet optimale læringsvilkår.

Kommunalbestyrelsen visiterer til specialundervisning og betaler de omkostninger udover den statslige voucher, som er forbundet hermed.

 

Forældrenes opgave

Forældrene har pligt til at sikre, at et barn i den skolesøgende alder modtager undervisning i en kvalitet og et omfang, så barnet tilegner sig det nationalt fastsatte curriculum svarende til barnets alder og/eller klassetrin.

Forældrene har pligt til, hvis barnet indskrives på en skole, at samarbejde aktivt med skolens ledelse og personale om barnets opdragelse og udvikling herunder fremmøde, ordentlig opførsel, ernæring, søvn og lektielæsning.

Skolens opgave

Skolebestyrelsen er overordnet ansvarlig for skolens økonomi og drift. Bestyrelsen vælges af forældrene til elever på skolen.

Skolebestyrelsen ansætter skoleledelsen og fastlægger vilkår for ledelsens kompetencer og opgaver.

Skolebestyrelsen beslutter en eventuel egenbetaling og er forpligtet til at sikre åbenhed og gennemsigtighed i skolens forvaltning og offentlig indsigt i skolens økonomi.

Skolen (bestyrelsen + ledelse) beslutter skolens pædagogik, strategi og læringsmetoder.

Skolen fastsætter antallet af lektioner, lektionernes længde, undervisningsdagens længde, feriernes omfang og placering.

Skolen fastsætter antal af lektioner i de enkelte fag under hensyn til at sikre, at alle elever vil have mulighed for at tilegne sig det nationalt fastsatte curriculum.

Skolen bestemmer holdstørrelse, klassesammensætning, årgangsfordeling og undervisningsform

Skolen forhandler løn- og ansættelsesvilkår med sit ansatte personale.

Skolen har pligt til i samarbejde med elevens forældre eller værge at sikre, at enhver elev tilegner sig det nationalt fastsatte curriculum svarende til elevens klassetrin. Hvis denne forpligtelse viser sig svær at opfylde, skal skolen søge et samarbejde med kommunens afdeling for specialundervisning.

Skolen afholder de lovfastsatte prøver for alle elever og offentliggør resultaterne for årgange og skolen som helhed.

Mette Thiesen
Mette ThiesenSkolepolitisk ordfører