Regionspolitik

  • Patienten skal før systemet – Er du indlagt, skal du have én ansvarlig læge eller sygeplejerske, som følger dig
  • Der skal være frit valg mellem offentlige og private tilbud – både til udredning og behandling fra første dag
  • Arbejdsmiljøet for de ansatte skal forbedres – alle unødige dokumentationskrav skal væk
  • Regionerne skal bruge ledig kapacitet på privathospitaler – ideologi må ikke stå i vejen for, at folk bliver hurtigt raske
  • Der skal mere nærhed i sundhedsvæsenet – lokale sygehuse skal kunne tage sig af det mest almindelige
  • Regionerne skal kun bruge penge på kernevelfærd – ikke på frås
Pengene skal følge borgeren

Alle danskere skal have lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Når danskerne betaler halvdelen af deres løn i skat, skal der ikke indføres mere brugerbetaling.

Det skal sikres, at patienterne bliver udredt og behandlet hurtigst muligt inden for de fastsatte garantier, og at alle indlagte får mulighed for en patientansvarlig læge eller sygeplejerske.

Pengene skal derfor følge borgeren – finansieret via skatten – så man som patient frit kan vælge det offentlige eller private behandlingstilbud i den region, der hurtigst kan tilbyde udredning og behandling.

Udvidet frit valg

De private sundhedstilbud er ofte mere imødekommende over for patienternes behov og tilmed billigere end de offentlige. Konkurrencen fra private sundhedsudbydere vil hjælpe til at fremme effektivitet og innovation i den offentlige del af sundhedsvæsenet.

Derfor skal der generelt være en større grad af frit valg for patienterne mellem et privat og et offentligt tilbud, og regionerne skal være bedre til at bruge ledig kapacitet på privathospitalerne.

Under coronapandemien i foråret 2020 valgte politikerne og regionerne at stoppe henvisningerne til udredning og behandling på privathospitaler. Det skabte en uholdbar situation og en pukkel i sundhedsvæsenet.

Ideologi må aldrig stå i vejen for, at folk bliver raske hurtigt. Nye Borgerlige vil lade udrednings- og behandlingsgarantien gælde både offentlige og private tilbud fra dag 1, så danskerne selv kan vælge.

Forbedret arbejdsmiljø

Det skal undersøges og klarlægges decentralt, hvordan man sikrer sundhedspersonalets bedre arbejdsmiljøforhold således, at deres faglige ressourcer og kompetencer kommer bedst mulig i spil til gavn og glæde for patienterne.

Der skal tages alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre arbejdsmiljøet, og derfor bør et hurtigtarbejdende udvalg skal sikre os et overblik over al dokumentationskrav, så vi kan vedtage en plan for, hvordan vi kategoriserer administration og dokumentationskrav.

Der skal være fokus på kerneopgaven, så sundhedspersonale på sygehuse bruger tiden på patienter. Unødig bureaukrati og irrelevante dokumentationskrav skal fjernes.

Sundhedsvæsenet vil få brug for mere personale i fremtiden, og derfor bør der oprettes flere uddannelsespladser til både læger og sygeplejersker. Dog vil det kunne frigøre betydelige ressourcer og tid til den enkelte sygeplejerske og læge, hvis overflødig administration og dokumentationskrav blev fjernet.

Mere nærhed

Udbygningen af specialerne og styrkelsen af universitetshospitalerne skal fortsætte, så danske patienter altid kan være sikre på at få den bedste, nyeste og mest effektive behandling, når man fejler noget alvorligt.

Men lokale sygehuse bemandet med læger, sygeplejersker og plejepersonale skal sikres, og de skal ikke kun være ”udskrivningscentre” – men skal kunne udføre enkle behandlinger, almene operationer og medicinsk behandling.

Det vil forbedre forholdene for de danskere, der er for ”raske” til at blive liggende i en dyr sygehusseng på et specialsygehus, men er for syge til at komme tilbage i eget hjem. Samtidig kan de være med til at undgå genindlæggelser.

Patienter skal ikke ligge på gangene på sygehusene, og derfor skal der være den nødvendige kapacitet, hvilket lokale sygehus kan hjælpe med i forhold til de borgere, der er udredte eller færdigbehandlede – men ikke klar til at blive udskrevet til hjemmet.

Væk med frås

Politikerne fråser i alt for stort omfang med de penge, danskerne betaler i skat. Når politikerne spilder penge i stat, regioner og kommuner, går det ud over kernevelfærden og danskerne, som tvinges til at betale en langt højere skat end nødvendigt.

Nye Borgerlige vil fråseriet til livs og bruge halvdelen af de penge, vi alle sammen sparer ved at fjerne frås, på at styrke kernevelfærden.

Regionerne skal ikke bruge penge på opgaver, der bedst kan betegnes som frås. Der skal i stedet være fokus på kernevelfærd. Sundhedspersonalet skal i højere grad bruge tiden på patienterne og i mindre grad på bureaukrati.

Hospitalerne skal drives mere decentralt. Inddragelse af de faglige medarbejdere i det daglige er vigtigt, og ansvar for ledelse og økonomi bør hvile på et hovedsageligt fagligt og i mindre grad administrativt grundlag.

Decentrale regioner

Regionerne skal sikres reel decentral styring og faglig ledelse.

Der skal ske faglig repræsentation fra top til bund, og der skal være aktiv inddragelse af de faglige medarbejdere i det daglige arbejde.

Ansvar for ledelse og økonomi skal hvile på et hovedsageligt fagligt og i mindre grad administrativt grundlag.

Hospitalerne skal kort sagt drives mere decentralt, hvor inddragelse af de faglige medarbejdere i det daglige er vigtigt, og ansvar for ledelse og økonomi i højere grad bør hvile på et hovedsageligt fagligt og i mindre grad administrativt grundlag.

Styrket psykiatri

Udredning, pleje og behandling af patienter med psykiatriske lidelser skal forbedres.

Der skal etableres flere døgnsengepladser, og tilstedeværelsen af fagligt velkvalificeret personale skal sikres, så den rette behandling kan tilbydes/effektueres for både børn og voksne.

Samarbejdet med de pårørende er vigtigt, og de bør tilbydes støtte, vejledning og undervisning.

Flere familielæger

Lægemanglen i yderområderne skal først og fremmest afhjælpes gennem positive incitamenter i form af bedre lønpakker og bedre arbejdsforhold – ikke ved at tvinge nyuddannede læger til yderområderne, da det hverken vil være til gavn for patienterne eller for rekrutteringen til lægestudiet.

Der skal oprettes flere uddannelsespladser til læger, og der skal være bedre og mere målrettet efteruddannelse, så læger med speciale i fx almen kirurgi eller intern medicin kan varetage funktionen som almen praktiserende læge – eventuelt i arbejdsfællesskaber i lægehuse – så flere danskere får mulighed for en familielæge.

Bedre fødselsforhold

De fødende, der har brug for det, skal kunne blive i længere tid på sygehuset.

Det skal ikke være sådan, at nybagte forældre ikke kan blive der på grund af strukturelle ressourceproblemer.

Det bør undersøges, hvad der ligger bag de store forskelle på fødselsområdet i de forskellige regioner.

Danske værdier

Ansatte i de offentlige stillinger på hospitalerne skal ikke bære muslimsk tørklæde i arbejdstiden, og der skal som udgangspunkt ikke tages særhensyn til etniske grupperinger, hvad eksempelvis angår mad.

Udenlandske læger og sygeplejersker skal tilegne sig de nødvendige kvalifikationer og tilstrækkelige danskkundskaber, før de kan indgå på lige fod med det øvrige sundhedspersonale, og så skal det være slut med specielle indvandrermedicinske klinikker.

Generationsforureninger

Det er et samfundsansvar at rydde op efter tidligere generationers forurening.

Vi kan ikke tillade os at ignorere problemerne.

Hvis teknologien er tilstede til at sikre en ordentlig oprydning, bør der afsættes penge til at få det gjort hurtigst muligt.

Udgifter skal følge med udviklingen

I takt med, at der bliver flere ældre, og vi lever længere, kan vi forudse, at der bliver større behov for sundhedssystemet. Sundhedsvæsenet skal have tilført flere ressourcer, fordi der bliver flere ældre patienter i de kommende år, medicinen bliver bedre og dyrere, og der kommer nye behandlingsmetoder.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at enhver regering fører en vækstorienteret politik, som gør Danmark rigere.

Nye Borgerliges PLANEN for et mere borgerligt Danmark sikrer dette og sikrer samtidig, at udgifter til sundhed og ældreomsorg kan følge med udviklingen ved at afsætte 43 milliarder kroner mere til sundhed og ældreomsorg frem mod 2035.

Del denne side