Få svar på dine spørgsmål om basisydelse

Vi kalder det:

Mindre Stat – Mere Menneske

Læs Nye Borgerliges økonomiske plan

 

Læs mere om basisydelsen

Opgør med formynderi og kontrol

Den danske velfærdsstat udvikler sig i en gal retning. Beslutninger tages oppefra og centraliseres i stigende omfang.

Nye Borgerlige ønsker et samfund, hvor så mange som muligt forsørger sig selv, og hvor alle, der ikke kan, får hjælp af fællesskabet.

Vi skal belønne en indsats for at forsørge sig selv. Vi har en positiv forventning til vores medmennesker om, at de allerfleste, der kan, gerne vil, men også en erkendelse af, at de, der godt kan, men ikke vil, ikke skal lukrere på andres arbejde.

Med frihed følger ansvar.

Basisydelse til alle danske statsborgere

Nye Borgerlige vil indføre en basisydelse på SU-niveau – 6.000 kroner om måneden – til alle danske statsborgere, som ikke har nogen anden indtægt. Der stilles ikke modkrav.

Folkepensionister berøres ikke. Dagpengemodtagere bliver heller ikke berørt.

Når man begynder at tjene penge, aftrappes basisydelsen, således at hver en krone, man tjener, kan betale sig. Ved en årsindtægt på 200.000 kroner er basisydelsen helt aftrappet og erstattet af en flad, lav skat på 37%.

Ydelsen gives til alle voksne danske statsborgere under folkepensionsalderen. Folkepensionister berøres ikke. Dagpengemodtagere bliver heller ikke berørt.

Til børn udgør ydelsen det kvarte, altså 1.500 kroner om måneden.

Q and A om basisydelse
Ja. Vi siger, at offentlig forsørgelse skal knyttes til statsborgerskabet. Udlændinge skal forsørge sig selv.
80 procent af alle ægtepar på kontanthjælp er udlændinge. De og alle andre udlændinge vil, når vores forslag vedtages, få to år til enten at skabe sig et arbejde eller skaffe sig et arbejde. Kan de ikke det, må de tage hjem, hvor de kommer fra.

Basisydelse er kun for danske statsborgere.

Nej. Alle voksne danske statsborgere får en basisydelse på 6.000 kr. om måneden uden modkrav, hvis de ikke har anden indtægt. Basisydelsen aftrappes, så den går i nul, når man tjener 200.000 kr. om året. Man betaler 37% i skat af alt, hvad man tjener over 200.000 kr. om året.
Man må tjene lige så meget man vil, men basisydelsen bliver mindre, jo mere man tjener. Når man tjener 200.000 kr. om året er basisydelsen på nul. Derefter betaler man en fast lav skat på 37% af sin løn.
Jobcentrene og hele systemet er blevet utroligt kompliceret, formynderisk og kontrollerende. Det skaffer ikke ret mange i arbejde, men det generer en masse mennesker, som bliver kastebold mellem sagsbehandlere, konsulenter og DJØF’ere.

Det er uværdigt og virkningsløst. Vi vil give danskerne større frihed, men samtidig et større personligt ansvar for deres eget liv. Basisydelsen er så lav, at alle har et stærkt incitament til selv at tjene penge, men samtidig så høj, at man ved at gribe ud efter et deltidsarbejde eller småjobs kan skaffe sig en rimelig levestandard.

Det tror vi på kan være med til at styrke den kultur af arbejdsomhed, som prægede samfundet før velfærdsstaten overtog ansvaret for borgerne.

Børn får en kvart basisydelse. Altså 1.500 kr. om måneden skattefrit, ind til de fylder 18 år. Den træder i stedet for børnechecken. Enlige forsørgere vil fortsat udover basisydelsen kunne ansøge om det særlige børnetilskud.
SU afskaffes i forbindelse med introduktionen af en basisydelse på 6.000 kr. om måneden til alle danske statsborgere. Niveauet svarer til SU. Men i modsætning til SU’en, som forsvinder helt, når man tjener over et vist beløb, aftrappes basisindkomsten gradvist op mod en årsindtægt på 200.000 kroner.

Det vil betyde et tab i rådighedsbeløb for de fleste studerende med erhvervsarbejde.

Det skal ses i sammenhæng med, at Nye Borgerliges skattereform sænker skatten på den sidst tjente krone med 19 procentpoint. Alle der tjener mere end 200.000 kroner om året vil blot skulle betale en fast lav skat på 37%.

Med udsigt til en lavere skat til de højtlønnede mener vi, det er mere retfærdigt, at de studerende selv finansierer deres leveomkostninger under studiet gennem lån og erhvervsarbejde, end at alle andre skatteydere skal betale.

Det vil være muligt at tage basisydelsen med som udlandstipendie.

Jobcentrene er ikke kendt for at skaffe jobs til de ledige. De er kendt for et ineffektivt system, der bygger på kontrol og formynderi og er præget af bureaukrati. De er et stjerneeksempel på DJØF’iseringen af den danske velfærdsstat.

Jobcentrene koster alene i administration mellem 3 og 4 milliarder kroner om året. Penge der er spildt. Nye Borgerlige vil lade pengene følge borgeren – også på dette område.

Vi afsætter i udspillet 1,5 milliarder kroner til en voucher-model for privat jobformidling.

Er man ledig i mere end tre måneder, kan man få en voucher på 5.000 kroner til at købe sig professionel hjælp til at skaffe sig et job.

Vouchermodellen bygger på et princip om ’No cure – No pay’. Det vil sige, at den professionelle jobformidler først får udbetalt voucheren, når den arbejdsløse er kommet i arbejde og har tjent sin første månedsløn.

Nedlæggelsen af jobcentrene vil som en sidegevinst frigøre 7 – 9.000 mennesker til beskæftigelse i produktive jobs i den private sektor.

Det kan man, men man vil lide afsavn og have et stærkt incitament til at supplere basisydelsen med et deltidsarbejde, indtil man kan finde et fuldtidsarbejde.

Basisydelsen er ikke ment som et varigt forsørgelsesgrundlag. Det er et sikkerhedsnet, som kan holde hånden under én i en periode, hvor man mister sin indtægt, indtil man finder et nyt arbejde.

Derfor skal man heller ikke være på basisydelse, hvis man er kronisk syg eller handicappet og ikke kan arbejde. Så skal man på pension – evt. tidsbegrænset.

Alt for mange lever i dag på bistandshjælp i årevis uden at blive hjulpet videre og uden selv at have et incitament til enten at skabe sit eget eller finde et job.

Vi fjerner al bureaukratiet og formynderiet. Til gengæld giver vi en basisydelse, som er lav, så man selv har en stærk tilskyndelse til at tjene noget selv ved siden af, men også så tilpas høj, at man ved at skaffe sig et deltidsarbejde kan få en anstændig levestandard.

Det mener vi er det mest retfærdige. Større frihed og større ansvar for ens eget liv.

Nej. Det skal man ikke. Hvis man ikke har nogen indtægt, får man de 6.000 kr. i basisydelse skattefrit.

Når man begynder at tjene penge, aftrappes basisydelsen og helt væk, når man passerer 200.000 i årsindtægt.

I vores skatteplan sænker vi desuden både skatten på arbejde og fjerner en masse afgifter, så rådighedsbeløbet bliver større for alle og leveomkostningerne lavere.

Det kalder vi Mindre Stat – Mere Menneske.

Nej. Alle på fleksjob kan fortsætte på ordningen til de når pensionsalderen.

Vurdering af arbejdsevne vil fremover udelukkende være en lægelig vurdering.

Danskere på invalidepension vil kunne arbejde mod en aftrapning i pensionen.

Fælles for begge grupper vil være, at der altid – selv for en lille arbejdsindsats – vil være en gevinst i form af et højere rådighedsbeløb for den enkelte.

Nej. Men man vil få en hurtigere afklaring og en mere retfærdig afgørelse.

Vi mener, at det udelukkende skal være et lægeligt skøn, som afgør, om man er berettiget til invalidepension.

Kommunens sagsbehandlere skal ud af systemet. Alt for mange danskere jagtes i dag gennem et system, som fastholder dem i uvished i årevis og de skubbes rundt gennem forskellige forløb, udredninger, arbejdsprøvninger, praktikforløb, jobtræning osv. uden at der kommer en afklaring.

Halvdelen af alle kronisk syge har været i systemet i fem år eller mere. Det er forfærdeligt nedbrydende for dem, det går ud over.

Det system afskaffer vi og erstatter med et uafhængigt lægeligt råd, der på et fagligt grundlag træffer en beslutning.

De bliver på den måde meget lettere at få en afgørelse, men det er ikke ensbetydende med, at flere skal på pension. Det kan man ikke vide på forhånd.

Dernæst vil invalidepension blive tildelt tidsbegrænset, hvor det giver mening.

Det vigtigste er at vi støtter den danske kultur, som bygger på, at vi tager ansvaret for vores eget liv, at vi yder hvad vi kan, og bidrager gennem fællesskabet ved at holde hunden under dem, der ikke kan.

I dag bygger systemet på mistillid og er enormt bureaukratisk. Det skal vi have gjort noget ved.

Vi mener, at det udelukkende skal være et lægeligt skøn, som afgør, om man er berettiget til invalidepension.

Kommunens sagsbehandlere skal ud af systemet. Alt for mange danskere jagtes i dag gennem et system, som fastholder dem i uvished i årevis og de skubbes rundt gennem forskellige forløb, udredninger, arbejdsprøvninger, praktikforløb, jobtræning osv. uden at der kommer en afklaring.

Halvdelen af alle kronisk syge har været i systemet i fem år eller mere. Det er forfærdeligt nedbrydende for dem, det går ud over.

Det system afskaffer vi og erstatter med et uafhængigt lægeligt råd, der på et fagligt grundlag træffer en beslutning.

De bliver på den måde meget lettere at få en afgørelse, men det er ikke ensbetydende med, at flere skal på pension. Det kan man ikke vide på forhånd.

Dernæst vil invalidepension blive tildelt tidsbegrænset, hvor det giver mening.

Det vigtigste er at vi støtter den danske kultur, som bygger på, at vi tager ansvaret for vores eget liv, at vi yder hvad vi kan, og bidrager gennem fællesskabet ved at holde hunden under dem, der ikke kan.

I dag bygger systemet på mistillid og er enormt bureaukratisk. Det skal vi have gjort noget ved.

Nej, det skal de ikke. I udgangspunktet skal man kun være på basisydelse, når man kan påtage sig et arbejde. Er man for syg til det, skal man på pension.

For kronisk syge med udsigt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet vil pensionen blive tildelt for en tidsbegrænset periode, som vil kunne forlænges. Vurderingen vil udelukkende bero på et lægeligt skøn. Niveauet vil være som for dagpengemodtagere.

Har man ikke udsigt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet får man en permanent førtidspension på niveau med lønnen til en ufaglært.

Det, vi kender i dag som sygedagpenge, afskaffes. I stedet bliver det arbejdsmarkedets parter, som gennem overenskomsterne skal aftale reglerne for løn under sygdom. Det skal politikerne blande sig uden om.

Vores erfaring fortæller os, at når politikerne blander sig, bliver reglerne super komplicerede og uigennemskuelige. Det skaber bureaukrati og er med til at umyndiggøre danskerne.

Nej. Vi er stærke modstandere af erhvervstilskud – både direkte og indirekte. Tilskud til arbejdsgiverne ødelægger den fri konkurrence og opfordrer til fusk og misbrug. Det er vi glade for at kunne afskaffe.
Efterlønnen udfases over de otte år, som det tager at rulle reformen helt ud. Der er allerede i dag en udvikling, hvor færre og færre går på efterløn.  Vi vil i forbindelse med udfasningen sørge for, at alle der har indbetalt til ordningen får alle deres penge udbetalt eller overført til en anden pensionsordning.
Ja, SU’en afskaffes, men basisydelsen kan søges medtaget som udlandsstipendie efter samme regler som i dag.
Barselsdagpenge afskaffes. Det er en del af den forenkling af systemet, som er så hårdt tiltrængt. Det betyder ikke, at vi vil forringe vilkårene for kvinder og mænd på barsel.

Vi mener, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke staten, der skal lave reglerne for barsel. Og vi mener, at udgifter til barsel skal finansieres gennem overenskomsterne ikke over skatten.

Det behøver vilkårene ikke at blive ringere af. Tværtimod mener vi, at regler har en tendens til at blive alt for komplicerede og besværlige at have med at gøre, når politikerne blander sig.

Vi vil have, at politikerne skal blande sig meget mindre, og danskerne have lov til at bestemme meget mere selv.

Vi tror meget på den danske model, som bygger på aftaler. Det er langt bedre end den systemtænkning, der præger lovgivning. Vi vil gerne støtte en udvikling i retning af flere frivillige aftaler og mindre lovgivning. Det er det vi kalder Mindre Stat – Mere Menneske.

Nej. Folkepensionister bliver slet ikke berørt. De får alle ydelser, som de kender i dag. Folkepensionister beholder også deres bundfradrag og skal ikke betale mere i skat.
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Du får svar inden for 24 timer.

De økonomiske konsekvenser

At indføre en basisydelse til alle på 6.000 kroner om måneden skattefrit øger isoleret set de offentlige overførsler med 3,9 milliarder kroner. De finansieres i Nye Borgerliges samlede økonomiske plan, som har en overfinansiering på 15 mia. kr.

I det hele taget skal forslaget om en basisydelse til alle ses i sammenhæng med Nye Borgerliges økonomiske plan. Den offentlige sektor skal blive mindre og den private større, hvis danskerne skal blive rigere.

Decentralisering og forenkling af love og regler er den vej Nye Borgerlige mener vi skal gå.

Med en basisydelse til alle som i realiteten er en negativ skat på 65 milliarder  – altså en skattelettelse til alle danskere –  har vi vist hvilken vej, vi vil gå.

Læs Nye Borgerliges økonomiske plan